Britisk skat, moms og udbetalinger via LTD selskaber

Det kan være en omfattende proces at stifte et selskab i England, navnlig når det gælder betaling af moms (VAT) og skat for både virksomheden og den enkelte ejer. Mange bliver overraskede over de særlige regler, der gælder i Storbritannien, især hvis selskabet samtidig leverer varer og tjenesteydelser til andre EU-lande som Danmark.

De britiske skattemyndigheder (HMRC) stiller skarpt på korrekt indberetning og rettidig betaling, og det er essentielt at have de relevante retsregler på plads. Denne artikel belyser de centrale aspekter af moms i England, personbeskatning, fradragsmuligheder og nødvendige trin, når man fakturerer resten af EU. Med afsæt i gældende lovgivning og praksis vil vi gennemgå de vigtigste forhold og henvise til de relevante kilder, så du får et overblik over dine rettigheder og pligter.

Momsregistrering og momspligt i England

At drive virksomhed i England kræver først og fremmest, at du kender de grundlæggende regler i Value Added Tax Act 1994 og de tilhørende bekendtgørelser. Hvis din omsætning overstiger den årlige grænse for registrering – som ofte ændres i takt med de britiske finanslove – skal du lade din virksomhed momsregistrere hos HMRC (Her Majesty’s Revenue and Customs).

Momsregistrering giver virksomheden mulighed for at opkræve moms af sine salg, ligesom den også kan få momsfradrag for køb, der relaterer sig til driften. Ifølge “Value Added Tax Act 1994, c. 23” skal virksomheder, der leverer varer og tjenesteydelser i Storbritannien, og som overstiger HMRC’s registreringsgrænse, lade sig momsregistrere. Dette gælder både britiske virksomheder og udenlandske virksomheder, som udfører momspligtige transaktioner i Storbritannien.

Man bør altid konsultere disse retningslinjer, da de jævnligt opdateres i tråd med ny lovgivning og praksis.

Fakturering inden for Storbritannien

Når din engelske virksomhed er blevet momsregistreret, skal du opkræve britisk moms (VAT) på de varer og tjenesteydelser, der leveres i England, medmindre ydelsen er fritaget eller på anden måde undtaget fra moms. Ifølge “VAT Notice 700/1” skal fakturaer opfylde en række krav, herunder angivelse af virksomhedens momsnummer (VAT Registration Number), tydelig opdeling af varer og ydelser samt korrekt momsudregning

Hvis din virksomhed sælger varer, skal du typisk pålægge 20 % moms (standard VAT-satsen i England), medmindre en nedsat sats eller nulmoms (zero-rated) finder anvendelse, f.eks. for bestemte fødevarer, bøger eller eksport til områder uden for Storbritannien.

Du bør derfor nøje gennemgå HMRC’s vejledninger, inden du beslutter, hvilken momssats der er korrekt, især hvis din forretning omfatter forskellige typer ydelser eller varer.

For at lette administrationen kan det være en fordel at benytte en digital løsning til bogføring og momsangivelser. HMRC stiller krav om Making Tax Digital (MTD), der kræver elektronisk indberetning af moms for størstedelen af virksomheder.

Fakturering til EU-lande, herunder Danmark

Når en engelsk virksomhed sælger varer eller ydelser til andre EU-lande, skal man være opmærksom på forskellen mellem B2B (business-to-business) og B2C (business-to-consumer) salg, samt på de generelle EU-regler, der fortsat har en vis relevans for momsbehandling – til trods for at Storbritannien ikke længere er en del af EU.

Ifølge “Council Directive 2006/112/EC” fremgår det generelle momssystem for medlemsstaterne. Storbritannien er dog efter Brexit ikke omfattet af samme EU-regelsæt på lige fod, men der kan alligevel være særlige undtagelser aftalt mellem parterne.

Momsregler for fakturering fra UK til Danmark, EU og EØS:

1. Salg af varer (eksport) fra UK til EU/EØS:

• B2B (Business-to-Business):
  • Når en britisk virksomhed sælger varer til en virksomhed i Danmark eller et andet EU-land, er det normalt nulmoms (zero-rated) eksport fra UK. Køberen i EU skal selv beregne og afregne erhvervelsesmoms i sit eget land.
  • Forudsætning: Køberens momsnummer (VAT-nummer) skal fremgå på fakturaen, og varerne skal transporteres ud af UK. Dokumentation for eksport skal opbevares.
• B2C (Business-to-Consumer):
  • Salg til privatpersoner kan kræve, at den britiske virksomhed registrerer sig for moms i køberens land (f.eks. via nationale regler). Alternativt kan de anvende særlige regler for fjernsalg, afhængigt af varetypen og salgsvolumen.

