- Hvis erhvervslivet vildleder markedet om sine initiativer på det grønne område, mister forbrugerne tilliden til markedsføringen, lyder advarslen fra Forbrugerombudsmanden. Lige nu oplever hun en lodret stigning i antallet af klagesager om greenwashing.
For nyeligt fik 2 bilfirmaer og en tankstation indskærpet reglerne for vildledende markedsføring, fordi de ved at benytte sig af betegnelserne ”mild-hybridbiler”, ”klimadiesel” og ”miljørigtig” fremstillede produkterne som mindre skadelige for miljøet, end det rent faktisk er tilfældet. Mild-hybridbilen kunne ikke køre på elektricitet alene. Klimadieselen bestod primært af fossilt brændstof. Og den miljørigtige bil kunne højst klare 50 kilometer på en opladning.
»Hvis vi ikke kan stole på oplysningerne om, hvad virksomhederne gør for at producere mindre miljøskadeligt, mister vi tilliden til markedsføringen. Det vil skade den grønne omstilling,«
konstaterer forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen.
Forbrugerombudsmanden satser på at udgive en udbygget guide til erhvervslivet om miljøudsagn inden sommerferien.
I disse år oplever hun en lodret stigning i antallet af klager over greenwashing, altså sager, hvor virksomheder beskyldes for at overdrive eller ligefrem opdigte deres initiativer på det grønne område.
I 2019 modtog Forbrugerombudsmanden 16 klager om vildledende markedsføring inden for den kategori. I 2022 landede 95 klager i bunken, og i 2023 forventer Christina Toftegaard Nielsen intet mindre end 150 klager om greenwashing herhjemme svarende til en tidobling på få år.
Af samme grund har Forbrugerombudsmanden – der er en uafhængig myndighed med omtrent 30 jurister – modtaget en ekstrabevilling på 28 mio. kr. over fire år til at håndtere sagspresset og guide erhvervslivets ledere inden for tidens vel nok vigtigste forretningsdagsorden.
På den baggrund betonede Christina Toftegaard Nielsen i sidste uge under et oplæg på Christiansborg, at virksomhederne ganske enkelt skal kunne dokumentere det, de påstår i deres reklamefremstød. Sværere er det ikke at efterleve lovgivningen, lød budskabet ved den lejlighed – og den pointe gentager hun gerne i et interview:
»Forbuddet mod vildledning betyder jo slet og ret, at virksomhedernes oplysninger skal være korrekte. Så når de markedsfører sig med faktuelle udsagn om produktionsformen eller selve produktet, skal det selvfølgelig være rigtigt. Det er vigtigt, for det gør forbrugerne i stand til at vælge produkter, der forurener mindre end konkurrerende produkter,« siger Christina Toftegaard Nielsen.
Der er eksempler på virksomheder, som skriver, at produktet laves af plastic fra havet, selv om dén plastic kun udgør 1 pct. af al plastic i produktet. Så har de vel ret beset ikke løjet over for forbrugerne?
»Markedsføringen giver i det eksempel ikke et korrekt indtryk, fordi det lyder som om, at produktet er lavet af plastic fra havet. Og det er jo ikke rigtigt. Derfor er markedsføringen vildledende. Virksomhederne er derfor nødt til at spørge sig selv, om de giver forbrugerne det rette indtryk. Hvis svaret er nej, er der tale om vildledning.«
Hvilke sanktionsmuligheder har du så som forbrugerombudsmand?
»Forbuddet er strafbelagt med bøde til virksomhederne. Generelt er det dog min opfattelse, at erhvervslivet ønsker at følge loven, men der kan jo gå inflation i markedsføringen, så konkurrenter føler sig nødsaget til at følge i hælene på virksomheder med vildledende udsagn for ikke at miste markedsandele.«
De fleste virksomheder slår sig efterhånden op på bæredygtighed og grøn omstilling, hvilket kan gøre det til en jungle for forbrugerne at finde rundt i de forskellige udsagn. Hvordan betragter du det skisma?
»Markedsføring om produkters påvirkning af miljøet er nødvendig for at fremskynde den grønne omstilling, så udviklingen er positiv, hvis vel at mærke udsagnene er korrekte og informative. Ellers taber forbrugerne tilliden til markedsføringen og tillægger den mindre betydning. Derfor anbefaler vi virksomheder at bruge konkrete oplysninger og undgå upræcise begreber som eksempelvis ”miljøvenlig”, der ud fra ordlyden ofte vil give et fejlagtigt indtryk af produktets miljøbelastning.«
Hvilken betydning har betegnelsen ”bæredygtig” for dig at se?
»Jamen, det handler ikke om min opfattelse af betegnelsen. Hvis du slår ”bæredygtig” op i ordbøger, står der noget i retning af, at en bæredygtig udvikling ikke forbruger Jordens ressourcer eller forurener miljøet til skade for de kommende generationer. Hvis ordet blot anvendes til at sige, at produktet er en smule mindre forurenende end andre produkter, mister ordet sin betydning i sprogbrugen.«
EU-Kommissionen lægger op til at begrænse eller helt forbyde den slags ord i markedsføringen. Hvad er din holdning til det?
»Det er ikke min opgave at have holdninger til lovforslag. Jeg er tilsynsmyndighed. Men det er klart, at vi selvfølgelig følger med i forslagene på området, fordi vores håndhævelse ikke skal afvige fra EU’s kommende lovgivning i skærpende retning.«
Hvilken type sager fylder mest på dit bord i den forbindelse?
»Hovedparten af sagerne vedrører netop anvendelsen af brede begreber som ”miljøvenlig”, ”miljørigtig” eller ”bæredygtig”, fordi virksomhederne dermed markedsfører sig på en ukonkret vis. Derudover handler sagerne også om brugen af billeder, der giver indtryk af, at et produkt ikke er så skadeligt for miljøet, som det er tilfældet.«
Kilde: DR.DK
Fotokredit: Fobrugerombudspersonen
