Om bankers håndtering af udlandske transaktioner og Skattely lande listen “EU-listen over ikke samarbejdsvillige skattejurisdiktioner

Mange er blevet bange for at gøre forretninger i andre lande, da det også bliver besværliggjort af banker, der ringer ved hver udsendelse af penge eller modtagelse af penge til/fra andre lande.

Det skal dog ikke holde nogen tilbage fra et eksporteventyr til f.eks. Tyskland, andre EU lande, NordAmerika, Asien eller andre lande. På samme måde som vi har indført sanktioner mod Rusland er det ikke tilsvarende ulovligt på nogen måde at gøre forretninger med nedenstående lande. Men man kan forvente af banken stejler.

Det er nemlig ikke nemt at overføre penge udenfor EU til f.eks. Asien, Hele Amerika, Mellemøsten og Australien/New Zealand. Vi oplaver at alt for mange modtager restriktioner fra bankerne og tillige er betaling af simple fakturaer besværliggjort.

Banken beder ofte om kopier og på det tidspunkt er man allerede indberettet til Politiet (Hvidvask Sekretariatet). For det skal banken ved blot den mindste mistanke.

Hvidvaskloven kommer vi ind på senere, men den simpleste udgave er denne som tommelfingerregel:

Banken skal:

  • 1) Kende dig
  • 2) Kende modtager
  • 3) Kende formålet med transaktionen

Hvis der f.eks. kommer kontanter ind på din private eller din erhvervskonto vil banken typisk reagerer. De vil ringe eller sende dig et brev med en liste over de transktioner de vil have forklaring på, også selvom transaktionerne allerede er meldt til Politiet (Hvidvask sekretariatet).

Der er også mange andre faktorer som banker, Politiet og ikke mindst Skattestyrelsen og evt. Gældsstyrelsen ved mellemkost af en gældsfoged ofte kigger på:

A) Om der er et fravær af almindelige betalinger såsom husleje, forsikringer, madindkøb og betaling for daginstitutioner m.v

Dette kan jo tyde på at nogen betaler for dig, og det kan blive skattefastsat som indkomstbeskatning. Dertil kommer at man får en bøde på minimum det man ikke har selvangivet. En sådan Skattefastanættelse er ofte et brev fra Skattestyrelsen der skriver:

“VI FORESLÅR AT ÆNDRE DIN INDKOMST FOR FØLGENDE ÅR…:” og er der intet svar eller efter Skattestyrelsens vurdering for vage svar vil Skattestyrelsen herefter sende sin afgørelse du alene kan anke, politianmelde, klage over og i retssystemet kan sagerne afvises af flere årsager.

Hvis man f.eks. ikke betaler for mad og tøj m.v. på sin bankkonto kan der være tale om sorte penge eller udenlandske kreditkort der overvåges nøje. Dette kan i yderste konsekvens føre til skattesager og anmeldese fra Skattestyrelsen til Politiet, hvilket i så fald vil kræve en Advokat der er specialist og godkendt af Justitsministeriet som forsvarer. Almindelige advokater også (H) skal nemlig modtage beneficering for at virke som en forsvarer.

B) Om der er en balance mellem din indkomst og de udgifter der ikke omtræder

F.eks. hvis din skatteoplyste indkomst er lavere end dine udgifter vil Skattestyrelsens system reagerer

Om du er samboende og om du er boende sammen med andre og dermed har f.eks. lejeindtægter

Flere skilte par kan f.eks. glemme at opgive at de bor sammen eller flytte hver til sit for at opnå boligsstøtte, børnepenge eller andre midler fra det offentlige. Sådanne sager bliver oftest opdaget da det via Statens overvågningssystemer er nemt at se hvor man befinder sig på et givent tidspunkt, også selvom man har slået alle lokaliseringstjenester fra. Disse information sælges også fra de sociale medier, søgermaskiner og APP udbydere.

Er der f.eks. flere CPR numre på én adresse vil forholdet blive undersøgt med tiden. Dette kan tyde på lejeindtægter og hvis din lejer f.eks. er registreret i RKI/EXPERIAN på grund af manglende betaling ved inkasso.

Endelig undersøges ophold for andre personer f.eks. familie hvilket kan betyde ændrede skatteforhold via “Forslag” fra Skattestyrelsen.

