SCHWEIZ HAR UNDGÅET INFLATION SOM VI KENDER DEN I RESTEN AF EUROPA

| |

Schweiz er et godt land hvad angår inflation og kerneinflation. 4-5 faktorer har gjort det muligt at isolere den tårnhøje inflation, der uden undtagelse, har ramt alle dets nabolande.

Schweiz har ikke haft nogen nævneværdig inflation. Alle andre lande har eller siden udgangen af 2021 stærk inflation og kerneinflation. Landet har undgået inflationen og derfor ikke haft de samme problememer som alle nabolande.

Hvad er de reelle data så? De Schweiziske forbrugerpriser steg alene med 2,8 pct. sidste år. Det er altså nærmest verdensrekord i Europa. Dertil kommer at der ifølge en ny prognose fra den tyske storbank Deutsche Bank alene nu spås en inflationsstigning stige hhv. 2,4 pct., og 1,5 pct. i år og næste år,

Drager vi sammenligninger til EU lande steg inflationen i eurozonen med 8,4 pct. sidste år og vil ifølge banken stige 6 pct. i år. 

Hos landets største naboer som Tyskland steg inflationen næsten 7 pct. sidste år og forventes at lande på 6,1 pct. i år. I Italien steg forbrugerpriserne med 8,7 pct. sidste år og vil i år ligge på 6,4 pct., ifølge Deutsche Bank. 

Udviklingen skyldes en lang række faktorer, som gør Schweiz’s økonomi fundamentalt anderledes fra mange af de andre europæiske lande, vurderer Kirstine Grønborg Kundby-Nielsen, analytiker hos Danske Bank.

»Det er ikke overraskende, at inflationen stadig er lavere end i resten af Europa, da Schweiz skiller sig ud på mange områder,« siger Kirstine Grønborg Kundby-Nielsen, analytiker hos Danske Bank.

Hun peger bl.a. på at Schweiz er det land i Europa, som mest aggressivt har benyttet sig af prislofter på varer og tjenester de seneste år.

Bl.a. har man lagt et loft over stigningen i sundhedsudgifter, som ellers fylder godt i landets forbrugerprisindeks.

Dertil skal lægges at både energiproduktion og energiforbrug i Schweiz ifølge Kirstine Grønborg Kundby-Nielsen er meget anderledes end i de fleste andre europæiske lande. 

Landets omtrent 1500 søer gør det muligt at bruge vandkraft særligt om sommeren. Landet deltager ikke lige så intensivt på det europæiske el-marked som mange andre. 

Omtrent halvdelen af energiforbruget i 2021 kom fra atomkraft og vandkraft, hvorimod gas og olie kun udgjorde hhv. 12 pct. og 35 pct, fortæller hun. I Tyskland udgjorde gas hele 26 pct. af energiforbruget.

»Det var blandt andet med til at elpriserne lå stort set fladt igennem hele 2022 for Schweiz, men eksploderede i Tyskland,« siger Kirstine Grønborg Kundby-Nielsen.

Dertil har landets stærke valuta – francen – lagt en dæmper på priserne på importerede varer og tjenester.

Endelig har landets centralbank i mange år kæmpet en indædt kamp mod inflation, og var ikke nær så ekspansiv i sin pengepolitik som Den Europæiske Centralbank under pandemien. 

Banken var også ude med rentestigninger før ECB, da inflationen alligevel begyndte at snige sig opad i 2022. 

Den strenge kurs mod inflationen har ifølge Kirstine Grønborg Kundby-Nielsen bevirket, at schweizerne heller ikke forventer den stiger særlig meget. 

I sidste ende har det gjort livet sværere for virksomheder, som ville hæve deres priser – så det har de undladt, i modsætningen til i f.eks. Danmark hvor inflationen landede på 8,5 pct. sidste år.

De seneste inflationstal på omtrent 3 pct. – selvom de er lavere end i resten af Europa – er dog de højeste siden 1994. 

Francen er også faldet en smule i værdi mod euroen de seneste måneder.

Det har fået fået centralbanken op på dupperne igen, og der kan i følge Kirstine Grønborg Kundby-Nielsen være yderligere stramninger i pengepolitikken er på vej – det selvom inflation på omtrent 3 pct. er et drømmescenarie for mange andre lande.

Kilde: Finans.dk
Fotokredit: stock.adobe.com

ADVOKAT & REVISOR POSTER