Luxembourg har verdens højeste skattetryk. Danmark har det femte højeste skattetryk.

Denne analyse korrigerer OECD’s tal for skattetrykket for en række standardforhold for at gøre tallene mere sammenlignelige på tværs af lande.

SKAT og Offshore lande og banker

Luxembourg har OECD’s højeste skattetryk efterfulgt af Sverige, Frankrig og Finland, mens Danmark ligger nummer fem. Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der i morges blev sendt ud via Ritzau.

Analysen bygger på OECD’s opgørelse af skattetrykket, men foretager en række korrektioner, som Finansministeriet og Skatteministeriet flere gange har argumenteret for, at man bør gøre.

”I debatten om velfærd fremfører borgerlige politikere og debattører ofte, at Danmark har verdens højeste skattetryk. Men det er en myte. Hvis skattetrykket i Danmark skal kunne sammenlignes med andre lande, er man blandt andet nødt til at korrigere for, at danskerne betaler skat af de overførselsindkomster, vi får fra det offentlige,”

siger Jon Nielsen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

“Danmark skiller sig ud ved, at vi betaler fuld skat af overførselsindkomster. Den skat bør ikke tælle med i skattetrykket, for det er penge, der bare bliver flyttet rundt mellem to kasser i det offentlige. Samtidig tjener alle, der har en pensionsopsparing, noget indkomst i udlandet.

Det skal man selvfølgelig tælle med i den samlede indkomst, men det gør OECD ikke. Hvis man gør det, daler vi fra en førsteplads til en femteplads. Det er mere retvisende,” siger Jon Nielsen.

”Selv om vi er et stykke fra førstepladsen, ligger vi selvfølgelig stadig relativt højt. Men vi får også meget tilbage fra det offentlige. Vi ville ikke få mere tilbage til os selv, hvis vi selv skulle betale for uddannelse, sundhedsforsikring og så videre. Og det er altså ikke gået ud over velstanden. Danmark er blandt de mest velstående lande i verden, hvor færrest bekymrer sig om deres økonomi,” siger Jon Nielsen.

Analysens hovedkonklusioner

• Der er ikke en entydigt korrekt måde at opgøre skattetrykket på. Det skyldes blandt andet, at skattetrykket ikke måler en entydig økonomisk størrelse. Det udtrykker både, hvor meget af indkomsten i samfundet, det offentlige forvalter, og den typiske skattebelastning på borgerne. Ingen af delene får man et godt mål for med OECD’s simple skattetryk.
• Man bør blandt andet korrigere for, at Danmark opkræver skatter på sociale ydelser i højere grad, end man gør i andre lande. Tilsvarende bør man tage højde for, at vi får en stigende del af vores indkomst og skatteprovenu fra aktiver i udlandet. Hvis man tager højde for det, rykker Danmark væk fra førstepladsen og ned på femtepladsen. 
• I Danmark og de øvrige skandinaviske lande har vi overladt til det offentlige at forvalte en forholdsvist stor del af den samlede indkomst. Men vi får også meget tilbage fra det offentlige i form af velfærdsydelser og social sikring. På trods af forholdsvist høje skatter er de skandinaviske lande nogle af de mest velstående i verden.
• Advokat og Revisor Samvirket stifter selskaber, fonde og foreninger i mange lande. Vi kan henvise til de bedste eksperter på området. Analysen er et udtryk for en almindelig lønmodtager og hvad denne vil opnå af skattetryk.

Tabel: Skattetryk i udvalgte OECD-lande korrigeret for skat på sociale ydelser, BNI og strukturel saldo

Tabellen viser det samlede skatteprovenu ekskl. skat på sociale ydelser og strukturel saldo i procent af bruttonationalindkomsten målt i faktorpriser.

Placering	Land	Korrigeret skattetryk  i pct. af BNI
1	Luxembourg	67,8 pct.
2	Sverige	51,9 pct.
3	Frankrig	50,1 pct.
4	Finland	49,5 pct.
5	Danmark	46,9 pct.
6	Østrig	46,4 pct.
7	Grækenland	46,1 pct.
8	Italien	45,5 pct.
9	Norge	44,0 pct.
10	Belgien	43,5 pct.
11	Portugal	42,1 pct.
12	Holland	42,0 pct.
13	Tyskland	41,5 pct.
14	Island	37,4 pct.
15	Canada	37,4 pct.
16	UK	37,1 pct.
17	Spanien	37,0 pct.
18	Irland	31,0 pct.
19	USA	26,3 pct.
20	Schweiz	25,2 pct.

Anm.: Det bedste sammenligningsgrundlag for skattetrykket får man ved at se på et nogenlunde konjunkturneutralt år, og derfor ses der på 2019-data fra OECD.

Kombinationen med selskaber, fonde og foreninger kan betyde nul procent i skat i Europa

Analysen viser ikke overraskende at Schweiz ligger lavt, men analysen tager ikke f.eks. Malta, Bulgarien, Ungarn og Andorra med eller andre stater såsom Isle-of-Man, Guernsey, Jersey og mange andre lande med i Europa.

Det er kun en top 20, i andre lande og stater kan du slippe med nul procent i kildeskat, men skal så betale nogle få procent i sociale omkostninger. Deril kommer at leveomkostningerne er billigere faktisk jo længere syd på du kan komme. Mange skattely er ukendte for danskere og har aldrig optrådt på skattely lister m.v. fordi de ikke betragtes som sådan af EU’s finansministre, som udarbejder de såkaldte skattely lister, i dag kaldet listen over ikke samarbejdende lande.

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af OECD data

Fotokredit: Advokat og Revisor Samvirket, Luxembourg, Fotografkredit: Daniel Steffan

Kontakt os for mere info… +45 321 77777 lokal 240.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.