Analyse 2026: Qivalis den nye Stablecoin der er FIAT baseret

Udviklingen af bankudstedte, regulerede stablecoins er ved at blive et afgørende brud med den første generation af kryptoaktiver, hvor uregulerede dollar-stablecoins som USDT og USDC har domineret. Med etableringen af Qivalis som fælles selskab for ti store europæiske banker bevæger markedet sig ind i en ny fase, hvor digitale euro-tokens forankres i klassisk banktilsyn og EU-regulering.

For professionelle investorer, rådgivere og banker rejser det spørgsmålet, hvordan den kommende Qivalis-stablecoin adskiller sig fra de eksisterende globale stablecoins, som allerede bruges intensivt i handel og DeFi.

Denne artikel gennemgår forskellene mellem Qivalis’ euro-stablecoin og de to mest anerkendte: USDC/USDT med fokus på regulering, risici, anvendelse og rådgivningsmæssige implikationer i en europæisk og dansk kontekst.

Qivalis-konsortiet og den nye euro-stablecoin

Ni store europæiske banker – ING, Banca Sella, KBC, Danske Bank, DekaBank, UniCredit, SEB, CaixaBank og Raiffeisen Bank International – annoncerede den 25. september 2025, at de går sammen om at udstede en euro-denomineret stablecoin under navnet Qivalis, struktureret som et fælles selskab i Amsterdam. Efterfølgende er BNP Paribas tiltrådt konsortiet, så der nu er ti deltagende banker, og projektet har dermed en tyngde, som gør det relevant i både systemisk og regulatorisk perspektiv. Det skriver Qivalis.

Formålet er at skabe en euro-baseret stablecoin, der:

• er fuldt reguleret under forordning (EU) 2023/1114 om markeder for kryptoaktiver (MiCA)
• udstedes af et selskab, der skal have licens som Electronic Money Institution (EMI) under tilsyn af den hollandske centralbank (DNB)
• kan anvendes til hurtige, grænseoverskridende betalinger, settlement af tokeniserede aktiver og on-chain transaktioner i europæisk finansiel infrastruktur.
• Man kunne jo hurtigt tænke, det er er for at vi kan tjene penge på vekselgebyrer, forskudte vekselkurser og for at binde kunderne i et tokenbaseret transaktionssystem for dermed at have magten og indsigt hele vejen, i hele eu. Så det er formentligt hensigten. Dermed bliver det forbrugerene i EU der betaler.

Det afgørende er, at der er tale om en bankforankret stablecoin, hvor både governance, tilsyn og reservehåndtering er forankret i EU’s finansielle regulering og centralbanktilsyn – i skarp kontrast til store dele af det eksisterende globale stablecoin-marked.

MiCA-rammen for europæiske stablecoins

MiCA-forordningen (forordning (EU) 2023/1114) indfører et reguleringsregime for udstedere af kryptoaktiver, herunder særlige regler for e-penge-tokens (EMT), der er knyttet til en officiel valuta som euroen.

De centrale elementer for en MiCA-kompatibel euro-stablecoin er blandt andet:

• udstederen skal have tilladelse som kreditinstitut eller e-pengeinstitut, hvorfor man dermed bevarer magt i de traditionelle FIAT banker
• krav om fuld reserve i form af aktiver med lav risiko, primært kontante indskud og sikre værdipapirer
• løbende informationsforpligtelser over for investorer og tilsynsmyndigheder
• governance-krav, herunder risikostyring, IT-sikkerhed og likviditetsberedskab
• særlige skærpede krav for såkaldte “signifikante” tokens, hvis de opnår systemisk størrelse.

MiCA etablerer desuden en harmoniseret ramme i EU, der kan pasporteres på tværs af medlemsstater. I modsætning til de første generationer af stablecoins er Qivalis’ model således designet som et MiCA-reguleret e-penge-produkt, ikke blot et kryptoaktiv uden for klassisk finanslovgivning.

USDC og USDT: global standard uden europæisk oprindelse

USDC og USDT udgør fortsat hovedparten af den globale stablecoin-markedskapitalisering, og begge er dollar-denominerede tokens, der primært er udviklet til:

• handel på kryptobørser
• likviditet i DeFi-protokoller
• arbitrage og markedsgørelse på tværs af børser og jurisdiktioner.
• som en tokeniseret standard for f.eks. derivater, der kan købe, låne og handle med f.eks. alt-coins, mikrolån, bankgarantier m.v.

Hvad er USDC?

