Emigration

I en tid med stigende globalisering og øget fokus på skatteoptimering og skattely, gør de fleste lande reklamer for skattely. Det er med andre ord blevet synligt for velhavere at der findes alternativer til skat i de nordiske lande. Nu har en ny rapport afsløret en bemærkelsesværdig tendens i Norge: Halvdelen af landets 400 største formuer forvaltes nemlig fra udlandet. Denne artikel vil udforske de forskellige aspekter af denne tendens, herunder dens årsager, konsekvenser og mulige løsninger. En analyse af konsekvenserne for Norge Mange personer fra Norge er flyttet til andre lande og dermed er det fuldt ud lovligt at eje selskaber og bankkoni i andre lande som f.eks. Delaware, England, Danmark og Cayman Islands. De fleste nordmænd er i lighed med den danske direktør flugt i en situation, at de har ret til at etablere offshore banker og offsshore selskaber hvorsomhelst i verden. Alt er altså 100% lovligt, men det er jo også fordi at de ønsker at have samme konkurrenceevne som konkurrenter der ikke betaler skat. Det der sker i Norger sker i alle lande med høje skatter. De fleste flytter væk, for det har de ret til, det er både en EU Ret og en verdensret at flytte både virksomheder, kapital og varer frit. 1. Årsagerne til "formueflugten" Der er flere faktorer, der bidrager til, at en betydelig del af Norges største formuer forvaltes uden for landets grænser. Skatteoptimering: En af de primære årsager er ønsket om at minimere skattebyrden. Ved at placere formuer i lande med lavere skatter eller gunstige skatteregler kan formuende enkeltpersoner og familier opnå betydelige besparelser. Arv og generationsskifte: I nogle tilfælde kan formuer blive overført til efterkommere, der bor i udlandet, hvilket fører til, at formueforvaltningen også flyttes. International forretningsaktivitet: Virksomhedsejere med internationale aktiviteter kan vælge at placere deres formuer i lande, hvor de har betydelige forretningsinteresser. Politisk og økonomisk stabilitet: I nogle tilfælde kan formuende enkeltpersoner søge at placere deres formuer i lande med større politisk og økonomisk stabilitet end deres hjemland. Manglende tro på Skattestyrelsen: De 2. Konsekvenserne for Norge Denne "formueflugt" har en række konsekvenser for Norge, både økonomisk og socialt. Tabte skatteindtægter: Når formuer forvaltes i udlandet, går Norge glip af potentielle skatteindtægter. Dette kan påvirke landets evne til at finansiere offentlige tjenester og infrastruktur. Ulighed: Koncentrationen af velstand i udlandet kan bidrage til øget ulighed i Norge. Når en betydelig del af landets rigdom er uden for rækkevidde for beskatning, kan det skabe en større kløft mellem de rigeste og resten af befolkningen. Tab af økonomisk aktivitet: Når formuer forvaltes i udlandet, kan det også føre til et tab af økonomisk aktivitet i Norge. Investeringer, der kunne have været foretaget i landet, kanaliseres i stedet til andre økonomier. Omdømme: Det faktum, at en betydelig del af landets største formuer forvaltes i udlandet, kan skade Norges omdømme som et attraktivt sted at investere og drive forretning. 3. Mulige løsninger Der er flere mulige tilgange til at håndtere denne udfordring. Skattepolitik: En justering af skattepolitikken kunne gøre det mere attraktivt at beholde formuer i Norge. Dette kunne indebære en reduktion af skattesatserne for formuende enkeltpersoner eller indførelse af incitamenter til at investere i landet. Internationalt samarbejde: Norge kunne styrke sit internationale samarbejde for at bekæmpe skatteunddragelse og skattely. Dette kunne indebære at indgå aftaler med andre lande om udveksling af skatteoplysninger og koordinering af skattekontrol. Øget gennemsigtighed: Større gennemsigtighed omkring ejerskab af formuer og virksomheder kunne gøre det vanskeligere at skjule formuer i udlandet. Styrkelse af det norske investeringsklima: Ved at forbedre rammebetingelserne for investeringer og erhvervsliv i Norge kunne man gøre landet mere attraktivt for formuende enkeltpersoner og virksomheder. Det faktum, at halvdelen af Norges største formuer forvaltes i udlandet, er en