2. Salg af tjenester fra UK til EU/EØS:

• B2B (Business-to-Business):
  • Moms behandles typisk efter reverse charge-regler. Det betyder, at køberen i EU skal beregne og betale moms i sit eget land. Den britiske virksomhed fakturerer uden moms, men skal sikre sig, at køberen er en registreret virksomhed.
• B2C (Business-to-Consumer):
  • Moms på tjenester afhænger af tjenesteydelsens art. Nogle ydelser beskattes i forbrugerens land (f.eks. digitale tjenester under One Stop Shop-ordningen, hvis relevant).

3. Moms ved salg til EØS-lande:

• EØS-lande (f.eks. Norge, Island, Liechtenstein) har særskilte momsregler uden for EU-momsordningen. Varer, der eksporteres til disse lande, faktureres normalt uden UK-moms, men køberen kan være forpligtet til at betale moms og told i deres eget land.

4. Importmoms og told:

Ved levering af varer fra UK til EU/EØS opkræves der ofte importmoms og eventuelt told i modtagerlandet. Modtageren betaler normalt disse beløb direkte til toldmyndighederne.

Eksempel:

• B2B-salg af varer fra UK til Danmark: Nulmoms (zero-rated) på britisk faktura, erhvervelsesmoms betales i Danmark af køber.
• B2C-salg af varer fra UK til Danmark: Den britiske virksomhed kan være nødt til at momsregistrere sig i Danmark og fakturere med dansk moms afhængigt af volumen og regler for fjernsalg.

Dokumentation for momsregler skal alene ske online:

For korrekt momsbehandling skal den britiske virksomhed:

• Føre dokumentation for eksport (ved varehandel).
• Kontrollere købers momsnummer (via VIES).
• Overholde nationale moms- og toldregler.
• Du skal være opmærksom (om muligt) på omfattende kontroller mellen England og Danmark. Efter brexit, skal alle regler overholdes, og

I de fleste tilfælde fakturerer en britisk virksomhed uden moms, når der handles B2B med en virksomhed i EU/EØS, da moms opkræves i køberens land via reverse charge eller importmoms. Ved B2C kan reglerne variere og kræve lokal momsregistrering.

For detaljerede oplysninger om specifikke produkter eller tjenester kan du læse mere hos HMRC: UK VAT for exports.

Leverancer af varer fra England til Danmark (B2B)

Driver du en virksomhed i Danmark, der indkøber varer fra et engelsk selskab, er det oftest køber, der skal pålægge erhvervelsesmoms i Danmark, hvis varen transporteres fra England til Danmark. Fra engelsk side kan varerne være nulmoms (zero-rated export), hvis alle betingelser er opfyldt. Det skriver HMRC og SKAT i deres respektive vejledninger.

Leverancer af ydelser (B2B)

Ved B2B-leverancer af tjenesteydelser til Danmark, benyttes normalt “reverse charge”-regler, hvor køber beregner og afregner momsen i Danmark. Den engelske virksomhed skal dog kunne dokumentere, at modtageren er en virksomhed i et andet land.

Leverancer B2C

Hvis du som engelsk virksomhed sælger direkte til forbrugere i Danmark eller andre EU-lande (B2C), skal du undersøge de særlige regler om fjernsalg og eventuelle nye grænser for, hvornår du skal registrere dig lokalt. Efter Brexit er UK ikke længere omfattet af EU’s One-Stop Shop (OSS), men der kan gælde særlige ordninger for momsregistrering i den enkelte EU-medlemsstat.

Personlig skat for ejere af engelske selskaber

Ud over selskabsbeskatningen i England skal virksomhedsejere også forholde sig til den personlige skat. Dette sker efter “Income Tax Act 2007” som fastsætter rammerne for beskatning af individer i Storbritannien.

