Økonomisk renteanalyse: Faldende USA-inflation gør at danske aktier opnår rekord-stigninger

Det er de positive nyheder fra USA om at inflationen er ved at standse der smittede af på det danske aktiemarked. Vestas stiger f.eks. med 12 procent på nyheden. Efter et benhårdt efterår, hvor de danske aktier har fået mange tæsk som følge af de mørke udsigter for verdensøkonomien, gjorde de for alvor comeback torsdag i dag.

Prisstigninger vi ikke har set i 40 år kan måske vende nu. Men lige nu er det prisstigninger på el, fødevarer og gas er den primære årsag til, at inflationen fortsætter med at stige. Det er købelysten på USA’s aktiemarked der steg mere end 10% og en fortsat faldende inflation der giver håb forude.

Hele 3,8 procent steg det danske C25-indeks, og det er den fjerdestørste stigning i næsten seks år.

C25-indekset afløste det tidligere C20-indekset i december 2016, og siden da er aktierne aldrig steget mere end 4,1 procent på en enkelt dag.

De danske aktier lagde ellers forsigtigt ud, indtil der klokken 14.30 blev offentliggjort tal for inflationen i USA.

Disse nye tal giver et fingerpeg om, at inflationen måske har toppet, og det fik optimismen frem med stor købelyst på C25.

På kort tid røg kursen på mange af de mest handlede danske aktier i vejret i forventning om, at renterne snart skal nedad igen. Høje renter er ikke gunstige i det lange løb, men er det (eneste) værktøj nationalbankerne benytter til tæmning af inflation.

Vækstaktierne som Vestas og Ørsted har det bedst, når renterne er lave, og derfor var de også blandt de aktier, der steg mest med en fremgang på henholdsvis 11,8 og 7,1 procent.

Omvendt faldt Danske Bank og Jyske Bank med henholdsvis 1,7 og 1,0 procent ved udsigten til, at renterne kan være på vej ned indenfor en overskuelig fremtid. Det er normalt bankaktier kan falde lidt når renter nedsættes.

Inflationen falder – omend roligt – så for fjerde måned i træk i USA. Økonomer peger dog på, at prisstigninger har bidt sig fast i amerikansk økonomi, hvis man ser bort fra udsving i fødevare- og energipriser. (Arkivfoto). (Foto: Spencer Platt/Ritzau Scanpix)

Den amerikanske inflation ser ud til at have toppet, og i oktober faldt inflationen for fjerde måned i træk.

Det ser ud til at inflationen nu er dalende i USA. Ovenikøbet for fjerde måned i træk. De amerikanske priser synes at have toppet. Det er et meget sundt tegn på at inflationen er standset, dalende og priserne er som følge heraf tillige dalende.

Forbrugernes priser i USA var nemlig i oktober 7,7 procent højere end et år tidligere. Det betyder altså, at priserne stadig er højere sammenlignet med for et år siden.

Danmark har haft høje prisstigninger på 10,1% på et år

I Danmark er det dog meget værre. Til sammenligning viste tal fra Danmarks Statistik torsdag, at priserne i Danmark i oktober var 10,1 procent højere end for et år siden.

I USA er tempoet af prisstigningerne begyndt at tage af, siden de i juni var steget med 9,1 procent over det seneste år. Sådanne ændringer kan komme til Danmark i begyndelsen af december og vil være kærkomment for de mange hundrede tusinde danskere der kan mærke prisstigninger som især er gået ud over almindelig supermarkedsprodukter, el, varme og gas, som er de produkter der altid stiger først, både på tro, mistro og på følelser.

Prisstigningerne i USA i oktober var også roligere, end økonomer havde forventet på forhånd.

I USA såvel som i Europa har centralbanker forsøgt at slå prisstigningerne ned ved at hæve renterne. Dermed gør man det dyrere at låne penge og billigere at spare op. Der var ellers mange pessimister ude og spå om at krisen ville vare flere år. Men rente hævninger har altid været det eneste instrument i pengepolitikken i de fleste vestlige lande.

Tanken bag er, at det får virksomheder og forbrugere til at holde lidt på pengene. Dermed falder efterspørgslen generelt set – og det skal så gerne trække priserne ned.

I USA har centralbanken, trådt usædvanligt hårdt på rentespeederen med hele fire hævelser af 0,75 procentpoint.

Når den amerikanske centralbank ændrer på sine renter, påvirker det i høj grad de finansielle markeder – som dansk økonomi også er en del af.

Når private skal låne penge ud, kigger de blandt andet på, hvad renten er hos centralbankerne. Derfor påvirker alene forventningen om kommende rentestigninger også renteniveauet rundt omkring.

Derfor vil en højere end ventet inflation få renterne rundt omkring til at stige. Der vil i det tilfælde nemlig være forventning om yderligere rentestigninger fra Federal Reserve.

Modsat vil det få renterne til at falde mere til ro, når inflationen er lavere end ventet.