udfordring, der kræver opmærksomhed og handling. Ved at adressere de underliggende årsager og implementere effektive løsninger kan Norge sikre, at en større del af landets rigdom bidrager til den nationale økonomi og velfærd. Det er en kompleks problemstilling, der kræver en flerstrenget tilgang, men med den rette indsats kan Norge finde en balance mellem at tiltrække investeringer og sikre en retfærdig fordeling af velstand. Men så længe der findes skattely, er det jo svært at lovgive sig ud af det, for det er i dag fuldt ud lovligt at have offshoreselskaber og offshore banker, der typisk dækker over selskabsoprettelser og bankoprettelser i udlandet. Norges skattemodel er som i de nordiske lande, det vil sige med høje personskatter og virksomhedsskatter og skatte ved generationsskifte, havelågebeskatning og reelt beskattes først indkomster i virksomhederne med f.eks. 22% og dernæst 53% år a-indkomst og arbejdsmarkedsbidrag og socialle bidrag. Her er Norges beskatningsmodel: Indkomstskat: Både private og firmaer betaler indkomstskat. Satserne varierer afhængigt af indkomstniveauet. Formueskat: Private betaler formueskat af deres nettoformue over en vis grænse. Firmaer betaler ikke formueskat. Merværdiafgift (moms): Både private og firmaer betaler moms på de fleste varer og tjenester. Standardsatsen er som i Danmark 25%, men der er også reducerede satser for visse varer og tjenester. Arbejdsgiverafgift: Firmaer betaler arbejdsgiverafgift af lønnen til deres ansatte. Satserne varierer afhængigt af geografisk placering og branche.Arbejdsgiverafgiften i Norge er en afgift, som arbejdsgivere skal betale for deres ansatte. Den er en del af finansieringen af folketrygden (den norske social sikring). Satser: Satserne for arbejdsgiverafgiften er regionalt differentierede og varierer mellem 0% og 14,1% afhængigt af, hvor i landet virksomheden er placeret. Fra 2023 er der indført en ekstra arbejdsgiverafgift på 5% for lønindkomster over 750.000 norske kroner. Dette betyder, at arbejdsgivere i de mest centrale dele af Norge nu kan betale en arbejdsgiverafgift på op til 19,1% af lønnen over denne grænse. Grundlag for beregning: Arbejdsgiverafgiften beregnes af løn og andre ydelser, som arbejdsgiveren udbetaler til sine ansatte. Undtagelser: Der kan være undtagelser fra arbejdsgiverafgiften, f.eks. hvis den ansatte er omfattet af social sikring i et andet land og kan fremvise en A1-attest. Det er vigtigt at bemærke: Arbejdsgiverafgiften er en kompleks afgift, og reglerne kan ændre sig. Det er altid en god idé at konsultere en skatterådgiver eller de norske skattemyndigheder (Skatteetaten) for at få de mest opdaterede og præcise oplysninger om arbejdsgiverafgiften. Selskabsskat: Firmaer betaler selskabsskat af deres overskud. Satsen er 22%. Ejendomsskat: Både private og firmaer kan betale ejendomsskat på fast ejendom. Satserne varierer afhængigt af kommune og ejendommens værdi. Arveafgift og gaveafgift: Private kan betale arveafgift og gaveafgift af arv og gaver over en vis værdi. Satserne varierer afhængigt af forholdet mellem giver og modtager. Hvordan kan manglende tro på Skattestyrelsen i DANMARK lede til velhaver-emigration? Manglende tillid til skattevæsenet og de institutioner, der administrerer skatteopkrævning og skattemæssig regulering, kan have omfattende konsekvenser for et lands økonomi og sociale struktur. I Danmark er Skattestyrelsen ansvarlig for opkrævning og forvaltning af skatter, hvilket er en central funktion i opretholdelsen af velfærdsstaten. Når velhavende individer mister tilliden til Skattestyrelsen, kan det føre til en række uheldige konsekvenser, herunder velhaver-emigration, hvor ressourcestærke personer flytter til udlandet for at undgå det danske skattesystem. Kan manglende tro på Skattestyrelsen kan føre til denne form for enifeation og skatteflugt, og hvilke faktorer spiller ind. 1. Tillid til skattevæsenet og dets indvirkning på skatteadfærd Tillid til statslige institutioner er afgørende for at opretholde borgernes vilje til at betale skat. Hvis borgere, og i særdeleshed de velhavende, føler, at skattevæsenet er ineffektivt, uretfærdigt