Personlig indkomstskat på udbytte fra et engelsk selskab er underlagt forskellige satser afhængigt af det samlede indkomstniveau for den enkelte ejer. De aktuelle satser varierer fra år til år, og HMRC opdaterer løbende sine retningslinjer. Der gælder dog særlige regler, hvis en ikke-britisk person ejer et engelsk selskab og bor uden for Storbritannien. Dobbeltbeskatningsaftaler mellem England og ejers bopælsland kan reducere eller helt fjerne visse skattemæssige byrder. For danske ejere vil dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Storbritannien ofte være relevant. I Danmark håndterer vi udenlandsk indkomst, både til dit selskab eller til dig privat på din selvangivelse.

Skattestyrelsen i Danmark kræver at du opgiver al Global Indkomst, på både selskabets selvangivelse eller din egen, hvis du ikke har et selskab i Danmark.

Hvis du som ejer arbejder aktivt i selskabet i England, kan du blive anset for at have et skattemæssigt hjemsted der, hvilket kan medføre skattepligt i Storbritannien for hele din indkomst. Vurderingen afhænger af varigheden af dit ophold, antallet af arbejdsdage og din tilknytning til landet.

Selskabsskat i England

Selskabsskat (Corporation Tax) i England administreres også af HMRC, og satsen fastsættes i de årlige finanslove. Reglerne fremgår af “Corporation Tax Act 2010” hvor satserne kan variere for små og store selskaber.

For at beregne selskabsskat skal du opgøre selskabets skattepligtige overskud, fratrække eventuelle fradragsberettigede udgifter og afskrive aktiver i henhold til gældende regler. Bemærk, at visse former for udgifter har særlige afskrivningsregler eller er begrænset i fradrag. Endvidere skal selskabet indsende dets selvangivelse (Company Tax Return) til HMRC inden for den frist, der er gældende for den pågældende regnskabsperiode.

Fradragsmuligheder – privat og virksomhed

Både i engelsk og dansk ret findes der forskellige fradragsmuligheder, der kan have betydning for dig som individ og for selskabet. Nedenfor ses en liste med eksempler, der typisk giver fradrag i England:

• For selskabet
  • Driftsudgifter: F.eks. kontorleje, markedsføring, forsikringer, repræsentation (dog ofte med begrænsninger).
  • Løn og pension: Udbetaling af løn til ansatte og evt. bidrag til pensionsordninger kan trækkes fra i det omfang, det vedrører selskabets drift.
  • Afskrivninger: Udgifter til anskaffelse af aktiver som maskiner, inventar og IT-udstyr kan afskrives over en årrække efter de regler, som gælder i England. Der findes særlige “Annual Investment Allowance (AIA)”, som giver hurtigere fradrag.
• For privatpersonen
  • Personlige fradrag: Der findes et personligt fradrag (Personal Allowance) i England, så en del af indkomsten er skattefri.
  • Pensionsindbetalinger: Indbetalinger til private pensionsordninger kan ofte trækkes fra i den personlige indkomst, dog underlagt loft og regler.
  • Renteudgifter: I nogle tilfælde kan du fratrække renteudgifter, hvis du har lån, der knytter sig til erhvervsmæssige aktiviteter.

Husk altid at tjekke de konkrete fradragsregler nærmere, da der kan være komplicerede undtagelser og særregler på 77777770.

Praktiske trin: Momsangivelse, selvangivelse og frister

At drive et selskab i England kræver løbende overholdelse af diverse frister for indsendelse af selvangivelser, årsregnskaber og momsangivelser. Her er en tabel med nogle af de vigtigste frister for et standard engelskselskab (venstrejusterede overskrifter, tal eller datoer højrestillede):

Opgave	Frist
Momsangivelse (VAT Return)	Kvartalsvist eller månedligt (afhængigt af ordning)
Årsregnskab	9 måneder efter regnskabsårets slutning
Corporation Tax	12 måneder efter regnskabsårets slutning
Selvangivelse (Self Assessment)	31. januar (for indkomståret, der slutter 5. april)

Har du behov for yderligere vejledning, bør du kontakte en af vores advokater eller revisorer med indgående kendskab til både engelsk og dansk skattelovgivning. Vi har 75 af slagsen i England og har stiftet LTD selskaber siden 1983, da vi lå på Nørrebrogade 88, 2200 Nørrebrro. Siden vi flyttede til Frederiksgade 9 ved Frederikskirken (Marmorkirken) har vi haft egne kontorer i London med både advokater og revisorer.

