Guldet når nye højder, men er enden nær?

Det globale finansielle system bevæger sig i øjeblikket gennem en af de mest markante perioder siden oliekrisen i 1970’erne. Bankerne synger i mor, det hele falder snart og startede sidste efterår. Men aktier og Kryptovaluta stiger og stiger. Og det samme med guld. De stigende guldpriser markerer ikke kun et spekulativt fænomen, men udtrykker en dybtliggende tillidskrise i de internationale valutamarkeder og centralbankernes reserveforvaltning.

Mange spørger os om guldbarrer og vi rådgiver direkte fra raffinaderierne i Tyskland og Schweiz. Man kan ikke købe guldbarrer af os, men vi kan rådgivne om det, hvorefter du køber direkte hos producenterne som er er Guld-raffenaderier.

Mens aktiemarkederne har været præget af store udsving, har guldprisen – ofte kaldt “den sidste ærlige valuta” – nået et niveau, som mange økonomer ikke havde forudset før 2030.

Flere eksperter, herunder banker og formuerådgivere er dog enige om, at guldet stiger til ihvertfald februar 2026. Der ser udviklingen som et økonomisk og psykologisk signal om global usikkerhed.

Analysen herunder afdækker årsager, juridiske og finansielle implikationer samt potentielle konsekvenser for danske investorer.

Guldpriser og historiske paralleller

Siden begyndelsen af 2024 er guldprisen steget med over 51 %, hvilket har bragt spotkursen tæt på 4.000 USD per ounce – et niveau, der historisk kun er overgået af den dramatiske prisstigning i 1979, hvor kursen steg med 126,5 % på ét år.

Og havde du købt 1 guldbarre i 1999 kostede omkring 65.000 kr., mens samme mængde i dag koster omtrent 895.000 kr.

År	Guldpris (USD/ounce)	Stigning i %	Bemærkninger
1979	306	+126,5 %	Efter oliekrisen og stagflation
1999	290	–	Lavpunkt før dotcom-æraen
2011	1.896	+28,9 %	Eurokrise og gældskrise i USA
2020	2.070	+25,1 %	COVID-19-pandemi og likviditetsflugt
2025	3.985–4.000	+51 %	Geopolitisk uro, lavrenter og FOMO

Det skriver Financial Times, som også bekræfter, at både futures- og spotmarkedet i oktober 2025 har været på vej mod psykologiske 4.000 USD-grænsen.

Hvorfor stiger guldprisen så voldsomt?

Ifølge Financial Times og bore egne rådgivere er det usikkerhed om USA’s økonomi, frygten for recesion og skadelige markedspolitik (Læs Trump). De makroøkonomiske effekter er dog med mange flere facetter og man kan sige at markedet er følelsesbaseret hvor angst er den dominerende følelse. Et gennemgående tema er, at mange centalbanker har solgt obligationer f.eks. i USA og købt guld eller kryptovaluta i stedet. Ifølge World Gold Council steg de officielle guldbeholdninger i 2024 med over 1.045 ton – det højeste niveau siden 1967. FOMO – fear of missing out nævne af de fleste som årsager.

Når guldprisen stiger hurtigt, frygter investorer at komme for sent ind i markedet, hvilket skaber yderligere købspres. Michael Hartnett, investeringsstrateg i Bank of America, vurderer, at guld stadig kun udgør 0,4 % af private kunders formue og 2,4 % af institutionelle porteføljer.

Der er altså fortsat stort potentiale for øget allokering, især hvis inflationen vender tilbage, eller hvis politisk risiko eskalerer.

Bank of America tror ikke op stigninger over $4.000/ounce

Efter flere måneders markant kursstigning og gentagne prisrekorder vurderer Bank of America nu, at guldmarkedet står over for en potentiel vending.
Den tekniske strateg Paul Ciana anfører, at guldets pris nærmer sig 4.000 dollar pr. ounce, men at markedets dynamik viser tydelige tegn på aftagende styrke.

I en analyse offentliggjort mandag skriver han, at risikoen for en korrektion er væsentligt forhøjet, idet flere tekniske indikatorer peger på en udmattelse blandt investorer. Dette kan, ifølge Ciana, føre til et midlertidigt tilbageslag i guldprisen.

