USA’s BESKÆFTIGELSE fortsætter MED AT STIGE OG RENTESTIGNINGER LIGESÅ

Den Amerikanske økonomi og især arbejdsløsheden ser rigtig god ud. Det er mindre arbejdsløshed, selvom det undrer mange at beskæftigelsen har så gode vilkår. USA bliver nemlig ved med at skabe flere job end de var spået fra næsten samtlige analytikere og vismænd. Før årsskiftet var der ellers grund til bekymringer hos mange, fordi der var flere svaghedstegn. Men de god historier i væksten og en stærk stigning i beskæftigelsen forhindrer ikke stor renteforhøjelse. Så længe inflationen ikke er på 2% vil rentehop ikke standse. og det gælder ikke kun i USA.

I februar måned kom der i USA 311.000 flere i arbejde. Dermed cementeres de fantastiske tal for beskæftigelsen i det sidste halve år. Disse tal er meget højere end næsten alle havde spået. Flere havde nemlig spået, som de jo hedder, når vismænd, professorer udtaler sig om fremtiden, at nu ville skuden vende med mere arbejdsløshed, recession og faldende produktivitet. Men der kom faktisk over en halv million flere i arbejde i januar. Derfor har man passeret en magisk grænse fordi der de seneste tre måneder er der kommet mere end en million nye job i USA.

Hvad er sket og hvordan er det gode resultat fremkommet?

Ledigheden i USA steg som i mange andre lande i starten af ​​COVID-19-pandemien i 2020, da virksomhederne blev tvunget til at lukke og afskedige medarbejdere på grund af de økonomiske konsekvenser af pandemien. Men siden da har ledigheden faldet tilbage til det niveau, det var før pandemien, og fortsætter med at falde. Dette skyldes en kombination af faktorer, herunder en stærk økonomisk vækst og jobskabelse i forskellige sektorer såsom teknologi, sundhedsvæsen og logistik.

Ledigheden i USA kan defineres som antallet af personer, der er i stand til og villige til at arbejde, men ikke kan finde beskæftigelse. Ledigheden kan påvirkes af faktorer som den generelle økonomiske situation, tilgængeligheden af ​​job, uddannelsesniveauet hos arbejdstagerne og kravene til beskæftigelse.

For netop at stimulere nye arbejdspladser har den amerikanske regering iværksat en række initiativer. Dette inkluderer at investere i infrastrukturprojekter, hvilket kan skabe job i byggeri og ingeniørarbejde. Derudover har regeringen indført skatteincitamenter og støtteordninger for små virksomheder for at hjælpe dem med at overleve og vokse, hvilket kan skabe flere jobmuligheder.

Regeringen har delvist også investeret i uddannelse og træning af arbejdstagere, for at sikre, at de har de færdigheder og kompetencer, som arbejdsgivere efterspørger i en stadig mere teknologisk og digital arbejdsstyrke. Desuden har regeringen iværksat programmer, der fokuserer på at skabe arbejdspladser inden for vedvarende energi og klimaindsats, hvilket kan skabe job i grønne sektorer.

Alt i alt forsøger den amerikanske regering at stimulere nye arbejdspladser gennem en række forskellige initiativer, herunder investeringer i infrastruktur, skatteincitamenter, støtteordninger til små virksomheder, uddannelse og træning, og programmer inden for grønne sektorer.

Service og fritid er i stigning.

Indenfor den private sektor blev tallet på 264.766 nye jobs. Disse job kom i overvejende grad fra service-sektoren. Der kom mere end 100.000 nye jobs inden for fritid og fornøjelser. Dette er ganske sikkert at dette skyldes faldende Covid tal. Det at rejse, spise på restaurant og dyrke fritidsaktiviteter og kultur har været det bærende i stigningen.

Selvom arbejdsløsheden faldt fra 3,6 procent fra 3,4 procent i årets første måned der mere end 400.000 der er vendt tilbage eller oprettet som helt nye stillinger. Det er fortsat svært at få ansatte i USA. Det er især i visse industrier med høj vækst, altså ingeniører, men også er der f.eks. mangel på arbejdskraft indenfor restauranter, hoteller og fritidsaktiviteter.

Lokkemad virker ikke

Flere har her lokket med f.eks. 30.000 kontant i findeløn eller samme beløb hvis man var villig til at blive ansat. Situationen minder om Danmark i den henseende med flere hoteller, restauranter, cafeer og kultursteder m.v. der mangler arbejdskraft og må vente op til 3 måneder. F.eks. har Bella Sky akut behov for arbejdspladser og været en af dem, der trods en god løn, ikke har kunne tiltrække kandidater.

I USA steg lønnen i februar med hele 4,6 procent og når lønninger stiger, sker det på grund af udbud og efterspørgsel. Arbejdsgiverne skal i højere grad lokke med et eller andet og det bliver oftest en højere løn.

