Forbes hylder 6 danskere på TOP30 Forbes listen under 30 år

Der er godt nyt at hente på Forbes internationale liste over de mest succesrige i verden. For det første fordi der er 6 danskere og for det andet peger listen på nye områder hvor Danmark allerede er ok gode. Dertil kommer at der er kommet mange kvinder med på Top lister overalt og således er der her 4 kvinder nævnt.

På listen finder vi et verdenskendt dansk tøjmærke, en e-sportsudøver og stifteren af en innovativ softwareudvikler. Alle er kommet i fornemt selskab på erhvervsmagasinet Forbes’ liste “Det største 30 under 30 år i Europa”

Vi bør være stolte for hele seks danskere ender i år på den prestigefyldte liste over 30 personer under 30 år, der hvert år publiceres af det amerikanske erhvervsmedie Forbes.

Listen kårer igen i dette år de mest indflydelsesrige unge, der er værd at holde med. Dette er alene fordi de stormer frem inden for deres felt og i løbet af året har gjort sig særligt bemærket, ikke kun økonomisk, men også innovativt.

På selve listen er der udvalgt 30 europæere der hver især er udvalgt inden for hver enkelt kategori, der spænder over alt fra kunst og kultur til underholdning, finans og sport.

Flere prominente navne er på listen, herunder den franske fodboldstjerne Kylian Mbappé, den norske skuespiller Iman Meskini, der slog igennem som Sana i ungdomsserien »Skam«, den ukrainske journalist Anastasiia Lapatina fra The Kyiv Independent samt stifteren af investeringsappen Trade Republic, Marco Cancellieri.

Herunder kan du se seks danskere, som Forbes fremhæver på dette års liste:

Jonas Bøgh Larsen

Medstifter og administrerende direktør i softwarevirksomheden Pento Jonas Bøgh Larsen har rejst 53 millioner dollar til sin virksomhed i år.

Pento arbejder med lønudbetalinger fra virksomheder og har haft en tidobling i omsætningen siden begyndelsen i 2021. I dag har virksomheden over 300 kunder og udbetaler 600 millioner dollar i lønninger om året.

Viktor Heide

Den 29-årige Viktor Heide var i 2016 med til at grundlægge den danske virksomhed Contractbook, der sælger digitale løsninger inden for kontraktrelaterede opgaver.

Selskabet rejste sidste år mere end 300 millioner kroner fra investorer som Bessermer Venture Partners og Tiger Global Management.

Viktor Heide var i 2016 med til at stifte danske Contractbook. Fotokredit: Pressefoto/Contractbook.

Barbara Potts og Cathrine Saks

De to danske kvinder stiftede straks efter gymnasiet tøjmærket Saks Potts i 2013 og har siden vundet indpas internationalt – især efter at stjerner som Rihanna, Lady Gaga, Kendall Jenner og Beyoncé har båret tøjmærket.

Tøjet sælges i 15 lande, og Saks Potts har 200.000 følgere på Instagram.

Nadine Raida

Nadine Raida er investment manager i den svenske investeringsfond Nordic Capital, der på tværs af Europa og USA siden stiftelsen har investeret 1,2 milliarder kroner i kapital.

Raida har tidligere arbejdet med børsnoteringer for store betalingsserviceudbydere som Nexi og Finablr. Hun arbejder også som rådgiver for Intern Founders, en rugemaskine for teknologiske virksomheder stiftet af kvinder i Norden.

Michaela Lintrup

Michaela Lintrup kendes under navnet »Mimimimichaela«.

Hun har vundet flere internationale turneringer i spillet Counter Strike og er i dag at finde inden for spillet Valorant, hvor hun spiller for det spanske hold G2 Esports.

Hun har over 200.000 følgere på streamingplatformen Twitch og blev i 2019 af platformen kåret som årets gamer.

Kilde: Berlingske
Fotokredit: Forbes logo

Scroll to Top