Han fremhæver samtidig, at den seneste kursstigning i stigende grad bæres af kortsigtet spekulation frem for reelle økonomiske og monetære faktorer, hvilket gør markedet ekstra følsomt over for ændringer i stemningen eller i centralbankernes fremtidige politik.

Geopolitisk uro som katalysator

Krigen i Ukraine, spændingerne mellem Kina og Taiwan, samt usikkerheden i Mellemøsten har tilsammen skabt en global kapitalbevægelse mod “sikre havne”.
Når store investeringsfonde og statslige fonde søger stabilitet, vælger de i stigende grad guld fremfor amerikanske statsobligationer, der nu ses som “politisk risikofyldte”.

Også det amerikanske præsidentvalg har haft betydning. Da Donald Trump offentligt pressede Federal Reserve til at sænke renten – og truede med at afskedige centralbankchefen Jerome Powell – reagerede markederne med uro.

Dette underminerede tilliden til centralbankens uafhængighed, hvilket ifølge både Marketwire og Financial Times yderligere har stimuleret guldprisen.

Samspillet mellem rente og dollar

Guld handles globalt i amerikanske dollar, og derfor er forholdet mellem dollarkurs, rente og guld afgørende.
Når Federal Reserve sænker renten, bliver obligationer mindre attraktive, mens guld får et relativt afkastløft.
Samtidig svækkes dollaren, hvilket gør guld billigere i euro, yuan og yen – og dermed stiger den internationale efterspørgsel.

Goldman Sachs hævede for nylig sin 12-måneders prognose for guld fra 4.600 USD til 4.900 USD pr. ounce med henvisning til fortsat rentefald og en svækket dollar.
Ifølge Goldman Sachs’ råvareanalyse forventes dollaren at være i defensiven hele 2025.

Vi hepper på Goldman Sachs, men alle kan spå og det kan være at sølv snart får sin gulddåb og at Kryptovaluta rammer nogle af de mange forudsigelser. Man skal dog tage det med et gran salt, alle spådomme, og handle og agerer på markedet med sikkerhed. Bank of America ender nok med bedste spådom på de $4.000/ounce.

Hvad sker der når Kina får ind i Taiwan, som de har lovet. Rusland indtager 60% af Ukraine, eller hvis Trump afsløres i finansielle eller seksuelle skandaler. Så der er mærktbart, at alle vores kunder er nervøse og investerer i Kryptovaluta og laver derivater, stoploss, finansielle kontrakter og f.eks. CFD for at være i noget andet, end det sædvanlige. For på ejendomsmarkedet er det sædvanlige gældende mange få ejendomme til leje og køb, især i byerne og over de sidste 5 år er lejemarkedet skrumpet til meget få ejendomme., når vi snakker villaer og sommerhuse.

Juridiske og regulatoriske aspekter

Guld anses i dansk og international finansret som et ikke-rente-bærende aktiv, og beskatningen af gevinster afhænger af investeringsform:

Investeringsform	Beskatning i Danmark (henvisning)	Kommentar
Fysisk guld	Skattefri ved privat eje, hvis ikke erhvervsmæssig handel	Skattestyrelsen, C.H.2.1.5
ETF’er med fysisk dækning	Kapitalindkomst	Ligningslovens § 16 B
Guldderivater / futures	Beskattes som finansielle kontrakter	Kursgevinstlovens § 29

Denne skattemæssige differentiering betyder, at private investorer ofte foretrækker fysisk guld, mens institutionelle aktører typisk anvender futures- og ETF-produkter for likviditetens skyld.

Psykologiske markeder og tillidstab

I økonomisk teori kaldes guld et “tillidsbarometer”. Når tilliden til centralbanker, valutaer og stater falder, stiger efterspørgslen efter guld.
Den nuværende guldfeber afspejler ikke kun frygt, men også en stigende skepsis over for det internationale finanssystem, hvor valutaer i stigende grad er afhængige af politiske beslutninger.

Det fremgår af Den Europæiske Centralbanks analyse International Role of the Euro 2025, hvor banken påpeger, at:

“den stigende anvendelse af guld i centralbankreserver indikerer en strategisk tilpasning væk fra dollardominans”.