ALLE NØGLETAL SER UD TIL AT VÆKSTE DE NÆSTE PAR MÅNEDER

Selvom der er optræk til store fyringer indenfor IT, og der aktuelt fortsat er udmeldinger om 3 cifret fyringer indenfor de store techgiganter, så ser billedet nogenlunde optimistisk ud. Så længe at vækstraterne er der. Men det er den faktisk ikke. Produktiviteten er faldet enormt, og den økonomiske vækst er faldet meget. Der er fortsat krise i USA, men den har primært ramt prisstigninger, faldende boligpriserne og også investeringer i egen bolig.

Der er et mindre fald i lønstigninger der ellers udgjorde ca. 5% efter en periode med markante og historiske rentestigninger. Her stirer nationalbanken stift på inflationstallet. Inflationstallet SKAL nedbringes til 2%. Og har kerneinflationen ikke en entydig retning mod de 2% vil der komme flere rentestigninger.

USA’s regering har sidste år (og årene forud) stimuleret økonomien på flere måder som er kommet især servicejobbene til gode, hvor man fortsat ikke kan besætte mere end 30.000 stillinger. Og det er netop i servicesektionen at de fleste jobs skabes for tiden, så her prøver man med omfattende omskoling fra andre sektorer, men det er jo naturlige grænser indenfor fagene.

Der er kommet mange ledige i USA og det er ikke nemt at få en industriarbejder til at arbejde indenfor health care. Men det er nogle af de omstillingspakker man snakker om i regeringen.

Et af kongetallene er antallet af ledige stillinger. Den var i januar måned helt oppe på godt 1 million ledige stillinger. Når man tager i betragtning at der nu kun knap 6 millioner ledige. Selvom om antallet af ledige stillinger var mere end 700.000 lavere end 12 måneder tidligere, kom 5 millioner flere i arbejde. En del af forklaringen ligger i afskedigelserne unde Covid-19, men tallet et stadig både imponerende også set i lyset af af de fleste makro økonomer har taget fejl på indtil flere felter indenfor den amerikanske økonomi.

USA’s økonomi syntes dog også, at trodse enhver logik sammenlignet med og på trods af en stærk kerneinflation. Væksten på arbejdsmarkedet syntes ikke til at stoppe og der bliver ved med at blive efterspurgt arbejdskraft fra nøglesektorerne i USA. Vi forudser at denne tendens vil fortsætte hen til Juni måned fordi der tillige i detailsektoren med jubel er arme i vejret de fleste steder. Denne tendens tror vi vil fortsætte.

Alle amerikanere begynder at købe mere og bruge flere penge på oplevelser, rejser og større indkøb. Dertil kommer at ca. 70 millioner pensionister udbetalingskompensation på 8,7 procent. Dette skete på grund af inflationen og prisstigningerne sidste år.

De sidste års store statslige støtteordninger ser ud til at have virkning og er tale om import af arbejdskraft som dog normalt er et emne der deler vandende i USA. Men de 5 hjælpepakker har haft en effekt. De fleste har modstand på, ligesom i Danmark, at importere arbejdskraft. Her har der været tale om sydamerikansk arbejdskraft, hvilket er upolært i USA, så tankerne her går mere i retning af Canada og Alaska. Lønnen er dog ikke noget at skrive om i USA, i forhold til hvad man kan få i Canada og Alaska.

HVORNÅR KOMMER DER RENTESTIGNINGER?

Økonomerne, bankerne og Federal Reserve er positivt overrasket over nøgletallene, men dette udelukker på ingen måde måske 5-6 yderligere rentestigninger, så længe inflationen ikke tydeligt bevæger sig mod de 2%. Og netop inflationen har været højere og mere vedvarende end nogen kunne havde forestillet sig.

Man kan måske forestille sig en rente på hele 7% fordi de tendenser der tegner sig for inflationen har været undervurderet. Recession spøger i alle økonomers værste mareridt, mens aktiemarkedet ikke ser ud til at bevæge sig synderligt en følge af rentestigninger. Tværtimod.

Så der er håb forude, men ingen betvivler at der kommer ret markante rentestigninger i den kommende tid. Dernæst følger ECB og efterfølgende Danmarks Nationalbank, hvilket kan have flere konsekvenser på boligmarkedet. Det kan nemlig få salget af boliger til at gå i stå.

Tillige har det skader for omlægninger af lån og dermed påvirker den omtrent 5% af boligejerne. Mange vil ikke kunne få banken eller låneyderne til at godkende låneomlægninger, selvom og det kunne betyde at de dermed ville få en bedre økonomi.

Kilde: Reuters, Washington Post samt Advokat og Revisor Samvirket.

Fotokredit: stock.adobe.com