OBS: Nye AI-regler træder i kraft i dag: Chatbots, deepfakes og AI-tekst skal mærkes, ELLER VANKER DER STORE BØDER

Fra i dag skal det være tydeligt, når du taler med en robot, og når et billede, en video eller en lyd er skabt af kunstig intelligens. Det følger af artikel 50 i EU’s AI-forordning, der får virkning den 2. august 2026. Bøderne kan nå 15 mio. euro eller 3 procent af den globale omsætning. I Danmark er det stadig uafklaret, hvilken myndighed der skal føre tilsynet, fordi den danske AI-lov bortfaldt ved folketingsvalget. Det skriver AORS.DK.

Du er helt sikkert stødt på det, når du scroller på sociale medier: AI genereret indhold i form af computergenereret video, syntetiske stemmer og chatbots med øjeblikkelige svar. Fra i dag skal du tydeligere kunne gennemskue det.

Artikel 50 i AI-forordningen indeholder en række gennemsigtighedsforpligtelser for visse AI-systemer. Formålet er at gøre det tydeligere for brugere og andre berørte personer, når de interagerer med AI eller møder AI genereret eller AI manipuleret indhold. Det skriver Digitaliseringsstyrelsen, Europa-Kommissionen, DR.

Fire krav, to roller

Reglerne skelner mellem udbydere, altså dem der udvikler og markedsfører AI-systemet, og idriftsættere, altså dem der bruger systemet i deres virksomhed eller myndighed. De to roller har hver deres pligter.

Rollefordelingen overrasker mange. Det afgørende for udbyderrollen er, hvis navn eller varemærke der står på produktet, ikke hvem der har udviklet modellen bagved. Dansk Industri påpeger, at mange danske virksomheder, der bygger deres eget AI-produkt oven på en kendt sprogmodel som GPT, Claude eller Gemini, dermed selv er udbydere efter forordningen, også når de kun bruger systemet internt. Den enkelte medarbejder er hverken udbyder eller idriftsætter. Ansvaret ligger hos den virksomhed, der har besluttet, at systemet skal bruges. Det skriver Dansk Industri.

Hjemmel	Hvem er ansvarlig	Hvad skal der ske	Gælder fra
Artikel 50, stk. 1	Udbyder	Systemer, der interagerer direkte med mennesker, skal designes, så personen får at vide, at der er tale om et AI-system. Undtaget hvis det er indlysende.	2. august 2026
Artikel 50, stk. 2	Udbyder	Syntetisk lyd, billede, video og tekst skal mærkes maskinlæsbart, f.eks. med vandmærke, metadata eller kryptografisk oprindelsesmærkning.	2. august 2026. For systemer, der allerede var på markedet før den dato: 2. december 2026
Artikel 50, stk. 3	Idriftsætter	Personer, der udsættes for følelsesgenkendelse eller biometrisk kategorisering, skal underrettes.	2. august 2026
Artikel 50, stk. 4, 1. afsnit	Idriftsætter	Deepfakes skal mærkes som kunstigt genereret eller manipuleret.	2. august 2026
Artikel 50, stk. 4, 2. afsnit	Idriftsætter	AI genereret tekst, der offentliggøres for at informere offentligheden om spørgsmål af offentlig interesse, skal mærkes. Undtaget ved menneskelig gennemgang eller redaktionel kontrol med et navngivet ansvar.	2. august 2026
Artikel 50, stk. 5	Begge	Oplysningen skal gives klart og tydeligt senest ved første interaktion eller eksponering og skal leve op til tilgængelighedskrav.	2. august 2026

Det skriver AORS.DK, Digitaliseringsstyrelsen og Europa-Kommissionen.

Chatbotten skal sige, at den er en chatbot

Et af de mest konkrete krav handler om menneskers interaktion med chatbots. Hvis du bruger en virksomheds chatbot til at finde det rigtige produkt, skal det være tydeligt, at du taler med et AI-system og ikke med et menneske.

