Finansminister Nicolai Vammen fotograferet af Morten Fauerby // MONTGOMERY www.montgomery.dk

11,6 milliarder fra EU Genopretningsfond til Danmark for grøn omstilling og 24,5% til digitalisering

Godkendt dansk genopretningsplan indeholder EU-milliarder til digitalisering

Planen for en grøn genstart af dansk økonomi er blevet godkendt af EU. Planen sender 11,6 milliarder kroner i retning af Danmark, og 24,5 procent er øremærket til digitalisering – størstedelen dog indtil videre gennem et skattefradrag.

  • De 27 finansministre fra EU-landene har sagt ja til finansminister Nicolai Wammen (S) og regeringens plan for, hvordan i alt 11,6 milliarder kroner fra EU’s genopretningsfond skal hjælpe med at give dansk økonomi et grøn momentum.
  • Pengene skal foruden grøn omstilling og klima også gå til øget digitalisering.
  • EU havde på forhånd sat skrappe krav til, at 37 procent af pengene til de europæiske lande skulle gå til grøn omstilling, mens 20 procent skulle dirigeres i retning af investeringer i digitalisering.

Herhjemme har regeringen sammen med en række partier strikket en plan sammen, der ikke bare lever op til EU’s krav – men overgår dem. Således er 59 procent af pengene øremærket grønne initiativer, mens 24,5 procent er afsat til digitalisering.

»Genopretningsplanen rummer et enormt potentiale for Danmarks grønne omstilling og ikke mindst for danske virksomheder, der ofte er verdensførende på det grønne og digitale. For nu er det hele Europa, som i højere grad vil efterspørge fremtidens grønne og digitale løsninger, som Danmark er klar til at levere,«
Siger Nicolai Wammen.
Tweet


Skatteteknisk finansiering

Der anvendes progressive metoder i regeringens plan, der er nået frem til, at digitaliseringsinitiativer udgør de annoncerede knap 25 procent af de i alt 11,6 milliarder kroner.

  • For under punktet ‘Digitalisering’ fremgår ganske rigtigt den digitaliseringsfond, som regeringen tidligere har omtalt, samt bredbåndspuljen og milliontilskud til SMV:Digital-puljen i de kommende år.
  • Samlet set udgør de tre punkter 665 millioner kroner, og man behøver ikke have taget en matematisk eksamen for at regne ud, at det ikke udgør den proklamerede fjerdedel af de 11,6 milliarder EU-kroner.
  • Aftalearket afslører dog, at man fra dansk side, for at indfri kravet om, at 20 procent af pengene skal øremærkes til digitalisering, også peger på den grønne skattereform, puljen til grøn forskning og udvikling samt COVID-19 myndighedsindsatser på sundhedsområdet som områder, hvor midlerne kan udmøntes til digitalisering.

Finansministeriet har oplyst der vil fremkomme skattetekniske investeringer. En såkald skatteteknisk investering er at virksomheder kan investerer i f.eks. grøn omstilling og digitalisering og dermed gives et skattemæssig fradrag. Det kan f.eks. være energiinitiativer, genbrug, genanvendelser, robotter, sikring via digitalisering m.v. Der kan også være at du vil optimere din produktion, eller f.eks. investere i algoritmer der gør hverdagen nemmere for din virksomhed i sin helhed. Regeringen der selv henviser til “Den Grønne Skattereform” er der dog hverken regler eller løfter om reelle skattefradrag. Denne reform rummer alene investeringer i driftsmidler, grønne initiativer, robotter, nye maskiner og inventar, men hvordan og hvornår står dog fortsat uklart. Er inventar f.eks. en ny hæftemaskine eller en mejetærsker?

Finansministeriet har allerede nøglebundet 1,72 milliarder kroner af 2,84 milliarder kroner, med 25% kun til digitale investeringer.

Hvordan det skal indrapporteres eller afrapporteres fremgår ikke, hvorfor vi gætter på at det sker via skat.dk selvangivelsen i forbindelse med den årlige regnskabsaflæggelse.

Regeringens Digitaliseringspartnerskab med medlemmer fra industrien skal rådgive frem mod oktober i år

I marts nedsatte regeringen et såkaldt ‘Digitaliseringspartnerskab’ med 27 medlemmer heriblandt erhvervsmanden Jim Hagemann Snabe, der til dagligt blandt andet sidder for bordenden i bestyrelseslokalerne hos A.P. Møller Mærsk og Siemens og desuden har en fortid som topchef hos tyske SAP. Partnerskabet arbejder frem mod oktober på at udarbejde en række anbefalinger som skal fungere som input til den digitale strategi, som regeringen forventes at fremlægge senere på året. »Jeg tror, at det står endnu mere lysende klart for os alle sammen, at digitalisering er et helt afgørende redskab til at skabe vækst, jobs og udvikling i Danmark på bagkant af det, vi har set med corona,« sagde Finansminsteren i marts.

De andre EU lande giver også skattemæssige fradrag til skatteoptimering for virksomhederne

Det er ikke kun Danmark, der i går fik godkendt sin plan for, hvordan de tusinder af milliarder kroner til genopretning skal bruges. Elleve andre lande fik således også deres planer godkendt – heriblandt Spanien, Italien, Frankrig og Tyskland. Eftersom de sydeuropæiske landes planer har stor interesse for Danmark og dansk erhvervsliv, står Danmark stærk i den internationale digitaliseringsbølge.

Syd EU og Øst EU har udsigt til at modtage den største andel af pengene, og med kravene fra EU om, at en stor del af midlerne skal bruges til grønne og digitale investeringer, er der i erhvervsorganisationernes og Udenrigsministeriets øjne tale om en ”unik” eksportmulighed for dansk erhvervsliv.

Udbetalingerne sker til de lande der opnår godkendelse først og starten vil ske omkring primo August.

Kontakt os på 32177777 hvis du mener at have gode ideer til udnyttelse af Genopretningsfonden. Vi kan fopretage screening og prækvalificering.

Fotokredit: (C) 2021 Mikkel Faurby. Kilde: DR.DK,

ADVOKAT & REVISOR POSTER