Flere hundrede tusinde skal lige nu betale Djævlens skat, den hemmelige skat eller uretfærdigheden selv, også kaldet lagerbeskatning
Nu rammer en uretfærdig lagerbeskatning flere hundrede tusinde af danskere med særlig opsparing
En af de mindre kendte skatter bliver nu aktuel for mange danskere. Det drejer sig om lagerskatten på værdipapirer, der pålægges uanset, om man har realiseret gevinster. Denne skat rammer hundredtusinder af danskere, der investerer i aktier og værdipapirer, og den gælder selv for urealiserede gevinster, der kan risikere at forsvinde senere. Dette skattesystem skaber både forvirring og frustration, men det er en del af dansk lovgivning.
Hvad er lagerskatten?
Lagerskatten pålægges investeringer og beregnes ud fra værdipapirernes værdi ved årets udgang. Hvis værdipapirerne er steget i kurs i løbet af året, beskattes denne stigning, selvom man ikke har solgt værdipapirerne og dermed ikke har fået gevinsten i hånden. Dette skattesystem er unikt, fordi det ikke kræver, at gevinster realiseres, før skatten forfalder, hvilket kan give uforudsette omkostninger og givetvist er den mest omtalte uretfærdig i hele det danske skattesystem.
Flere konsekvenser af lagerskatten: Eksempler og forklaringer
Lagerskatten har en række praktiske og økonomiske konsekvenser, som især påvirker private investorer og opsparere. Udover de opsparingsformer, som allerede er nævnt, er der andre forhold, der gør lagerskatten til en særlig udfordring for mange. Her er nogle eksempler og uddybninger, som kan belyse problemet yderligere.
Eksempel: En privat investor med en aktiesparekonto
Scenarie: En investor starter året med en aktiesparekonto, hvor der ligger værdipapirer til en værdi af 100.000 kr. I løbet af året stiger værdipapirerne i værdi til 120.000 kr. Der er dermed en gevinst på 20.000 kr., som skal beskattes med 17 %, selvom pengene ikke er realiseret.
Periode | Værdi ved årets start (kr.) | Værdi ved årets slutning (kr.) | Skattepligtig gevinst (kr.) | Skat (17 %) (kr.) |
---|---|---|---|---|
År 2024 | 100.000 | 120.000 | 20.000 | 3.400 |
Problem: Hvis værdipapirerne falder tilbage til en værdi på 110.000 kr. i starten af 2025, har investoren allerede betalt skat af en gevinst, som de reelt aldrig får glæde af.
Eksempel: Akkumulerende investeringsforeninger
Akkumulerende investeringsforeninger er populære, fordi de geninvesterer afkast fremfor at udbetale det. Dette betyder dog, at investorerne beskattes af afkast, som de ikke har modtaget. Dette kan være særligt udfordrende, hvis investeringen ikke giver tilstrækkelig likviditet til at betale skatten.
Eksempel på en akkumulerende fond:
- Startværdi: 200.000 kr.
- Årligt afkast (ikke udbetalt): 10.000 kr.
- Skattepligtig værdi (27 %): 2.700 kr.
Hvis investoren ikke har likviditet uden for fonden, kan de være nødt til at sælge værdipapirer for at betale skatten. Dette kan medføre yderligere omkostninger i form af kurtage og tab af potentielle fremtidige gevinster.
Kritik af lagerskatten: Eksempler fra pressen
Flere eksperter og organisationer har kritiseret lagerskatten for dens uforudsigelighed og potentielt urimelige konsekvenser:
- Skatteforeninger: Dansk Aktionærforening har flere gange påpeget, at lagerskatten rammer skævt, især i år med store udsving på aktiemarkederne. Foreningens formand udtalte til Børsen: “Lagerskatten skaber økonomisk usikkerhed for private investorer og kan afholde dem fra at investere langsigtet.”
- Politisk debat: Flere politikere har rejst spørgsmålet om lagerskattens konsekvenser i Folketinget. En rapport fra Skatteministeriet (2022) vurderede, at lagerskatten potentielt kan reducere danskernes incitament til at investere i aktier og værdipapirer. I flere omgange har Berlingske og Finans skrevet herom.
Hvilke alternativer findes?
I andre lande anvendes ofte realisationsprincippet, hvor skatten først forfalder, når en gevinst realiseres ved salg. Dette system er lettere at håndtere for investorer, fordi det ikke kræver betaling af skat på urealiserede gevinster.
Beskatningsmetode | Fordele | Ulemper |
---|---|---|
Lagerbeskatning | Enkel for skattemyndighederne | Skat på urealiserede gevinster |
Realisationsbeskatning | Ingen skat før realisering | Mere kompliceret administration |
Råd til investorer
- Planlæg likviditet: Sørg for at have penge til rådighed til at betale lagerskatten, især hvis dine investeringer er langsigtede.
