Der kan forventes at Skattestyrelsen tager Skatteforvaltningsloven §27, stk. 1,5 der siger at hvis man handelet med fortsæt eller groft uagtsomt så kan der være tale om dobbelt og trippelbeskatning, bøde og/sigtelse fra Politiet, når det endelig krav er opgjort til afgørelse i Skattestyrelsen.

Samme adfærd har Skattestyrelsen ved CEBIS og Money-Transfer projekterne anvendt i andre sager, leaks og skatteafgørelser fra f.eks. Danskere bosidende i Tyskland, England og andre lande. Mange sager om f.eks. kryptovaluta via eKapital afdelinger i Skattestyrelsen får samme behandling.

Data fra C4ADS indeholder ejendomsdata stammer fra Dubai

Lækket omfatter ejendomsdata fra byen i de Forenede Arabiske Emirater, Det er således de samme data der for 2 måneder siden blev benyttet til at afsløre, hvordan sanktionsramte russiske politikere, økonomiske kriminelle og korrupte europæiske embedsmænd ejer fast ejendom i emiratet.

Datamaterialet er tilvejebragt af den amerikanske nonprofit organisation C4ADS, der delte oplysningerne det norske finansmedie E24, som har koordineret en international undersøgelse med 20 andre medier. Herunder den internationale journalistorganisation OCCRP og danske TV 2 der har en historie om gældsplaget dansker. Denne danske mand, der er dømt for grov moms- og skattesvindel og har en milliongæld til skattestyrelsen, men ejer fem lejligheder til en samlet værdi af næsten 9 millioner kroner i Dubai.

PÅ OCCRP’s hjemmeside fremgår der formentligt drypvis alle navne, henover de næste måneder, ligesom mange navne allerede er publiceret.

De Tyske skattemyndigheder har givet Skattestyrelsen adgang til data fra ”Dubai Leaks”

Skattestyrelsen skriver i en presseinformation her i dag, at de har fået oplysninger om ca. 100 danskere, der muligvis skal beskattes af fast ejendom i Dubai. Skattestyrelsen skriver at de omtalte danske nu vil blive undersøgt for at der er betalt skat til Danmark og om de oplyste ejendomme er opført på danskernes selvangivelser.

Det efterfølgende er et uddrag af presseinformationen og DR.DK har tillige skrevet om sagen i Skattestyrelsen.

Bekæmpelse af international skatteunddragelse er et centralt fokusområde for skattemyndighederne. Regeringen har således styrket Skattestyrelsens kontrol med international skatteunddragelse som led i regeringens kontrolreform ”Mere kontrol. Mindre svindel”.

Et vigtigt element i bekæmpelsen af international skatteunddragelse er samarbejdet med andre landes skattemyndigheder. Senest har Skattestyrelsen fået adgang til oplysninger fra det såkaldte ”Dubai Leaks”.

Oplysningerne kommer fra de tyske skattemyndigheder, der kom i besiddelse af oplysningerne fra en anonym person i sommeren 2021.

“Vi er meget tilfredse med det seneste resultat af samarbejdet mellem vores og andre landes skattemyndigheder. Især fordi vi har særdeles gode erfaringer med at anvende oplysninger fra tidligere lækager i bekæmpelsen af international skatteunddragelse,”

Det skriver Michael Sverdlin-Højer, der er underdirektør i Skattestyrelsen.

Danskere med ejendomme i Dubai

Arbejdet med oplysningerne fra Dubai Leaks er relevant i forhold til at få afdækket, om der er skatteydere, som ikke har indberettet betalt ejendomsværdiskat eller eventuel indtægt ved husleje i Dubai.

De tyske skattemyndigheder har delt oplysninger fra Dubai Leaks om lidt over 100 danske borgere og virksomheder, der kan være skattepligtige i Danmark. Lækagen indeholder oplysninger om, hvem der er registreret som indehaver af ejendommene, men også andre oplysninger som areal og byggeår osv.

Med disse oplysninger vil Skattestyrelsen kunne sikre korrekt beskatning, både i året hvor ejendommen er købt og efterfølgende år. Det undersøges endvidere, om køb af ejendommen har sammenhæng med oplysninger om den pågældende skatteyders økonomiske forhold, eller om forholdet giver anledning til nærmere undersøgelser i relation til stråmandsvirksomhed og evt. hvidvask.

Skattestyrelsens undersøgelser sker bl.a. gennem dialog med myndighederne i De Forenede Arabiske Emirater, som Danmark siden 2018 har haft en udvekslingsaftale med.

“Det er vigtigt at understrege, at oplysningerne i et læk som dette ikke kan stå alene, når vi laver kontrolsager. Oplysningerne kan pege os derhen, hvor der kan være skattemæssige forhold, der skal undersøges nærmere – og det er vi i gang med,”

skriver Michael Sverdlin-Højer.

Foruden oplysningerne fra de tyske skattemyndigheder anvender Skattestyrelsen også oplysninger fra Money Transfer-projekterne, hvor Skattestyrelsen via tilladelser fra Skatterådet ad flere omgange har fået adgang til at bede en række pengeinstitutter udlevere kunders udenlandske betalingsoplysninger.

Skattestyrelsen arbejder videre med undersøgelserne af oplysningerne fra Dubai Leaks og forventer at afslutte eventuelle opfølgende kontrolsager i år.

Målrettet arbejde med lækager

Skattestyrelsen har gennem flere år arbejdet systematisk med lækager. Den nok mest kendte lækagesag i nyere tid er Panama Papers fra 2016.

En indsats med oplysninger fra en lækage kræver, at Skattestyrelsen omstiller sig hurtigt, da behandlingen af oplysninger skal tilpasses alt efter oplysningernes art.

I Panama Papers var der fx tale om lækkede oplysninger fra en anonym kilde fra advokatfirmaet Mossack Fonseca.

I andre tilfælde kan det være regneark med oplysninger fra udenlandske myndigheder eller større mængder ustruktureret data fra eksempelvis en bank.

Arbejdet med lækager er en vigtig indsats for at sikre, at alle borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter og dermed et relevant og nødvendigt led i bekæmpelsen af international skatteunddragelse.

Skattestyrelsens arbejde med lækager

Når Skattestyrelsen modtager oplysninger fra en lækage, foreligger der først et større databehandlingsarbejde. Dette indebærer bl.a., at oplysningerne skal gøres tilgængelige for Skattestyrelsen medarbejdere, at eventuelle danskere skal identificeres, og at oplysningerne holdes op imod allerede kendte oplysninger i Skattestyrelsen.

Det skyldes, at data oftest modtages i et ustruktureret format, der kræver en grundig bearbejdning og sortering for at skabe struktur og sammenhæng i informationerne.

Dertil følges op med en risikovurdering, som kan klarlægge, om der i oplysningerne er forhold, som kan indikere, at danskere er involveret i skatteunddragelse. Ofte vil dette involvere kontakt til såvel de identificerede skatteydere og til udenlandske myndigheder.

Yderligere oplysninger for Journalister, tlf.: 7237 0900 og for Borgere og virksomheder, tlf.: 7222 1818