Inflationen i Storbritannien er allerede en af de højeste i Europa, og nu forudser storbanken Citi, at den vil stige yderligere til knap 19 procent i begyndelsen af 2023. Kommer prisstigningerne ikke under kontrol, kan det være nødvendigt med en rente på seks til syv procent, siger banken.

I juli steg forbrugerpriserne nemlig 10,1 procent, og nu forudser storbanken Citi, at det bliver værre inden for det næste halvår. I en kommentar sendt ud i morges skriver banken, at den britiske inflation formentlig vil stige til 18,6 procent i januar 2023 og først falde til under to procent omkring april 2024.

»Vores nyeste prognose, der er opdateret med de seneste stigninger på 25 og syv procent i britiske gas- og elpriser over den seneste uge, peger på et yderligere opadgående pres i britisk inflation,«

Brug for advokat, revisor eller international rådgivning?

Kontakt vores danske specialister direkte på et af vores kontorer:

København +45 77 77 77 70

Odense +45 77 77 75 00

Aarhus +45 32 17 77 77

Advokat og Revisor Samvirket – Professionel rådgivning siden 1991

Det skriver Citis britiske cheføkonom Benjamin Nabarro i kommentaren.

Får Citi ret i sin forudsigelse, vil Storbritannien opleve den værste inflation i næsten et halvt århundrede – de 18,6 procent er nemlig det højeste siden oliekrisen i midten af 1970erne, hvor inflationen ramte næsten 25 procent.

Andre finanshuse tror ligeledes, at det værste er foran os. For eksempel forventer Goldman Sachs, at britisk inflation vil stige til mindst 15 procent i starten af næste år.

Den britiske finansminister, Jeremy Hunt, skal næste uge fremlægge den britiske regerings finanspolitik. Fredag kunne han læse, at britisk økonomi skrumpede i tredje kvartal, og økonomer venter ikke bedring lige foreløbig.

En økonomis størrelse måles oftest i bruttonationalprodukt. I tredje kvartal lød faldet i den britiske økonomi på 0,2 procent, skriver nyhedsbureauet Reuters fredag.

På overfladen var det egentlig mindre, end britiske økonomer havde frygtet. Men det skyldes særligt, at britisk økonomi i juli og august klarede sig bedre end hidtil troet. Til gengæld var briternes økonomi hårdere ramt i september, end det var ventet.

En af årsagerne til faldet i september er ifølge nyhedsbureauet Reuters, at der i september som følge af dronning Elizabeths begravelse var en ekstra fridag. Dermed havde butikker lukket, og folk havde fri.

Økonomer frygter, at bruttonationalproduktets fald i tredje kvartal indvarsler en recession, der kan være i flere kvartaler i træk.

En recession er, når en økonomi skrumper to kvartaler i træk.

Et af de steder i Danmark, man holder øje med britisk økonomi, er hos Dansk Erhverv. Sidste år eksporterede Danmark til Storbritannien for 89 milliarder kroner. Dermed er det Danmarks fjerdestørste eksportmarked.

“Vi venter, at den negative vækst i tredje kvartal er startskuddet til recession i britisk økonomi, som vil præge resten af i år og det meste af næste år,”

skriver seniorøkonom fra Dansk Erhverv Kristian Skriver i en analyse.

Han peger på, at det særligt er de britiske husholdninger, der har skruet ned for forbruget.

– Det er der også god grund til. De britiske forbrugere er i øjeblikket plaget af høj inflation og meget høje energiregninger, som gør ondt på de britiske pengepunge.

– Det får briterne til at holde igen med forbruget og dermed sende britisk økonomi i bakgear.

– Dertil er renterne steget kraftigt i løbet af 2022. De højere renter vil få de britiske husholdninger, der skal betale højere renter på boliglån, til at holde igen med forbruget.

Den britiske regering skal i næste uge præsentere sin finanspolitik for næste år.

– Jeg gør mig ingen illusioner om, at der ikke er en svær tid foran os. En tid, der vil kræve ekstremt svære valg for at genoprette tilliden og økonomisk stabilitet, siger finansministeren Jeremy Hunt i en udtalelse om fredagens tal for bruttonationalproduktet.

Pundet er faldende

Til fordel for de indkøbslystne er pundet også på vej nedad. I morges var pundet således 8,46 kroner værd.

