Skattestyrelsen nægter ofte patentomkostninger som fradrag og svækker dermed innovationsmiljøer med patent skattesager

Patentbeskyttelse er ofte en nødvendig forudsætning for, at en opfindelse kan finansieres, produceres og markedsføres. Alligevel er det ikke sikkert, at virksomheden får straksfradrag for udgifterne til udvikling og patentering. Skattestyrelsen kan nægte fradraget, hvis virksomheden ikke anses for påbegyndt, eller hvis udgifterne betragtes som etableringsudgifter. Skattepraksis viser samtidig, at grænsen mellem fradragsberettiget innovation og ikke-fradragsberettiget etablering kan være vanskelig at forudse. Det skriver AORS.DK.

Patentomkostninger er ikke én skattemæssig udgiftstype

Patentomkostninger kan bestå af flere forskellige udgifter, som ikke nødvendigvis skal behandles ens ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det kan blandt andet være:

• udvikling og teknisk afprøvning af opfindelsen
• udarbejdelse af tegninger, prototyper og teknisk dokumentation
• nyhedsundersøgelser og vurdering af patenterbarhed
• honorar til patentadvokat eller patentagent
• honorarer til datamateriale i andre lande
• ansøgningsgebyrer til patentmyndigheder
• oversættelse og validering i andre lande
• indsigelses- og klagesager
• årsafgifter for at opretholde patentet
• køb af et eksisterende patent eller en licens

Skattestyrelsen kan derfor ikke afgøre spørgsmålet alene ud fra, at fakturaen er udstedt af en patentadvokat. Det er fakturaens reelle indhold, virksomhedens aktivitet og formålet med udgiften, der er afgørende.

Advokat og Revisor Samvirket A/S har flere kunder som har fået mistet fradrag for op til 1 million kroner.

Fradrag efter statsskattelovens § 6

Efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan virksomheden fradrage driftsomkostninger, som er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde den skattepligtige indkomst.

For en igangværende virksomhed kan nødvendige udgifter til udvikling og patentering derfor være fradragsberettigede, når opfindelsen har en reel og naturlig forbindelse til virksomhedens eksisterende erhverv.

Det er ikke altid et krav, at det nye produkt allerede har skabt omsætning. Der skal derimod kunne dokumenteres en seriøs erhvervsmæssig aktivitet, en realistisk kommerciel hensigt og en sammenhæng mellem opfindelsen og virksomhedens forventede indtjening.

Problemet opstår navnlig, når virksomheden endnu ikke har kunder, produkter eller omsætning. Skattestyrelsen kan i sådanne tilfælde gøre gældende, at udgifterne er afholdt for at etablere et nyt indkomstgrundlag og ikke for at vedligeholde en allerede eksisterende indkomst.

Etableringsudgifter kan som udgangspunkt ikke fradrages efter statsskattelovens § 6.

Forsknings- og udviklingsudgifter efter ligningslovens § 8 B

Udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til virksomhedens erhverv kan efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, straksfradrages eller afskrives over fem år.

For indkomståret 2026 kan kvalificerende forsknings- og udviklingsudgifter som udgangspunkt fradrages med 114 procent inden for lovens beløbsgrænse. Udgifter over grænsen kan fradrages med 110 procent.

Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt, at en virksomhed kalder et projekt for forskning eller innovation. Projektet skal indeholde et reelt element af teknisk eller videnskabelig nyhed og en kvalificeret udviklingsrisiko.

Almindelig produktforbedring, tilpasning, markedsundersøgelse og dokumentationsarbejde omfattes ikke automatisk af det forhøjede forskningsfradrag.

Selve patentansøgningen og den juridiske beskyttelse af opfindelsen er heller ikke nødvendigvis forskning og udvikling. Patentarbejdet skal derfor opdeles fra det tekniske udviklingsarbejde, når de skattemæssige betingelser vurderes.

Køb af patenter skal afskrives

Der skal sondres mellem virksomhedens egne omkostninger til udvikling og patentering og betalingen for at købe et allerede eksisterende patent.

Ved køb af et patent, knowhow eller en licens erhverver virksomheden et selvstændigt immaterielt aktiv. Anskaffelsessummen kan derfor normalt ikke behandles som en almindelig løbende driftsomkostning.

For udgifter afholdt den 1. januar 2025 eller senere er muligheden for straksafskrivning af købte patentrettigheder og knowhow afskaffet. Anskaffelsessummen skal som udgangspunkt afskrives med indtil en syvendedel årligt efter afskrivningslovens § 40, stk. 2.

Når Skattestyrelsen nægter et straksfradrag, betyder det derfor ikke nødvendigvis, at virksomheden mister enhver skattemæssig fradragsværdi. Fradraget kan i stedet skulle fordeles over flere indkomstår.

