Skattestyrelsen nægter at oplyse hvordan borgerne overvåges med AI og MITID

En række danske politikere udtrykker alvorlige betænkeligheder ved skattemyndighedernes anvendelse af MITid, Palantir, videoovervågning, lydovervågning, geolokation og kunstig intelligens (AI) til overvågning af borgerne.

Tidligere har Skats direktør, og justitsminister Brian Mikkelsen bekræftet at en sådan overvågning med bl.a. MITID foregår ligesom indkøbet af overvågningssoftwaren Palantir til ca. 140 millioner kroner har været offentligt.

Hvor meget der så betales i vedligehold for anskaffelser og hvordan Skattestyrelsen beder NSK om assistancer er ikke på noget tidspunkt klarlagt eller offentligt, men det står klart at Politiet ikke vil samarbejde med Skattstyrelsen mere på den måde.

Retssikkerheden er sat ud af spil ligesom i Vurderingsstyrelsen

Dette har udløst en indkaldelse af skatteministeren til samråd for at diskutere retssikkerhedsmæssige implikationer. Fra et juridisk perspektiv fremhæver advokater betydningen af transparens og lovlighed i myndighedernes handlinger. Ellers er der INGEN retssikkerhed, og desuden strider overvågningen mod EU, Datatilsynets regler.

Efterhånden er Skatteministeriet med de seneste nye magtbeføjelser, både domstol, altså både dømmende, udøvende og lovgivende i sit virke og dermed er retssikkerheden for almindelige borgere sat ud af spil.

Skattestyrelsen begår langt flere overgreb mod borgerne end i Vurderingsstyrelsen

I flere skattesager kan Skattestyrelsen ikke fremlægge beviser, men de skrive i mange forslag og afgørelser blot ordet anser. Vi anser derfor … og så er man dømt f.eks. også hvis Skattestyrelsen ikke har primoposteringer eller dokumenter der er mere end 10 år gamle. Almindelige rettigheder gælder ikke i Skattestyrelsen, det kan f.eks. være:

• Selskabsloven
• Bogføringsloven
• Pensionsloven (Hvor pensionister trækkes i Skat via Udbetaling Danmark), selvom der i Pensionsloven står at enhver aftale herom er udlovlig.
• Forældelsesloven
• Skatteforvaltningsloven
• Retssikkerhedsloven
• Skattestyrelsens egen Juridiske Vejledning

Mange af disse love kommer ikke i betragtning i Vurderingsstyrelsen og Skattestyrelsen. Skatteministeriet har nemlig fundet ud af at selv være et Folketing ved hjælp af Direktiver og Styresignaler.

90% af de der sker under Skatteministeriet, er IKKE vedtaget i Folketinget. De er vedtaget af Skatteministeriet. Det gælder f.eks. Inddrivelsedirektiver, Gældsstyrelsens benægtelse af Forældelsesloven

Men også i helt nye sager, fremstår Skattestyrelsen både som en uretfærdigt dømmende magt man reelt ikke kan gøre noget ved, da borgerenes egne fremlagte beviser, eller krav på beviser bliver ignoreret.

Alle er derfor tabere også Skattestyrelsen, som ikke ret mange har tillid til mere.

Anvendelse af lokationsdata benyttes konstant i det nye rejsekort, men det lader jo til at Skattestyrelsen, slet ikke tager stilling til at mange abonnementer f.eks. betales af 1 person, at telefoner lånes ud og firmaer betaler for abonnementer. Og i Skattesager sker det, at Skattestyrelsen er ligeglade med disse fakta, hvor f.eks. en part i familien ejer eller er medejer af et firma.

Overvågning og retssikkerhed

Skattemyndighedernes praksis med at bruge AI til at overvåge borgernes lokation og økonomiske aktiviteter har vakt bekymring blandt flere politikere. Det samme gælder Udbetaling Danmark.