USDC udstedes af Circle, et amerikansk fintech-selskab, der har positioneret sig som regulatorisk orienteret og arbejder aktivt med licenser og bankcharter i USA. Circle oplyser, at USDC’s reserver består af kontanter og kortfristede amerikanske statsobligationer, og selskabet har søgt om amerikansk trust bank-licens for at bringe reservehåndteringen tættere på bankregulering.

Hvad er USDT?

USDT udstedes af Tether, som er registreret uden for EU og USA, og som i årevis har været genstand for regulatorisk og markedsmæssig kritik for manglende gennemsigtighed i reserverne. Flere analyser og tilsynsmæssige initiativer har peget på uklarhed om sammensætningen af aktiverne, herunder betydelig eksponering mod mere risikofyldte aktiver. Det skriver blandt andre CCN, DailyCoin, S&P Global Ratings.

Selv om både USDC og USDT i praksis har udvist betydelig prisstabilitet omkring 1 USD, opererer de i et reguleringsmæssigt krydsfelt, hvor de, afhængigt af jurisdiktion, behandles som kryptoaktiver, e-penge-lignende produkter eller særlige finansielle instrumenter uden klart afgrænset kategori.

Strukturelle forskelle mellem Qivalis-stablecoinen og USDC/USDT

På et overordnet plan kan forskellene mellem den planlagte Qivalis-euro-stablecoin og USDC/USDT beskrives som forskellen mellem:

• et bankforankret, euro-baseret e-penge-token under MiCA og EU-banktilsyn
• to privat udstedte, dollar-baserede tokens, hvor governance og tilsyn beror på nationale regler uden for EU og uden bagvedliggende bankkonsortium.

Nedenstående tabel skitserer hovedforskellene:

Parameter	Qivalis euro-stablecoin	USDC	USDT
Udsteder	Qivalis B.V. (fællesejet af ti EU-banker, domicileret i Amsterdam)	Circle Internet Financial (USA)	Tether Holdings (El Salvador/offshore)
Valuta	Euro	Amerikanske dollar	Amerikanske dollar
Regulering (EU)	MiCA-reguleret e-penge-token (EMT), forventet EMI-licens under DNB (	USDC er tilpasset MiCA via Circle’s EU-setup, men er grundlæggende et privat dollar-token udstedt af en fintech	Ingen EU-baseret MiCA-licens; anvendes i EU, men uden EU-udsteder
Reserve-model	Fuld reserve i euro og højkvalitets-euroaktiver, opbevaret i deltagende bankers balance (planlagt)	Kontanter og amerikanske statsobligationer, med løbende rapportering	Blanding af statsobligationer, kontanter og andre aktiver, inkl. højere-risiko-eksponering; S&P vurderer risikoprofilen som “weak”
Tilsyn	Hollandsk centralbank (DNB) og nationale/europæiske tilsynsmyndigheder via MiCA	Diverse amerikanske og europæiske tilsyn; dog ikke klassisk banktilsyn for udstederen	Begrænset direkte tilsyn; overvåges primært gennem markeds- og enkelte tilsynsmæssige indsatser
Primært formål	Europæisk betalings- og settlement-infrastruktur, on-chain betalinger, strategisk autonomi i EU. I Danmark styret alene af Danske Bank A/S.	Likviditet i kryptoøkosystemet, DeFi, handel	Likviditet i kryptoøkosystemet, handel, arbitrage

Allerede på dette plan står det klart for alle, at Qivalis-stablecoinen er konciperet som et bank- og infrastrukturprodukt. Man har kopieret de kendte stablecoins og gjort dem bankstyrede, hvilket formentligt ikke tiltaler nogen. Dette er også udfoldning af MICA og ESMA kotrol i de EU lande hvor Qivalis stablecoins udbydes. Men da de udbydes af FIAT banker forventes ikke, at dette vil have den store udbredelse af internationale virksomheder som har både større og mere frihed samt billigere veksel- og transaktionsgebyrer.

I modsætning hertil står USDC og USDT først og fremmest er handels- og likviditetsprodukter i kryptoøkosystemet.

Reserver, sikkerhed og kreditrisiko

MiCA stiller eksplicitte krav til, at e-penge-tokens med reference til en officiel valuta skal være fuldt bakket af likvide og sikre aktiver, så indehavernes krav til enhver tid kan honoreres.

For Qivalis-projektet betyder dette jo helt enkelt, at:

• hver udstedt token skal være understøttet af et tilsvarende krav på en euro-reserve
• reserverne skal være placeret i bankindskud og højkvalitets-euroaktiver
• styringen af reserverne sker inden for rammerne af bankernes almindelige risikostyring og tilsyn.