Om du er gift/u-gift eller om der f.eks. ikke er huslejeomkostninger eller omkostninger til kreditforeninger m.v.

Især grænsependlere og personer med familie i f.eks. Øresundsområdet og den tyske grænse skal være præcise med at opgive indtægter og fradrag korrekt til f.eks. Skattestyrelsen, Skatteverket og

Om du er registeret som fører af et køretøj og om køretøjets pris er i overensstemelse med din hustandsindkomst

Jf. Statsskatteloven af 1922 har man siden dengang haft en selvangivelsespligt samt en pligt til at opgive hvad man ejer eller hvad man får stillet til rådighed. F.eks. beskattes man af en gratis bolig også selvom der er tale om en bolig i et løn arrangement og tillige kan man erstattes af en bil.

Alt sammen med tilbagevirkende kraft i op til 10 år, men Skattestyrelsen kan i realiteten går længere tilbage fordi der ikke er begrænsninger i Skattestyrelsens forslag og indhentelse af regnskaber kan derfor f.eks. gå 25 år tilbage i tiden.

F.eks. blev der udløste 2 skattesager fordi et gift par havde 1 år uden indtægt. Listen over forhold som parret skulle redegøre for var på 27 punkter. Der var tale om et velhavende par som kunne tage et år fri sammen, da de lige havde fået en datter.

Oprettelse af Bankkonti er ofte umuligt, Besværligt og kan tage op til 6 måneder

Selvom bankerne har såkalte onboarding enheder, er det ikke nemt at få bankkonto i dag.

Hvis du er en underretningspligtig virksomhed eller person i medfør af hvidvaskloven, kan du via denne side foretage underretning til Hvidvasksekretariatet om mistanke om hvidvask eller finansiering af terrorisme. 

For at foretage underretning om hvidvask, skal din virksomhed eller myndighed først registreres som organisation. Efter godkendelse kan du oprette dig som bruger tilknyttet organisationen. Er du borger uden tilknytning til en organisation, kan du oprette dig som bruger uden organisation.

Hvidvasksekretariatet kan derudover i hastende i tilfælde kontaktes på: Tlf.: 4515 4710

Telefontid:
Mandag – Torsdag 09:00 – 15:00
Fredag 09:00 – 14:00

Hvis du har spørgsmål vedrørende underretning om hvidvask, kan du rette henvendelse til Hvidvasksekretariatet. Uden for telefontiden henvises til det lokale politi på tlf. 114.

Hvad er hvidvask?

Hvidvask er i hvidvaskloven defineret som:

1) uberettiget at modtage eller skaffe sig selv eller andre del i økonomisk udbytte, der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse,

2) uberettiget at skjule, opbevare, transportere, hjælpe til afhændelse eller på anden måde efterfølgende virke til at sikre det økonomiske udbytte fra en strafbar lovovertrædelse eller

3) forsøg på eller medvirken til sådanne dispositioner.

Hvidvask er at sikre udbytte fra en strafbar handling. Der kan være tale om penge eller andre værdier, som stammer fra handel med narko, menneskesmugling, våbensmugling, røveri, eller penge som er opnået gennem f.eks. underslæb, skatteunddragelse, bedrageri, korruption eller insiderhandel.

For at kunne bruge udbyttet fra en strafbar handling skal de personer, som har begået handlingen, sørge for at få udbyttet til at se ud, som om at det er erhvervet på lovlig vis. Derfor skal udbyttets ulovlige oprindelse skjules. Dette kan f.eks. ske ved at sløre pengenes oprindelse eller ændre pengenes identitet ved f.eks. at veksle til en anden valuta. Det kan eksempelvis også ske ved at flytte udbyttet til et sted, hvor det ikke vil få nærmere opmærksomhed.

Hvidvask omfatter både det at skaffe sig selv eller andre del i udbyttet af en strafbar handling. Hvidvask omfatter også gerningsmandens egne dispositioner over udbyttet (selvhvidvask).

Strafferetligt er hvidvask dækket af straffelovens § 290 om hæleri, der også vedrører udbytte fra alle strafbare forhold. Hæleri omfatter dog ikke gerningsmanden, der har begået den strafbare handling. Det betyder eksempelvis, at en person, som handler med narko, vil blive straffet for salget af narkoen, men ikke for hæleri i forhold til de penge pågældende har modtaget for narkoen. Sættes pengene eksempelvis i banken, skal der i alle tilfælde ske underretning til Hvidvasksekretariatet efter hvidvasklovens regler. Der er altså forskel på reguleringen af selvhvidvask i straffeloven og hvidvaskloven.

