Musikrettigheder: Afgørende tysk dom gør det svært for kriminelle indenfor for AI musik og ophavsret

En tysk domstol har nu fastslået, at AI-virksomheden Suno krænkede ophavsretten ved at anvende beskyttede musikværker uden licens. Dommen omfatter både træning af AI-modeller, lagring af musik i modellerne og generering af nye lydfiler, som gengiver genkendelige dele af værkerne. SUNO er en platform hvor man kan producere musik i løbet af et par minutter, men altså med sampling og kopiering og AI-træning fra andres Copyright. Det skriver AORS.DK

Nå den tyske afgørelse er så speciel, så er det fordi, at afgørelsen kan få væsentlig betydning for europæiske AI-virksomheder, musikskabere og rettighedsorganisationer. Koda i Danmark vurderer, at dommen også kan få direkte betydning for den danske sag mod Suno.

Vores vurdering er at denne kendelse vil blive anvendt i EU overalt af rettighedsalliancer og musikere og det er en kærkommen dom, på baggrund af kopiering af rettigheder såsom stemmer, sampling og komposition og især kendtes numre. Hvis der kommer 5-10 domme mere, har et bedre juridisk grundlag for at banker kan konfiskeres m.v. hos de kriminelle.

GEMA fik medhold mod Suno

Landgericht München I afsagde den 31. juli 2026 dom i sagen mellem den tyske rettighedsorganisation GEMA og den amerikanske AI-virksomhed Suno Inc. Sagen har sagsnummer 42 O 763/25.

GEMA gjorde gældende, at Suno uden tilladelse havde anvendt ophavsretligt beskyttede musikværker til at træne virksomhedens generative AI-system. Systemet kan på baggrund af korte tekstinstruktioner generere færdige musiknumre med melodi, harmoni, rytme, instrumentering og sang.

Sagen omfattede blandt andet værkerne »Forever Young«, »Atemlos durch die Nacht«, »Daddy Cool«, »Rasputin«, »Big in Japan« og omkvædet fra »Mambo No. 5«. GEMA dokumenterede, at Sunos system ved forholdsvis enkle instruktioner kunne generere lydfiler, der i betydeligt omfang svarede til de beskyttede originalværker. Det skriver Landgericht München I i dommen.

Det er nemt at lave kopinumre og betale royalties, så at det i det hele taget benyttes er nok mere til underholdningssiden end professionel produktion. Suno er ekstremt begrænset i alle aspekter… og det lyder forfærdeligt. Jeg er selv klassisk uddannet musiker og kan oplyse der er måske 50 andre sites som Suno som har succes.

AI-modellen blev anset for at indeholde kopier

Et af dommens mest principielle elementer er rettens vurdering af, at ophavsretligt beskyttede værker kan være lagret i selve AI-modellens parametre eller datastrukturer.

Retten fandt, at Sunos modeller havde memoriseret de pågældende musikværker. Modellerne kunne derfor betragtes som eksemplarer, der indeholdt beskyttet materiale. Det var ikke afgørende, at værkerne ikke nødvendigvis lå som traditionelle lydfiler i systemet.

Efter den tyske ophavsretslovs §§ 15 og 16 kan både direkte og indirekte samt midlertidig og permanent kopiering være omfattet af ophavsmandens eneret. Retten fandt endvidere, at Sunos genererede musikfiler udgjorde bearbejdelser efter § 23, fordi de oprindelige værker fortsat var genkendelige.

Afgørelsen udfordrer dermed argumentet om, at en AI-model alene lærer abstrakte mønstre og ikke opbevarer konkrete værker.

Undtagelsen for tekst- og datamining kunne ikke anvendes

Suno kunne efter rettens vurdering ikke støtte sin anvendelse af musikken på reglerne om tekst- og datamining. Den tyske bestemmelse i Urheberrechtsgesetz § 44b gennemfører artikel 4 i EU’s direktiv 2019/790 om ophavsret på det digitale indre marked. Bestemmelsen tillader under visse betingelser automatiseret analyse af lovligt tilgængelige værker. Det skriver AORS.DK

Retten lagde imidlertid vægt på, at Sunos brug ikke blot bestod i analyse. Musikværkerne var blevet memoriseret og kunne efterfølgende gengives gennem AI-systemets output. De genererede musikstykker kunne desuden konkurrere direkte med de oprindelige værker på markedet.