Kommissionens endelige retningslinjer, der blev offentliggjort den 20. juli 2026, opstiller fire kumulative kriterier for, hvornår pligten udløses. Systemet skal være et AI-system, det skal være designet til en reel toveis udveksling og ikke blot indsamle data, interaktionen skal være direkte og ikke gå gennem et menneske, og modtageren skal være en fysisk person. AI-systemer, der udelukkende kører i baggrunden eller kommunikerer maskine til maskine, er ikke omfattet.

Undtagelsen for det “indlysende” skal fortolkes snævert, fordi den fratager folk gennemsigtighed. Vurderingen tager udgangspunkt i en rimeligt oplyst, opmærksom og velunderrettet person, og der skal tages hensyn til sårbare grupper, f.eks. på grund af alder eller handicap. Det skriver Europa-Kommissionen, Digitaliseringsstyrelsen.

Hvad er en deepfake rent juridisk

En deepfake er defineret i artikel 3, nr. 60, som AI genereret eller manipuleret billed-, lyd- eller videoindhold, der i væsentlig grad ligner faktiske personer, genstande, steder, enheder eller begivenheder, og som fejlagtigt vil fremstå ægte eller sandfærdigt.

Kommissionen opstiller tre kumulative kriterier:

Kriterium	Indhold
Lighed	Høj grad af lighed mellem indholdet og det, der efterlignes.
Eksisterende	Personen, genstanden, stedet eller begivenheden skal eksistere, kunne eksistere eller plausibelt kunne have eksisteret.
Falsk fremtoning	Indholdet skal kunne vildlede en person med hensyn til, om det er ægte eller sandfærdigt.

BEMÆRK: Indhold, der åbenlyst strider mod naturlovene eller fremstår urealistisk, en talende hund eller et hus bygget på en sky, er som udgangspunkt ikke en deepfake i forordningens forstand.

Er indholdet en del af et åbenlyst kunstnerisk, kreativt, satirisk eller fiktivt værk, er pligten begrænset til at oplyse om, at der findes AI genereret indhold, på en måde der ikke er til gene for oplevelsen af værket. Baggrundsscener, specialeffekter og teknisk efterbehandling i almindelig filmproduktion vil normalt ikke gøre indholdet til en deepfake i forordningens forstand.

Vigtigt for idriftsættere: man kan ikke nøjes med at læne sig op ad udbyderens maskinlæsbare mærkning. Oplysningen skal være synlig eller hørbar for et menneske uden brug af særlige tekniske værktøjer. Det skriver Europa-Kommissionen.

AI genereret tekst: den redaktionelle undtagelse

Pligten til at mærke AI genereret tekst gælder kun, når tre betingelser er opfyldt. Teksten skal være offentliggjort, den skal informere offentligheden, og den skal handle om spørgsmål af offentlig interesse. Kommissionen nævner blandt andet politik og demokratiske processer, offentlig forvaltning, retspleje og retshåndhævelse, grundlæggende rettigheder, offentlig sikkerhed, folkesundhed, miljøbeskyttelse, forbrugersikkerhed samt økonomiske, finansielle, videnskabelige og kulturelle forhold af offentlig debatinteresse.

Undtagelsen er central for medier, brancheorganisationer og alle, der driver et redaktionelt medie. Har teksten gennemgået menneskelig gennemgang eller redaktionel kontrol, og har en fysisk eller juridisk person det redaktionelle ansvar, skal der ikke mærkes. Kommissionen præciserer, at stavekontrol og rent formelle eller proceduremæssige tjek ikke tæller som redaktionel kontrol. Der skal være tale om reel substansvurdering, herunder faktatjek og vurdering af kildernes troværdighed. Det skriver Europa-Kommissionen.

HVAD er undtaget AF AI BEHANDLING?

