Hvorfor er Kina’s økonomi på vej ned?

I takt med stigende geopolitiske spændinger og bekymringer over sikkerhed og menneskerettigheder har flere EU-virksomheder begyndt at undgå kinesiske produkter. Dette skift skyldes i høj grad en serie af importforbud og høje toldsatser, der er indført af både EU og andre globale magter som USA, Australien, Storbritannien og flere EU lande. Som Kina rådgiver har vi mistet 80% af vores kunder grundet manglende interesse for at etablere sig der.

Hvorfor undgår mange kinesiske produkter?

Kina har været i krig med resten af verden de seneste 40 år. Her handler det om valutakrig, så Kina’s varer altid er billigere og reel statsstøtte. F.eks. af Magrethe Vestager truet Kina med restriktioner på statsstøttede biler.

Men går Kinas økonomi meget mere ned vil der brede sig en økonomisk verdenskrise fordi netop hele det økonomiske system er baseret på vækst. F.eks. vil de amerikanske aktier falde lige så meget som de kinesiske.

Disse restriktioner mod Kina er især målrettet mod virksomheder, der mistænkes for at have forbindelser til overvågning og menneskerettighedskrænkelser. Årsagerne til disse restriktioner er tilsyneladende åbenlyse, men er vi blot ofre for en handelskrig mellem Kina og USA?

I hvertfald er konsekvenserne for handel med Kina at en lang række nøgle produkter er forbudt at eksportere til USA og en endnu længere række produkter fra over 1.000 af de største virsomheder i Kina må USA og andre lande ikke importere fra, eftersom de ved lov er blevet betragtet som ulovlige i USA og i en mange andre lande.

Mens børserne både herhjemme og i USA har haft en fantastisk perfekt start på dette år, ja så har det kinesiske marked tabt pusten. Når man sammenligner egenkapitalen i de store kinesiske børsnoterede virksomheder ja så har egenkapitalen nået det laveste niveau i 20 år. fordi at interessen fra kinesiske og globale investorer er nedadgående.

Hvad betyder Microchips på verdensmarkedet?

Den globale produktion af mikrochips, eller halvledere, har oplevet en stigning, især som reaktion på den voksende efterspørgsel fra industrier som bilindustrien, forbrugerelektronik og datacentre. Produktionen af mikrochips kan måles i milliarder af enheder om året. Ifølge Semiconductor Industry Association (SIA) og World Semiconductor Trade Statistics (WSTS), produceres der årligt over en trillion (1.000 milliarder) mikrochips globalt, og dette tal har været stigende over de sidste år.

For eksempel rapporterede Semiconductor Industry Association, at industrien så en årlig stigning i salg og produktion, drevet af øget efterspørgsel på tværs af flere sektorer. Den præcise årlige produktion kan variere baseret på flere faktorer, herunder økonomiske forhold, teknologiske fremskridt og ændringer i forbrugsmønstre. Desuden kan globale begivenheder som pandemier eller geopolitiske spændinger også påvirke produktionsniveauerne markant.

ER Kina’s økonomi på vej til et kollaps?

Der vil fremover være en kæmpe overkapacitet på kinesiske varer og det er stensikkert, det giver flere forbud mod import i Nordamerika og andre lande. EU og Nordamerika samt Australien og New Zealand m.fl. vil ikke finde sig i at landende oversvømmes med billige kinesiske varer. Det står klart, og derfor vil det betyde et kollaps for Kina’s økonomi.

Fitchs nedjustering af Kinas kreditværdighed fra “stabil” til “negativ” har måske ikke umiddelbare praktiske konsekvenser, men det udgør en betydelig udfordring for Kinas økonomiske selvfortælling og præsident Xi Jinpings image som styrmand. Denne ændring i vurderingen signalerer dybere strukturelle problemer i den kinesiske økonomi, som ifølge Fitch omfatter hele landets vækstmodel.

Svagheder i den kinesiske vækstmodel

Fitchs bekymringer er bredt funderede og inkluderer den måde, hvorpå Kina har håndteret udenlandske obligationshavere i de seneste ejendomskriser. Dette, sammen med et generelt dårligt performerende aktiemarked, hvor Shanghais børs siden 2021 har set en nedgang på en tredjedel, står i kontrast til det amerikanske S&P 500-indeks, der i samme periode er steget betydeligt.

