Landsskatteretten har netop afgjort, at beskatning ikke skulle finde sted for deltagelse i golfklub der havde etableret en erhvervsklub til støtte for andre medlemmer i klubben

Det åbner muligheder for firmaer, foreninger og organisationer der har medlemskab af enhver art. Selv støtte af sportsudøvere er muligt, hvis det ikke kan afvises, at der kan opnås fordele for de virksomheder der betaler for disse aktiviteter.

Disse fordele kan være networking, reklame og erfaringsudveksling mener Landsskatteretten. En af formuleringer er “Når man ikke kan udelukke” – det betyder at man før har skulle bevise til at Skat skal kunne udelukke at der er tale om erfaringsudveksling og reklame. Afgørelsen går dermed imod Skats’s normale procedure for sponsorater, klubmedlemskaber og såkaldte networking grupper, ligesom der i Maj 2007 blev sendt samme signal fra Landsskatteretten, nemlig at Jagtarrangementer er fradragsberettiget.

Erhvervsklubber er kendt i mange sammenhænge f.eks. Cafemøder, erhvervsråd, spiseklubber, jagtkonsortier, eller aktiviteter under kendte “netværksklubber eller foreninger” som f.eks. Den Danske Frimurerorden, Rotary eller Lions Club. Kendetegnet for disse er at de ikke har mødepligt og at man udveksler erfaring.

Etableringer af fordelsklubber for networking, reklame og erfaringsudveksling

Dette baner vejen for at f.eks. fitnesscentre eller alle andre virksomheder kan lave erhvervsklubber som opnår fradragsret fra SKAT. Man skal dog skelne imellem FRYNSEGODE, gave eller erhvervsnetværk.

Ofte er SKAT meget hårde og entydige i sine krav, hvor Landsskatteretten er mere erhvervsvenlige og anser erhvervsnetværk som en fradragsberettiget aktivitet, fordi man i disse netværk, sammenslutninger eller foreninger opnår viden som kan benyttes i erhversmæssige sammenhæng.

En af de mere kendte retsafgørelse faldt i foråret 2017 hvor JagtAfgørelsen betød, at en direktør ikke blev skattepligtig af en række fakturaer som omhandlede Jagt af en dags varighed og fakturaen var på 15.000 kr. pr. deltager.

Fordi jagterne var betalt af tredjemand (en arrangør) og fordi direktøren kunne udveksle erfaringer med de betalende deltagere, som repræsenterede andre erhvervsfolk, betød afgørelsen at direktøren IKKE blev skattepligtig.

Dommen er interessant fordi Landsskatteretten, IKKE kunne afvise, at at det var en erhvervsmæssig interesse og samtaler med disse og hermed gevinsten at det kan være en gevinst for virksomheden, var det primære hensyn som direktøren havde til sin virksomhed.

I tilfældet med Golfklubber som helhed afgjorde Landsskatteretten det samme for en ledende medarbejder og aktionær. Disse 2 var medlem af en golfklub der som arrangement havde etableret en erhvervsklub hvor fakturaen udgjorde 9.375 kr. til virksomheden hvor de 2 havde ansættelse.

Selvom FORMÅLET var en støtte til elite- og junior-arbejdet i klubben, så fik virksomheden lov til at hænge skilte og Rollup=flytbar skiltning og tillige indgik virksomhedens navn medlemsbladet som klubben ejede. Medlemmerne af klubben deltog i 1 udenlandsk golftur og 4 årlige golfturneringer. Kun den udenlandske tur havde ekstra betaling og ingen af arrangementerne havde tilmelde eller deltager pligt.

Skat hævdede som i mange tilfælde at beskatning skulle finde sted, men Landsskatteretten ikke grundlag for beskatning, som følge af, at der var en vis reklame for virksomheden som ikke bar af betydelig forskel for andre reklamer eller at arrangementet ikke var væsentligt forskelligt for forretningsmæssige arrangementer, arrangementer på restauranter, klubber, netværk og foreninger. En anden betragtning er, at de allerede havde et medlemskab og derfor kunne benyttet banen frit, hvortil Landsskatteretten anså, at de dermed ikke opnåede en besparelse af udgifterne, hvis disse havde været afholdt privat.

Vi kan ihvertfald anbefale at ethvert arrangement, klub eller koncept, gennemses af vore rådgivere FØR at man annoncere disse. Men der er i en vis udstrækning, tale om muligheder for, at gennemføre arrangementer, der er fradragsberettiget for deltagerne.