Steffen Frølund fra Liberal Alliance og andre politikere siger til Berlingske, at de kræver fuld åbenhed omkring anvendelsen af disse teknologier. Manglen på transparens omkring, hvor dataene kommer fra, og hvordan algoritmerne anvendes, sætter spørgsmålstegn ved lovligheden af sådanne indgreb.

Juridisk set kan denne praksis tolkes som et brud på grundlæggende principper om retssikkerhed, hvor borgernes mulighed for indsigt og forståelse for de beslutninger, der træffes af myndighederne, er begrænset.

Dette er særligt problematisk, når det kommer til anvendelsen af algoritmer, der opererer som såkaldte “black boxes”, hvor beslutningsprocesserne hverken er gennemsigtige eller forståelige for de almindelige borgere.

Risici og konsekvenser

Fejl i AI-systemer kan have alvorlige konsekvenser for de implicerede borgere. Tidligere sager i andre lande, som Holland, hvor fejlagtige algoritmer førte til uberettigede anklager mod tusindvis af familier, illustrerer risiciene ved ukritisk brug af AI til statslig overvågning. Disse fejl kan ikke alene ødelægge individuelle liv, men også underminere tilliden til offentlige institutioner og systemer, hvis der skulle være mere tilbage.

Juridiske forbehold

Advokater og retseksperter påpeger nødvendigheden af at sikre, at enhver anvendelse af AI i statslig sammenhæng er i overensstemmelse med både national lovgivning og internationale menneskerettigheder.

Der kræves en klar og præcis lovgivning, der regulerer både opsamling og brug af data, samt mekanismer for retslig prøvelse og klageadgang for de borgere, der bliver berørt.

Skatteministerens reaktion

Skatteminister Jeppe Bruus har understreget, at retssikkerheden er en prioritet, og at anvendelsen af AI i skattekontrollen hviler på lovgivning, der er vedtaget enstemmigt af Folketinget i 2021. Ministeren har indbudt til fortsat dialog og årlige redegørelser for at bevare demokratisk kontrol med teknologiens anvendelse.

Konklusion

Fra en borgers perspektiv er det afgørende, at overvågningen gennem AI håndteres med den højeste grad af retssikkerhed og åbenhed. Uden disse garantier risikerer man at skabe et samfund, hvor borgernes grundlæggende EU regler, rettigheder og friheder kan blive kompromitteret.

Legalitetsprincippet

Legalitetsprincippet, også kendt som lovhjemmelsprincippet, er det princip, der kræver, at enhver indgriben fra offentlige myndigheders side i borgernes rettigheder skal have hjemmel i lov. Dette betyder, at myndighederne kun må handle inden for de rammer og med de beføjelser, som lovgivningen udtrykkeligt giver dem. Ingen administrative handlinger, der påvirker enkeltpersoner eller virksomheder, er lovlige uden en klar og specifik støtte i den gældende lovgivning. Legalitetsprincippet sikrer, at loven er den primære kilde til regulering af forholdet mellem borgere og stat, og det tjener til at beskytte individet mod vilkårlig magtanvendelse.

Samspillet mellem officials- og legalitetsprincippet

Samspillet mellem disse to principper er afgørende for at opretholde retssikkerheden i Danmark. Officialsprincippet sikrer, at sager er grundigt oplyste, så afgørelserne er velinformerede og retfærdige. Legalitetsprincippet sørger for, at disse afgørelser er baseret på lovlig autoritet, hvilket begrænser offentlige myndigheders magt og forebygger misbrug. Sammen understøtter disse principper en retfærdig og lovlig forvaltning, hvor borgernes rettigheder og friheder respekteres.

Konklusion

Officials- og legalitetsprincippet er vitale for at sikre, at dansk forvaltning fungerer på en transparent, retfærdig og lovmæssig måde, hvilket er essentielt for at opretholde tilliden mellem staten og borgerne.

Kilde: Advokat og Revisor Samvirket, AORS.DK
Fotokredit: stock.adobe.com
Personer/Firmaer: Skattestyrelsen, Udbetaling Danmark
Copyrights: Ⓒ 2024 Copyright by https://AORS.DK – kan deles ved aktivt link til denne artikel.