Den Internationale Valutafond (IMF) er et 77 år gammel finansielt agentur under De Forenede Nationer og en international finansiel institution med hovedkontor i Washington, DC, bestående af 190 lande. Dens erklærede mission er “at arbejde for at fremme globalt monetært samarbejde, sikre finansiel stabilitet, lette international handel, fremme høj beskæftigelse og bæredygtig økonomisk vækst og reducere fattigdom rundt om i verden.” IMF spiller nu en central rolle i håndteringen af betalingsbalance vanskeligheder og internationale finanskriser. Lande bidrager med midler til en pulje gennem et kvotesystem, hvorfra lande med betalingsbalance problemer kan låne penge. Fra 2016 havde fonden XDR ca. 667 milliarder dollars). IMF betragtes som den globale långiver i sidste instans.

Kristalina Ivanova Georgieva-Kinova er en bulgarsk økonom, der har været administrerende direktør for Den Internationale Valutafond siden 2019.

Hun var administrerende direktør for Verdensbankgruppen fra 2017 til 2019 og fungerede som fungerende præsident for Verdensbankgruppen fra 1. februar 2019 til 8. april 2019 efter Jim Yong Kims fratræden.

En tredjedel af den globale økonomi vil være i recession i år, advarer chefen for Den Internationale Valutafond (IMF).

Kristalina Georgieva sagde, at 2023 vil være “hårdere” end sidste år, da USA, EU og Kina ser deres økonomier bremse.

Det sker, mens krigen i Ukraine, stigende priser, højere renter og spredningen af Covid i Kina tynger den globale økonomi.

I oktober nedjusterede IMF sine globale økonomiske vækstudsigter for 2023.

“Vi forventer, at en tredjedel af verdensøkonomien vil være i recession,”

sagde Georgieva i CBS-nyhedsprogrammet Face the Nation.

“Selv lande, der ikke er i recession, ville det føles som recession for hundreder af millioner af mennesker,” tilføjede hun.

Katrina Ell, økonom hos Moody’s Analytics i Sydney, gav BBC sin vurdering af verdensøkonomien.

“Mens vores baseline undgår en global recession i løbet af det næste år, er oddsene på en ubehageligt høje. Europa vil dog ikke undslippe recession, og USA vakler på randen,” sagde hun.

IMF nedjusterede sine udsigter for den globale økonomiske vækst i 2023 i oktober på grund af krigen i Ukraine samt højere renter, da centralbanker rundt om i verden forsøger at tøjle stigende priser.

Siden da har Kina skrottet sin nul-Covid-politik og begyndt at genåbne sin økonomi, selvom coronavirusinfektioner har spredt sig hurtigt i landet.

Georgieva advarede om, at Kina, verdens næststørste økonomi, ville stå over for en vanskelig start på 2023.

“I de næste par måneder vil det være hårdt for Kina, og indvirkningen på kinesisk vækst vil være negativ, virkningen på regionen vil være negativ, virkningen på den globale vækst vil være negativ,” sagde hun.

IMF er en international organisation med 190 medlemslande. De arbejder sammen for at forsøge at stabilisere den globale økonomi. En af dets nøgleroller er at fungere som et tidligt økonomisk varslingssystem.

Fru Georgievas kommentarer vil være alarmerende for mennesker rundt om i verden, ikke mindst i Asien, der udholdt et vanskeligt år i 2022.

Inflationen har været støt stigende i hele regionen, hovedsageligt på grund af krigen i Ukraine, mens højere renter også har ramt husholdninger og virksomheder.

Tal, der blev offentliggjort i weekenden, pegede på svaghed i den kinesiske økonomi i slutningen af 2022.

Det officielle indkøbschefindeks (PMI) for december viste, at Kinas fabriksaktivitet faldt for tredje måned i træk og med den hurtigste hastighed i næsten tre år, da coronavirusinfektioner spredte sig på landets fabrikker.

I samme måned faldt boligpriserne i 100 byer for sjette måned i træk, viser en undersøgelse foretaget af et af landets største uafhængige ejendomsanalysefirmaer, China Index Academy.

Lørdag opfordrede præsident Xi Jinping i sine første offentlige kommentarer siden ændringen i politikken til mere indsats og enhed, da Kina går ind i, hvad han kaldte en “ny fase”.

Nedturen i USA betyder også, at der er mindre efterspørgsel efter de produkter, der fremstilles i Kina og andre asiatiske lande, herunder Thailand og Vietnam.

Inflation kan betyde at virksomheder ikke kan få en bankkonto og bankoprettelser for iværksættere bliver sværere

Stigende renter giver virksomhederne ekstra omkostninger, og mens det allerede er svært at lave en bankoprettelse, kan det blive sværere i fremtiden, fordi bankerne ikke vil tage en risiko. Allerede i dag kan man ikke åbne bankkonto hvis man har en konkurs bag sig, hos mange danske banker.

Højere renter gør det også dyrere at låne – så af begge disse grunde kan virksomheder vælge ikke at investere i at udvide deres forretning.

Den manglende vækst kan få investorer til at trække penge ud af en økonomi, og derfor har lande, især fattigere, færre penge til at betale for afgørende import som mad og energi.

I denne form for afmatning kan en valuta miste værdi i forhold til mere velstående økonomier, hvilket forværrer problemet.

