Moderne slaveri
Moderne slaveri er ikke alene et menneskeretligt spørgsmål, men også et ledelses, compliance og leverandørkædeansvar for virksomheder.
Begrebet dækker blandt andet tvangsarbejde, gældsbinding, menneskehandel, seksuel udnyttelse og tvangsægteskaber.
Risikoen opstår ikke kun i fjerne jurisdiktioner, men også i kontraktkæder, underleverandører, logistikled og servicefunktioner tæt på det danske marked.
For virksomheder kan manglende kontrol udløse kontraktuelle, regulatoriske, økonomiske og omdømmemæssige konsekvenser.
Moderne slaveri er i dag et af de mest alvorlige complianceområder for internationale virksomheder. Det gælder ikke kun koncerner med egen produktion i udlandet, men også danske selskaber, som køber varer, tjenesteydelser, bemanding, transport eller IT-ydelser gennem flere led.
Når leverandørkæden bliver uigennemsigtig, stiger risikoen for, at virksomheden direkte eller indirekte medvirker til forhold, der kan være i strid med både menneskerettigheder, kontraktforpligtelser og fremtidige due diligence-krav.
Brug for advokat, revisor eller international rådgivning?
Kontakt vores danske specialister direkte på et af vores kontorer:
Advokat og Revisor Samvirket – Professionel rådgivning siden 1991
Ifølge de globale estimater lever 49,6 millioner mennesker i moderne slaveri. Heraf er 27,6 millioner i tvangsarbejde, mens 22 millioner lever i tvangsægteskaber. Det skriver ILO, Walk Free og IOM.
Tallene viser, at moderne slaveri ikke er et nicheproblem, men et systemisk forhold med betydning for global handel, sourcing og ansvarlig virksomhedsdrift.
For erhvervslivet er pointen enkel. Risikoen ligger ofte ikke i virksomhedens egne politikker, men i manglende indsigt i leverandørleddene under første kontraktpart. En virksomhed kan derfor have flotte code of conduct-dokumenter og samtidig være eksponeret mod underleverandører, som anvender tvangsarbejde, tilbageholder identitetspapirer, betaler under eksistensminimum eller anvender tvungen overarbejde under uacceptable forhold.
Graf 1: Moderne slaveri globalt, udarbejdet af Morten Jensen
Graf 2: Tvangsarbejde fordelt på hovedformer
Nøgletal om moderne slaveri
| Forhold | Omfang |
|---|---|
| Mennesker i moderne slaveri globalt | 49,6 mio. |
| Heraf i tvangsarbejde | 27,6 mio. |
| Heraf i tvangsægteskaber | 22,0 mio. |
| Tvangsarbejde i privat økonomi | 17,3 mio. |
| Kommerciel seksuel udnyttelse | 6,3 mio. |
| Statspålagt tvangsarbejde | 3,9 mio. |
Tallene bør læses som et risikobillede, ikke kun som humanitær statistik. Tvangsarbejde forekommer særligt i sektorer med prispressede indkøb, høj brug af mellemmænd, migrantarbejdere, uformelle ansættelser og komplekse internationale forsyningskæder.
Det gælder blandt andet byggeri, landbrug, tekstil, transport, rengøring, hotel- og restaurationsdrift, minedrift, fiskeri og visse dele af den digitale økonomi.
Hvad er moderne slaveri juridisk set
Begrebet moderne slaveri er ikke ét enkelt dansk lovbegreb, men en samlebetegnelse for en række former for alvorlig udnyttelse. I dansk ret er menneskehandel navnlig reguleret i straffelovens § 262 a. Hertil kommer almindelige regler om tvang, frihedsberøvelse, vold, trusler, lønforhold, arbejdsvilkår og kontrol med identitetsdokumenter. På internationalt niveau er forbuddet mod tvangsarbejde og slaverilignende forhold forankret i både menneskeretlige og arbejdsretlige instrumenter.
Følgende retskilder er centrale:
- EMRK artikel 4 forbyder slaveri, trældom samt tvangs og pligtarbejde
https://www.echr.coe.int/documents/d/echr/convention_dan - ILO Convention No. 29 om tvangsarbejde
https://www.ilo.org/dyn/normlex/en/f?p=NORMLEXPUB:12100:0::NO::P12100_ILO_CODE:C029 - ILO Convention No. 105 om afskaffelse af tvangsarbejde
https://www.ilo.org/dyn/normlex/en/f?p=NORMLEXPUB:12100:0::NO::P12100_ILO_CODE:C105 - Directive (EU) 2024/1760 om corporate sustainability due diligence
https://eur-lex.europa.eu/eli/dir/2024/1760/oj - UK Modern Slavery Act 2015, herunder section 54 om transparency in supply chains
https://www.legislation.gov.uk/ukpga/2015/30/contents
I praksis har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fastslået, at stater skal have effektive værn mod slaverilignende forhold og menneskehandel. Det gælder blandt andet i praksis om udnyttelse i arbejdslivet og utilstrækkelig myndighedsbeskyttelse. Det er et vigtigt signal til både myndigheder og virksomheder om, at passivitet kan få retlige konsekvenser.
Hvorfor emnet er vigtigt for danske virksomheder
Danske virksomheder møder i stigende grad krav om dokumentation, ikke blot erklæringer. Banker, investorer, forsikringsselskaber, større kunder og offentlige ordregivere efterspørger i stigende grad viden om leverandørkædens reelle risici. Det sker som led i ESG, AML, kontraktcompliance, tredjepartsstyring og bæredygtighedsrapportering.
