Amerikanske selskaber køber op og fylder mere i dansk erhvervsliv
Her kan du se antallet af amerikanske virksomheder der ejer selskaber i Danmark. Du kan selv oprette selskaber i USA og eje danske selskaber for på den måde at blive en amerikansk koncern. Det er der mange fordele ved. USA er Danmarks største eksportmarked om med de nye toldregler er dette marked blevet svækket. Selvom USA er verdens største marked og har verdens mest købedygtige publikum, kan det være svært på sigt, at drive virksomhed i Danmark.
Det skriver Danmarks Statistik i offentliggørelsen om udenlandsk ejede firmaer for 2024. Opgørelsen omfatter den markedsrettede sektor og bygger blandt andet på oplysninger fra Danmarks Nationalbank, private datakilder og firmaernes officielle regnskaber.
Flere danske firmaer kontrolleres fra USA
Udviklingen har været tydelig gennem hele perioden. I 2019 omfattede statistikken 926 amerikansk ejede firmaer. I 2024 var antallet vokset til 1.231. Det svarer til en samlet fremgang på 305 firmaer eller 33 procent.
Brug for advokat, revisor eller international rådgivning?
Kontakt vores danske specialister direkte på et af vores kontorer:
Advokat og Revisor Samvirket – Professionel rådgivning siden 1991
Amerikansk ejede firmaer i Danmark
Antal firmaer, 2019 til 2024
Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, IFATSF20. Farve: AORS primærblå.
Omsætningen toppede i 2022
Omsætningen i de amerikansk ejede firmaer steg fra 145 mia. kr. i 2019 til knap 195 mia. kr. i 2024. Danmarks Statistik opgør stigningen til 34 procent. Periodens højeste omsætning blev registreret i 2022 med næsten 210 mia. kr. Herefter faldt omsætningen til 186 mia. kr. i 2023, før den igen voksede i 2024.
Omsætning i amerikansk ejede firmaer
Mia. kr., 2019 til 2024
Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, IFATSF20. Omsætningen omfatter ikke pengeinstitutter, finansieringsvirksomhed og foreninger mv. Farve: AORS turkis.
Udenlandsk ejede firmaer har stor økonomisk vægt
I 2024 var der præcist 14.121 udenlandsk ejede firmaer i Danmark. De udgjorde 3,5 procent af samtlige firmaer i den markedsrettede sektor, men beskæftigede 23,6 procent af de fuldtidsansatte og stod for 24,7 procent af omsætningen. Omsætningen i de udenlandsk ejede firmaer udgjorde samlet 1.413 mia. kr.
Udenlandsk ejede firmaers andel af dansk erhvervsliv
Procent af den markedsrettede sektor, 2024
Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, IFATSF10. Farverne er faste efter mål: blå for firmaer, turkis for ansatte og guld for omsætning.
EU er fortsat den største ejerregion
Firmaer med en ultimativ ejer i et andet EU-land udgjorde fortsat hovedparten af de udenlandsk ejede firmaer. I 2024 var 7.922 firmaer EU-ejede. Det svarer til 56 procent af alle udenlandsk ejede firmaer. Gruppen tegnede sig samtidig for 58 procent af de ansatte og 51 procent af omsætningen blandt de udenlandsk ejede firmaer.
Sverige var det største enkelte ejerland i EU-gruppen. I alt 2.760 firmaer var ultimativt kontrolleret fra Sverige, svarende til cirka 35 procent af de EU-ejede firmaer.
Handel og transport beskæftiger flest
Fordelingen på brancher viser, at 35 procent af de ansatte i udenlandsk ejede firmaer arbejdede inden for handel og transport. Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed fulgte med 26 procent. Ejendomshandel og udlejning havde den laveste andel med 1 procent.
| Nøgletal for 2024 | Udenlandsk ejerskab | Andel af sektoren |
|---|---|---|
| Firmaer | 14.121 | 3,5 % |
| Fuldtidsansatte | 389.630 | 23,6 % |
| Omsætning | 1.413 mia. kr. | 24,7 % |
| Fuldtidsansatte pr. firma | 28 | Dansk ejerskab: 3 |
Statistisk ejerskab er ikke det samme som registrering af reelle ejere
Danmarks Statistik placerer et firma efter den ultimative ejer, som har kontrol og mulighed for at fastlægge firmaets overordnede strategi. Som hovedregel er det den enhed, der direkte eller indirekte besidder mere end 50 procent af egenkapitalen eller stemmerettighederne. Et dansk firma, der ejes gennem et holdingselskab i Luxembourg, men ultimativt kontrolleres fra USA, vil derfor blive registreret som amerikansk ejet i denne statistik.
Begrebet må ikke uden videre sidestilles med den selskabsretlige registrering af reelle ejere. Efter selskabslovens § 58 a skal kapitalselskaber indhente og registrere oplysninger om deres reelle ejere. Erhvervsstyrelsen oplyser, at mere end 25 procent af ejerandelene eller stemmerettighederne som udgangspunkt er en indikation på reelt ejerskab, men at kontrol også kan følge af andre midler. Statistikken og ejerregistreringen har således forskellige formål og kriterier.
