Europa kan bedre støtte venturekapital for at øge vækst og produktivitet

Reformer kan øge investeringer i højteknologiske startups, der driver innovation.

Den Europæiske Union har et produktivitetsproblem. EU’s borgere producerer næsten 30 procent mindre pr. arbejdstime end de ville have gjort, hvis den reelle produktion pr. arbejdstime var steget i takt med den i USA siden 2000. En årsag til den lave produktivitetsvækst er manglen på at udvikle innovative startups til “superstjerne”-virksomheder. Det skriver IMF

Europas fragmenterede økonomi og finansielle system er delvis årsagen. Uden et mere friktionsløst indre marked for varer, tjenester, arbejdskraft og kapital er det dyrere og sværere for succesfulde startups at skalere op.

Derudover er Europas bankbaserede finansielle system ikke velegnet til at finansiere risikofyldte startups. Højteknologiske startups udvikler ofte nye teknologier og forretningsmodeller, som er risikable og svære for banker at vurdere.

Nem Bankoprettelse og krav om sikkerhedsstillelse

Startups’ værdi ligger ofte i deres mennesker, ideer og andet immaterielt kapital, hvilket er svært at stille som sikkerhed for banklån. Bankerne er også begrænset af regler, der med rette begrænser udlån til risikable virksomheder uden sikkerhed, selv dem der sandsynligvis vil opnå store overskud senere.

Europæiske private kapitalpuljer er også mindre og mere fragmenterede end i USA. Europæere placerer mere af deres opsparing i bankkonti fremfor kapitalmarkeder. Amerikanerne investerede 4,60 USD i aktier, investeringsfonde og pensions- eller forsikringsfonde for hver dollar investeret af europæere i sådanne aktiver i 2022. Dette skyldes delvis, at europæere er mere afhængige af pay-as-you-go pensionsordninger end amerikanere. Uanset årsagen resulterer dette i mindre tilgængelighed af aktiefinansiering for virksomheder.

Fragmenteringen af markeder skyldes delvist nationale love, regler og skatter, der hæmmer grænseoverskridende konsolidering, kapitalfremskaffelse og risikodeling. Mange institutionelle investorer foretrækker at allokere kapital til virksomheder i deres egne lande. Dette gælder ofte også for venturekapitalinvesteringer, især i mindre fonde.

Større venturekapitalinvesteringer kunne øge produktiviteten og styrke EU’s innovationsøkosystem. Men Europas lave venturekapitalpuljer gør det svært for innovative startups at få investeringer og dermed øge den økonomiske vækst og levestandard.

Som vores nye rapport påpeger, kan tiltag for at styrke EU’s venturekapitalmarkeder og fjerne grænseoverskridende finansielle friktioner for pensionsfonde og forsikringsselskaber, der investerer i venturekapital, øge finansieringen til lovende startups og skabe produktivitetsgevinster.

EU mistede sit største venturekapitalcenter, London, efter Storbritanniens beslutning om at forlade Unionen i 2016, og de resterende centre mangler den skala, som findes i USA.

I det sidste årti udgjorde EU’s venturekapitalinvesteringer i gennemsnit kun 0,3 procent af BNP, mindre end en tredjedel af gennemsnittet i USA. Amerikanske venturekapitalfonde rejste 800 milliarder USD mere end deres europæiske modparter i denne periode.

Venturekapitalister investerer kraftigt i højrisikoforskning og udviklingsaktiviteter, som er afgørende for at sprede innovative ideer og øge den samlede vækst. De er dygtige til at udvælge lovende startups og kanalisere ressourcer til de bedst præsterende virksomheder.

Sammenlignet med konkurrenter på tværs af Atlanten har Europas mere etablerede startups også mindre attraktive muligheder for at vokse gennem børsnoteringer i EU. Dette reducerer incitamenterne til at investere i dem fra starten. Når hurtigt voksende startups begynder at skalere op hurtigt, skal de ofte søge finansiering i udlandet på grund af begrænset tilgængelighed i Europa – det såkaldte skalering finansieringsgab.

Mange startups flytter derefter aktiviteter til udlandet, når de får denne finansiering fra udlandet. Europa mister dermed mange af fordelene ved at have succesfulde startups hjemme – både den direkte vækstpåvirkning og positive afledte effekter som teknologispredning.

Nationale myndigheder kunne tage flere skridt for at støtte deres indenlandske venturekapitalmarkeder:

Venturekapitalsektoren er kendetegnet ved høj risiko og informationsasymmetrier, men også positive eksternaliteter, som ikke internaliseres af individuelle investorer. Veludformede præferencebehandlinger for skattemæssige investeringer i startups og venturekapitalfonde kunne hjælpe med at kickstarte sektoren, hvor den er underudviklet eller ikke-eksisterende på grund af markedsfejl.

Reducér regulerings- og skattemæssige friktioner for at investere i venturekapital. Udvikling af private pensionsfonde ville have flere fordele, herunder udvidelse af indenlandske kapitalpuljer til at investere i kapitalmarkeder og venturekapital.

Muliggør nationale offentlige finansielle institutioner, som har spillet en vigtig rolle i at støtte udviklingen af venturekapitalsektoren i nogle lande, til at udvide kapitaltilgængeligheden og anden støtte til venturekapitalfonde og innovative startups. De bør investere på kommercielle vilkår og hjælpe med at tiltrække mere privat kapital, især fra institutionelle investorer som pensionsfonde og forsikringsselskaber. Dette kan gøres hurtigt, før andre bestræbelser bærer frugt.

Tiltag på europæisk niveau ville også hjælpe. Det vigtigste skridt, EU kunne tage, er at fuldføre det indre marked for varer, tjenester, arbejdskraft og kapital. Dette vil tage tid.

