EU indgår aftale om mere lempelige bæredygtighedsregler for mere konkurrencedygtighed (CSDDD og CSRD)
EU’s institutioner bevæger sig nu mod en væsentlig justering af de gældende bæredygtighedsregler, som i de senere år har udløst betydelig kritik fra erhvervslivet. Flere mellemstore virksomheder har påpeget, at de nuværende krav både administrativt og økonomisk overstiger, hvad de realistisk kan efterleve, og at reguleringen svækker europæiske virksomheders konkurrenceevne over for aktører uden for EU. Mere om CSRD her.
Det fremgår af de seneste forhandlinger, hvor EU-landene og Europa-Parlamentet tidligt tirsdag nåede til en politisk aftale om en omfattende lempelse af kravene. Det fremgår af oplysninger på Europa-Parlamentets officielle hjemmeside.
Aftalen vurderes at få betydelige følger for danske virksomheder, især fordi store dele af erhvervslivet indtil nu har været omfattet af de detaljerede rapporteringskrav i henhold til EU’s bæredygtighedsdirektiv. Justeringen betyder, at kun meget store virksomheder fremover vil være direkte omfattet, mens små og mellemstore virksomheder i vidt omfang fritages.
Baggrund i gældende EU-lovgivning
Lempelserne relaterer sig primært til to centrale EU-retsakter:
- Direktiv (EU) 2022/2464 om virksomheders bæredygtighedsrapportering (CSRD – Corporate Sustainability Reporting Directive)
Lovhjemmel og direktivtekst:
https://eur-lex.europa.eu/eli/dir/2022/2464/oj - Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om selskabers due diligence for bæredygtighed (Corporate Sustainability Due Diligence Directive – CSDDD)
Seneste offentlige dokumentation og procedure:
https://eur-lex.europa.eu/procedure/2022_0051_cod
Den politiske aftale, der nu er indgået, vedrører både justering af tærskelværdier for rapporteringspligt i CSRD og ændringer til omfanget af due diligence-forpligtelser i det kommende CSDDD-direktiv. Disse ændringer sker inden endelig vedtagelse og efterfølgende implementering i medlemsstaternes nationale lovgivning.
Centrale ændringer i tærskelværdierne
Den nye aftale indebærer, at kun virksomheder, der overstiger følgende grænser, fremover skal aflægge bæredygtighedsrapport i henhold til CSRD:
- Virksomhedsstørrelse: Flere end 1000 ansatte
- Omsætning: Årlig omsætning over 450 mio. euro (ca. 3,4 mia. kr.)
Ændringen betyder, at en meget stor del af de virksomheder, som i dag er omfattet af rapporteringskravet, ikke længere vil være rapporteringspligtige. Det drejer sig særligt om koncerner med en mindre ansatstab, men som hidtil har været underlagt en række omfattende ESG-krav. Det skriver Reuters.
Kritik af administrative byrder og konkurrenceevne
Baggrunden for lempelserne er blandt andet en længerevarende debat om EU’s reguleringsniveau. Flere erhvervsorganisationer har udtrykt, at kompleksiteten i de gældende rapporteringsstandarder reducerer konkurrenceevnen globalt, særligt i forhold til virksomheder uden for EU, som ikke er underlagt sammenlignelige krav.
Kritikken har knyttet sig til både omkostninger, compliance-strukturer og risikoen for, at streng ESG-regulering skubber europæiske virksomheder tilbage i forhold til markedsaktører i USA og Asien, der opererer under mere lempelige krav. Det fremgår af de vurderinger, som flere brancher har fremlagt, og som har været centrale i de politiske forhandlinger. Det skriver Reuters.
Justering af due diligence-forpligtelser
Udover ændringerne i rapporteringspligten reduceres også omfanget af de virksomheder, der skal udføre såkaldt Due Diligence i henhold til det kommende CSDDD-direktiv. Ifølge oplysninger fra Europa-Parlamentet vil kun følgende virksomhedskategori fremover være omfattet:
- Virksomhedsstørrelse: Flere end 5000 ansatte
- Omsætning: Årlig omsætning på mindst 1,5 mia. euro (godt 11 mia. kr.)
Kravet om due diligence indebærer, at virksomheder skal identificere, forebygge og afhjælpe negative indvirkninger på både miljø, klima og menneskerettigheder i hele deres værdikæde. Reguleringen er udviklet som led i EU’s ambition om at sikre ansvarlig virksomhedsadfærd globalt, men kritikken har gået på byrdernes proportionalitet og virksomhedernes faktiske mulighed for kontrol i komplekse forsyningskæder.
Lovgivningsproces og næste skridt
Selvom den politiske aftale er indgået mellem EU-landene og Europa-Parlamentet, kræves der fortsat en formel godkendelse i begge institutioner, før ændringerne bliver retligt bindende. Dette er normalt en formalitet, særligt når der foreligger en forhåndsaftale mellem forhandlerne, og processen forventes derfor at være hurtig.
Når ændringerne er formelt vedtaget, skal medlemsstaterne implementere dem i national ret. For Danmarks vedkommende vil dette forudsætte ændringer i årsregnskabsloven, som er den nationale lov, der gennemfører EU’s regler om bæredygtighedsrapportering, jf. Årsregnskabsloven, LBK nr. 145 af 24/02/2023. Gældende lovtekst kan ses her:
1. Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD)
Direktiv (EU) 2022/2464:
https://eur-lex.europa.eu/eli/dir/2022/2464/oj der fører direkte til den konsoliderede retsakt i EUR-Lex.
2. Corporate Sustainability Due Diligence Directive (CSDDD)
Løbende lovgivningsprocedure (officiel EU-procedure):
https://eur-lex.europa.eu/procedure/2022_0051_cod
Dette er det eneste korrekte officielle link, da direktivet endnu ikke er endeligt vedtaget og derfor ikke har et EU’s Official Journal (OJ), altså en publicering i Den Europæiske Unions Tidende.
3. Årsregnskabsloven
Da EU-direktiverne implementeres via årsregnskabsloven:
Årsregnskabsloven (LBK nr. 145 af 24/02/2023)
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/145
De konkrete ændringer vil træde i kraft efter implementeringsfristerne fastsat i de kommende retsakter, og virksomheder bør løbende følge Kommissionens opdaterede retningslinjer og tekniske standarder (ESRS).
Kilde: Jesper Christiansen, EU, Advokat og Revisor Samvirket, AORS.DK
Fotokredit: stock.adobe.com
Personer/Firmaer/Emner/#: EU, EU-Parlamentet, CSRD, CSDDD, bæredygtighedsrapportering, due diligence, Reuters, Årsregnskabsloven
Copyrights: Ⓒ 2025 Copyright by https://AORS.DK – kan deles ved aktivt link til denne artikel.