Undtagelse	Bemærkning
Standardredigering	AI, der udfører en hjælpefunktion ved almindelig redigering, udløser ikke mærkningspligt.
Meget korte output	Korte sekvenser af tal, symboler eller bogstaver.
Kildekode	Er ikke omfattet af mærkningspligten.
Maskine til maskine	Output, der udelukkende går fra maskine til maskine uden menneskelig eksponering.
Lukkede industrielle miljøer	Output i lukkede udviklings- og produktionsmiljøer, medmindre det er det endelige output.
Snæver B2B-undtagelse	Output i visse business to business- og industrielle sammenhænge, hvis betingelserne i retningslinjerne er opfyldt.
Hjemlet i lovgivning	Oplysningspligten gælder ikke, hvor brug af deepfakes eller offentliggjort tekst er tilladt ved lov med henblik på at afsløre, forebygge, efterforske eller retsforfølge strafbare handlinger.
Indhold fra før 2. august 2026	Skal ikke mærkes med tilbagevirkende kraft. Kommissionen opfordrer dog til det, hvor det er muligt.

Det skriver Europa-Kommissionen, Digitaliseringsstyrelsen.

Gælder det privatpersoner

Her er der grund til at være præcis. Rent personlig, ikke erhvervsmæssig brug falder uden for AI-forordningens anvendelsesområde. Laver en privatperson en deepfake og deler den på sociale medier som ren privat aktivitet, er vedkommende ikke idriftsætter i forordningens forstand.

Til gengæld bliver den samme person idriftsætter, hvis aktiviteten regelmæssigt giver en økonomisk fordel, eller hvis den indgår i forretnings-, erhvervs- eller freelancevirksomhed. Det rammer i praksis influencere, indholdsproducenter, konsulenter og enkeltmandsvirksomheder.

Omvendt gælder, at når en juridisk person er idriftsætter, f.eks. et reklamebureau, bliver de enkelte medarbejdere ikke selvstændige idriftsættere. Ansvaret ligger hos virksomheden, også når freelancere og underleverandører udfører arbejdet på dens vegne. Det skriver Europa-Kommissionen.

Overgangsordning: 2. december 2026

Som led i den digitale omnibuspakke, Omnibus VII, der blev endeligt vedtaget i Rådet den 29. juni 2026, er der givet en kort overgangsperiode. Kravet om maskinlæsbar mærkning efter artikel 50, stk. 2, gælder først fra den 2. december 2026 for AI-systemer, der allerede var på markedet før den 2. august 2026. Rådet oplyser, at overgangsperioden undervejs i forhandlingerne blev skåret ned fra seks til tre måneder.

Samme pakke udskød kravene til højrisiko-AI til henholdsvis 2. december 2027 for systemer i bilag III og 2. august 2028 for systemer i bilag I, og indførte to nye forbud fra 2. december 2026 mod AI-systemer, der genererer seksualiserede deepfakes eller materiale med seksuelt misbrug af børn. Det skriver Digitaliseringsstyrelsen, Rådet for Den Europæiske Union.

Adfærdskodeks og EU-ikoner

AI-kontoret offentliggjorde den 10. juni 2026 et frivilligt adfærdskodeks om gennemsigtighed i AI genereret indhold. Kodekset er vurderet tilstrækkeligt af både Kommissionen og AI Board, og det giver underskrivere en forudsigelig vej til at dokumentere efterlevelse af artikel 50, stk. 2, 4 og 5, uanset hvor de er etableret, og hvilken tilsynsmyndighed der er kompetent.

Ved udgangen af juli 2026 havde omkring 190 organisationer skrevet under. Sektion 1 for udbydere tæller 83 underskrivere, herunder Aleph Alpha, Anthropic, Black Forest Labs, Cohere, Google, Meta, Microsoft, Mistral, OpenAI og Synthesia. Sektion 2 for idriftsættere tæller 152 underskrivere, herunder Bulgari, Fastweb, Getty Images, Iberdrola, Lenovo, Lufthansa og Den Europæiske Revisionsret. Omkring halvdelen af underskriverne er små og nystartede virksomheder.