Mere umiddelbart kunne myndighederne:

• Finjustere regler for forsikringsselskaber og andre investorer i større venturekapitalfonde for at reducere hindringer for at investere i venturekapital, især for at støtte vækstfinansiering.

• Udvid kapaciteten og instrumenterne i Den Europæiske Investeringsfond (EIF) og Den Europæiske Investeringsbank til at kanalisere flere ressourcer til venturekapitalfonde og innovative startups.

• Opfordre EIF til at udvikle en fond-af-fonde med det formål at tiltrække kapital fra institutionelle investorer på tværs af EU, som ville finansiere store venturekapitalfonde med et pan-EU fokus. Dette ville hjælpe med at reducere fragmenteringen af kapitalpuljer, øge institutionelle investorers kendskab til venturekapital som en aktivklasse og hjælpe med at lukke skalering finansieringsgabet.

På mellemlang sigt:

• Reducér fragmenteringen af aktiemarkeder for at øge deres dybde, likviditet og værdiansættelser, hvilket vil gøre børsnotering i EU mere attraktiv. Dette er en vigtig del af kapitalmarkedsunionens dagsorden, men vil være mere politisk udfordrende.

Selvom regeringens indgreb ofte er en mindre end perfekt løsning, kan de være nødvendige på kort sigt for at fremskynde udviklingen af venturekapitalsektoren og finansieringen af innovative startups. Dette ville ikke kun øge EU’s produktivitet, men også styrke konkurrenceevnen.

Flere venturekapitalfinansieringer til “ren teknologi” sektorer ville også støtte EU’s grønne ambitioner og reducere behovet for at stole på dyre subsidier, der kunne forvride det indre marked.

Hvem er IMF?

Den Internationale Valutafond (IMF) er en global institution, der arbejder for at fremme internationalt monetært samarbejde, sikre finansiel stabilitet, lette international handel, fremme høj beskæftigelse og bæredygtig økonomisk vækst samt reducere fattigdom verden over. IMF blev oprettet i 1944 under Bretton Woods-konferencen, som en del af en plan for at genopbygge det internationale økonomiske system efter Anden Verdenskrig. Organisationens hovedkvarter er beliggende i Washington, D.C., USA, og den har i dag 190 medlemslande.

Hovedfunktioner

Overvågning og Analyse

IMF overvåger den globale økonomi og de enkelte medlemslandes økonomiske og finansielle udvikling. Gennem omfattende dataindsamling og analyse kan IMF identificere potentielle risici for den internationale økonomiske stabilitet og rådgive medlemslandene om økonomiske politikker.

Teknisk Assistance og Uddannelse

IMF yder teknisk assistance og uddannelse til sine medlemslande. Denne støtte hjælper lande med at styrke deres kapacitet til at designe og implementere effektive økonomiske politikker og institutioner. Det omfatter områder som skattepolitik, centralbankoperationer, valutapolitik og statistisk kapacitet.

Finansiel Støtte

IMF yder finansiel støtte til medlemslande, der oplever betalingsbalanceproblemer. Dette sker gennem forskellige lånefaciliteter, som giver landene mulighed for at stabilisere deres økonomier, genoprette vækst og reducere fattigdom. Finansiel støtte fra IMF er ofte forbundet med økonomiske reformprogrammer, der skal hjælpe landene med at tackle underliggende økonomiske problemer.

Kapacitetsopbygning

IMF hjælper også med kapacitetsopbygning ved at tilbyde teknisk assistance og uddannelse til medlemslandene. Dette bidrager til at styrke landenes institutioner og menneskelige ressourcer, hvilket igen understøtter deres økonomiske udvikling og stabilitet.

Struktur og Beslutningstagning

IMF styres af et bestyrelsesorgan bestående af repræsentanter fra medlemslandene, hvor beslutninger træffes ved afstemning. Vægtningen af stemmerne afspejler de enkelte landes økonomiske betydning i verdensøkonomien. USA, Japan, Kina og de store europæiske økonomier har de største stemmeandele.

IMF’s Relevans i Dag

I dag spiller IMF en central rolle i at håndtere globale økonomiske udfordringer, herunder økonomiske kriser, gældsproblemer i udviklingslande og klimaforandringer. IMF har også været aktiv i at støtte lande gennem økonomiske chok, såsom den globale finanskrise i 2008 og COVID-19-pandemien, ved at tilbyde nødfinansiering og rådgivning.

Kritik og Udfordringer

IMF har stået over for kritik vedrørende betingelserne for sine lån, som nogle gange anses for at være for strenge og skadelige for de berørte landes økonomier og befolkninger. Derudover er der blevet rejst spørgsmål om institutionens demokratiske legitimitet og behovet for reformer, der kan sikre en mere retfærdig repræsentation af udviklingslandene.

Har du problemer med oprettelse af bank i Danmark eller udlandet, kan du ringe 77777770 eller se mere her.

Advokat og Revisor Samvirket kan hjælpe

AORS kan hjælpe med kapitaltilførsel fra EU, Norden, Danmark og via Kapitalfonde i hele verden og EU. Det kan være fra 10 millioner kroner og opefter. Er dine projekter mindre end dette er vi behælpelige med private investorer udfra en forretningsplan/investeringsplan.

Kilde: IMF, Advokat og Revisor Samvirket, AORS.DK
Fotokredit: IMF, stock.adobe.com
Personer/Firmaer/Emner/#Bankoprettelse, #VentureCapital, #Innovation, #Produktivitet, #Europa
Copyrights: Ⓒ 2024 Copyright by AORS.DK – kan deles ved aktivt link til denne artikel.