Britisk dagligvareinflation ramte rekord 14,7% i oktober

Den britiske dagligvareinflation ramte hele 14,7 pct. i oktober, endnu en ny rekord, og det er stadig for tidligt at kalde loftet, siger markedsforsker Kantar tirsdag.

Det sagde, at britiske forbrugere ville stå over for et spring på 682 pund ($ 785) i deres årlige købmandsregning, hvis de fortsatte med at købe de samme varer. Priserne steg hurtigst på produkter som margarine, mælk og hundemad.

Kantar sagde, at 27% af de britiske husstande rapporterede, at de kæmper økonomisk – dobbelt så stor som den andel, den registrerede i november sidste år.

“Ni ud af ti i denne gruppe siger, at højere priser på mad og drikke er en stor bekymring, kun overgået af energiregninger, så det er klart, hvor meget dagligvareinflation rammer folks tegnebøger og øger deres indenlandske bekymringer,”

sagde Fraser McKevitt, Kantars chef for detailhandel og forbrugerindsigt.

Kantar sagde, at dagligvaresalget steg med 5,2% på værdibasis i de 12 uger til 30. oktober år-til-år – hvilket dækker over et fald i mængderne, når inflationen er regnet med.

Salget af egne mærkevarer, som generelt er billigere end mærkevarer, steg med 10,3 pct. i løbet af de fire uger frem til 30. oktober, mens salget af mærkevarer steg 0,4 pct. Salget af de allerbilligste egne mærkeserier steg med 42%, da kunderne søgte besparelser.

Discountbutikkerne Aldi og Lidl var igen de hurtigst voksende købmænd i løbet af de 12 uger med en stigning i salget på henholdsvis 22,7% og 21,5%. Morrisons og Waitrose var bagud med salgsfald på henholdsvis 4,6% og 1,9%.

Kantar bemærkede, at færre mennesker fyldte deres skabe til jul i oktober og i stedet foretrak at vente til senere på året.

Det sagde, at 32% færre kunder end sidste år allerede havde købt julebuddinger, hvilket tyder på, at folk ikke forsøgte at sprede omkostningerne ved deres køb.

Separate undersøgelser offentliggjort tirsdag af betalingsprocessor Barclaycard og British Retail Consortium har vist, at virksomhederne frygter en dyster jul forude, hvor næsten halvdelen af husholdningerne planlægger at skære ned på juleudgifterne, og salget allerede falder kraftigt i inflationsjusterede termer.

Britiske købmænds markedsandel og salgsvækst (%)

Markedsandel 12 wks til 30. okt. 2022	Markedsandel 12 wks til 31. okt. 2021	% ændring i salget (år-til-år)
Tesco	27.0	27.6	3.1
Sainsbury’s	14.9	15.2	3.3
Asda	14.3	14.3	5.3
Aldi	9.2	7.9	22.7
Morrisons	9.0	10.0	-4.6
Lidl	7.2	6.2	21.5
Kooperativ	6.2	6.3	3.3
Waitrose	4.7	5.0	-1.9
Island	2.3	2.3	5.3
Ocado	1.6	1.7	0.0

Kilde: Kantar ($1 = 0,8683 pund)

Er historien ved at gentage sig?

I 1976, under Labours premierminister James Callaghan, blev Storbritannien tvunget til at søge et redningslån på 3,9 milliarder dollars (3,6 milliarder kroner) fra IMF. Redningspakken kom, efter at den skyhøje inflation i begyndelsen af 1970’erne fik pundet til at falde i værdi over for den amerikanske dollar. Det var det største beløb, IMF nogensinde havde anmodet om på det tidspunkt. I henhold til lånebetingelserne var Det Forenede Kongerige forpligtet til at skære ned på udgifterne og skabe balance i budgettet, hvilket hjalp investorerne med at genvinde tilliden til landets økonomi. I marts 1980 var pundet kommet sig. Læs mere om IMF her.

I dag er pundet dog nogenlunde stabilt, men det kan ændre sig, hvis investorer trækker sig eller inflationen tvinger pundet ned.

Kilde: ritzau og Advokat og Revisor Samvirket
Fotokredit: Jill Denganger, Stocks.Adobe.com