For USDC har Circle opbygget en praksis med offentliggjorte reserve-rapporter, og selskabet kommunikerer en model baseret på kontanter og amerikanske statsobligationer. Det styrker tilliden, men er stadig et privat fintech-setup uden den samme direkte forankring i banktilsyn som et fuldt licenseret e-pengeinstitut i EU.

“I forbindelse med udbredelsen af tokenbaseret ydelser via banker, står det klar at mange banker må gå konkurs, minimeres eller indgå i fusioner. Denne stigning vil være direkte propertionel med, hvor mange virksomheder som har behov for Qivalis. Da der er mange alternativer, er jeg ikke bange for massekonkurser og sammenstyrtning af de finanscielle markeder, men på den lange bane, er det svært at forstille sig banker, som vi kender dem i dag hvorfor fremtiden er banker som supermarkeder der sælge alt muligt fra pension, opsparinger, forsikringer og huslån m.v. Til sidst vil der måske kun være 5 traditionelle banker i DK, idet omfang af forbrugerne gennemskuer hensigten med Qivalis.”

Siger Michael Rasmussen, Advokat og Revisor Samvirket A/S, AORS.DK, Telefon: +45 77777770.

For USDT er billedet mere komplekst. Historisk har der været betydelig debat om, hvorvidt Tether til enhver tid har haft tilstrækkelige reserver, og hvilken kvalitet disse reserver har haft. Flere kilder peger på, at en ikke ubetydelig andel har bestået af aktiver med højere risikoprofil, og S&P Global Ratings har senest vurderet Tethers reserveprofil som “weak” på en skala fra 1 til 5, netop som følge af øget eksponering mod risikofyldte aktiver.

Hvor Qivalis-stablecoinen principielt skal ligne et klassisk e-penge-produkt med fuld, lavrisiko-reserve i euro, må USDT fortsat betragtes som et produkt, hvor modpartsrisiko og gennemsigtighed er betydeligt svagere.

Regulering, tilsyn og retslig forudsigelighed

Qivalis-modellen hviler på en klar europæisk lovhjemmel:

• Forordning (EU) 2023/1114 (MiCA), som etablerer de overordnede regler for udstedere af kryptoaktiver og e-penge-tokens
• Krav om licens som e-penge-institut under hollandsk tilsyn, med pasportering til resten af EU.

For rådgivere og institutionelle brugere betyder det, at den retslige forudsigelighed er relativt høj: produktet bliver forankret i kendt EU-finanslovgivning, og tvister vil kunne underkastes velkendte håndhævelsesmekanismer via både nationale og EU-retlige veje.

“Qivalis er for og til banker og vil ikke blive masseudbredt på baggrund af følelsen trods. Krypto repræsenterer en verden der ikke er bankbaseret, men fri for banker og uden større regulering iøvrigt. Det er en af årsagerne til Krypto har succes. Det er fravær af autoriteter. Krypto er også et finansielt oprør med banker og autoriteter. Hvor mange trodsige private og virksomheder der findes kan direkte udledes af kryptovaluta succes.”

Siger Michael Rasmussen, Advokat og Revisor Samvirket A/S, AORS.DK, Telefon: +45 77777770.

USDC og USDT opererer i høj grad i et grænsefladeområde, hvor:

• Retsforholdet mellem indehaver og udsteder er reguleret af udsteders hjemlandsret og kontraktvilkår
• EU-retten finder anvendelse i det omfang, produkterne distribueres til EU-borgere via licenserede formidlere, men uden at der nødvendigvis foreligger en EU-udsteder under MiCA. Dette er alene hvis du har virksomhed i EU.
• Nationale tilsyn kan gribe ind over for formidling, markedsføring og anvendelse, men uden at produktet i sig selv er udviklet med EU-regulering som primær ramme.

Det skaber en reel forskel i den retslige forankring:

• Qivalis-stablecoinen: EU-ret som primær reguleringsramme
• USDC/USDT: tredjelandsprodukter, som tilpasses EU-ret via distributions- og formidlingskanaler.

Kreditvurderinger og systemrisiko

Qivalis-projektet er eksplicit begrundet i ønsket om at skabe en europæisk, reguleret stablecoin, der kan fungere som alternativ til de dollar-baserede stablecoins og styrke Europas strategiske autonomi på betalingsområdet. Det skriver blandt andre ING, Raiffeisen Bank International, CaixaBank og UniCredit.

