En af årets måske dårligste nyheder er for boligejere med rentetilpasningslån. De har fået store ekstraregninger og det stigningen er ikke slut endnu.
Nykredit oplyser at de såkaldte rentefølsomme lån er blevet så dominerende, at det kan sparke udbuddet af boliger i vejret. Nykredit har i dag i forbindelse med den seneste prisprognose vurderet at cirka 50 pct. af alle boligejere har et variabelt forrentede lån. Halvdelen af dem har fået refinansieret deres lån, siden renterne for alvor begyndte at stige i sommeren 2022. Det betyder også, at mange boligejere fortsat står over for en rentetilpasning, der vil give dem en meget stor renteregning. Sven Greniman Andersen, der er seniorøkonom hos Nykredit, mener at hvis boligudgifterne begynder at fylde for meget i budgettet, kan det få flere til at genoverveje deres behov og muligheden for en billigere bolig. mener
Dertil kommer at det stærkt stigende udbud af lejligheder, villaer og andelsboliger entydigt vil lægge en dæmper på boligpriserne fremover og helt hen i efteråret som minimum.
Eksperter vurderer derudover at der ikke tegn på, at rentetilpasningerne har ført til en stigning i udbuddet i et omfang, der påvirker boligpriserne særligt meget.
Men det kan hurtigt ændre sig. Især når så mange på samme tid har udsigt til store regninger allerede i år. Dertil kommer at de boligejere der allerede har fået refinansieret deres lån, har kunnet mærke, at udgifterne er steget voldsomt.
YouGov har for nyligt lavet undersøgelse for ejendomsmæglerkæden Home. Og netop denne undersøgelse viser at 25% nu overvejer at købe en billigere bolig. Dette er alene som en konsekvens af de stærkt stigende renter.
Hvor meget er renterne steget?
De store stigninger i omkostninger rammer naturligvis dem med størst restgæld og med variable lån. Her er der de ekstra regninger til boligejerne med rentetilpasningslån der er kommet i klemme. Eksempelvis har renten på et F-kort-lån, været nede i minusrenter med -0,3 pct. For denne lånetype er renten nu mere end 4 procent. Nytårsgaven kan meget vel gå hen og bliver en rente helt op til 4,5-5% nytår. Rente hævningerne laves af centralbanker (I EU er det ECB) og de nationale banker, herhjemme Nationalbanken.
Centralbankerne tager IKKE hensyn til boligejere eller industrien men har alene fokus på inflationen. Selvom den generelt er faldende ja så følger National Banken ECB, der igen skæver til den amerikanske central bank.
De store renter er sket på kort tid og det stiller igen krav til nye købere på ejendomsmarkedet og det har en afsmittende effekt på låneomlægning. Jf. kurven er som er fra Finans, så tegner Totalkredit billedet af en stigning som forhåbentligt ikke varer ved.
De boligejere, der både har valgt at have en renterisiko og en afdragsfrihed, er blandt de hårdest ramte. Fra tiden med minusrenter i 2019 er den selvsamme månedlige ydelse blevet forhøjet med ikke mindre end 2.400,00 kr. efter skat. Det er vel at bemærke for hver eneste million kroner som der er lånt. Et lån på 4 millioner kroner er således steget med 9.600,00 kroner.
Hvad så med fastforrentede lån?
Dem der har fastforrentede lån og som afdrager aktiv på lånet rammes også men ikke nær så meget. Her er den månedlige ydelse efter skat på et F-kort-lån på 1 mio. kr. steget lidt under 1.000 kr. siden 2019.
Jo højere renten er på et boliglån, desto mindre bliver der afdraget. Men der er altså fortsat et afdrag, og dermed sparer boligejeren med et sådant lån stadig op i sin bolig – dog ikke så meget som tidligere.
Løbende opstår der muligheder for lånekonvertering og en sådan låneomlægning, afhængigt af kurserne kan meget vel være en del af løsningen, hvis økonomien strammer meget. Det er der flere løsninger på, som vi kan hjælpe med, det er f.eks. boliglån såsom banklån, kassekredit, privat pantebrev eller anden lånefinansiering.
Kilde: Totalkredit, Nykredit
Fotokredit: Nationalbanken
