Dansk producent af beskyttelsesglas vinder strid i retten: ”Panserglas” er et beskyttet varemærke selvom de alene ejer PanzerGlas(R)

”Panserglas” er et beskyttet varemærke og ikke en betegnelse for et beskyttelsesglas til smartphones. Hinnerup-virksomheden PanzerGlass A/S fik i dag medhold i Sø- og Handelsretten, der nu har afsagt dom i en sag om uretmæssig brug af ordet ”panserglas”.

Kendelsen afgører hvor tær man må komme på et andet varemærke, hvadenten det er et ordmærke, eller et figurmærke. Det er PanzerGlass A/S og virksomhederne TechAmmo Aps og Selek Danmark Aps uenige om.

PanzerGlass A/S anlagde i 2020 sag mod de to virksomheder for at forbyde dem at bruge ”panserglas” i forbindelse med salg og markedsføring af beskyttelsescovers og beskyttelsesfilm til laptops, mobiltelefoner, smartphones, internettelefoner og tablets.

Dommen fra Sø- og Handelsretten forbyder andre virksomheder i at anvende Panserglas som produktnavn og dermed forbydes markedsføring med en sådan angivelse, selvom Panserglas af forbrugerne almindeligvis ikke opfatter Panserglas som et beskyttet varemærke, men som en generisk beskrivelse af alle de beskyttelser der udbydes også i andre lande.

Ovenstående er et skærmdump fra virksomhedens shop, der bl.a. angiver at man også benytter Swakowski krystaller i sit varemærke Panzerglas.

Selvom ”panserglas” er blevet til et helt almindeligt ord, vurderer Sø- og Handelsretten altså, at ordet er et varemærke for visse skærmbeskyttelsesprodukter. Det skyldes, at PanzerGlass er registreret som et EU-varemærke, og at den registrering vil blive efterladt værdiløs og være illusorisk, hvis andre virksomheder bruger ”panserglas” som en generel betegnelse for skærmbeskyttelsesprodukter. Endelig vurderer retten, at det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at ’panserglas’ er udvandet som varemærke og blevet til en generel betegnelse.

”Sagen her er et godt eksempel på, at et varemærke kan have stor værdi for en virksomhed. Samtidig viser sagen, at en registreret rettighed er et godt grundlag for at håndhæve ens rettighed og beskytte den investering, man har foretaget,”
siger Henriette Vængesgaard Rasch, varemærkechef i Patent- og Varemærkestyrelsen i en Pressemeddelse på dkpto.dk

I sin meddelelse siger Styrelsen endvidere; “Uden en varemærkerettighed vil virksomheder stå langt svagere i forhold til at værne om deres forretning.”

og hun forstsætter: ”Vi ved fra flere undersøgelser, at mange små og mellemstore virksomheder desværre ikke får registreret deres varemærker eller design. Det kan koste dem dyrt i en konfliktsituation. Måske har man ikke den rettighed, man troede, eller man kan ikke dokumentere dens eksistens, og så kan man stå med et nærmest uoverstigeligt problem. Derfor opfordrer vi alle virksomheder til at forholde sig til deres rettigheder og sikre sig, at deres eksistens kan dokumenteres,” siger Henriette Vængesgaard Rasch fra dkpto.dk

I dommens afgørelse fremgår det endvidere at TechAmmo Aps og Selek Danmark skal tilsammen betale mere end en kvart million kroner til PanzerGlass A/S og sagsomkostningne. Dommen er afsagt den 30. august 2021 og kan ankes til Landsretten indtil 4 uger fra domsafsigelsen.

Du kan læse hele dommen her: https://domstol.fe1.tangora.com/Domsoversigt.16692/BS-9582-2017-SHR-og-BS-26278-2020-SHR.2310.aspx

Dermed skal danske virksomheder passe på når de opfinder nye produktnavne, fordi de kan snylte på andre varemærker og dette vil denne dom blive brugt til at hævde fremover. Selvom der i Danmark og udlandet er forskellige holdinger til generiske navne, kan man risikere sagsanlæg og straf i form af større pengebeløb der skal betales til varemærkeindehavere. Desuden er mange iværksættere slet ikke klar over at der sker automatiske søgninger på nettet, der netop har til hensigt at finde mulige krænkere af søgerens varemærker og man står generelt dårligt fordi man skal bevise at man ikke kendte til offentlige registreringer og derfor bliver størstedelen dømt.

Læs om Immaterielle rettigheder såsom patenter, brugsmodeller, varemærker og f.eks. 3D Designbeskyttelse

Som en effektiv juridisk beskyttelse kan man næsten altid opgradere sine copyright / ophavsret rettigheder til egentlig offentlig noteret IP ret. Det sker via en advokat og/eller via offentlige registre. Det kan f.eks. være ved at lave et varemærke, der beskytter både dit firmanavn og dit logo på samme tid.