Kinas økonomiske tiltag og deres konsekvenser

På trods af tegn på økonomisk bedring i nogle sektorer, med forbedringer inden for industriproduktion og bilsalg, hvilket delvis kan tilskrives lettelse i lånebetingelser og rentenedsættelser, har disse initiativer ført til øget gældsætning i et allerede højt forgældet land. De mange tiltag for at stimulere økonomien, herunder lettere adgang til kreditter for både boligkøbere og byggeprojekter samt øgede muligheder for lokal myndighedsfinansiering af infrastrukturprojekter, har øget den samlede gæld yderligere.

Udsigterne for den kinesiske økonomi

Ifølge Fitch og Den Internationale Valutafond (IMF) forventes Kinas samlede offentlige underskud at forblive højt, over syv procent af BNP, de kommende år – langt over Beijings målsætning om et underskud på tre procent af BNP. Dette understreger den finansielle risiko og den potentielle ustabilitet, som kan opstå, hvis ikke der findes bæredygtige løsninger på den økonomiske politik og gældsforvaltning.

Disse faktorer bidrager alle til en mere forsigtig tilgang fra internationale investorer, som nu skal navigere i et landskab præget af øget risiko og usikkerhed i den kinesiske økonomi.

Fitchs nedjustering er derfor ikke blot en teknisk vurdering, men også en kraftig påmindelse til investorer og beslutningstagere om de dybere, strukturelle udfordringer, som Kina står overfor.

Hvorfor er Kina bandlyst?

Undgåelse af kinesiske produkter i EU, USA og andre lande sker med henvisning sikkerhedsbekymringer og etisk ansvarlighed. Derfor har EU i de seneste år strammet grebet om import af visse kinesiske produkter. Dette er hovedsageligt på grund af bekymringer over sikkerhed og beskyttelse af intellektuel ejendom. EU-virksomheder er i stigende grad opmærksomme på risici forbundet med afhængighed af kinesisk teknologi, især inden for telekommunikation og teknologi med høj risiko, hvor der er frygt for spionage og datatyveri.

Er restriktioner mod Kina retfærdige?

Den Globale indsats mod kinesiske produkter består af importforbud og told fra USA og EU. Begge handelszoner har begge indført strenge restriktioner mod produkter og teknologi fra visse kinesiske firmaer. Dertil kommer at IT produkter stort set falder over hele linjen i handlen med Kina.

Kina har på samme måde mange restriktioner overfor produkter i EU og Nordamerika, men det er entydigt på grund af Kina’s alrtid lave priser. Det er med andre ord en krig der er startet i USA og endt i EU, foreløbig.

F.eks. kan ordet samhandel erstattes med selektiv handelspolitik eller handelsbarriere, der fra begge sider begrænser handlen over hele verden. Det er disse restriktioner der viser sig nu, i form af et ødelagt børsmarked i Kina og dertil kommer en stor selvskade i form af nybyggerier der stor tomme hen med et stort antal konkurser fra nogle af verdens største byggevirksomheder, men som ligger i Kina og/eller Singapore.

For eksempel har USA sat Huawei og flere andre kinesiske tech-virksomheder på en sort liste, som forbyder amerikanske firmaer at handle med dem uden en særlig regeringsgodkendelse. Dette skyldes bekymringer for national sikkerhed og forbindelser til den kinesiske regering. Lignende tiltag er blevet eller overvejes at blive indført i EU, hvilket afspejler en bredere mistillid til kinesisk teknologi.

“Al overvågningsteknologi i form af videokameraer og overvågningssoftware er faldet for ca. 5 år siden og vil ikke blive genoptaget fordi de er udelukket af bl.a. ONVIF og USA. Om hjørnet ser vi på chipforbud fra kinesiske producenter fordi USA alene ønsker teknologi produceret af Natolande, enten i EU eller Nordamerika. Vi tør ikke sælge kinesisk mere selvom kameraer fra Kina er perfekte, fordi vores kunder skifter til primært EU&Nordamerika som leverandør,”

Det siger Jesper Christiansen fra AORS.DK der er ekspert i analysesoftware og udvikling af AI teknologi.

og han fortsætter, “Vi kunne godt udvikle i kinesiske hardware og software AI teknologier, de er meget billigere, men de er ikke så avanceret som f.eks. amerkanske producenter der også har NVIDIA der er verdens 3. virksomhed. De er nærmest en kultstatus som verdens største AI og Datacenter- leverandør og vi ville heller kunne sælge det til EU virksomheder. Derfor satser vi alene på det sikre, noget vi ved vi kan sælge og det er altså USA/EU producenter, men også fra lande som Israel der er verdensledende indenfor videoovervågning.”