Dobbelttjek af dansk lovgivning ved aktiviteter i Danmark

Selvom selskabet er engelsk, skal du som ejer være opmærksom på, at der også kan opstå skattepligt i Danmark, hvis selskabet anses for at have et fast driftssted i Danmark, eller hvis du har bopæl i Danmark og driver selskabet herfra. Disse vurderinger sker typisk ud fra en konkret helhedsvurdering baseret på “Selskabsskatteloven” og internationale dobbeltbeskatningsaftaler.

Hvis skattemyndighederne vurderer, at selskabet reelt drives fra Danmark, kan man risikere dansk beskatning af en del af eller hele overskuddet. Derfor er det essentielt at gennemgå selskabsstrukturen, ledelsens sæde og faktisk drift nøje.

2025 skatter for LTD Selskaber

OPDATERET 01.01.2025: At navigere i de britiske skattemæssige forhold for 2025 kræver både overblik over de nye gældende regler og en løbende opdatering af de nyeste satser. I Metropol samvirket har du adgang til ca. 75 advokater og revisorer i London inkl. 7 danskere. Dertil kommer Skotland (Edinburgh) hvor vi har 3 danskere samt Irland 2 danskere. Derfor tilbyder vi både retssager, experian advokat inkasso og revision i hele England. Siden 1983 har vi stiftet mere end 500 LTD selskaber og en del PL

I England offentliggøres skattesatser af HMRC, og de endelige tal for 2025 kan du se her hos os (automatopdateres) inden indkomståret starter 01.01.2025. Derfor er vedlagte opdateret og identisk med nutidsbilledet.

Gældende tabel over skattesatser i UK for 2025 (autoopdateret)

Bemærk, at satserne nedenfor er baseret på de seneste officielle udmeldinger og fremskrivninger fra HMRC.

Skat eller afgift	Sats (procent) / Beløb
Personligt fradrag (Personal Allowance)	£12.570 (indeksreguleres evt.)
Grundlæggende sats (Basic Rate)	20 % (for indkomst op til ca. £50.270)
Mellemsats (Higher Rate)	40 % (for indkomst mellem ca. £50.271 – £125.140)
Topsats (Additional Rate)	45 % (for indkomst over ca. £125.140)
Corporation Tax	25 % (standard sats over £250.000 i overskud)
Small Profits Rate (selskaber)	19 % (for overskud op til £50.000)
Moms (VAT) – standard	20 %
Moms (VAT) – reduceret sats	5 % (udvalgte varer og ydelser)
National Insurance Contribution (NIC) – Klassificering A	Ca. 12 % (af løn over et bundfradrag, varierende)
National Insurance Contribution (NIC) – Arbejdsgiversats	Ca. 13,8 % (over bundfradrag)
Kapitalgevinstskat (Capital Gains Tax) – standard	10–20 % (afhængig af indkomstniveau og aktivtype)
Udbytteskat (Dividend Tax) – grundsats	8,75 % (for udbytter under Higher Rate)
Udbytteskat (Dividend Tax) – høj sats	33,75 % (for udbytter over Higher Rate men under Additional Rate)
Udbytteskat (Dividend Tax) – topsats	39,35 % (over Additional Rate)

Indkomst og fradrag i England

• Indkomstintervaller for personskat og NIC justeres ofte årligt på baggrund af inflation og politiske prioriteringer. Dertil kommer flere smarte løsninger baseret på Commonwealth som udgør ca. 1/3 af jordens befolkning samt mange skattely: FOKUS PÅ Commonwealth: MÅLGRUPPE FOR 1/3 AF JORDENS BEFOLKNING, OFFSHORE SELSKABER OG BANKOPRETTELSE
  
• Personligt fradrag (Personal Allowance) kan udfases for meget høje indkomster. Ifølge “Income Tax Act 2007” kan vi tilbyde flere smarte løsninger i forbindelsse med selskaber i COMMONWEALTH. Således mister man gradvist sit personlige fradrag, når indkomsten overstiger en vis grænse, men se ovenstående link, hvor f.eks. Globalindkomst, arv, generationsskifte og handel med kryptovaluta, aktier og valuta kan være skattefrit.
  
• Corporation Tax har særlige regler for koncernforbundne selskaber og virksomheder med udenlandske aktiviteter, jf. “Corporation Tax Act 2010” Skatten er fleksibel i forhold til hvor man ellers har selskaber og man kan også benytte selskaber og boplæl i Commonwealth lande.