Virkningen af højere renter på lån påvirker også økonomier på regeringsniveau – især nye markeder, som kan have svært ved at tilbagebetale deres gæld.

I årtier har Asien og Stillehavsområdet været afhængig af Kina som en vigtig handelspartner og for økonomisk støtte i krisetider.

Nu står asiatiske økonomier over for de varige økonomiske virkninger af, hvordan Kina har håndteret pandemien.

Fremstillingen af produkter som Tesla-elbiler og Apple iPhones kan komme tilbage på sporet, når Beijing slutter nul-Covid.

Men fornyet efterspørgsel efter råvarer som olie og jernmalm vil sandsynligvis øge priserne yderligere, ligesom inflationen syntes at have toppet.

Hvad er IMF?

Hvad er IMF?

IMF er en international organisation med 190 medlemslande. De arbejder sammen for at forsøge at stabilisere den globale økonomi.

Ethvert land kan ansøge om at blive medlem, så længe det opfylder nogle få krav. Disse omfatter at give oplysninger om sin økonomi og betale en sum penge kaldet et kvoteabonnement. Jo rigere landet er, jo større er dets bidrag.

IMF i tal

• 1944 IMF blev grundlagt
• 189 medlemslande
• $ 1tn samlet beløb, det kan låne sine medlemmer
• 0 % rentesats på lån til lavindkomstlande

IMF gør tre vigtige ting for at overvåge og støtte økonomien:

• Sporing af økonomiske og finansielle begivenheder. Den overvåger, hvordan landene klarer sig, og potentielle risici, såsom handelstvister eller usikkerheden forårsaget af Brexit
• Rådgive sine medlemmer om, hvordan de kan forbedre deres økonomier
• Udstedelse af kortfristede lån og bistand til lande, der kæmper med f.eks. inflation

Disse lån finansieres hovedsagelig af kvoteabonnementer. I 2018 modtog Argentina det største lån i IMF’s historie på 57 milliarder dollar (53,4 milliarder kroner).

IMF kan låne sine medlemmer et samlet beløb på $ 1tn.

Hvad er IMF’s vigtigste resultater?

IMF beskrives ofte som en “långiver i sidste instans” eller “den sidste udvej”. I krisetider ser landene på det for økonomisk bistand.

Harvard University økonom Benjamin Friedman hævder, at det er svært at måle dets effektivitet, fordi det er umuligt at vide, om dets interventioner har gjort tingene bedre eller “værre end hvad alternativet ville have været”.

Nogle roste imidlertid fondens rolle i at støtte Mexico, efter at den erklærede, at den ikke ville være i stand til at tilbagebetale sin gæld i begyndelsen af 1980’erne.

I 2002 opnåede Brasilien IMF-lån for at undgå misligholdelse af sin gæld. Regeringen var efterfølgende i stand til at vende økonomien relativt hurtigt og betalte hele sin gæld to år før planen.

Hvad er kritikken af IMF?

De betingelser, som IMF pålægger de lande, den låner penge til, er undertiden blevet kritiseret for at være for hårde.

Disse har omfattet at tvinge lande til at reducere statslån, sænke selskabsskatten og åbne deres økonomier for udenlandske investeringer.

Grækenland var der, hvor finanskrisen i eurozonen startede tilbage i 2009, og den hårdest ramte økonomi.

Efter at Grækenland havde modtaget redningslån fra IMF, måtte landet foretage betydelige ændringer i sin økonomi.

Kritikere sagde, at den nedskæringspolitik, som IMF insisterede på, at Grækenland fulgte – med det formål at få regeringens låntagning ned, var overdreven og skadede landets økonomi og samfund.

Hvorfor blev IMF oprettet?

IMF blev oprettet på baggrund af Bretton Woods-konferencen i 1944 i USA.

Det blev overværet af delegerede fra 44 lande under Anden Verdenskrig, herunder Storbritannien, USA og det daværende Sovjetunionen.

De drøftede efterkrigstidens finansielle ordninger, herunder hvordan man etablerer et stabilt valutakurssystem, og hvordan man betaler for genopbygningen af skadede europæiske økonomier.

To organisationer blev senere oprettet for at opfylde disse mål: IMF og Verdensbanken.

Medlemmer af den nystiftede IMF blev enige om et system med faste valutakurser, som ville forblive på plads indtil begyndelsen af 1970’erne.

Hvad er Storbritanniens historie med IMF?

Storbritannien var et af IMF’s oprindelige medlemmer – tiltrådte den 27. december 1945.

I 1976, under Labours premierminister James Callaghan, blev Storbritannien tvunget til at søge et redningslån på 3,9 milliarder dollars (3,6 milliarder kroner) fra organisationen.

Redningspakken kom, efter at den skyhøje inflation i begyndelsen af 1970’erne fik pundet til at falde i værdi over for den amerikanske dollar.

Det var det største beløb, IMF nogensinde havde anmodet om på det tidspunkt.

I henhold til lånebetingelserne var Det Forenede Kongerige forpligtet til at skære ned på udgifterne og skabe balance i budgettet, hvilket hjalp investorerne med at genvinde tilliden til landets økonomi. I marts 1980 var pundet kommet sig.

Kilde: Advokat og Revisor Samvirket, IMF og BBC

Fotokredit: stock.adobe.com