ANALYSE: Danske KONKURSER OG REGISTRERING I KONKURSKARANTÆNE REGISTERET I STIGNING

Der var 274 erklærede konkurser i juni blandt aktive virksomheder, når der korrigeres for normale sæsonudsving, og det er 18,3 pct. flere end i maj. Konkurserne medførte 1.409 tabte job. I hele andet kvartal var antallet af konkurser i aktive virksomheder 8,1 pct. lavere end i første kvartal, mens jobtabet i faktiske tal var 31,3 pct. lavere.

I figuren nedenfor er der foretaget en udglatning af de faktiske tal for tabte job. Niveauet for konkurser og jobtab er fortsat højt med 250-270 konkurser pr. måned det seneste år og mange måneder med 1.300-1.500 tabte job. Konkurser blandt de aktive virksomheder, der har fået momslån (momslånene 1, 2 og 3), udgjorde 41,4 pct. af det faktiske antal konkurser i de aktive virksomheder i perioden januar 2022 – juni 2023. Det var 1.821 ud af 4.403 konkurser. Der er i denne artikel fokus på udviklingen i antallet af konkurser i aktive virksomheder inden for udvalgte branchegrupper siden 2020.

Gældsstyrelsen OG SKATTESTYRELSEN er en del af problemet

Dermed tegner 2023 ikke et billede af, at antallet af kuldsejlede firmaer falder. Vi forventer at konkurstallet vil stige frem til samme periode næste år, som minimum med samme % stigning. Dette skyldes at en del virksomheder har stor gæld i Gældsstyrelsen og mange moms lån m.v. rent faktisk er blevet brugt til at betale regninger. Dertil kommer at gældsstyrelsen ikke er gode til at indgå afdragsaftaler der er tilpasses virksomhederne individuelt, typisk kræver Gældsstyrelsen al gæld betalt inden for 3 måneder og har man ikke en rekonstruktør, advokat eller revisor til at hjælpe sig, så opnår de færreste rent faktisk en afdragsaftale som de er i stand til at overholde.

“GROFT UANSVARLIGT” ER EN OVERTRÆDELSE AF BOGFØRINGSLOVEN SOM FLERE OG FLERE KURATORER ANMELDER TIL KONKURSKARANTÆNE REGISTERET

Nægtet momsregistrering: Dertil kommer at når en virksomhed først er gået konkurs så kan direktør og ejer ikke momsregistrere en ny virksomhed hos Skattestyrelsen og hvis konkursboet finder overtrædelser af bogføringsloven, så beder kurator om at man optages i konkursrytter registeret. Skattestyrelsen giver dog ofte en mulighed for at blive momsregistreret, hvis man stiller bankgaranti på f.eks. 1 million kroner. Det kan de fleste iværksætte dog ikke løfte.

Det kan have store konsekvenser at blive optaget i Konkurskarantæneregisteret, for det kan meget vel blive offentliggjort dette efterår ved et politisk vedtagelse i Folketinget. I så fald kan banker, finansieringsselskaber og leasing branchen følge med, og sender opsigelser og/eller nægtelse af erhvervskonto hos bankerne til følge.

De fleste kuratorer skriver endvidere at direktøren har handlet mindst groft uansvarligt og det er selve årsagen til at man optages i konkursrytter registeret, hvormed man nægtes retten til at lede virksomheder i en årrække. Hvis f.eks. at bilag ikke udleveres til boet, vil kurator typisk anmode om optagelse i den hemmelige klub af personer med en konkurskarantæne.

Dette har en selvforstærkende effekt, at der ikke længere er mulighed for at lave et nyt selskab efter en konkurs.

Dette vil medføre en stigning i anvendelse af stråmænd i danske selskabers direktion og bestyrelse.

En person kan pålægges konkurskarantæne, hvis personen på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse vurderes uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed.

– Niveauet for konkurser i første halvår er stadig meget højt i de dominerende branchegrupper, når der sammenlignes med de tilsvarende perioder i 2020, 2021 og 2022, skriver statistikkontoret.

Særligt har byggeri, erhvervsservice, detailhandel og restauranter været ramt af flere konkurser sammenlignet med tidligere år, lyder det i analysen fra Danmarks Statistik.

– Relativt set ligger transport og restauranter i første halvår 105-107 procent højere end i 2022, mens erhvervsservice og engroshandel ligger 55-57 procent højere.

– De øvrige brancher – industri, byggeri, samt detailhandel – ligger mellem 76 og 88 procent højere end i 2022, skriver statistikkontoret.

De virksomheder, som under perioden med corona har fået såkaldte momslån i forsøg på at klare skærene, “har spillet en betydelig rolle i udviklingen i 2022-2023”, lyder forklaringen.

Efter lånenes udløb har virksomheder med momslån stadig udgjort mere end en tredjedel af konkurserne, skriver Danmarks Statistik.

Størst stigning i antal konkurser i byggeriet og restauranterne i 2022-2023

Niveauet for konkurser i første halvår er stadig meget højt i de dominerende branchegrupper, når der sammenlignes med de tilsvarende perioder i 2020, 2021 og 2022. Det gælder for alle grupperne i figuren nedenfor, at det faktiske antal konkurser i 2023 stort set svarer til det samlede antal for 2021 og 2022. Den faktiske stigning i antallet af konkurser i aktive virksomheder er især trukket af udviklingen inden for byggeri, erhvervsservice, detailhandel og restauranter. Relativt set ligger transport og restauranter i første halvår 105-107 pct. højere end i 2022, mens erhvervsservice og engroshandel ligger 55-57 pct. højere. De øvrige brancher – industri, byggeri, samt detailhandel – ligger mellem 76 og 88 pct. højere end i 2022.

Konkurserne blandt de aktive virksomheder med momslån har spillet en betydelig rolle i udviklingen i 2022-2023, og har selv i de seneste måneder efter momslånenes ophør udgjort mere end en tredjedel af konkurserne. Det gælder for de viste brancher, at konkurserne i aktive momslån virksomheder i perioden januar 2022 – juni 2023 udgjorde mellem 29,8 pct. (transport) og 53,7 pct. (engroshandel) af konkurserne i branchernes aktive virksomheder.

Kilde: Egne beregninger baseret på tal fra Konkursregistret, der ikke kan genfindes i Statistikbanken.

Erklærede konkurser i juni i faktiske tal

Der var i alt 588 erklærede konkurser i juni opgjort i faktiske tal. Heraf var 285 konkurser eller 48 pct. i aktive virksomheder, der har ansatte og/eller en omsætning ≥ 1 mio. kr. De resterende 303 konkurser var i såkaldte nulvirksomheder, dvs. virksomheder uden ansatte og med kun en mindre omsætning.

Region Hovedstaden stod for 42 pct. af de tabte job

Der blev tabt 1.409 job ved de 588 erklærede konkurser i juni mod 909 tabte job i maj.

• Region Hovedstaden stod for 42 pct. af de tabte job i juni, mens Region Sjælland stod for 12 pct.
• Region Syddanmark stod for 24 pct. og Region Midtjylland for 13 pct.
• Region Nordjylland stod for 9 pct. I andet kvartal blev i alt 3.432 job ramt af konkurs mod 4.999 i første kvartal.

KILDE: ADVOKAT OG REVISOR SAMVIRKET OG DST
GRAFIK: DST