eller korrupt, kan dette underminere deres skatteadfærd. En undersøgelse fra OECD viser, at der er en klar sammenhæng mellem tillid til offentlige institutioner og skatteopkrævningens effektivitet. Hvis skatteopkrævningen opfattes som vilkårlig eller uretfærdig, kan det føre til skattemæssig ikke-kompliance, skatteunddragelse eller endda emigration. I Danmark har Skattestyrelsen de seneste år været kritiseret for skandaler som den omfattende sag om udbytteskat, hvor milliarder af danske skattekroner blev uretmæssigt refunderet til udenlandske svindlere. Denne og andre sager har ført til et tillidstab blandt borgerne, hvilket kan få velhavende individer til at føle, at deres skattekroner ikke bliver forvaltet ordentligt. Eksempler på tillidstab: Udbytteskat-skandalen: Dette omfattende svindelnummer førte til tabet af ca. 12,7 milliarder kroner, hvilket underminerede tilliden til Skattestyrelsens evne til at beskytte statens indtægter. Digitalisering og ineffektivitet: Flere borgere, især virksomheder og velhavende personer med komplekse skatteforhold, har klaget over ineffektiv digitalisering af skatteopkrævning og -indberetning. Uretfærdige skattesager uden retssikkerhed: Ofte er der en sammenhæng mellem tab af skattesager der kan vare op til 15 år og så det at der reelt statistisk ikke er en reel chanche for at vinde. 2. Skattebyrde og følelse af uretfærdighed For mange velhavende individer handler skattesystemet ikke blot om tillid til Skattestyrelsens tekniske evner, men også om skattesystemets retfærdighed og rimelighed. Danmark har et af verdens højeste skattetryk, og for velhavere kan kombinationen af høje marginalskatter og formueafgifter føles som en uforholdsmæssig byrde. Når skattevæsenet samtidig opfattes som ineffektivt eller uretfærdigt, kan det føles som om, at skatten ikke står mål med den service og de goder, som staten tilbyder i retur. Dette kan skabe en følelse af økonomisk uretfærdighed, som fører til en vilje til at søge alternative løsninger, såsom skatteflugt. Velhavere har ofte flere muligheder for at flytte deres formuer og aktiviteter til lavskattelande, hvor skattepolitikken anses for mere fordelagtig. Dette kan føre til, at velhavere emigrerer for at beskytte deres formuer og sikre, at deres skattekroner bliver brugt mere effektivt efter deres opfattelse. Skattetryk i Danmark: Indkomstskat: Marginalskatten på arbejdsindkomst kan nå op på omkring 55%. Formueskat: Selvom der ikke er en direkte formueskat i Danmark, kan ejendomsværdiskat og andre afgifter opleves som en form for formueskat af velhavere. 3. Alternative muligheder for velhavende individer Globaliseringen og udviklingen af digitale teknologier har gjort det lettere for velhavende individer at flytte deres formuer, investeringer og personlige ophold til andre lande. En øget mobilitet i velhavende individer betyder, at de i højere grad kan vælge, hvor de ønsker at blive beskattet. Dette fænomen kaldes ofte "fiscal nomadism" eller skattemæssig nomadisme. Skattemæssige nomader er individer, der flytter deres skattepligtige ophold til lande med gunstigere skatteregler. Når tilliden til Skattestyrelsen falder, kan dette motivere velhavere til at undersøge og udnytte disse muligheder. Mange lande tilbyder særlige programmer, der tiltrækker velhavende individer ved at tilbyde lavere skat på kapitalindkomst, formuer eller pensionsopsparinger. For eksempel har lande som Schweiz, Monaco, og Portugal succesfuldt tiltrukket udenlandske velhavere ved at tilbyde gunstige skatteregler og specielle skatteordninger for tilflyttere. 4. Psykologiske og kulturelle faktorer Der er også psykologiske og kulturelle faktorer, der spiller ind, når det kommer til tillid til Skattestyrelsen og beslutningen om at emigrere. For nogle velhavende individer kan skattesystemets kompleksitet og opfattelsen af, at systemet er uigennemskueligt eller ineffektivt, være nok til at skabe en følelse af frustration og magtesløshed. Denne følelse kan forstærkes, hvis personen føler, at deres indsigelser over for Skattestyrelsen ikke bliver taget alvorligt, eller hvis de oplever dårlig service eller fejl i deres skatteopgørelser. Psykologiske faktorer: Frustration og modvilje: Hvis velhavende borgere oplever, at de gentagne gange skal bruge tid og ressourcer på at rette fejl i deres skatteopgørelser, kan dette skabe en modvilje mod at blive i landet. Oplevet uretfærdighed: Hvis velhavende individer mener, at skattesystemet er designet til at straffe dem, kan det skabe en følelse af uretfærdighed, som motiverer dem til at søge skattemæssige alternativer i udlandet. 