Konkurs Rådgivning og regeringens 4 nye initiativer for at undgå konkurser gør at bankerne kan give 200 milliarder til statsgaranterede lån

Advokat & Revisorsamvirket holder åbent på telefon 77777770 fra 09:00-18:00 på hverdage og 12-15:00 i weekender som følge af de mange henvendelser om midlertidig finansiering, konkursrådgivning, nødplaner og håndtering af aktier, investeringer samt offshore selskaber og banker m.v.

Det gør vi fordi vi allerede nu har travlt med konkurs rådgivning eller nødplaner som følge af Corona Pandemien der ser ud til at være tilstede i Europa ihvertfald til efteråret.

Dertil kommer at Regeringen er nu på vej med yderligere hjælp til de virksomheder, som risikerer at blive hårdt ramt af coronakrisen.

Regeringens fire nye initiativer

• Ordningen med arbejdsfordeling bliver mere fleksibel.
• Refusion fra dag ét, når medarbejderen er syg af COVID-19 eller i karantæne.
• To nye garantiordninger.
• Frigivelse af den kontracykliske kapitalbuffer.
• Kilde: Finansministeriet

For første gang nogensinde udløses den økonomiske reserve, som bankerne har opbygget efter finanskrisen. Det er blot et af fire initiativer rettet mod at afbøde coronasmittens hærgen af den hjemlige økonomi, som regeringen torsdag præsenterede på et pressemøde. Ifølge Philipp Schröder, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet, er der meget på spil. Det handler om at sikre job og virksomheders overlevelse i Danmark.

– Det økonomiske chok fra corona gør, at virksomheder helt risikerer at holde op med at eksistere, siger han.

Her kan du få svar på, hvad de enkelte initiativer kan få af betydning.

1) Man kan nedsætte arbejdstiden og få supplerende dagpenge med hjem

Et af de store problemer ved coronasmitten i Danmark og resten af verden er, at virksomheder kan få svært ved at skaffe stumper og råvarer til at kunne fortsætte produktionen. Ansatte risikerer i en periode ikke at have noget at lave. Derfor skal de sendes hjem med løn, og det koster virksomhederne penge. Her vil staten i en midlertidig periode langt hurtigere kunne overflytte ansatte til såkaldte supplerende dagpenge, så virksomhederne bliver skånet.

– I stedet for at du skal fyre dine medarbejdere, som ellers ville være konsekvensen, så kan du beholde dem i deltidsansættelse eller i en kort periode på dagpenge, siger Philipp Schröder.

2) Virksomheder skal ikke betale sygedage ved coronasmitte

En lignende mekanisme findes i et andet initiativ fra regeringen, hvor staten nu lover at betale den periode med sygedage, som din chef ellers ville hænge på. Det gælder dog kun, hvis du er sendt hjem eller er i karantæne på grund af mistanke om coronasmitte. Men det er langt fra et gratis greb for staten. I alt er der sat 1,7 milliarder kroner af til sygedagpengerefusion til arbejdsgivere. – Det her vil være en udgift. Der kommer en ekstraregning til staten, men staten har i Danmark forholdsvis dybe lommer, mens virksomhederne har knapt så dybe lommer, siger Philipp Schröder.

3) Staten giver statsgaranterede lån

Mens problemerne, hvor ordrer går i vasken eller medarbejdere sendes hjem, er på den forholdsvis korte bane, så tegner 2020 på den lange bane til at blive et sløjt år for erhvervslivet. Virksomheder kan få brug for at låne penge til at holde sig oven vande. Men det er ikke sikkert, at bankerne bare tør at give lån, fordi de så risikerer, at virksomheder kuldsejler og ikke kan betale pengene tilbage. Derfor vil staten give garantier på vegne af virksomhederne, så direktører kan gå i banken og sige, at staten æder regningen, hvis det går galt, fortæller økonomiprofessoren. Der er sat i alt en milliard kroner af til garantiordninger for store virksomheder og for små og mellemstore virksomheder. – Når corona er ovre, så regner vi med, at økonomien kommer op i gear igen. Så ideelt set vil stort set ingen af de her garantier blive sat i effekt, siger Philipp Schröder.

4) Staten giver 17 milliarder og garantier om lån – det kalder man for den kontracykliske kapitalbuffer så bankerne kan give 200 milliarder til udlån

Men for at bankerne i det hele taget har kapaciteten til at låne ud, så skal de også selv have pengekassen i orden. Her har staten torsdag valgt at frigive den såkaldte kontracykliske kapitalbuffer, så der nu er i alt nul kroner tilbage på bufferkontoen, lyder det i en pressemeddelelse fra regeringen. Bufferen med det bøvlede navn er en form for økonomisk stødpude, som blev til i kølvandet på den verdensomspændende finanskrise i 2008. Dengang gik banksektoren i stå på grund af store lån til kriseramte virksomheder.

Derfor er det bestemt, at bankerne i gode tider skal spare op, så de har ekstra penge på kistebunden til de dårligere tider. I de dårlige tider kan bankerne så spise af bufferen, og det er det, som regeringen nu har givet grønt lys til. I alt bliver 17 milliarder kroner frigivet. Det skal gerne gøre, at bankerne tør lån 200 milliarder kroner mere ud til virksomhederne. – Det er ret ekstraordinært, at man tager den i brug. Men hvis ikke nu, hvornår skulle man så gøre det, siger økonomiprofessor Philipp Schröder til Berlingske.