Hvad er karakteristisk ved hvidvask?

Hvidvasktransaktioner kan være meget forskellige, og hvidvask kan foregå i flere faser. Karakteristisk for mange typer hvidvasktransaktioner er, at formålet er at få udbyttet til at se lovligt ud. Denne form for hvidvask kan typisk opdeles i tre faser:

1. Anbringelse: Det ulovlige udbytte anbringes. Det kan f.eks. være i det finansielle system.

2. Sløring: Det ulovlige udbytte adskilles fra dets kilde. Det kan f.eks. ske gennem (finansielle) transaktioner.

3. Anvendelse: Det ulovlige udbytte tilbageføres til gerningsmanden. Det kan f.eks. være tilbageførsel i en form, hvor udbyttet er ændret til midler eller aktiver, der ser ud til at være lovlige. 

I praksis kan disse faser eksempelvis foregå på følgende måder:

Skema over hvidvask i praksis

Hvidvask er ikke nødvendigvis en kompliceret proces. Der er tale om hvidvask fra den første fase, hvor man f.eks. indsætter kontanter på en bankkonto eller veksler til en anden valuta. Det vil eksempelvis også være tilstrækkeligt, at en person kortvarigt tillader en anden person at deponere penge på sin konto eller i en boks.

Hvorfor er det vigtigt at bekæmpe hvidvask?

Det er vigtigt at bekæmpe hvidvask, da denne type kriminalitet gør det vanskeligt at opdage strafbare handlinger. Derudover er det stødende for den almindelige retsopfattelse, at kriminelle skal kunne nyde godt af udbytte, der er opnået gennem strafbare handlinger.

En effektiv bekæmpelse af hvidvask vil virke forebyggende for alt økonomisk kriminalitet, da det vil vanskeliggøre kriminelles muligheder for at sikre udbyttet.

Hvad står der i hvidvaskloven?

Hvidvaskloven trådte første gang i kraft i 1993 som følge af et EU-direktiv (hvidvaskdirektivet). Lovens formål er blandt andet at sikre, at Danmark bidrager til den internationale kamp mod hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.

I hvidvaskloven er beskrevet en række undersøgelses- og underretningspligter, som de virksomheder og personer, der er omfattet af loven, skal påse. F.eks. indeholder loven en opmærksomhedspligt, som betyder, at de virksomheder og personer, som er omfattet af loven, generelt skal være opmærksomme på kunders aktiviteter, som på grund af deres særlige karakter menes at kunne have tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme.

Pligterne udgør et led i den private sektors forebyggende foranstaltninger mod hvidvask. Hvis pligterne ikke efterkommes, kan der straffes med bøde eller fængsel.

Hvad er EU-listen over ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner?

EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner

Den liste, der blev vedtaget af Rådet 24. februar 2022, består af:

  1. Amerikansk Samoa
  2. Fiji
  3. Guam
  4. Palau
  5. Panama
  6. Samoa
  7. Trinidad og Tobago
  8. De Amerikanske Jomfruøer
  9. Vanuatu

Listen blev endelig officiel ved offentliggørelsen i EU-Tidende.

Både i EU og på internationalt plan arbejder EU på at fremme og styrke mekanismer for god forvaltning på skatteområdet, fair beskatning og global gennemsigtighed på skatteområdet for at bekæmpe skattesvig, skatteunddragelse og skatteundgåelse.

Eftersom uretfærdig skattekonkurrence i sagens natur er global, er man også nødt til at håndtere eksterne udfordringer, som påvirker EU-landenes skattegrundlag.

Formålet med EU-listen over ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner, som er knyttet som bilag til konklusionerne vedtaget af Økofinrådet (bilag I), er ikke at sortliste lande, men at tilskynde til positive ændringer i deres skattelovgivning og -praksis gennem samarbejde.

Jurisdiktioner, der endnu ikke overholder alle internationale skattestandarder, men har afgivet tilsagn om at gennemføre reformer, anføres i et statusdokument (bilag II).