Dertil kommer at Nationalbanken og bankernes renter vil falde og det vil især komme boligkøberne til gavn, der i den seneste tid har mærke både inflation og rentestigninger nationalt og internationalt. I USA har de haft en højere rente på de fastforrentede lån som nu lyder på seks procent, hvilket er en stigning på 4 procent kort efter nytår, da renten var på 2%.

Det tyder således på Federal Reserve’s Rentepolitik nu endelig hjælper, selvom priserne endnu ikke er faldet tilbage på det niveau dom de havde i starten af året. Ser man på almindelige energipriser og forbrugervarer kan man kalde situationen for kerneinflation. Og her er der ikke tegn på, at prisstigningerne aftager.

Kerneinflation

Kerneinflation er kort sagt alle de prisændringer på ​​varer og tjenesteydelser som ikke er mad og energi. Mad og energipriser fluktuerer meget mere og derfor er begrebet Kerneinflation mere repræsentativt og præcist billede af de inflationstendenser der er underliggende temaer for prisstigninger. Fødevarer og energiprodukter har nemlig for mange daglige udsving (volatile) til, at de kan benyttes af vore økonomiske vismænd og rådgivere. Det er fordi Fødevarer og energipriser ændrer sig næsten dagligt og de går i hånd i hånd. Dyre fragtpriser giver dyre varer.

Hvad er årsagen til at fødevarer og energipriser stiger og falder?

Verdensmarkedet for energi og fødevarer i USA kaldet Commodities eller Råvareindex er årsagen til disse sommetider enorme udsving som vi kender fra f.eks. benzinpriser. Alle fødevarer f.eks. korn, kød, grøntsager, ris, majs m.v. handles dagen lang på samme måde som aktier. De fastsætter dermed verdensprisen for f.eks. juice koncentrat som betyder at din juice bliver dyr hvis prisen er høj og lav hvis prisen falder.

Det gælder også alle former for madolier, kød, kaffe, the m.v. men altså også priserne på olie, gas, naturgas og strøm der handles hele dagen lang og dermed har vi f.eks. forskellige strømpriser igennem en hel dag. Der er også mange andre faktorer f.eks. hvis vinden blæser meget, så er vi 100% selvforsynende med billig energi i Danmark og dermed er prisen minimal, men den påvirker kun langsomt pris på f.eks. olie og gas.

Det er også følelser involveret som det er på aktiemarkedet. Troen på en bestemt aktie kan få aktien til at stige selvom der ikke er noget belæg for det. Derfor er aktiemarkedet volatilt og ofte uden begrundelser i realiteternes verden.

På samme måde kan energipriserne stige, hvis man TROR eller FØLER at der vil blive mangler senere hen. Hvis forsyningen vil falde som f.eks. med Rusland vil prisen stige fordi efterspørgslen gør det. Udbud og efterspørgsel, er en enkelt men for mange uigennemskuelig markedsmekanisme der gør at priser falder og stiger hele tiden. F.eks. var man bange for at der ikke var nok energi under Ukraine krigen, hvorfor priserne steg og steg. Det var ikke på grund af fravalg eller fravær af russisk gas, men på grund af troen at der ikke er olie nok.

Køber man olie i dag og vil tjene på det om en uge, så stiger priserne. Omvendt vil priserne falde når forsyninger normaliseres eller f.eks. krigen standser. Det samme er gældende for fødevare- og energipriser. Det er tro, fremtidstro og følelser der styrer priserne til sammen med udbud og efterspørgsel og så den reelle handel med de råvarer og energipriser vi ser på daglig og på minut-til-minut basis.

Nogle varer går hånd i hånd, og det er f.eks. gældende for olie og gaspriser. Når priser falder eller stiger og det er køb der ikke kan forsinkes eller fremskyndes så kalder man det er for uelastisk købemekanisme. Du kan f.eks. udskyde at købe mad, eller benzin til din bil. Ikke så meget at du kan vente på at priserne falder. Det er lidt nemmere med olie på olietanken, for der kan man udskyde købe op til 1 måned, men det er jo ikke sikkert at priserne falder.

Stiger energipriserne så stiger fødevarerne, fordi en lastbil skal transportere den samme mængde gods, men til stigende priser. Der kan være stor forskel på f.els. strøm hvor du kan se strømpriser hele døgnet, men hvis f.eks. 1 tønde olie stiger på råvareindeks, så stiger gas 7-10 dage senere og hvis strøm og energipriser stiger, ja så går der som regel 1 uge før helt almindelige fødervarer stiger igen.

I USA er det Nationalbankens del der hedder Federal Reserve der forsøger at styre inflationen og det sker alene med rentestigninger, for at standse inflation eller rentesænkning når råvareindeks m.v. ser ud til at blive normaliseret. Sådan kontrolleres eller sådan forsøger man at kontrollere inflation.

Hvordan bruger USA kernekursinflationen til at styre priserne?

Desværre må man sige kan rentestigninger helt undgå at have effekt. Det er set i store dele af verden, men det er almindelig anerkendt at verdensøkonomien er reguleret af Nationalbankernes rente, altså den rente som banken låner penge ud til.

