Denne artikel gælder alle der formidler information fra andre. Altså alle salgsplatforme og produktioninfo websites samt influensere. Det er en overtrædelse af markedsføringsloven, når onlineplatforme og formidlere aktivt medvirker til at fremme salget af produkter, som virksomheder, der er til stede på platformene, fejlagtigt har betegnet som bæredygtige. Det vurderer Forbrugerombudsmanden på baggrund af to sager med onlineplatforme inden for tøj og andre tekstiler.

De to onlineplatforme Miinto A/S og Stylepit.com A/S har medvirket til at optimere og fremme salget af produkter – hvor nogen var betegnet som bæredygtige uden at være det – på deres platforme. Forbrugerombudsmanden vurderer, at de dermed har udøvet en aktiv rolle i formidlingen af informationen på platformene. De er derfor ikke omfattet af lovgivningens mulighed for at undgå ansvar. Forbrugerombudsmanden har på den baggrund orienteret de to onlineplatforme om reglerne og om Forbrugerombudsmandens vurdering af sagerne.

Platformene er salgskanaler for virksomheder, der sælger tøj og andre tekstiler. Begge platforme har markedsført produkter, som var til salg på dem, med besparelsesudsagn eller andre udsagn der tilskynder forbrugerne til at foretage en hurtig købsbeslutning. De har desuden markedsført produkter med konkurrencer og rabatkoder til hjemmesiderne.

Det er Forbrugerombudsmandens samlede vurdering, at de to platforme har haft en aktiv rolle i formidlingen af information på platformene. Derfor er de ikke omfattet af anvendelsesområdet for DSA-forordningens artikel 6 (tidligere e-handelslovens § 16), hvorefter onlineplatforme kan påberåbe sig ansvarsfritagelse for ulovlig information oplagret på deres platforme, hvis den pågældende onlineplatform har en passiv rolle i formidlingen af informationen.

Nogle af de markedsførte produkter har de virksomheder, der sælger via platformene, betegnet som bæredygtige. Bæredygtighedsudsagnene blev brugt både i titlerne på og i beskrivelserne af tøjet.

Forbrugerombudsmanden har anmodet Miinto og Stylepit om at dokumentere de anvendte udsagn om bæredygtighed. Det har ikke været muligt for Miinto og Stylepit at frembringe dokumentation fra virksomhederne, der sælger via platformene. Det er derfor Forbrugerombudsmandens vurdering, at de to platforme ikke har opfyldt dokumentationskravet i markedsføringsloven, og at bæredygtighedsudsagnene har været egnede til at vildlede forbrugerne i strid med markedsføringslovens vildledningsforbud.

Forbrugerombudsmanden har konstateret, at Miinto og Stylepit har fjernet de pågældende udsagn fra sin hjemmeside.

Onlineplatforme som Stylepit og Miinto er ansvarlige for overtrædelser af markedsføringsloven, også selv om den ulovlige information er oplagret af andre end virksomhederne selv, og også selv om virksomhederne ikke har haft konkret kendskab til de ulovlige informationer.

Siger Forbrugerombudsmand Torben Jensen

Forbrugerombudsmanden øger fokus på tekstilbranchen

Forbrugerombudsmanden har de sidste år modtaget et stigende antal klager over virksomheders brug af klima-, miljø-, og bæredygtighedsudsagn. Dette gælder også på tekstilområdet. Forbrugerombudsmanden kan konstatere, at de udsagn, der hyppigst anvendes for så vidt angår beklædningstekstiler, er udsagn om bæredygtighed, miljøudsagn, ”grønne” ikoner samt udsagn om indhold af genanvendt plastik, uden at virksomhederne nødvendigvis kan dokumentere disse udsagn.

Forbrugerombudsmanden vil derfor foretage en undersøgelse af tekstilbranchen med henblik på håndhævelse af markedsføringslovens vildledningsforbud.

Lovgrundlag:

DSA-forordningen (forordning 2022/2065) definerer at der efter DSA-forordningens artikel 6 er en udbyder af en informationssamfundstjeneste, der består i lagring af information leveret af en tjenestemodtager, ikke ansvarlig for denne information, hvis tjenesteudbyderen opfylder de oplistede krav for ansvarsfritagelse i bestemmelsens litra a og b. En onlineplatform er et eksempel på en sådan tjenesteudbyder.

Det fremgår af DSA-forordningens præambelbetragtning nr. 18, at onlineplatformen skal have en udelukkende passiv rolle i behandlingen af den information, der bliver oplagret, for at være omfattet af reglerne om ansvarsfritagelse.