Når en jurisdiktion opfylder alle sine tilsagn, fjernes dens navn fra bilaget.

EU’s kriterier for opførelse på listen

Jurisdiktionerne screenes på grundlag af en række kriterier for at blive betragtet som samarbejdsvillige på skatteområdet:

Gennemsigtighed på skatteområdet

  • jurisdiktionerne bør udveksle skatteoplysninger med alle EU’s medlemsstater gennem automatisk udveksling af oplysninger, enten gennem det fælles indberetningssystem, som OECD har indført, eller gennem tilsvarende ordninger
  • jurisdiktionerne bør også kunne udveksle skatteoplysninger efter anmodning
  • jurisdiktionerne bør være part i OECD’s multilaterale konvention om gensidig administrativ bistand i skattesager eller have etableret et netværk af ordninger med henblik på udveksling, som dækker alle EU’s medlemsstater
  • spørgsmålet om egentligt ejerskab vil blive indarbejdet på et senere tidspunkt

Fair beskatning

  • jurisdiktionerne bør ikke have skadelige skattebegunstigelsesforanstaltninger
  • jurisdiktionerne bør ikke fremme offshorekonstruktioner eller -ordninger, der skal tiltrække overskud uden nogen reel økonomisk aktivitet

Tiltag til bekæmpelse af BEPS

  • jurisdiktionerne bør forpligte sig til at gennemføre OECD’s minimumsstandarder for bekæmpelse af BEPS, der vedrører skadelige skatteforanstaltninger, treatyshopping, landeopdelt rapportering og tvistbilæggelse
  • jurisdiktionerne bør modtage positive bedømmelser af peerevaluering med henblik på en effektiv gennemførelse af minimumsstandarden for bekæmpelse af BEPS på området landeopdelt rapportering

Hvornår blev EU’s liste indført, og hvornår ajourføres den?

I november 2016 gav Rådet Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning), som er en særlig gruppe nedsat af Rådet, mandat til at gøre det forberedende arbejde i forbindelse med udarbejdelsen af listen.

Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen startede med at screene 92 jurisdiktioner, udvalgt på grundlag af:

  • deres økonomiske bånd til EU
  • deres institutionelle stabilitet
  • betydningen af landets finanssektor

Gruppens screenings- og vurderingsrapport blev sendt til Rådet, og den første EU-liste blev vedtaget 5. december 2017 på grundlag af rapporten. Listen (bilag I til Rådets konklusioner) omfattede 17 lande og territorier uden for EU. Disse jurisdiktioner havde ikke afgivet tilstrækkelige tilsagn som reaktion på EU’s betænkeligheder.

Listen blev ledsaget af et statusdokument (bilag II), der angav de jurisdiktioner, der havde afgivet tilstrækkelige tilsagn. Disse jurisdiktioner forventedes at træffe effektive foranstaltninger inden udgangen af 2018 – eller i nogle tilfælde 2019 – for ikke at stå på listen fremover.

Hvordan ajourføres listen?

Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning)

Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen udfører med bistand fra GSR det tekniske arbejde, screeninger og vurderinger af tredjelandes jurisdiktioner på grundlag af screeningskriterierne og det aftalte geografiske anvendelsesområde med henblik på at forberede revision af EU-listen.

Siden oprettelsen af den første EU-liste i 2017 er den blevet ajourført og revideret regelmæssigt i de efterfølgende år som følge af dynamisk overvågning af de foranstaltninger, som jurisdiktionerne har gennemført for at efterleve deres tilsagn.

Dette er en løbende proces, der omfatter:

  • ajourføring af kriterier i overensstemmelse med internationale skattestandarder
  • screening af landene ud fra disse kriterier
  • samarbejde med lande, der ikke overholder standarderne
  • opførelse af lande på listen og fjernelse af dem, når de gennemfører eller ikke gennemfører reformer
  • overvågning af udviklingen for at sikre, at jurisdiktionerne ikke ruller tidligere reformer tilbage

Overvågningsprocessen følger et sæt proceduremæssige retningslinjer, der blev vedtaget i februar 2018.

Rådet besluttede i marts 2019 at begrænse ajourføringen af listen til 2 gange om året fra 2020 uden at ændre den dynamiske overvågningsproces, så EU’s medlemsstater har tilstrækkelig tid til at ændre den nationale lovgivning om nødvendigt.