Vælger man ikke at underskrive, skal man kunne dokumentere efterlevelse på anden, tilsvarende tilstrækkelig vis, og man må forvente flere anmodninger om oplysninger fra tilsynet.

EU har samtidig udviklet et sæt frit tilgængelige ikoner, som kan bruges uden kildeangivelse. De findes i fire varianter i SVG og PNG:

Ikon	Hvornår	Eksempel
Grundikon	Når AI har været involveret i skabelsen af en deepfake eller offentliggjort tekst, eller når der bruges en egen tekstetiket eller et interaktivt lag	Video med teksten “stemme genereret med” efterfulgt af ikonet
Fuldt AI genereret	Når hele indholdet er skabt af AI uden menneskeskabte elementer eller redaktionel kontrol	Fuldt AI genereret video, AI komponeret musik, AI genererede nyhedsresuméer
Delvist AI ændret	Når allerede eksisterende, menneskeskabt indhold er delvist ændret med AI	Et ansigt byttet ud i et ægte foto, en tom lejlighed møbleret med AI

Brug af ikonerne er frivillig, men mærkningskravet i artikel 50 er det ikke. Ikonet skal kunne opfattes tydeligt senest ved første eksponering, det skal placeres uden overliggende elementer, og det skal fortsat være synligt, når indholdet deles videre eller downloades. Det skriver Europa-Kommissionen, Digitaliseringsstyrelsen.

Sanktioner

Overtrædelse	Bødeloft efter artikel 99
Forbudte former for AI-praksis, artikel 5	Op til 35 mio. euro eller 7 procent af den samlede globale årsomsætning, hvad der er højest
Gennemsigtighedsforpligtelser, artikel 50	Op til 15 mio. euro eller 3 procent af den samlede globale årsomsætning, hvad der er højest
Urigtige eller vildledende oplysninger til myndigheder	Op til 7,5 mio. euro eller 1 procent af den samlede globale årsomsætning

For små og mellemstore virksomheder samt små midcap-selskaber gælder det laveste af de to beløb, så sanktionen bliver proportional. Håndhævelsen ligger hos de nationale markedsovervågningsmyndigheder. AI-kontoret har en begrænset rolle for systemer bygget på AI-modeller til almen brug fra samme udbyder og for AI-systemer integreret i meget store onlineplatforme og søgemaskiner udpeget efter DSA. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse håndhæver over for EU’s egne institutioner. Det skriver Europa-Kommissionen.

Tilsynet i Danmark er endnu ikke på plads

Kommissionen understreger, at reglerne først får reel effekt i medlemslandene, når de rigtige myndigheder er udpeget til at føre tilsyn. I Danmark er det billede ikke færdigt.

Digitaliseringsstyrelsen er nationalt koordinerende myndighed og centralt kontaktpunkt. Sammen med Datatilsynet og Domstolsstyrelsen fører styrelsen tilsyn med de forbudte former for AI-praksis i artikel 5. Digitaliseringsstyrelsen skriver selv, at det endnu er uafklaret præcis, hvem der kommer til at føre tilsyn med de forskellige områder, og at siden løbende opdateres, når den endelige tilsynsmodel er afklaret.

Årsagen til forsinkelsen er politisk. Lovforslag L 111, forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens, den såkaldte AI-lov, blev fremsat den 18. februar 2026 og førstebehandlet den 17. marts 2026. Forslaget skulle netop have udpeget markedsovervågningsmyndigheder, givet dem beføjelser til kontrolundersøgelser og fastlagt bødemodellen, og det skulle være trådt i kraft den 2. august 2026. Forslaget nåede aldrig tredjebehandling og er registreret som bortfaldet, fordi ikke vedtagne lovforslag bortfalder ved folketingsvalg. Et bortfaldet forslag kræver ny fremsættelse i det nyvalgte Folketing.