- Undgå kurtagefælder: Hvis du skal sælge værdipapirer for at betale skat, overvej omkostningerne ved salg og genkøb.
- Overvej skatteeffekterne ved flytning af konti: Hvis du flytter en aktiesparekonto, kan du miste skattefordele og fradrag.
Hvorfor lagerskatten stadig skaber debat
Lagerskatten er en effektiv måde for staten at sikre indtægter på investeringer, men den skaber betydelige udfordringer for private investorer. For mange virker det uretfærdigt at betale skat af gevinster, man ikke har fået i hånden, og usikkerheden omkring værdipapirers fremtidige værdi gør skatten til en byrde for mange.
Regneeksempel: Aktie der stiger i 2 år og falder 50 % i 3. år
Vi tager et eksempel, hvor en investor har en aktiesparekonto med en startinvestering på 100.000 kr.. Aktien stiger 30 % i det første år, 20 % i det andet år, og falder derefter 50 % i det tredje år. Vi beregner lagerskatten for hvert år og undersøger, hvad der sker med fradraget i det tredje år.
Forudsætninger:
- Beskatningssats: 17 % (aktiesparekonto)
- Gevinst eller tab beregnes ud fra forskellen i værdien ved årets begyndelse og årets slutning.
- Tab kan fradrages i fremtidige gevinster, men ikke tilbageføres for tidligere betalt skat.
År | Startværdi (kr.) | Vækst (%) | Slutværdi (kr.) | Gevinst/tab (kr.) | Skat (17 %) (kr.) | Samlet betalt skat (kr.) |
---|---|---|---|---|---|---|
1 | 100.000 | 30 | 130.000 | 30.000 | 5.100 | 5.100 |
2 | 130.000 | 20 | 156.000 | 26.000 | 4.420 | 9.520 |
3 | 156.000 | -50 | 78.000 | -78.000 | 0 (fradrag fremover) | 9.520 |
År 1: Aktie stiger med 30 %
- Startværdi: 100.000 kr.
- Slutværdi: 130.000 kr.
- Gevinst: 30.000 kr.
- Skat: 30.000 × 17 % = 5.100 kr.
År 2: Aktie stiger med 20 %
- Startværdi: 130.000 kr.
- Slutværdi: 156.000 kr.
- Gevinst: 26.000 kr.
- Skat: 26.000 × 17 % = 4.420 kr.
- Samlet betalt skat: 5.100 kr. (år 1) + 4.420 kr. (år 2) = 9.520 kr.
År 3: Aktie falder med 50 %
- Startværdi: 156.000 kr.
- Slutværdi: 78.000 kr.
- Tab: -78.000 kr.
- Skat: Ingen skat betales, men tabet registreres som et fradrag på 78.000 kr., der kan anvendes mod fremtidige gevinster.
Hvad sker der i år 4, hvis aktien stiger igen?
Lad os sige, at aktien stiger med 10 % i år 4, hvilket bringer værdien fra 78.000 kr. til 85.800 kr. Gevinsten er:
- Gevinst i år 4: 85.800 – 78.000 = 7.800 kr.
- Fradrag fra tidligere år: Tabet på 78.000 kr. reducerer den skattepligtige gevinst til 0 kr. i år 4.
- Skat: Ingen skat betales, før det samlede fradrag på 78.000 kr. er udnyttet.
Forudsætninger
- Tabet i år 3 kan kun bruges som fradrag mod fremtidige gevinster. Det er bundet til aktiesparekontoen og kan ikke overføres til andre konti.
- Hvis kontoen lukkes, går fradraget tabt.
- Der gives ikke tilbagebetaling af skat betalt i år 1 og år 2, selvom værdien falder betydeligt.
Dette viser, hvordan lagerskatten kan resultere i skattebetalinger, selv når investeringen over tid ikke har givet en reel gevinst. Fradraget for tab kan afhjælpe fremtidige skattebetalinger, men det kompenserer ikke for tidligere betalt skat.
Udenlandske banker regneeksemplet:
Her er en sammenligning mellem en udenlandsk bank, der opkræver 1.000 kr. årligt, og en dansk bank, der opkræver 8.000 kr. årligt, med en investering på 1.000.000 kr. over 5 år. Gevinsten opgives til Skattestyrelsen, og landet, hvor den udenlandske bank er placeret, har 0 % skat.
Mange fordele er forbundet med udlandet kontra danske banker eller danske aktier. Feks. er renten langt højere i bankerne, der er et langt højere afkast på udenlandske aktier som f.eks. NVIDIA, Microsoft, Apple m.v. end der kan opnås på tilsvarende danske.