Risiko for korrektion

• På trods af den nuværende eufori advarer flere analytikere om, at markedet kan være overophedet.
• Guld handles langt over det historiske gennemsnit, og tekniske indikatorer som RSI (Relative Strength Index) viser “overkøbt” niveau.
• Et markant renteløft eller en stabilisering af dollaren kan hurtigt udløse en prisnedgang på 10-20 %.
• Business Insider skrev i oktober 2025, at
  
  “guldmarkedet nu står i fare for en kortsigtet korrektion, efter at investorer i rekordomfang har placeret sig på samme side af markedet”.

Råvarer som inflationsværn

Guld er ikke det eneste råvareaktiv, der er steget. Også sølv, kobber og platin har oplevet kursstigninger, hvilket ifølge flere økonomer markerer begyndelsen på et bredere råvare-bull-marked.
Baggrunden er dels en voksende gældsbyrde i vestlige lande, dels en politisk vilje til reflationære politikker – altså at øge inflationen for at reducere realgælden.

Ifølge Den Internationale Valutafond (IMF) vil verdens samlede gæld i 2025 overstige 300 % af BNP, hvilket øger behovet for realaktiver som værn mod inflationsrisiko.

Perspektiv for danske investorer

Danske investorer bør ifølge Finanstilsynet (vejledning om alternative investeringer, jf. lov nr. 706 af 8. juni 2023) være opmærksomme på, at investering i guld ikke omfattes af indskydergarantiordningen, og at volatiliteten kan være betydelig.

Samtidig peger Skattestyrelsen på, at dokumentation for ejerskab og anskaffelsestidspunkt er afgørende ved fysisk handel.

Danske banker og børsmæglere oplever i 2025 et kraftigt stigende kundesegment, der ønsker eksponering mod guld gennem ETF’er og derivater, hvor margin-kravene dog er øget markant som følge af Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 1687/2024 om risikovægte i råvarederivater.

Samlet vurdering

• Den nuværende prisstigning på guld er et komplekst samspil af monetære, politiske og psykologiske faktorer.
• Historien viser, at sådanne perioder ofte kulminerer i nye paradigmer for, hvordan værdier opbevares globalt.
• Mens aktiemarkedet har været afhængigt af centralbankernes rentepolitik, har guld bevist sin uafhængighed – og dermed sin fortsatte status som verdens ældste valuta.

Guld sammenlignet med kryptovalua

Sammenligningen mellem guld og kryptovaluta de seneste år viser markante forskelle i både volatilitet, afkast og risikoprofil.

• Over det seneste år har guld givet et afkast på omkring 51 %, mens Bitcoin i samme periode er steget med ca. 130 %. Forskellen ligger primært i volatiliteten, hvor guld har haft langt lavere udsving og derfor fortsat opfattes som en stabil værdibeholder.
• Ser man over en femårig periode, har guld leveret et samlet afkast på omtrent 70 %, mens Bitcoin trods store fald i 2022 fortsat ligger med et femårigt gennemsnitsafkast på over 300 %.
• På ti års sigt har guld givet et samlet afkast omkring 80 %, mens kryptovaluta – målt ved Bitcoin – har oplevet en eksplosiv udvikling på over 6.000 %, men til gengæld med gentagne kraftige korrektioner på over 60 %.
• Flere finansielle institutioner, herunder J.P. Morgan og Bloomberg Intelligence, vurderer, at guld og kryptovaluta i stigende grad fungerer som parallelle “sikre havne”, men med fundamentalt forskellige egenskaber: guld er drevet af centralbankernes reserver og fysiske efterspørgsel, mens kryptovaluta påvirkes af likviditet, teknologisk adoption og regulatorisk usikkerhed.
• Set juridisk anerkendes guld som et reelt aktiv under finansiel lovgivning og kan opbevares fysisk, mens kryptovaluta klassificeres som et digitalt investeringsaktiv under MiCA-forordningen (EU 2023/1114), hvilket medfører strengere krav til registrering, udbyderansvar og investoroplysning.

Kilde: Berlingske, Financial Times, World Gold Council, ECB, IMF, Advokat og Revisor Samvirket, AORS.DK
Fotokredit: stock.adobe.com
Personer/Firmaer/Emner/#: #guld, #guldpris, #centralbanker, #økonomi, #finans, #dollar, #FederalReserve, #ECB, #investering, #inflation, #renter, #geopolitik
Copyrights: Ⓒ 2025 Copyright by AORS.DK – kan deles ved aktivt link til denne artikel.