Det er denne holdning som har bredt sig til de fleste markeder. Antipati vil vi kalde det, selvom kinesiske produkter givetvis kan være både bedre og billigere. Kina’s omdømme er blevet forringet i takt med aggressioner mod f.eks. Taiwan og Filippinerne, trusler mod naboer, hjælp til Rusland og Iran m.v.

Kina er blevet ulovligt i Nordamerika, UK og i flere EU lande. Nogle af de listede firmaer som ikke længere sælges i Nordamerika og i mange andre lande er: Dahua, Hikvision, Huawei, Lenovo salget er faldet.

Kommer Biden’s forslag i spil om at gøre kinesiske microchips forbudt, ja så breder kolapset og usikkerheden sig i Kina til de nærmeste naboer. Det er præcis det Japans regering frygter.

Specifikke kinesiske virksomheder betragtet som ulovlige i USA

Blandt de mest prominente eksempler på kinesiske virksomheder, der er blevet betragtet som ulovlige i USA, er Huawei og ZTE, som begge er blevet anklaget for at udgøre sikkerhedsrisici. Disse virksomheder er forbudt at indgå i amerikanske offentlige kontrakter og har store begrænsninger på deres virksomheder i USA. Det samme gælder mere end 2.500 virksomheder der benytter sig af OEM modellen, altså med kinesiske produkter inside.

Konsekvenser for global handel og økonomisk samarbejde

Disse restriktioner har haft betydelige konsekvenser for global handel, hvor virksomheder i EU og USA har måttet omstrukturere deres forsyningskæder og reducere afhængigheden af kinesiske produkter.

Dette har ført til en stigning i handel med alternative markeder og investeringer i indenlandsk teknologiudvikling for at undgå de juridiske og sikkerhedsmæssige risici, der er forbundet med kinesiske produkter. Det minder om den måde vi forsøger at gøre os uafhængige af f.eks. russisk gas og olie.

Den fortsatte udvikling i de geopolitiske spændinger mellem Kina og Vesten er fortsat at forme handelspolitikker og virksomhedsstrategier. EU-virksomheder, ligesom deres globale modstykker, skal navigere i et komplekst og ofte foranderligt landskab af internationale regler og restriktioner. Der er tale om en krig og hvor vi i Nato fremover skal vælge produkter der indgår i den forsvarszone vi er medlem af.

Hvorfor EU-virksomheder undgår kinesiske produkter: Importforbud og told

Politisk og økonomisk baggrund: De primære årsager, der driver EU’s undgåelse af kinesiske produkter, kan spores tilbage til bekymringer omkring sikkerhed, overvågning, menneskerettigheder og beskyttelse af intellektuel ejendomsret. Der er frygt for, at integration af kinesisk teknologi i kritiske infrastrukturer kan udgøre sikkerhedsrisici, herunder muligheden for spionage og datatyveri. Desuden har der været flere rapporter om brud på arbejdstagerrettigheder i kinesiske fabrikker, hvilket har skabt yderligere bekymring blandt europæiske forbrugere og lovgivere.

Etisk forbrug og CSR-politikker: EU-virksomheder har også stigende fokus på etisk forbrug og corporate social responsibility (CSR). Dette indebærer en afvisning af produkter, som er fremstillet under betingelser, der strider mod internationale menneskerettighedsstandarder. Større gennemsigtighed i forsyningskæderne er blevet en nødvendighed for virksomheder, der ønsker at opretholde deres omdømme og overholde både lovgivning og forbrugerforventninger.

Importforbud og øgede toldsatser: USA har været førende i at indføre restriktioner mod kinesiske virksomheder, især inden for teknologisektoren. Eksempler inkluderer selskaber som Huawei og ZTE, som er blevet sortlistet af USA’s regering. EU har ligeledes set en stigende tendens til at implementere lignende politikker, der har til formål at sikre teknologisk uafhængighed og beskytte forbrugerdata.