Der er især fem grunde til, at moderne slaveri er blevet et ledelsesansvar:
- Leverandørkæder er blevet længere og mindre gennemsigtige
- Myndighedskrav går i retning af mere due diligence og mindre symbolpolitik
- Finansielle aktører kræver dokumentation for ansvarlig virksomhedsadfærd
- Medieomtale og NGO-undersøgelser kan hurtigt skade omdømmet
- Kontraktpartnere kan kræve garanti, auditadgang og afhjælpningsplaner
Selv hvis virksomheden ikke selv udnytter arbejdskraft, kan den blive eksponeret gennem sourcingmodeller, rekrutteringsgebyrer, brug af underleverandører, migrantarbejdere eller utilstrækkelig kontrol med arbejdsforhold hos serviceleverandører. Det gælder blandt andet ved facility management, rengøring, lager, transport, fødevareproduktion, bemandingsydelser og outsourcing.
Hvad virksomheder bør kontrollere
Virksomheder bør ikke nøjes med en generel politik mod moderne slaveri. En brugbar compliance-model kræver konkret risikostyring. Det omfatter både onboarding af leverandører, kontraktstyring, kontrolspørgsmål, dokumentation og løbende opfølgning.
En praktisk model kan omfatte følgende:
- Kortlæg leverandørkæden ud over første kontraktled
- Identificér højrisikolande, højrisikosektorer og højrisikoprodukter
- Undersøg brug af migrantarbejdere, agenter og rekrutteringsgebyrer
- Kræv dokumentation for løn, arbejdstid, boligforhold og ansættelsesvilkår
- Indsæt auditklausuler og afhjælpningsbestemmelser i kontrakter
- Etablér whistleblowerkanaler og rapporteringsveje
- Reagér på røde flag i stedet for blot at arkivere erklæringer
- Forankr ansvaret hos ledelse, indkøb, HR og compliance
Typiske røde flag
| Rødt flag | Hvorfor det er relevant |
|---|---|
| Meget lave priser | Kan indikere ulovligt lønpres eller skjult tvangsarbejde |
| Brug af mange mellemled | Gør kontrol og ansvarsvurdering vanskeligere |
| Tilbageholdelse af pas eller ID | Klassisk indikator på tvang og kontrol |
| Betaling af rekrutteringsgebyrer | Kan føre til gældsbinding |
| Uklare bolig og transportforhold | Kan dække over systemisk udnyttelse |
| Manglende adgang til uafhængige interviews | Kan tyde på iscenesat auditmateriale |
| Uforholdsmæssig høj personaleudskiftning | Kan være tegn på dårlige vilkår |
| Ingen dokumentation for arbejdstid og løn | Vanskeliggør reel kontrol |
Fra politik til dokumentation
Mange virksomheder offentliggør en anti-slavery statement eller en code of conduct, men uden at kunne dokumentere, hvordan leverandører faktisk er screenet. Det er utilstrækkeligt i et marked, hvor kravene bevæger sig mod dokumenterbar due diligence. Særligt større virksomheder og selskaber med grænseoverskridende aktiviteter bør derfor kunne vise, hvordan de har identificeret risici, prioriteret indsatser og håndteret fund.
Det gælder også for danske virksomheder, som leverer til udlandet. Har virksomheden aktivitet i eller mod Storbritannien, kan UK Modern Slavery Act få betydning. Er virksomheden omfattet af kommende EU-due diligence-krav eller indirekte påvirket gennem kundekrav, vil leverandørstyring blive et stadig vigtigere område. Den praktiske konsekvens er, at anti-slavery ikke længere kun er CSR. Det er kontraktstyring, risikostyring og ledelsesansvar.
Ledelsens ansvar
Ledelsen bør behandle moderne slaveri som et område på linje med AML, cybersikkerhed og databeskyttelse. Spørgsmålet er ikke alene, om virksomheden har en politik, men om den har et system. Når virksomheden køber billigere, hurtigere eller mere fleksibelt gennem uigennemsigtige led, øges risikoen for, at omkostningen er skubbet ned på de mest udsatte mennesker i kæden.
Det centrale juridiske og forretningsmæssige spørgsmål er derfor ikke kun, om virksomheden selv overtræder reglerne. Det er også, om virksomheden har været tilstrækkeligt agtpågivende. I takt med skærpede due diligence-krav vil netop dette spørgsmål få større vægt i både kontraktforhold, finansiering og tvister.
- Du kan se vores antislaverierklæring her.
Kilde: #ILO, #WalkFree, #IOM, #EURLex, #ModernSlaveryAct, Morten Jensen, Advokat og Revisor Samvirket, AORS.DK
Fotokredit: ILO, WalkFree, IOM, EURLex, ModernSlaveryAct, Morten Jensen, Advokat og Revisor Samvirket, AORS.DK stock.adobe.com eller Emnefirma
Personer/Firmaer/Emner/#: #ModerneSlaveri, #Tvangsarbejde, #Menneskehandel, #Trafficking, #Børnearbejde, #ESG, #Compliance, #Leverandørkæde, #DueDiligence, #AORS, #AORSDK
Copyrights: Ⓒ 2026 Copyright by https://AORS.DK – kan deles ved aktivt link til denne artikel.