Denne strategiske dimension spiller tæt sammen med kredit- og systemrisiko:

• en bankejet, fuldt reguleret euro-stablecoin kan integreres i eksisterende risikostyrings- og tilsynssystemer
• stablecoin-reserver kan i princippet indgå i tilsynsmæssig rapportering og stresstest
• anvendelse i større skala vil kunne vurderes under samme regime som anden betalings- og afviklingsinfrastruktur.

På den anden side er Tethers USDT netop blevet nedgraderet til “weak” af S&P Global Ratings, blandt andet på grund af øget eksponering mod risikofyldte aktiver og utilstrækkelig transparens. Denne forskel i eksterne kreditvurderinger understreger, at Qivalis-stablecoinen, alt andet lige, sigter mod en helt anden risikoprofil end USDT.

Skatteretlig og momsretlig vinkel i EU

Selv om der endnu ikke foreligger specifik retspraksis på Qivalis-produkter, kan man trække på eksisterende EU-retlig praksis om kryptoaktiver.

• I C-264/14, Skatteverket mod David Hedqvist, fastslog EU-Domstolen, at veksling mellem bitcoin og traditionel valuta er momsfritaget som finansiel tjenesteydelse efter momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra e.

Dommen vedrørte ikke stablecoins, men illustrerer, at:

• EU-Domstolen anerkender kryptoaktiver som finansielle ydelser i momsretlig forstand
• Behandling af vekslinger kan ligge tæt op ad klassiske valutatransaktioner.

For en MiCA-reguleret euro-stablecoin, der struktureres som e-penge, vil det være nærliggende, at:

• selve udstedelsen og indløsningen momsmæssigt behandles i tråd med andre e-penge-produkter
• veksling mellem euro og euro-stablecoin i udgangspunktet ikke udløser moms, men vurderingen vil afhænge af den præcise udformning og national praksis.

På indkomstskattesiden vil gevinster og tab på stablecoins som udgangspunkt være skattepligtige efter de almindelige regler om finansielle kontrakter, fordringer og valutagevinster, men her må der forventes både national variation og udvikling i praksis.

Dansk tilsyns- og hvidvaskperspektiv

Finanstilsynet har i flere år markeret, at kryptoaktiver indebærer forhøjet hvidvask- og risikoprofil, og at finansielle virksomheder skal have særlig opmærksomhed på KYC, transaktionsmonitorering og oprindelse af midler.

Med en MiCA-reguleret stablecoin, hvor:

• udsteder er underlagt EU-tilsyn
• reserver er placeret i europæiske banker
• brugen forventes at ske primært via licenserede finansielle virksomheder

vil den tilsynsmæssige vurdering alt andet lige kunne blive mere positiv end over for uregulerede eller svagt regulerede kryptoaktiver.

Det ændrer dog ikke ved, at:

• danske banker fortsat må behandle krypto-relaterede betalinger som højrisiko i hvidvaskforstand
• dokumentationskrav i relation til kunders brug af stablecoins vil bestå, men potentielt blive lettere at håndtere, når modparten er et EU-reguleret selskab under MiCA og EMI-reglerne.
• Dette leder til højere omkostninger som betales af forbrugere af banker.

Qivalis-stablecoinen placerer sig derfor i en mellemkategori mellem traditionelle fiat-betalinger og uregulerede stablecoins: stadig et kryptoaktiv, men med et regulerings- og tilsynssetup, der er mere genkendeligt for banker.

Anvendelse for banker, virksomheder og investorer

Qivalis-konsortiet har åbent angivet, at projektet skal bruges til:

• 24/7 grænseoverskridende betalinger i euro
• programmérbare betalinger og on-chain settlement
• forbedret håndtering af supply chain-betalinger og afvikling af tokeniserede aktiver.
• Men dette findes allerede i udenlandske banker, som de fleste danske virksomheder har taget til dig, fordi de er trætte af forskudte vekseltabeller og gebyrer som ikke findes inden for stablecoins og der er i regelen ikke omkostninger på 5-15.000 kr. om året for en bankkonto uden kredit.
• Derfor vil bankoprettelser uden om danske banker fortsætte med at dræne bankernes økonomi.

For banker og større virksomheder kan det bl.a. indebære:

• hurtigere og billigere afvikling end klassiske korrespondentbankstrukturer
• mulighed for brug af programmerbare betalinger i forsyningskæder og finansieringsstrukturer
• integration i tokeniserede værdipapirer, realkredit eller andre digitale aktiver.