Danskeres skattepligt i Storbritannien

Alle danskere (med bopæl i Danmark) som modtager betalinger fra sit britiske selskab, skal betale skat, uanset hvor man ellers er bosat. Efter England er nr. 2 efter Danmark hvor vi har stiftet selskaber, kan der være hjælp at hente fra os. Er du ikke blandt købere af LTD selskaber hosos, laver vi selvangivelser og selskabsregnskaber og selvangivelser mod betaling. Alle selskaber vi har solgt er inkl. regnskabsservice.

Er man udlandsdansker kan der være være flere fordele ved selskaber og holdingsselskaber i forhold til investering i Danmark, danske ejendomme og køb af f.eks. jord til etablering af vindmøllejord, solcellejord eller BESS batteripark jorde.

DK/UK DBO (Dobbeltbestaningsoverenskomst)

Ja der er en DBO Dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Storbritannien. DBO’en regulerer beskatningen af indkomst og kapital for at undgå dobbeltbeskatning og sikre, at personer og virksomheder ikke beskattes dobbelt for den samme indkomst i begge lande. Det er ihvertfald hensigten, men siden 1983 har vi kørt skattesager hvor Skattestyrelsen, bruger mange ressourcer på at fastholde beskatning i DK, hvis man har selskaber, bosted eller opholdssted i Danmark eller adgang til overnatningssteder f.eks. båd, sommerhus eller campingvogn.

Den aktuelle aftale mellem Danmark og Storbritannien blev underskrevet den 26. marts 1980 og trådte i kraft den 23. december 1980. Der er senere blevet indgået tillægsaftaler og protokoller, som opdaterer eller præciserer bestemmelserne i overenskomsten.

Nøglepunkter i DBO’en:

1. Fordeling af beskatningsretten:
   • Indkomst fra lønarbejde beskattes normalt i det land, hvor arbejdet udføres, men der er undtagelser, f.eks. ved kortvarige ophold.
   • Renter, udbytter og royalties beskattes enten i kildelandet eller bopælslandet, afhængigt af visse betingelser.
2. Undgåelse af dobbeltbeskatning:
   • Danmark benytter normalt metoden med “credit” (indregning) for at undgå dobbeltbeskatning, hvilket betyder, at den skat, der betales i Storbritannien, kan modregnes i den danske skat.
3. Fast driftssted:
   • Overenskomsten definerer, hvornår en virksomhed anses for at have et fast driftssted i det andet land og derfor skal betale skat der.
4. Skat på pensioner:
   • Pensioner og sociale ydelser beskattes normalt i det land, hvor modtageren har bopæl. Er der gæld i Gældsstyrelsen, trækker Gældsstyrelsen uanset hvor man bor.
5. Informationsudveksling:
   • Aftalen forpligter begge lande til at udveksle oplysninger for at sikre korrekt beskatning og forebygge skattesvig.

Hvilke regler gælder efter brexit og er det samme regler som EØS ?

Efter Brexit er Storbritannien ikke længere en del af EU’s indre marked og toldunion. Dette betyder, at der gælder andre regler for handel mellem Storbritannien og EU end for handel mellem EU-landene og EØS-landene.

Mens EØS (Den Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde) er tæt tilknyttet EU’s indre marked, har Storbritannien etableret sine egne regler og aftaler.

Her er de vigtigste forskelle og regler, der gælder efter Brexit:

Regler efter Brexit

1. Told og importmoms:
   • Ved handel mellem EU og Storbritannien opkræves der told og importmoms i henhold til de relevante toldtariffer. Dette gælder både for varer fra EU til Storbritannien og omvendt.
   • EU og Storbritannien har en handelsaftale (Trade and Cooperation Agreement, TCA), som sikrer toldfrihed for varer, der opfylder oprindelsesreglerne. Varer, der ikke opfylder disse krav, kan være underlagt told.
   • Importmoms betales af modtageren i det land, hvor varen leveres.
     
2. Moms (VAT):
   • Eksport fra Storbritannien til EU:
     • Varer: Sælges med nulmoms (zero-rated export), hvis de eksporteres til EU. Køberen i EU skal betale erhvervelsesmoms i deres hjemland.
     • Tjenester: Behandles normalt efter “reverse charge”-regler, hvor køberen i EU afregner moms.
   • Import til Storbritannien fra EU:
     • Køberen i Storbritannien betaler importmoms og eventuelt told afhængigt af varens oprindelse.
       
