Advarsel mod Copenhagen Capital Bank
Svindelbank med svindelhjemmeside kontakter danske virksomheder
Finanstilsynet udsender hermed en advarsel mod Copenhagen Capital Bank.
Finanstilsynet har fået oplysninger om, at en virksomhed, som kalder sig Copenhagen Capital Bank har kontaktet forbrugere. Copenhagen Capital Bank har ikke tilladelse til at yde finansielle tjenesteydelser i Danmark og benytter sig dermed af betegnelsen ”bank” uden, at virksomheden har den nødvendige banktilladelse.
Finanstilsynet opfordrer til, at man afviser enhver form for tilbud om finansielle produkter og/eller tjenesteydelser fra Copenhagen Capital Bank. Hjemmesiden indeholder ikke selskabsregistreringsnummer eller lignende, der kan identificere den fysiske eller juridiske person bag hjemmesiden.
I Finanstilsynets virksomhedsregister er der oplysninger om, hvilke virksomheder der har tilladelse til at tilbyde finansielle tjenesteydelser i Danmark. Finanstilsynets hjemmeside – under undgå bedrageri – indeholder også information om identificering af svindelvirksomheder, og hvordan man kan undgå sådanne virksomheder.
AORS Analyse af https://www.ccbdenmark.com/about.php
Vi har ikke selv nogen der er kontaktet af banken. Denne hjemmeside er lavet i PHP og der er stjålet fra: EQB som fremgår herunder med atter en svindel website:
EQB – Get help with EQB online and mobile banking, payment, account
En anden svindelkopi heraf er: Bank Central Asia – Get help with BCA online and mobile banking (advarsler fremkommer) Fotos er bl.a. med en Blackrock chef.
- Alle data er stjålet fra disse hjemmesider
- Alle billeder på svindelsites er falske og fra andre ikke bank hjemmesider
- Adresse i Høje Tåstrup uden nummer
- Telefonnummer: 123456789
- Intet CVR nummer


Kilde: Finanstilsynet, Advokat og Revisor Samvirket, AORS.DK
Fotokredit: Screendump af hjemmeside
Personer/Firmaer/Emner/#: #CopenhagenCapitalBank, #Svindelbanker, #Banker, #Bedrageri, #Falskefotos. #svindel
Copyrights: Ⓒ 2025 Copyright by AORS.DK – kan deles ved aktivt link til denne artikel.