Konsekvensen er, at det danske regelgrundlag fortsat er lov nr. 467 af 14. maj 2025, der alene dækker de dele af forordningen, som fik virkning først, herunder artikel 5. Forordningens artikel 50 gælder direkte i Danmark fra i dag, men den nationale ramme for hvem der fører tilsynet, og hvordan bøder udmåles, mangler. Det skriver Digitaliseringsstyrelsen, Folketingstidende, Folketinget.

Erhvervslivet: afklar først, hvad I egentlig bruger AI til

Hos Dansk Industri bakker man op om regler, der kan styrke tilliden til AI og skabe mere ensartede rammer på tværs af EU. Bo Wiberg, teamleder for digitaliseringspolitik i Dansk Industri, mener dog, at alle virksomheder bør være opmærksomme på deres brug af AI-systemer.

“Kravene vil være særligt relevante for virksomheder, der udvikler AI-løsninger, tilbyder AI-baserede tjenester eller anvender AI til at generere indhold rettet mod kunder, borgere eller offentligheden,” siger han og tilføjer, at det vigtigste skridt for mange virksomheder er at få afklaret, hvilke regler der gælder for deres anvendelse af AI.

Kontorchef Morten Jensen fra Digitaliseringsstyrelsen, der har ansvar for AI-forordningen, siger, at det skal være nemmere at genkende AI-indhold.

“Borgere vil i stigende grad kunne forvente, at det indhold, de møder på nettet, som er genereret eller manipuleret ved hjælp af AI, bliver lettere at genkende,” siger han. Det skriver DR, Politiken.

Sådan kommer du i gang

Trin	Handling
1	Kortlæg alle AI-systemer i drift, både egne og indkøbte, og notér leverandør og formål.
2	Afgør for hvert system, om I er udbyder, idriftsætter eller begge dele. Rollen bestemmer pligterne.
3	Tjek kundevendte chatbots, telefonbots og avatarer for en tydelig AI-oplysning ved første kontakt.
4	Gennemgå markedsføringsmateriale, billeder, video og lyd for deepfake-indhold, der kræver synlig mærkning.
5	Fastlæg og dokumentér jeres redaktionelle proces, hvis I udgiver tekst om emner af offentlig interesse.
6	Spørg jeres leverandør, om systemet leverer maskinlæsbar mærkning, og om det var på markedet før 2. august 2026.
7	Overvej at tilslutte jer adfærdskodekset og at bruge EU’s ikoner til mærkning.
8	Skriv det ind i jeres AI-politik og i kontrakter med bureauer og freelancere, der producerer indhold for jer.

Tidslinje

Dato	Begivenhed
14. maj 2025	Lov nr. 467 om supplerende bestemmelser til AI-forordningen vedtages i Danmark
2. september 2025	Digitaliseringsstyrelsen udpeges som markedsovervågningsmyndighed for fem bestemmelser i artikel 5
19. november 2025	Kommissionen fremlægger den digitale omnibuspakke med ændringer til AI-forordningen
18. februar 2026	Lovforslag L 111, AI-loven, fremsættes i Folketinget
17. marts 2026	Førstebehandling af L 111. Forslaget bortfalder senere som følge af folketingsvalget
10. juni 2026	Adfærdskodeks om gennemsigtighed i AI genereret indhold offentliggøres
29. juni 2026	Rådet giver endeligt grønt lys til omnibusændringerne
20. juli 2026	Kommissionens endelige retningslinjer til artikel 50 offentliggøres
31. juli 2026	Omkring 190 organisationer har underskrevet adfærdskodekset
2. august 2026	Artikel 50 får virkning i hele EU
2. december 2026	Maskinlæsbar mærkning får virkning for systemer, der var på markedet før 2. august 2026. To nye forbud mod seksualiserede deepfakes og overgrebsmateriale får virkning
2. december 2027	Højrisikokrav for systemer i bilag III får virkning
2. august 2028	Højrisikokrav for systemer i bilag I får virkning