I Danmark var der mange økonomer der var bange for at rentestigninger ikke ville virke fordi vi er i krig med Rusland og der også er andre følelser på spil f.eks. mistro. Nationalbankers værktøjer er for tiden langsomt virkende. Det kan tage 8-20 måneder, før de virker efter hensigten.

Hvordan kan måle inflation?

Nationalbanker følger som oftest EU Nationalbanken der igen følger USA. Hvis kerneinflationens tal stiger over de fastsatte inflationsmål og forblive der i længere tid og varene stiger, så stiger utilfredsheden i samfundet og hos politikerne. Værktøjet kan også være ren snak om økonomisk vækst og skabe job, hvorfor man så ikke behøver at hæve renterne.

Når det går godt i USA går det godt i Europa, men hvorfor det?

Markedsrenterne er indstillet på at det går godt i USA, fordi dårlige tal fra USA også får både energipriser til at stige og så stiger varerne i supermarkederne. Måske endda dobbelt fordi flere og flere ikke selv henter varerne, men får dem sendt via online-supermarkeder der igen forbruger mere energi. Det sikre tegn på at der ikke kommer rentestigninger er hvis der er god gang i beskæftigelsen og nul inflation.

Centralbanker kigger derfor altid stift på kerneinflationstallene, og det er netop den der er problemet for tiden. Det er et kæmpe problem man står med nu, fordi de mange rentestigninger ikke har afgørende indflydelse på kerneinflationen, sådan som man er vant til.

Og det gælder også herhjemme hos Nationalbanken. Og at det tager længere og længere tid før det virker, har enorme skades-virkninger i samfundet, f.eks. fald i beskæftigelsen, stigning i virksomhedsflytninger, konkurser og stærk stigende varepriser.

Derfor bliver det spændende at se om der i det hele taget vil ske en rentestigning i næste rentemøder, for sker det for USA, og i EU’s centralbank, sker det med garanti også i Danmark. Pengepolitikken i Danmark er på den måde, som i andre lande, ret ensporet.

Officielle rentesatser

Nationalbanken fører pengepolitik ved at fastsætte de pengepolitiske renter. Den praktiske udførelse af pengepolitikken sker gennem de ud- og indlånsfaciliteter, som Nationalbanken stiller til rådighed for penge- og realkreditinstitutterne. 

Nationalbankens nuværende rentesatser

RentetypeRentesats (p.a.)Gældende fra dato
Foliorente1,25 pct.28. oktober 2022
Indskudsbevisrente1,25 pct.28. oktober 2022
Udlånsrente1,40 pct.28. oktober 2022
Diskonto1,25 pct.28. oktober 2022

Hvad betyder Folio?

Indskud på foliokonti i Nationalbanken er anfordringsindskud, som de pengepolitiske modparter umiddelbart, og på eget initiativ, kan anvende som betalingsmiddel. De pengepolitiske modparters folioindskud forrentes med foliorenten. De pengepolitiske modparter må ikke have negativt indestående på foliokonto ved afslutningen af det pengepolitiske døgn kl. 16.45.

Foliorammerne, der tidligere begrænsede det samlede indestående på foliokonti, blev suspenderet med virkning fra 19. marts 2021, jf. Nationalbankens annoncering. Siden har det været muligt for banksektoren at placere deres samlede indestående i Nationalbanken på foliokonti.

Hvad er Indskudsbeviser?

Nationalbanken sælger indskudsbeviser ved Nationalbankens ordinære markedsoperationer sidste bankdag i ugen. Nationalbanken kan derudover købe eller sælge indskudsbeviser ved ekstraordinære markedsoperationer for at tilpasse likviditeten.

Indskudsbeviser kan handles mellem de pengepolitiske modparter indbyrdes, men kan ikke omsættes uden for denne modpartskreds. Indskudsbeviser afvikles på operationsdagen med umiddelbar likviditetsvirkning. Der er som udgangspunkt ingen kvantitative begrænsninger på modparternes køb og salg af indskudsbeviser.

Indskudsbeviser er nulkuponpapirer, hvor forrentningen af indskudsbeviserne består af forskellen mellem købskurs og indfrielseskursen på 1.000.000 kr.

Indskudsbevisserien har en løbetid frem til næste ordinære markedsoperation (typisk 7 dage).

Hvad er Udlån mod pant?

Nationalbanken tilbyder ugentlige udlån mod pant i Nationalbankens sikkerhedsgrundlag ved Nationalbankens ordinære markedsoperationer (den sidste bankdag i ugen). Der kan optages udlån i tidsrummet 10:00-13:00 den pågældende dag.

Udlånene har en løbetid frem til næste ordinære markedsoperation (den sidste bankdag i ugen). Lånene afvikles på operationsdagen med øjeblikkelig likviditetsvirkning, og forfalder til indfrielse på udløbsdagen.

Hvad betyder Diskonto og Diskonto renten?

Diskontoen er en signalrente, der angiver det overordnede niveau for Nationalbankens pengepolitiske renter.

Kilde: Michael Rasmussen, Ritzau og Advokat og Revisor Samvirket.
Fotokredit: Adobe.com

Scroll til toppen