3. Momsregistrering i EU:
   • Britiske virksomheder, der sælger varer eller tjenester direkte til forbrugere i EU (B2C), kan være forpligtet til at momsregistrere sig i det pågældende EU-land eller bruge EU’s Import One Stop Shop (IOSS) for fjernsalg af varer.
     
4. Oprindelsesregler:
   • Varer skal opfylde specifikke krav om oprindelse for at drage fordel af toldfrihed under handelsaftalen mellem Storbritannien og EU. Certifikater eller beviser kan være nødvendige.
     
5. Fysiske grænsekontroller:
   • Ved eksport og import af varer mellem Storbritannien og EU er der grænsekontroller, hvilket kan føre til forsinkelser og ekstra administrative omkostninger.
     
6. Tjenesteydelser:
   • Adgang til at levere tjenesteydelser mellem Storbritannien og EU er blevet mere begrænset. For mange brancher kræves der nu lokal registrering eller særlige tilladelser.
     
7. Datadelingsregler (GDPR):
   • Storbritannien har sin egen databeskyttelseslovgivning, men den er foreløbig anerkendt som tilsvarende GDPR. Virksomheder, der handler på tværs af grænserne, skal sikre overholdelse af begge regelsæt.

Er reglerne de samme som EØS?

Nej, reglerne mellem Storbritannien og EU adskiller sig markant fra dem, der gælder mellem EU og EØS-landene (Norge, Island og Liechtenstein). EØS-lande deltager i EU’s indre marked og følger de fleste EU-regler. Her er forskellene:

1. Indre marked:
   • EØS-landene er en del af EU’s indre marked, hvilket betyder fri bevægelighed for varer, tjenester, kapital og personer.
   • Storbritannien er ikke en del af det indre marked, hvilket betyder, at told- og grænsekontrol gælder.
     
2. Momsregler:
   • Mellem EU og EØS-landene gælder EU’s fælles momsregler. For eksempel håndteres B2B-handel gennem reverse charge, og fjernsalg følger EU’s OSS (One Stop Shop).
   • Handel mellem EU og Storbritannien følger separate regler, som ikke er harmoniserede med EU’s system.
     
3. Told:
   • Ingen told mellem EU og EØS-landene.
   • Told kan forekomme mellem EU og Storbritannien, afhængigt af oprindelsesreglerne.
     
4. Administrative krav:
   • Ingen grænsekontrol eller ekstra dokumentation mellem EU og EØS-landene.
   • Ved handel mellem EU og Storbritannien kræves der tolddokumentation, oprindelsesbeviser og grænsekontrol.
     
5. Adgang til arbejdsmarked:
   • Borgere i EØS-landene har ret til at arbejde i EU og omvendt uden særlige tilladelser.
   • Efter Brexit kræver arbejde i Storbritannien visum eller særlige tilladelser for EU-borgere.

Komplekse regler er gældende for Storbritannien, der IKKE kan sammenlignes med EØS

Mange skriver helt forkert at Storbritannien nu er på niveau med EØS lande regler. Det er ikke korrekt. Storbritannien er ikke absolut gegunstiget efter Brexit.

Handelsreglerne mellem EU og Storbritannien er dog langt mere komplekse og kræver flere administrative skridt sammenlignet med handel mellem EU og EØS-landene.

Rådgivning om adgang til Storbritannien, import, export samt etablering på markedet

Virksomheder skal være opmærksomme på både moms, told og oprindelseskrav samt eventuelle lokale regler i det land, hvor deres varer eller tjenester leveres. Men der er hjælp at hente vi har knap 75 advokater og revisorer i Storbritannien, Skotland og Irland.

For yderligere information, kan du læse mere om:

• EU-EØS-regler: Europa-Kommissionens EØS-side.

DBO Dobbeltbeskatningsaftalen fremgår her:

Har du brug for specifikke uddybninger, f.eks. om en særlig type indkomst eller forpligtelse, kan jeg hjælpe med at finde de præcise paragraffer i aftalen.

Ring gerne +45 77777770 for mere om London og Storbritannien.

Kilde: Advokat og Revisor Samvirket, AORS.DK
Fotokredit: stock.adobe.com
Personer/Firmaer/Emner/#: #skattesatser, #hmrc, #2025, #england, #personskat, #corporationtax, #nic, #moms, #aors
Copyrights: Ⓒ 2024 Copyright by https://AORS.DK – kan deles ved aktivt link til denne artikel.