Læs også om AI-LOVEN:

• Kunstig intelligens (AI) for advokat- og revisorbranchen i Danmark: https://metropolinternational.com/skattesager-ai/
• AI ACT vedtaget i Europa-Parlamentet, en banebrydende lovgivning om kunstig intelligens: https://metropolinternational.com/ai-act-2/
• Næsten 900 siders AI ACT leak: https://metropolinternational.com/ai-act/
• AI ACT, første forsøg på at tøjle kunstig intelligens: https://metropolinternational.com/ai/
• OpenAI ChatGPT er ikke længere nr. 1 i erhvervslivet: https://metropolinternational.com/anthropic/
• Google er nu nr. 1 på TOP10 AI listen siger IDC: https://metropolinternational.com/vertex/
• Hele kategorien: https://metropolinternational.com/category/ai-act/

Kilde:	Digitaliseringsstyrelsen, Europa-Kommissionen, AI-kontoret, Folketingstidende, Folketinget, Retsinformation, DR, Politiken, Dansk Industri, Morten Jensen, AORS.DK, Advokat og Revisor Samvirket, AORS.DK, kategorien AI ACT.
Kildelinks:	https://digst.dk/tilsyn/ai-forordningen/reglerne-i-ai-forordningen/gennemsigtighedsforpligtelser-for-visse-ai-systemer/ https://digst.dk/tilsyn/ai-forordningen/ai-omnibus/ https://digst.dk/tilsyn/ai-forordningen/tilsyn-med-ai-forordningen/ https://digst.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2025/september/ai-forordningen-digitaliseringsstyrelsen-udpeget-som-tilsynsmyndighed/ https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/policies/guidelines-transparency-ai-generated-content https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/faqs/transparency-obligations-under-article-50-ai-act https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/news/strong-backing-code-practice-transparency-ai-generated-content https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/policies/code-practice-ai-generated-content https://digital-strategy.ec.europa.eu/da/policies/eu-icons-labelling-ai-generated-content https://ai-act-service-desk.ec.europa.eu/en/ai-act/article-50 https://www.consilium.europa.eu/en/press/press-releases/2026/06/29/artificial-intelligence-council-gives-final-green-light-to-simplify-and-streamline-rules/ https://www.folketingstidende.dk/samling/20251/lovforslag/L111/index.htm https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/l111/index.htm https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/467 https://politiken.dk/danmark/art10929418/Nu-skal-manipulerede-billeder-og-videoer-have-et-ai-m%C3%A6rkat-%E2%80%93-ellers-vanker-der-b%C3%B8der https://www.danskindustri.dk/vi-radgiver-dig/virksomhedsregler-og-varktojer/ai/juridiske-ai-varktojer/lovkrav-om-markning-af-ai-indhold-sadan-overholder-du-reglerne/
Fotokredit:	AI Genereret banner billede
Personer/Firmaer/Emner/#:	AI-forordningen, AI Act, artikel 50, gennemsigtighed, AI-mærkning, deepfake, chatbot, syntetisk indhold, maskinlæsbar mærkning, vandmærke, C2PA, AI Omnibus, adfærdskodeks, Code of Practice, EU-Kommissionen, AI-kontoret, AI Board, Digitaliseringsstyrelsen, Datatilsynet, Domstolsstyrelsen, Morten Jensen, Bo Wiberg, Dansk Industri, Christina Egelund, L 111, AI-loven, lov nr. 467, markedsovervågning, bøder, artikel 99, GDPR, DSA, OpenAI, Google, Meta, Microsoft, Mistral, Anthropic, Synthesia, Getty Images, compliance, digital regulering
Copyrights:	Ⓒ 2026 Copyright by https://AORS.DK, kan deles ved aktivt link til denne artikel.