De tilsvarende danske regler findes i ophavsretslovens §§ 11 b og 11 c. Efter § 11 b kan rettighedshaveren udtrykkeligt forbeholde sig anvendelsen af et værk til tekst- og datamining. Eksemplarer må samtidig kun opbevares, så længe det er nødvendigt til det lovlige miningformål.

Dommen omfatter også træning i USA

Landgericht München I tog ikke alene stilling til aktiviteter i Tyskland. Retten vurderede også Sunos anvendelse af musikværker til træning af AI-modeller i USA og fandt, at denne anvendelse krævede tilladelse efter amerikansk ophavsret.

Dommen har derfor en usædvanlig international rækkevidde. En AI-virksomhed kan ikke nødvendigvis undgå europæiske rettighedskrav ved at placere træningen eller serverne uden for EU, når tjenesten efterfølgende udbydes på det europæiske marked.

Retten forbød Suno at fortsætte de omfattede handlinger uden GEMA’s samtykke. Suno blev desuden pålagt at fremlægge oplysninger om anvendelsen og indtægterne, og retten fastslog, at virksomheden som udgangspunkt er erstatningsansvarlig. Dommen er afsagt i første instans og kan ankes.

Kan få betydning for den danske Suno-sag

Koda anlagde i november 2025 sag mod Suno på vegne af danske musikskabere. Den danske sag omfatter blandt andet »Barbie Girl« af Aqua, »Sleeping My Day Away« af D-A-D, »Final Song« af MØ og »Move Your Feet« af Junior Senior.

Den tyske dom er ikke bindende for danske domstole. Den kan imidlertid få betydning som juridisk argumentationsbidrag, fordi de tyske og danske regler bygger på de samme EU-retlige enerettigheder og undtagelser.

Koda betegner afgørelsen som historisk og vurderer, at den understøtter princippet om, at AI-virksomheder skal indhente licens og betale vederlag, når deres systemer udvikles på grundlag af beskyttet musik. Koda fremhæver samtidig, at én dom ikke løser alle problemerne, og at der fortsat er behov for fælles europæiske regler og effektive licensmodeller. Det skriver Koda om Suno-dommen.

Koda

Koda er Danmarks kollektive musikrettighedsorganisation for komponister, sangskrivere og musikforlag. Organisationen er medlemsejet og arbejder for, at musikskaberne modtager betaling, når deres musik eksempelvis anvendes i radio, fjernsyn, streamingtjenester, koncerter, butikker og restauranter.

Koda udsteder musiklicenser til dem, der bruger musikken, opkræver vederlag og fordeler pengene til de relevante rettighedshavere.

Koda repræsenterer navnlig rettighederne til selve musikværket, altså melodien og sangteksten. Rettighederne for de udøvende musikere og pladeselskaberne, som har fremstillet den konkrete indspilning, varetages i Danmark hovedsageligt af Gramex.

GEMA

GEMA er den tilsvarende tyske musikrettighedsorganisation. Navnet er en forkortelse for Gesellschaft für musikalische Aufführungs und mechanische Vervielfältigungsrechte. På dansk kan det oversættes til selskabet for musikalske fremførelsesrettigheder og mekaniske reproduktionsrettigheder.

GEMA repræsenterer komponister, tekstforfattere og musikforlag. Organisationen udsteder licenser, opkræver betaling for brug af musik og fordeler indtægterne til de rettighedshavere, hvis værker er blevet anvendt.

Betydningen i Suno sagen

Koda og GEMA udfører således grundlæggende den samme opgave i henholdsvis Danmark og Tyskland.

GEMA førte den tyske retssag mod Suno på vegne af de musik-skabere og musikforlag, hvis rettigheder organisationen forvalter. Koda varetager tilsvarende interesser for danske musikskabere og følger derfor den tyske afgørelse tæt.

Koda og GEMA er ikke domstole eller offentlige myndigheder. De er kollektive forvaltningsorganisationer, ofte fællesejet, og som administrerer ophavsrettigheder, indgår licensaftaler og kan føre retssager på rettighedshavernes vegne.

Kilde: #LandgerichtMünchenI, #GEMA, #Koda, Michael Rasmussen, Advokat og Revisor Samvirket, AORS.DK
Fotokredit: stock.adobe.com, art audit
Personer/Firmaer/Emner/#: #Suno, #GEMA, #Koda, #KunstigIntelligens, #AImusik, #Ophavsret, #Musikrettigheder, #GenerativAI, #TekstOgDatamining, #EUret, #Urheberrecht
Copyrights: Ⓒ 2026 Copyright by https://AORS.DK – kan deles ved aktivt link til denne artikel.