Ophævelse af selskabslovens regler angående kapitalejerlån og underretningspligten efter hvidvaskloven
Ophævelsen af selskabslovens regler om kapitalejerlån betyder, at personer og virksomheder omfattet af hvidvaskloven skal vurdere, om et kapitalejerlån giver anledning til mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering, før der underrettes.
Erhvervsstyrelsens udtalelse om kapitalejerlån og hvidvasklovens regler
Den 4. november 2019 offentliggjorde Erhvervsstyrelsen en udtalelse, der fastslog, at ulovlige kapitalejerlån efter de dagældende regler i selskabsloven ville være opnået ved en strafbar lovovertrædelse. Konsekvensen var, at midlerne dermed omfattede underretningspligten til Hvidvasksekretariatet.
Med ophævelsen af selskabslovens §§ 210-212 pr. 1. januar 2025 har Erhvervsstyrelsen nu tilpasset denne udtalelse. Fremtidige kapitalejerlån er ikke længere reguleret af de tidligere selskabsretlige særkrav, men de omfattes fortsat af hvidvasklovens undersøgelses- og underretningspligt.
Nye regler for kapitalejerlån
Fra 1. januar 2025 blev selskabslovens §§ 210-212 ophævet. Det betyder:
- Der gælder ikke længere et krav om, at kapitalejerlån skal opfylde de tidligere betingelser i § 210, stk. 2.
- Kapitalejerlån kan herefter ydes uden særlige selskabsretlige begrænsninger.
- Selskabets ledelse skal dog fortsat sikre, at lån ydes på et forsvarligt grundlag i overensstemmelse med selskabslovens §§ 115-118 om kapitalberedskab og ledelsesansvar.
- Dispositioner må ikke være i strid med selskabslovens § 127 om ulovlige udbetalinger.
- Reglerne om selvfinansiering finder fortsat anvendelse.
Citat:
“Ledelsen af et selskab skal til enhver tid sikre sig, at et kapitalejerlån er forsvarligt efter selskabslovens §§ 115-118, og at dispositioner er lovlige efter § 127.”
Kilde: Selskabsloven
Lovændringen har ikke ændret på de skatteretlige regler, der fortsat gælder for kapitalejerlån.
Undersøgelses- og underretningspligt efter hvidvaskloven
Efter hvidvasklovens regler er alle omfattede virksomheder og personer fortsat forpligtede til at foretage undersøgelse og eventuel underretning:
- § 25: Baggrunden og formålet med usædvanlige transaktioner og aktiviteter skal undersøges.
- § 26, stk. 1: Hvis mistanken ikke kan afkræftes, skal der ske underretning til Hvidvasksekretariatet.
Citat:
“Et forhold er omfattet af hvidvasklovens underretningspligt, hvis virksomheden eller personen er vidende om, har mistanke om eller rimelig grund til at formode, at en transaktion, midler eller en aktivitet har eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme.”
Kilde: Hvidvaskloven § 26, stk. 1
Hvidvask forstås i lovens § 3, stk. 1, nr. 1, som bl.a. at skaffe sig selv eller andre del i økonomisk udbytte opnået ved en strafbar lovovertrædelse, herunder skatteunddragelse.
Konsekvenser for underretningspligtige
Når en underretningspligtig konstaterer, at en kundevirksomhed har udbetalt et kapitalejerlån, skal der foretages en vurdering:
- Er lånet forsvarligt efter selskabslovens §§ 115-118?
- Er dispositionen i strid med selskabslovens § 127?
Hvis disse vurderinger ikke kan afkræfte, at lånet er udbetalt i strid med selskabslovens regler, er der pligt til at underrette Hvidvasksekretariatet.
Citat:
“Hvis den underretningspligtige ikke kan afkræfte, at kapitalejerlånet er udbetalt i strid med selskabslovens regler, skal der derfor ske underretning til Hvidvasksekretariatet.”
Kilde: Erhvervsstyrelsen – Udtalelse om kapitalejerlån, 2025
Kilde: Advokat og Revisor Samvirket, AORS.DK
Fotokredit: erst.dk
Personer/Firmaer/Emner/#: erhvervsstyrelsen, kapitalejerlån, selskabsloven, hvidvaskloven, hvidvasksekretariatet, skatteunddragelse, selvfinansiering, underretningspligt
Copyrights: Ⓒ 2025 Copyright by AORS.DK – kan deles ved aktivt link til denne artikel.