For investorer vil Qivalis-stablecoinen potentielt være:

• et mere reguleret alternativ til at holde euroeksponering on-chain
• et instrument, der kan integreres i DeFi-strukturer, hvis protokoller vælger at understøtte tokenet
• et aktiv med lavere modpartsrisiko end USDT og – afhængigt af den konkrete reserve- og governance-model – i nogle henseender også lavere end USDC.

USDC og USDT vil fortsat være dominerende i global handel og DeFi, men Qivalis-stablecoinen kan blive førstevalg i EU-kontekst, hvor regulering, governance og tilsyn vægter tungt. Men man kan jo ikke forstille sig EU at favoriserer og dermed forskelsbehandle banker, hvorfor EU’s eget forslag, om en digital EURO, D€ eller DEURO vil blive parkeret.

Rådgivningsmæssige nedslagspunkter

For advokater, revisorer og skatterådgivere, der bistår klienter med strukturering af investeringer og betalingsflows, vil følgende nedslagspunkter være centrale, når Qivalis-stablecoinen skal vurderes over for USDC/USDT:

• Regulering og tilsyn
  • Qivalis-stablecoinen er MiCA-reguleret og under DNB/EU-tilsyn, mens USDC/USDT er tredjelandsprodukter.
• Modpartsrisiko
  • Bankkonsortiet bag Qivalis har en anden soliditet og tilsynsprofil end private udstedere uden banklicens.
• Brugsformål
  • Til europæiske B2B-betalinger og settlement i euro vil en euro-stablecoin typisk være mere naturlig end dollar-baserede tokens.
• Dokumentation
  • MiCA og EMI-licens kan gøre det lettere at dokumentere oprindelse og lovlighed af midler over for bank og tilsyn.
• Skat og moms
  • Behandling vil formentlig kunne tilnærmes andre e-penge-produkter i EU, men praksis skal følges, herunder udviklingen i anvendelsen af Hedqvist-dommen og national praksis.

Der tegner sig således et billede, hvor Qivalis-stablecoinen i højere grad kan indgå som et integreret finansielt instrument i virksomheders og institutioners betalings- og kapitalstruktur, mens USDC og USDT formentlig i højere grad vil forblive knyttet til mere klassisk krypto- og handelsrelateret brug.

Hensigten for bankerne er at være leveringsdygtige i tokenbaserede ydelser med en kryptovaluta baseret på offentlig stablecoin. Da de alene er bankkontrolleret, kan de f.eks. ESMA/MICA kontrol se mere om modtagere og afsendere og formålet med transaktioner som jo er det lovbaseret krav i Hvidvaskloven.

Hvor mange stablecoins findes der?

Der findes ikke et fast, officielt tal, men vi taler om flere hundrede aktive stablecoins, og historisk set over tusind, hvis man medregner døde/projekter der er lukket ned.

På CoinGecko og CoinMarketCap lister typisk omkring 150–250 aktive stablecoins, afhængigt af hvordan de kategoriserer dem (fiat-backed, krypto-backed, algoritmiske osv.). Der har gennem årene været masser af små projekter, især på Ethereum, BNB Chain, Tron, Solana mv., som enten er: helt døde, de facto illikvide, eller kun lever på én mindre DEX

Derfor kan man godt sige at der alene findes et par dusin seriøse / markedsrelevante stablecoins.

Hvor blev kryptovaluta af?

Hvad snakker bankerne ikke om? Da man jo altid skal se hvad der ikke nævnes, kan man straks fornemme, at dette IKKE er en bekræftelse af Kryptovaluta. Bankerne elsker ikke Krypto. Man kan heller ikke kombinere kryptovaluta med Qivalis eller sætte sine Qivalis i danske banker eller forvente at det nogensinde sker. Så selvom Qivalis er tokenbaseret, er det ikke kryptovaluta som sådan. Dette ord indgår ikke lige. Helt med vilje.

Kilde: Michael Rasmussn, Partner, Advokat og Revisor Samvirket, AORS.DK, Telefon: +45 77777770, lokal 144.
Fotokredit: stock.adobe.com
Personer/Firmaer/Emner/#: #Qivalis, #DanskeBank, #USDC, #USDT, #MiCA, #stablecoins, #Finanstilsynet, #euro, #kryptoaktiver, #bankkonsortium
Copyrights: Ⓒ 2025 Copyright by https://AORS.DK – kan deles ved aktivt link til denne artikel.