Internationale reaktioner og samarbejder: Der har været en koordineret indsats blandt vestlige allierede for at begrænse importen af visse kinesiske produkter. Samarbejde gennem internationale fora som G7 og WTO har også ledt til øget dialog om, hvordan man kollektivt kan håndtere udfordringerne ved handel med Kina, både politisk og økonomisk.

Omstrukturering af forsyningskæder: Som en direkte konsekvens af restriktionerne har mange virksomheder startet processen med at diversificere deres forsyningskæder, hvilket ofte indebærer at flytte produktionen til andre asiatiske lande som Vietnam og Thailand eller tilbage til Europa. Dette skift søger at reducere risiko og øge kontrol med produktionsbetingelserne.

Økonomiske og handelsmæssige implikationer: De økonomiske konsekvenser er betydelige, ikke kun for Kina, men også for de globale markeder, som er afhængige af stabil handel. Udfordringerne inkluderer øgede omkostninger, potentiel knaphed på visse varer, og behovet for at finde nye handelspartnere, hvilket kan føre til kortsigtede økonomiske forstyrrelser.

Afslutning og fremtidsudsigter: Mens EU og dets globale partnere fortsætter med at evaluere og tilpasse deres handelspolitikker overfor Kina, vil virksomheder og regeringer sandsynligvis stå over for yderligere udfordringer og beslutninger. Denne udvikling kræver omhyggelig overvejelse af både økonomiske fordele og de bredere politiske og sikkerhedsmæssige implikationer.

Som en KINA RÅDGIVER HAR VI MISTET 80% AF VORES KUNDER MED INTERESSE for Kina?

Som Kina rådgiver har vi mistet 80% af vores kunder grundet manglende interesse for at etablere sig der. Det er både at have firma der og for at etablere produktion der. For bare 3 år siden havde vi danskere i Kina i det meste af året. Nu er det måske 1-2 gange om året. Al rådgivning handler om at flytte til f.eks. Singapore og andre dele af Asien, som danske virksomheder benytter fordi lønningerne er lave.

Vores rådgivning handler derfor mere om hvor man kan flytte hen FRA Kina og her peget vi på producenter i andre lande i Asien, og det er primært Korea, Vietnam, Indien og Japan.

Mange hjemtager produktion til EU f.eks. Tjekkiet, Portugal eller Polen som har lave priser. Dermed udhules dækningsbidraget, men til gengæld sker der en sikkerhedgardering for det tilfælde, at Kina besætter Taiwan.

Derfor er interessen for Taiwan også på nulpunktet. Til gengæld nyder de andre asiatiske og vise EU lande godt af disse nyetableringer, flytninger og udvidelser.

Kinesiske Sektorer under pres:

1. Ejendomssektoren: Denne sektor har været under betydeligt pres, især med nedgangen for store spillere som Evergrande, som har kæmpet med enorm gæld og likviditetsproblemer. Evergrande er et eksempel på en virksomhed, der har rapporteret store finansielle tab.
2. Teknologisektoren: Nogle teknologivirksomheder har også oplevet udfordringer, dels på grund af reguleringsstramninger i Kina, som har påvirket virksomheder som Alibaba og Tencent. Disse virksomheder har ikke nødvendigvis rapporteret rene finansielle “tab”, men har set betydelige nedskrivninger og nedgang i markedsføring.
3. Telekommunikationsudstyr og halvledere: Virksomheder som Huawei har lidt under internationale sanktioner, især fra USA, hvilket har haft en betydelig indvirkning på deres forretningsmuligheder og indtjening.

Specifikke eksempler:

• Evergrande Group: Som en af de største ejendomsudviklere i Kina, har Evergrande været i centrum for en stor gældskrise, som har truet med at sende shockwaves gennem den kinesiske og internationale økonomi.
• HNA Group: Dette konglomerat, der tidligere havde investeringer i luftfart og turisme, gik i konkurs og blev genstruktureret på grund af sin massive gældsbyrde.
• Tencent og Alibaba: Disse tech-giganter har ikke nødvendigvis “tabt penge” i traditionel forstand, men har oplevet betydelige tab i markedsværdi og har måttet foretage store justeringer som reaktion på nye regulatoriske krav.

Virksomheder som Alibaba, Tencent og Didi har rapporteret at skulle tilpasse deres arbejdsstyrker som respons på både regulatorisk pres og ændrede forretningsbetingelser. I 2021 og 2022 blev der rapporteret om en bølge af fyringer inden for tech-sektoren som reaktion på både økonomisk pres og nye politikker rettet mod at kontrollere den private sektors magt og indflydelse.