Dertil kommer at investeringsselskaber giver et langt højere udbytte på over 20% i mange udenlandske banker uden tilsvarende højere risiko. Faktisk er risikoen meget mindre i sammenligning med til svarende danske aktier.
Forudsætninger
- Startkapital: 1.000.000 kr.
- Afkast: 10 % årligt.
- Dansk beskatning: 27 % på de første 58.900 kr. og 42 % derover.
- Dansk bankomkostning: 8.000 kr. årligt.
- Udenlandsk bankomkostning: 1.000 kr. årligt.
- Længde: 5 år.
Tabel: Sammenligning af investering
År | Scenario | Startkapital (kr.) | Afkast (10 %) (kr.) | Omkostninger (kr.) | Skat (%) | Skat (kr.) | Slutkapital (kr.) |
---|---|---|---|---|---|---|---|
1 | Udenlandsk bank | 1.000.000 | 100.000 | 1.000 | 27 | 26.730 | 1.072.270 |
Dansk bank | 1.000.000 | 100.000 | 8.000 | 27 | 26.730 | 1.065.270 | |
——– | —————————- | ————————- | ————————– | ———————— | ————– | —————- | ———————— |
2 | Udenlandsk bank | 1.072.270 | 107.227 | 1.000 | 27 | 28.451 | 1.150.046 |
Dansk bank | 1.065.270 | 106.527 | 8.000 | 27 | 28.251 | 1.135.546 | |
——– | —————————- | ————————- | ————————– | ———————— | ————– | —————- | ———————— |
3 | Udenlandsk bank | 1.150.046 | 115.005 | 1.000 | 27 | 31.051 | 1.233.000 |
Dansk bank | 1.135.546 | 113.555 | 8.000 | 27 | 30.660 | 1.211.441 | |
——– | —————————- | ————————- | ————————– | ———————— | ————– | —————- | ———————— |
4 | Udenlandsk bank | 1.233.000 | 123.300 | 1.000 | 27 | 33.491 | 1.322.809 |
Dansk bank | 1.211.441 | 121.144 | 8.000 | 27 | 32.909 | 1.292.676 | |
——– | —————————- | ————————- | ————————– | ———————— | ————– | —————- | ———————— |
5 | Udenlandsk bank | 1.322.809 | 132.281 | 1.000 | 27 | 35.716 | 1.419.374 |
Dansk bank | 1.292.676 | 129.268 | 8.000 | 27 | 34.902 | 1.388.042 |
Samlet vurdering efter 5 år
Parameter | Udenlandsk bank (kr.) | Dansk bank (kr.) |
---|---|---|
Slutkapital | 1.419.374 | 1.388.042 |
Samlet skat betalt | 155.439 | 153.452 |
Samlede omkostninger | 5.000 | 40.000 |
Analyse
- Udenlandsk bank:
- Lave årlige omkostninger (1.000 kr.) sikrer en højere slutkapital.
- Besparelsen på omkostninger fører til ca. 31.000 kr. mere i slutkapital sammenlignet med dansk bank.
- Dansk bank:
- Højere årlige omkostninger (8.000 kr.) reducerer det samlede afkast betydeligt over tid.
- Ingen andre fordele, da begge investeringer beskattes i Danmark.
Udenlandske banker og aktier giver langt højere udbytte
Valget af en udenlandsk bank med lavere omkostninger, eller et oggshore selskab, giver en betydelig økonomisk fordel på længere sigt. Selvom skatten er den samme i begge scenarier, spiser de højere danske omkostninger en stor del af afkastet over 5 år. For investorer, der opgiver deres indtægter korrekt til Skattestyrelsen, er det afgørende at minimere administrationsomkostningerne for at maksimere afkastet.
For de flere kan man opnå mere end 20% højere afkast. Man behøver heller ikke noget viden om aktier, da man kan kopiere profiler på de kendte aktieinvesteringssteder, der har en bevislig profil med høje afkast 5 år tilbage.
Vi anbefaler udenlandske banker og selskaber fordi det hele er meget billigere
Af samme årsag anbefaler Advokat og Revisor Samvirket udenlandske banker, som er langt billigere, bedre og mere overskudsgivende i alle regneeksempler. Der findes simpelthen ikke opstilliger hvor banker i Danmark er billigere eller hvor f.eks. pension, børneopsparinger, lån og investeringer er billigere.
Kilde: Advokat og Revisor Samvirket, AORS.DK
Fotokredit: stock.adobe.com
Personer/Firmaer/Emner: #lagerskat, #aktiesparekonto, #pensionsopsparing
Copyrights: Ⓒ 2024 Copyright by AORS.DK – kan deles ved aktivt link til denne artikel.