Denne forskel er væsentlig for iværksættere og mindre virksomheder, fordi skatteværdien først opnås gradvist, mens betalingen til sælgeren eller patentindehaveren skal finansieres straks.

Case 1: SKDM 1980.16 om professionelle opfindere

I SKDM 1980.16 blev de skattemæssige regler for professionelle og ikke-professionelle opfindere beskrevet.

En professionel opfinder kan efter praksis fradrage udgifter, der er naturligt og nødvendigt forbundet med opfindervirksomheden. Det gælder blandt andet udgifter til fremstilling, udvikling og patentering, selv om den enkelte opfindelse endnu ikke har skabt indtægter.

Afgørende er, at opfindervirksomheden reelt drives erhvervsmæssigt.

En ikke-professionel opfinder har en mere begrænset adgang til fradrag. Udgifter til selve opfindelsen kan som udgangspunkt først afskrives, når opfindelsen udnyttes erhvervsmæssigt. De årlige udgifter til at holde en patentrettighed i kraft kan dog efter praksis fradrages løbende.

Viser patentet sig værdiløst, kan et resterende uafskrevet beløb fradrages, når tabet er endeligt konstateret.

Praksis viser dermed, at Skattestyrelsen kan lægge afgørende vægt på, om opfinderen kan dokumentere en vedvarende, systematisk og erhvervsmæssig opfindervirksomhed.

Case 2: SKM2004.187.VLR om udvikling af en elmåler

I SKM2004.187.VLR havde et selskab afholdt omkostninger til udvikling af en elmåler.

Selskabet gjorde gældende, at udgifterne kunne fradrages som driftsomkostninger eller som forsknings- og udviklingsudgifter. Landsretten gav imidlertid ikke selskabet medhold.

Omkostningerne blev anset for ikke-fradragsberettigede etableringsudgifter. Der blev blandt andet lagt vægt på, at selskabet ikke havde drevet professionel udviklings- eller opfindervirksomhed, og at den planlagte erhvervsvirksomhed ikke reelt var kommet i gang.

Elmåleren kom ikke i produktion, og selskabet blev likvideret kort tid efter.

Dommen viser den risiko, som navnlig opstartsvirksomheder står over for. De største udviklings- og patentomkostninger afholdes ofte, før der er et færdigt produkt og før den første kunde er fundet. Netop manglen på produktion og indtægter kan efterfølgende blive anvendt som argument for, at virksomheden aldrig blev etableret skattemæssigt.

Der kan dermed opstå en cirkulær situation: Virksomheden skal afholde udviklingsomkostninger for at få et produkt, men udgifterne risikerer at blive nægtet, fordi produktet endnu ikke har skabt en virksomhed.

Case 3: SKM2008.641.BR om en patenteret reollampe

SKM2008.641.BR fik et andet resultat.

Sagen vedrørte en opfinder, som havde afholdt udgifter til udvikling og patentering af en lampe til montering i skabe og reoler. Produktet blev ikke en kommerciel succes, og virksomheden opnåede ikke den forventede afsætning.

Retten fandt alligevel, at virksomheden var igangværende på det tidspunkt, hvor udgifterne blev afholdt.

Der blev blandt andet lagt vægt på, at:

• opfinderen havde udført et seriøst og intensivt udviklingsarbejde
• lampen havde opnået patentbeskyttelse
• opfindelsen havde et dokumenteret kommercielt potentiale
• opfinderen havde forsøgt at gøre produktet markedsførbart
• manglende udnyttelse blandt andet skyldtes den teknologiske udvikling

Retten lagde mindre vægt på det traditionelle krav om, at virksomheden skulle have udsigt til en bestemt rentabilitet inden for kort tid.

Dommen viser, at manglende omsætning ikke i sig selv udelukker fradrag. En opfinder kan få medhold, hvis det dokumenteres, at projektet var seriøst, erhvervsmæssigt begrundet og teknisk eller kommercielt realistisk på det tidspunkt, hvor udgifterne blev afholdt.

Faktakontrollen bygger på gældende ligningslov § 8 B, herunder fradraget på 114 procent i 2026, lovændringen om afskrivning af købte patenter fra 1. januar 2025 samt den offentliggjorte praksis om SKDM 1980.16, SKM2004.187.VLR og SKM2008.641.BR. (Retsinformation)

Hvad adskiller de to domme?

Forskellen mellem elmålersagen og reollampesagen viser, at den skattemæssige vurdering ikke alene afhænger af, om opfindelsen lykkes.

Det afgørende er i højere grad, hvad virksomheden kan dokumentere om forholdene på det tidspunkt, hvor omkostningerne blev afholdt.