5. De makroøkonomiske konsekvenser af velhaver-emigration Emigration af velhavende individer kan have omfattende konsekvenser for et lands økonomi. Velhavende individer bidrager ikke kun gennem deres skattebetalinger, men ofte også ved at investere i lokale virksomheder, skabe arbejdspladser og støtte lokale velgørenhedsorganisationer. Når velhavere forlader landet, kan det føre til tab af både indkomstskat og kapital, hvilket kan forstærke den økonomiske ulighed og svække statens evne til at finansiere offentlige goder og tjenester. Konsekvenser for samfundet: Tab af investeringer: Velhavere er ofte iværksættere eller investorer, og deres emigration kan føre til tab af private investeringer i lokale virksomheder. Tab af skatteindtægter: Når velhavere emigrerer, mister staten betydelige skatteindtægter, som kan være svære at erstatte gennem beskatning af lavere indkomstgrupper. 6. Løsninger og politiske overvejelser For at modvirke velhaver-emigration er det afgørende, at Skattestyrelsen genopretter tilliden blandt velhavende borgere og sikrer, at skattesystemet opfattes som både effektivt og retfærdigt. Dette kan ske ved at forbedre skatteforvaltningen, øge gennemsigtigheden i skatteopkrævningen og reducere antallet af fejl og skandaler. Desuden kan regeringen overveje at implementere incitamenter, der fastholder velhavere, såsom gunstige beskatningsordninger for tilflyttere, ligesom det er set i andre europæiske lande. Mulige tiltag: Forenkling af skattesystemet: Et enklere og mere gennemskueligt skattesystem kan mindske frustration og øge tilliden til Skattestyrelsen. Bedre service og gennemsigtighed: Øget digitalisering og forbedret service i forbindelse med skatteindberetning kan hjælpe med at genoprette tilliden til Skattestyrelsen. 2-5% af alle danskere flytter til udlandet PÅ GRUND AF SKATTESTYRELSEN Andelen af velhavende danskere, der flytter til udlandet, varierer afhængigt af de præcise kriterier for "velhavere" og de data, man analyserer. Der er ikke altid offentligt tilgængelige, specifikke statistikker over præcis hvor mange velhavende danskere, der emigrerer, men flere undersøgelser har antydet, at en del velhavere søger mod udlandet af skattemæssige årsager. Ifølge en rapport fra CEPOS fra 2020, der undersøgte danske topindkomsters adfærd i forhold til skattebyrden, har Danmark en større andel af velhavende borgere, der emigrerer sammenlignet med andre lande. Det anslås, at cirka 5% af danskere med høje indkomster vælger at emigrere til udlandet, og en del af denne gruppe angiver skatteforhold som en vigtig årsag. Denne emigration af velhavere er også støttet af tal fra Danmarks Statistik, som viser en gradvis stigning i danskere med høje indkomster, der vælger at flytte til lavskattelande såsom Schweiz, Storbritannien eller lande med særlige ordninger for tilflyttere, som fx Portugal og Frankrig. Generelt er det svært at give et præcist procenttal, da migration ofte har flere årsager end blot skatter, men i toppen af indkomstfordelingen vurderes det, at mellem 2% og 5% af de rigeste danskere vælger at flytte til udlandet, med økonomiske og skattemæssige faktorer som en væsentlig motiverende kraft. Her er en tabel med skatteskandaler, der involverer softwareproblemer og relaterede udfordringer med Skattestyrelsen, samt lignende sager fra de seneste fire årtier: ÅrtiSkatteproblemKort beskrivelseMedieopmærksomhed1980'erneIT-problemer med SKAT's registreringTidlige problemer med registrering af skatteoplysningerNationale medier rapporterede om ineffektivitet1990'erneEjendomsvurderingssystemet (EDB-fejl)Store problemer med it-systemer, der førte til forkerte