Bestemmelsen i DSA-forordningens artikel 6 og det tilhørende passivitetskrav er en videreførelse af e-handelsdirektivets artikel 14, der var gældende indtil den 17. februar 2024.

Passivitetskravet i e-handelsdirektivets artikel 14 er fortolket af EU-Domstolen, bl.a. i de forenede sager C-236/08-C-238/08 (Google France/Louis Vuitton) og i sag C-324/09 (L’Oreal/eBay). Først, hvis det kan slås fast, at rollen er passiv, er det relevant at vurdere, om platformen opfylder de oplistede konkrete krav for ansvarsfritagelse.

Markedsføringsloven

Ifølge markedsføringslovens § 5 må markedsføring ikke indeholde urigtige oplysninger eller i kraft af sin fremstillingsform eller på anden måde kunne vildlede forbrugerne.

Ifølge markedsføringslovens § 6 må virksomheder ikke udelade eller skjule væsentlige oplysninger i markedsføringen eller præsentere væsentlige oplysninger på en uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig måde.

Det er en betingelse for, at der er handlet i strid med §§ 5 og 6, at den pågældende handelspraksis er egnet til at få forbrugeren til at træffe en beslutning, som denne ellers ikke ville have truffet, jf. § 8.

Endelig følger det af markedsføringslovens § 13, at oplysninger om faktiske forhold i markedsføringen skal kunne dokumenteres.

Sådan her begår mange virksomheder greenwashing

Virksomheder benytter forskellige metoder til at pynte deres produkter med bæredygtighedsudsagn, ofte med målet om at appellere til forbrugernes stigende interesse for miljøvenlige og etisk fremstillede varer. Dette fænomen, sommetider refereret til som “greenwashing”, kan spænde fra at indarbejde misvisende claims til mere subtile metoder for at fremstille et produkt eller en virksomhed som mere miljøvenlig, end de faktisk er. Nogle af de mest almindelige metoder inkluderer:

Brug af vage og upræcise termer

  • “Miljøvenlig” og “grøn”: Disse udtryk kan være vage og uden en klar definition, hvilket gør det svært for forbrugerne at vurdere produktets reelle miljøpåvirkning.

Misvisende labels og certificeringer

  • Selvudnævnte labels: Nogle virksomheder opretter deres egne “grønne” certificeringer eller labels uden en uafhængig verifikation, som kan være vildledende.
  • Overdreven brug af miljømærker: Brug af ægte miljømærker på en måde, der fremhæver et enkelt bæredygtigt aspekt, mens man ignorerer større miljømæssige eller sociale problemer.

Udtalelser uden bevis

  • Mangel på gennemsigtighed: Påstande om bæredygtighed uden klare beviser eller oplysninger om, hvordan disse resultater er opnået, kan være misvisende.

Fremhævelse af et enkelt bæredygtigt træk

  • Enkelttræks-markedsføring: At fremhæve et enkelt bæredygtigt element af et produkt, såsom genbrugsemballage, mens man ignorerer andre miljømæssige aspekter af produktionsprocessen.

Brug af “mindre skade” argumenter

  • Relative fordele: At fremstille et produkt som mere bæredygtigt ved at sammenligne det med alternativer, der er væsentligt værre, i stedet for at fokusere på absolut bæredygtighed.

Fremhævelse af virksomhedens overordnede indsats

  • Virksomhedsinitiativer: At fremhæve virksomhedens overordnede bæredygtighedsinitiativer uden at forklare, hvordan disse initiativer påvirker de specifikke produkter, der sælges.

Forbrugerne bliver stadig mere opmærksomme på disse taktikker og søger gennemsigtighed og ægte bæredygtighed i de produkter, de køber. Det er derfor vigtigt for virksomheder at stræbe efter ægte bæredygtige praksisser og kommunikere disse ærligt og åbent.

Grøn compliancetest

Man kan lave en grøn compliance via Advokat og Revisor Samvirket der vurderer om de udsagn der hævedes stemmer overens med gældende retsafgørelser og markedsføringsloven. Ring på 32177777 (ikke sms).

Det kan have afgørende betydning for ens grønne påstande, at disse verificeres, da alternativet meget ofte kan være store bøder og tab af miljøbevidste kunder. Det vurderes at der tabes kunder generelt hvis det viser sig, at man ikke kan stole på de udsagn som en virksomhed kommer med. Derfor så tjekker vi også med kunders kommentarer på sociale medier.

Kilde: Advokat og Revisor Samvirket, AORS.DK
Fotokredit: stock.adobe.com
Copyrights: Ⓒ 2024 Copyright by https://AORS.DK – kan deles ved aktivt link til denne artikel.

Similar Posts