Relevant dokumentation kan blandt andet være:

• forretningsplan og finansieringsbudget
• markedsanalyse og konkurrentanalyse
• tekniske beskrivelser og udviklingsjournaler
• laboratorieresultater og prototyper
• korrespondance med producenter og investorer
• tilbud, hensigtserklæringer og kundekontakt
• patentansøgning og nyhedsundersøgelse
• tidsregistrering for udviklingsarbejdet
• bestyrelsesreferater og beslutninger om kommercialisering
• særskilt bogføring af udviklings-, patent- og etableringsudgifter

Det er ikke tilstrækkeligt at udarbejde dokumentationen, efter Skattestyrelsen har indledt en kontrol. Materialet bør etableres løbende, mens udviklingsprojektet gennemføres.

Kan reglerne demotivere virksomheder fra at søge patent?

Ja, usikkerheden om den skattemæssige behandling kan demotivere mindre virksomheder og selvstændige opfindere fra at søge patent.

Patentprocessen kræver normalt, at væsentlige omkostninger afholdes, før virksomheden ved, om opfindelsen kan produceres, godkendes eller sælges. Samtidig må opfindelsen som udgangspunkt ikke offentliggøres før indleveringen af patentansøgningen, hvis nyhedskravet skal bevares.

Virksomheden kan derfor ikke altid vente med patentansøgningen, til produktet har skabt omsætning.

Hvis Skattestyrelsen efterfølgende nægter fradraget med henvisning til, at virksomheden ikke var kommet tilstrækkeligt i gang, forøges virksomhedens reelle finansieringsbyrde. Det rammer navnlig virksomheder, som endnu ikke har overskud eller adgang til ekstern kapital.

Afskaffelsen af straksafskrivningen for købte patenter fra 2025 kan også påvirke investeringslysten. Købesummen skal betales straks, mens det skattemæssige fradrag fordeles over op til syv år.

På den anden side er det forhøjede fradrag for kvalificerede forsknings- og udviklingsudgifter forbedret til 114 procent i 2026. Det kan understøtte virksomheder, der kan dokumentere, at deres tekniske udvikling opfylder betingelserne i ligningslovens § 8 B.

Det forhøjede fradrag løser imidlertid ikke alle problemer. Udgifter til juridisk patentbeskyttelse, markedsføring og etablering bliver ikke automatisk til forskningsudgifter, blot fordi de vedrører et innovativt produkt.

Resultatet kan blive, at virksomheder vælger:

• at undlade patentansøgningen
• at nøjes med hemmeligholdelse
• at søge en billigere brugsmodel
• at placere udvikling eller rettigheder i udlandet
• at udsætte udviklingsprojekter
• at sælge opfindelsen tidligt til en større virksomhed

En skattepraksis, der først anerkender projektets erhvervsmæssige karakter, når produktet har fået succes, kan skabe en uhensigtsmæssig bagudskuende vurdering. Innovation indebærer netop, at udfaldet er usikkert.

Sådan reduceres risikoen for at miste fradraget

Virksomheden bør inden projektets begyndelse tage stilling til, hvem der ejer opfindelsen, hvem der afholder omkostningerne, og hvilket selskab der senere skal udnytte patentet.

Hvis udviklingsselskabet betaler udgifterne, mens patentet registreres i hovedaktionærens navn eller i et andet koncernselskab, kan Skattestyrelsen anfægte selskabets fradragsret.

Fakturaerne bør opdeles, så det fremgår, hvilke beløb der vedrører:

• teknisk forskning og udvikling
• prototyper og tests
• patentundersøgelser
• udarbejdelse af patentansøgning
• myndighedsgebyrer
• køb af rettigheder
• løbende årsafgifter
• håndhævelse og retssager

Virksomheden bør samtidig kunne dokumentere den forventede forretningsmodel, markedet for opfindelsen og de konkrete tiltag, der er foretaget for at kommercialisere produktet.

Ved større projekter kan det være relevant at anmode Skattestyrelsen om et bindende svar, før den endelige skattemæssige behandling vælges.

Vi har en afdeling for patenter og immaterielle rettigheder

Advokat og Revisor Samvirket har en særskilt afdeling for patentbeskyttelse og andre immaterielle rettigheder. Afdelingen bistår blandt andet med patenter, brugsmodeller, designbeskyttelse, varemærker, licensaftaler, international registrering, dokumentation og håndhævelse af IP-rettigheder.

Læs mere om VERIO® Patentadvokater og vores afdeling for patentbeskyttelse.

Kilde: #Skattestyrelsen, #Skatteministeriet, Morten Jensen, Advokat og Revisor Samvirket, AORS.DK
Fotokredit: stock.adobe.com
Personer/Firmaer/Emner/#: #Skattestyrelsen, #Skatteministeriet, #Patent, #Patenter, #Patentomkostninger, #Patentadvokat, #Opfinder, #Innovation, #Forskning, #Udvikling, #Fradrag, #Skat, #Ligningsloven, #Statsskatteloven, #Afskrivningsloven, #VERIO
Copyrights: Ⓒ 2026 Copyright by AORS.DK. Kan deles ved aktivt link til denne artikel.