ejendomsvurderingerMediedækning af borgerklager2000'erneEFI (inddrivelsessystemet)Inddrivelsessystemet EFI kunne ikke håndtere gældsinddrivelse korrekt, hvilket førte til milliardtabStort fokus i medier på Skatteministeriets problemer2010'erneUdbytteskat-skandalenSoftware og kontrolsystemer fejlede, hvilket førte til udbetaling af 12,7 milliarder i falske skatterefusionerOmfattende mediedækning både nationalt og internationalt2010'erneSkat's Digitalisering og EFI-nedlukningNedlukningen af EFI og de efterfølgende forsøg på at udvikle et nyt system førte til milliardtab og kaos i inddrivelsenFokus i både nationale og politiske medier2020'erneEjendomsvurderingssystemet (nyt system)Det nye ejendomsvurderingssystem blev ramt af massive forsinkelser og tekniske problemerFortsat massiv omtale i medier om borgeres frustrationer Disse sager illustrerer, hvordan fejl og mangler i Skattestyrelsens it-systemer har haft vidtrækkende konsekvenser, og hvordan medierne løbende har dækket disse skandaler. Når vi hører om personer der gerne vil flytte, kan det både være gæld til Gældsstyrelsen hvor der trækkes 80% i ens A-indkomst eller fordi virksomhedsejere mener at de betaler for meget i Skat i forhold til sine konkurrenter. Det er altså mere viljen til at kunne konkurrere på lige vilkår, end berigelse. Det virker som om at det er omsorgen for virksomheden der driver værket, mere end f.eks. grådighed. Disse historier når dog aldrig den almindelige presse. Det kan ikke betale sig siger Folk med uretfærdige skattesager Når vi kører skattesager kan man få refundering af 100% hvis vi vinder eller 50% hvis vi intet vinder. I Skatteankestyrelsens årsrapport for 2023 er omgørelsesprocenten – det vil sige andelen af sager, hvor klageren får helt eller delvist medhold – relativt lav. I 2023 var omgørelsesprocenten kun omkring 4%, hvilket bekræfter den opgivenhed der kan føre til emigration. Dette lave resultat kan skyldes en række faktorer, herunder en stramning i fortolkningen af skatteregler eller forbedrede afgørelser fra Skattestyrelsen, som gør det sværere at få medhold i klagerne. Men det er bare ikke sandheden. Dette tal er lavt sammenlignet med tidligere år, hvor omgørelsesprocenten har ligget højere. Men det viser en tendens. Det betyder, at kun en lille del af skatteyderne, der klager, får ændret eller hjemvist deres sag. En del af årsagen findes bl.a. i at Skattestyrelsen benytter en sagsbehandling der er baseret på brug af templates, brug af manglende svar Skattestyrelsen svarer aldrig på spørgsmål samt at Skattestyrelsem har hemmelige sagsafgørelser, fordi under 1% af alle Skattestyrelsens afgørelser forbliver uoffentlige. Dertil kommer at de svar som Skattestyrelsen, reelt ikke er svar, men gentagelser af egne skrive konklusioner, gentagelser af skatteyderens indvendinger og henvisning til f.eks. afgørelsen. Dertil kommer henvisninger til lovhjemmel som ligger efter de år som en skatteafgørelse rent faktisk omhandler. Dette er jo ulovligt vil nogen sige, men der sker dagligt i Skattesager. Og de svarer ikke, om så man sender samme spørgsmål 10 gange, og ændrer ej heller på en afgørelse som følge er den ignorance som Skattestyrelsen har overfor Skatteydere. Emigration eller ej, så bør der være en reel uafhængig mulighed for prøvelse af sin sag i et selvstændigt organ, der IKKE ligger under Skatteministeriet. Det er jo uretfærdigt at Skat skal undersøge sig selv og i 98% af alle tilfælde undersøger Skattestyrelsen sagen i samme afdeling som den kom fra. Når Politiet ikke kan undersøge sig selv hvorfor kan Skattestyrelsen så, når de fleste skattesager aligevel er over 250.000 og sendes per standard rutine til Politiet. Kilde: Michael Rasmussen, Advokat og Revisor Samvirket, AORS.DKFotokredit: Norges regering, stock.adobe.comPersoner/Firmaer/Emner/#: #emigration, #generationsskifte, #skandaler, #EFI, #ejendomsvurdering, #udbytteskatCopyrights: Ⓒ 2024 Copyright by https://AORS.DK – kan deles ved aktivt link til denne artikel.

ANALYSE: Når VELHAVERE OG formuer flygter: Halvdelen af Norges største rigdomme styres fra udlandet.

76.278 flyttede til Danmark, mens 49.803 udvandrede