Den seneste revision fandt sted i februar 2022. Næste revision skal foretages i oktober 2022.

Defensive foranstaltninger og anden relevant EU-lovgivning og -politikker

Af hensyn til EU-listens effektivitet er det vigtigt, at EU’s medlemsstater indfører effektive defensive foranstaltninger på skatteområdet og andre områder. Defensive foranstaltninger bidrager til at beskytte deres skatteindtægter og bekæmpe skattesvig, -unddragelse og -misbrug.

Ved godkendelsen af EU-listen var Rådet af den opfattelse, at:

effektive og forholdsmæssige defensive foranstaltninger på både skatteområdet og andre områder kan anvendes af EU og medlemsstaterne over for de ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner, så længe de er opført på en sådan liste.Rådets konklusioner, 5. december 2017

Defensive foranstaltninger på andre områder end skatteområdet

For så vidt angår andre områder end skatteområdet opfordrede Rådet EU-institutionerne og medlemsstaterne til at tage EU’s liste i betragtning i:

  • udenrigspolitik
  • udviklingssamarbejde
  • økonomiske forbindelser med tredjelande

Derudover henvises der i visse af EU’s finansieringsregler nu udtrykkeligt til listen. Midler fra flere EU-instrumenter kan ikke kanaliseres gennem enheder i lande, der er opført på listen, inkl.:

  • Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD)
  • Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI)
  • Det eksterne lånemandat (ELM)
  • Den generelle ramme for securitisering

I sine konklusioner af 12. marts 2019 hilste Rådet det velkommen, at “Europa-Kommissionen tager højde for [listen] ved gennemførelsen af EU’s finansierings- og investeringstransaktioner”.

Defensive foranstaltninger på skatteområdet

EU’s medlemsstater har vide skønsbeføjelser med hensyn til typen og omfanget af de defensive foranstaltninger, de anvender på skatteområdet. Disse afhænger i høj grad af deres nationale skattesystemer. Der er dog en vis grad af koordinering.

Nationale foranstaltninger

EU-landene blev i december 2017 enige om at iværksætte mindst en af følgende administrative foranstaltninger:

  • styrket overvågning af transaktioner
  • øgede revisionsrisici for skatteydere, der drager fordel af de nævnte ordninger
  • øgede revisionsrisici for skatteydere, som anvender skatteordninger, der omfatter de nævnte ordninger

Rådet tilsluttede sig 5. december 2019 retningslinjer for yderligere koordinering. Medlemsstaterne afgav også tilsagn om fra 1. januar 2021 at anvende EU-listen i forbindelse med anvendelsen af mindst en af 4 specifikke lovgivningsforanstaltninger:

  • forbud mod fradrag af omkostninger, der er påløbet i en jurisdiktion på listen
  • regler for kontrollerede udenlandske selskaber (CFC-regler) for at begrænse kunstig overførsel af skat til lavtbeskattede offshoreenheder
  • kildeskatteforanstaltninger for at håndtere uretmæssige fritagelser eller tilbagebetalinger
  • begrænsning af skattefritagelse for kapitalandele ved aktionærudbytte

26 medlemsstater anvender i øjeblikket eller har taget skridt til at anvende mindst en af de 4 defensive foranstaltninger, som blev vedtaget i retningslinjerne fra 2019. 16 af disse 26 medlemsstater anvender mindst 2 af de 4 foranstaltninger.

Indtil videre anvender 21 medlemsstater defensive foranstaltninger af både administrativ og lovgivningsmæssig karakter over for de jurisdiktioner, der er opført på EU-listen, mens 3 medlemsstater anvender defensive foranstaltninger i overensstemmelse med deres nationale proces for udarbejdelsen af listen, som i øjeblikket omfatter alle eller næsten alle de jurisdiktioner, som er angivet i bilag I til Rådets konklusioner om udarbejdelsen af en EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner.

EU-retten

Den seneste EU-lovgivning henviser også udtrykkeligt til listen. F.eks. blev EU’s gennemsigtighedsregler for mellemmænd på skatteområdet vedtaget i 2018. De indførte nye rapporteringskrav for skatteordninger, der involverer lande opført på listen. Disse regler gælder fra 1. juli 2020.

Kilde: MetropolInternational.com, EU.EU
Fotokredit: EU’s flag

Scroll til toppen