Indenfor uddannelsessektoren blev den private uddannelsessektor i Kina ramt hårdt af nye reguleringer i 2021, der forbød profitdrevet vejledning i kernefaglige emner. Mange virksomheder i denne branche måtte skære drastisk ned i deres arbejdsstyrker eller endda lukke helt ned.

Vores kunder i Kina har fabrikker der producerer udstyr til salg i EU og USA. Denne fabrikssektor der fremstiller varer har også set en række fyringer, ofte som følge af automatisering og flytning af produktionen til andre lande med lavere omkostninger. Den amerikanske-kinesiske handelskrig har ligeledes haft en indvirkning, da virksomheder har måttet omstrukturere deres forsyningskæder.

Indenfor nystartede virksomheder er det har flere startups måttet skære ned på deres arbejdsstyrker som følge af svigtende finansieringsrunder og strammere kapitalmarkeder, især under og efter COVID-19-pandemien, og efter Covid er mange slet ikke kommet tilbage til tiden for Covid. Her er der massekonkurser.

Disse fyringer og nedskæringer er et spejl af de bredere økonomiske og politiske ændringer i Kina og globalt. Virksomheder i Kina, ligesom i mange andre dele af verden, har måttet tilpasse sig hurtigt skiftende markedsforhold og regeringspolitikker.

Hvem er Fitch?

Fitch Ratings, omtalt herover, er et af de største og mest anerkendte kreditvurderingsbureauer i verden. Det blev grundlagt i 1913 af John Knowles Fitch og er baseret i New York, USA. Fitch Ratings er en del af Fitch Group, som også omfatter Fitch Solutions og Fitch Learning.

Fitch Ratings leverer kreditvurderinger, finansiel analyse og forskning. De er mest kendt for deres vurderinger af virksomheders og offentlige institutioners kreditværdighed, herunder stater, kommuner og forskellige finansielle instrumenter såsom obligationer og gældsbeviser. Kreditvurderingerne er designet til at give investorer en indikation af risikoen for misligholdelse på en gæld eller det finansielle produkt, der vurderes.

Kreditvurderingsskalaen hos Fitch går fra ‘AAA’, som er den højeste rating og indikerer den laveste kreditrisiko, til ‘D’, som indikerer at gældsinstrumentet allerede er i misligholdelse. Fitch Ratings konkurrerer med andre store kreditvurderingsbureauer såsom Moody’s og Standard & Poor’s (S&P), og sammen betragtes de ofte som de “Big Three” kreditvurderingsbureauer.

Fitch Ratings spiller en kritisk rolle i de globale finansmarkeder ved at tilbyde objektiv og uafhængig analyse, der hjælper investorer med at træffe informerede beslutninger om, hvor de skal placere deres kapital. Deres vurderinger anvendes også af finansielle institutioner, reguleringsorganer og lovgivere til at vurdere og håndtere risici.

hvorfor kan Fitch skade Kina ?

En negativ omtale vil gover følgevirkninger for Kina på følgende områder.

1. Øget låneomkostninger: En lavere kreditvurdering betyder typisk, at investorer ser større risiko, hvilket kan føre til højere renter, når Kina udsteder nye obligationer. Dette gør det dyrere for landet at låne penge.
2. Investor usikkerhed: Nedjusteringen kan skabe usikkerhed blandt internationale investorer vedrørende Kinas økonomiske stabilitet og fremtidsudsigter, hvilket kan føre til lavere investeringer i både stats- og virksomhedsobligationer.
3. Påvirkning af valuta og aktiemarked: Negative nyheder om kreditvurderinger kan føre til fald i valutakurser og aktiemarkeder, da investorer måske vil trække deres midler ud af landet.

Samlet set kan Fitchs vurderinger, når de er negative, skabe finansiel usikkerhed og øge omkostningerne ved økonomisk forvaltning for et land som Kina.

Kilder: Advokat og Revisor Samvirket, AORS.DK, Michael Rasmussen
Fotokredit: stock.adobe.com
Personer/Firmaer: Kina, USA, Canada, EU, Australien, Dahua, Hikvision, LTE, Hiawei
Copyrights: Ⓒ 2024 Copyright by https://AORS.DK – kan deles ved aktivt link til denne artikel.