Boir & Fincen info
Bemærk store konsekvenser ved overtrædelser !!!Version 2.2
Dato for ændring:
01/12/2024
Typisk Delaware, Nevada, Wyoming, Florida og Texas.
Husk man kan IKKE sende SMS til os.
Vores e-mail er info@aors.dk
Corporate Transparency Act (CTA) – gælder kun i USA
BOIR (Beneficial Ownership Information Report) er en central del af Corporate Transparency Act (CTA), som blev indført under Anti-Money Laundering Act of 2020. BOIR kræver, at visse virksomheder i USA indberetter oplysninger om deres reelle ejere til Financial Crimes Enforcement Network (FinCEN). Formålet er at bekæmpe hvidvaskning af penge, finansiering af terrorisme og andre former for finansiel kriminalitet.
BOIR i USA: Hvad du skal vide og hvem skal indberette?
Indberetningspligten gælder for små og mellemstore virksomheder, herunder:
- Selskaber og LLC’er registreret i USA.
- Udenlandske enheder, der driver forretning i USA.
- For Fonde, Fondsselskaber, Trusts og Investeringsforeninger samt familiefonde skal man kontakte os direkte på +45 32177777 + tryk lokal 240 under velkomst. Vi kan ikke modtage SMS.
- Det er altid selskabets direktør der skal indberette, vi kan ikke gøre det for dig, men alene henvise til de websites det drejer sig om. På den nationale side er det gratis eller koster det fra $49. Vi kan ikke betale for dig, da en del af kontrollen er indbetalingen.
Undtagelser:
Visse enheder er fritaget, herunder:
- Offentligt handlede selskaber, der allerede rapporterer under SEC, det vil sige virksomheder, der er registeret under Finanstilsynet i USA som er banker, investeringsselskaber, boligselskaber, leasingselskaber m.v.
- Virksomheder med mere end 20 ansatte, en årlig omsætning over 5 mio. USD og en fysisk adresse i USA.
- Fondsselskaber med mere end 20 ansatte uanset omsætning (Dem har vi indberettet ved stiftelser)
Kontakt din forhandler inden den ultimative deadline. Hvis selskabet som har modtaget en faktura fra os eller din forhandler og der er brevspærring og vores rykkere eller forhandlers rykkere er ikke noget frem, skal du kontakte ovenstående, hvis du i stedet for vil lukke din virksomhed og afmelde for EIN, Bank, Skattestyrelsen i USA samt løn og forsikringspræmier m.v. kan du gøre det på de samme sider. Kun direktøren kan gøre dette. Husk også at opsige evt. kontrakter og abonnementer.
Hvilke oplysninger skal indberettes? (KUN SELSKABER I USA)
Virksomheder skal levere følgende oplysninger:
- Om virksomheden:
- Navn, adresse og EIN (Employer Identification Number).
- Om reelle ejere:
- Fulde navne.
- Fødselsdatoer.
- Bopælsadresser (ikke postbokse).
- Unik identifikationsdokumentation, fx pasnummer eller kørekort, gul sygesikring, utilitybill der stemmer overens med ejere/direktører.
Deadlines for indberetning for USA LLC-selskaber og Corporation selskaber
- Nye virksomheder: Skal indberette inden for 30 dage efter registrering
- Eksisterende virksomheder: Har frist til 1. januar 2025.
Straffe for manglende overholdelse
Manglende rettidig eller korrekt indberetning kan føre til alvorlige sanktioner:
- Administrative bøder: 591 USD pr. dag op til 10.000 USD.
- Strafferetlige sanktioner: Op til to års fængsel for forsætlig undladelse.
- Oprettelse af Skattesager: Staterne og føderale myndigheder, kan oprette skattesager med politianmeldelser
Hvis overtrædelsen er forbundet med finansielle forbrydelser, kan straffen eskalere til:- Bøder på op til 100.000 USD.
- Op til 10 års fængsel.
Hvordan skal jeg indberette
Det er gratis at indberette, der er forskellige gebyrer fra vores forhandlere. Er du kunde direkte hos os kan du ringe +45 32177777. Er du kunde hos andre revisionsselskaber, skatterådgivere eller advokatselskaber skal du kontakte dem som du har fået en faktura fra. Har du et selskab under insolvens, der er stifter og har en gæld til en kurator, likvidator eller advokat, skal du kontakte denne først.
Formålet med BOIR
BOIR sikrer gennemsigtighed i virksomheders ejerskabsstrukturer og hjælper med at afsløre skjulte ejere, der potentielt kan være involveret i ulovlige aktiviteter. Det understøtter USA’s internationale forpligtelser til at bekæmpe finansiel kriminalitet og beskytte den globale økonomi.
Love som er gældende i denne artikel:
- DORA betyder mere kontrol med Kryptovaluta transaktioner
- EU’s mest omfattende sikkerhedslov er nu trådt i kraft: CRA stiller store krav til hardware og software
- Nyt om love, domme, advokater og revisorer m.v.
- Skattekontrol i Danmark og andre lande
Kildehenvisning til Copyright og anerkendelse af varemærker: N/A
Kilde: Advokat og Revisor Samvirket, AORS.DK
Fotokredit: USA.GOV, fotograf ukendt.
Personer/Firmaer/Emner: #BOIR, #FinCEN, #Corporate Transparency Act, #CTA, #ejerskabsrapportering
Copyrights: Ⓒ 2024 Copyright by AORS.DK – kan deles ved aktivt link til denne artikel.