Skat Krypto-valuta
Skat på Kryptovaluta

Lagerbeskatning og kryptovaluta – de nye krypto skatte regler

| | |

Regeringen planlægger at fremsætte et lovforslag i begyndelsen af 2025, der introducerer lagerbeskatning af kryptovaluta. Dette initiativ bygger på en rapport offentliggjort i oktober 2024. Ifølge Skatteministeriet er formålet at skabe en “enkel og korrekt beskatning” af kryptovaluta, der adresserer den nuværende asymmetri i beskatningen og forenkler processen for investorer ved at reducere behovet for hyppige skatteopgørelser. Forslaget gør det umuligt at købe kryptovaluta i Danmark og de 300.000 der har købt kan med fordel stifte fonde og foreninger i udlandet.

Skatteministeriet har bemærket, at mange borgere finder det udfordrende at beregne den korrekte skat under de nuværende regler. Derfor foreslår ministeriet, at gevinster og tab på kryptovaluta fremover medregnes i kapitalindkomsten i stedet for personlig indkomst, hvilket kan resultere i en lavere beskatningssats for investorer.

Skatteministeriet afviser den negative debat, at det nye forslag vil forværre vilkårene for danske kryptovalutainvestorer. Tværtimod betragter de det som en lempelse, da ændringen til kapitalindkomstbeskatning forventes at være mere fordelagtig for investorerne.

Regeringens forslag om lagerbeskatning af kryptovaluta har affødt skarp kritik fra Advokat og Revisor Samvirket og flere eksperter i og uden for branchen, som vurderer forslaget som en yderst problematisk løsning.

Vi anser forslaget som ses længere nede i fuld version, som et hint med en vognstang til danskere med denne interesse. Danskere med kryptovaluta vil emigrere eller stifte selskaber, foreninger og fonde i stedet for at slippe for lagerbeskatning. I masser af andre lande er det uden beskatning, uden beskatning efter 1 år eller har samme regler som aktier.

“Skatteministeren er her i vanlig stil i gang med at beskatte fiktiv indkomst med lagerbeskatning, og det har kun 1 formål, at skræmme danskere til at opgive sin kryptovaluta.”

I stedet for kolera har vi fået pest fordi du nu skal betale skat af værdistigninger uden man har fået pengene på kontoen, samtidig med at fradrag for tab er lavere end beskatningen af gevinster.

siger Michael Rasmussen, Advokat og Revisor Samvirket

Michael Rasmussen siger tillige at Kryptovaluta er det der som flukturerer (red: svinger på op og ned hele tiden) allermest og derfor er det en forskelsbehandling i forhold til aktieavancebeskatningsloven der har en symetrisk beskatning. Man fortsætter med at gøre forskel på kryptovaluta og aktier, og nægter investorer fradrag i henhold til aktieavancebeskatningsloven.

Istedet bør Danmark beskatte med 22% skat på kryptovaluta som i Norge.

Skatteministeren ved udmærket at Krypto valuta kan stige hurtigt og at man derfor kan blive beskattet hårdt selvom værdien falder igen. Skattestyrelsen er da også gået væk fra mottoet om at man skal betale den rette skat.

Derfor er forslaget en “STRAFTOLD” på kryptovaluta, ligesom om det var en kinesisk uønsket vare. Staten vil tjene milliarder og dem som allerede havde regnet med en formue, til sin pension kan godt regne om igen.

Alle kan risikere kæmpe tab nu, da denne form for asymetriske beskatning i realiteten ikke er retfærdig og selve lovforslaget strider da også mod flere helt faste EU principper.

Med forslaget tvangsbeskattes du af værdien den 31/12 hvor der typisk er et eller flere bullrun i gang. Falder den 50% i ugen efter er det bare ærgerligt.

Trods de positive elementer i forslaget har det fået massiv kritik fra oppositionspolitikere og skatteeksperter. Steffen Frølund og Carl Andersen fra Liberal Alliance fremhæver i en klumme i Børsen, at lagerbeskatningen kan føre til skandalesager. De beskriver et scenario, hvor danskere tvinges til at betale skat af penge, de aldrig har tjent, og hvor det asymmetriske fradrag kan resultere i tab, selv når værdien af krypto valutaen falder tilbage.

Krypto skat i andre lande

i andre lande er det helt skattefrit eller som f.eks. i Tyskland med 0% skat efter 1 års ejerskab. Derfor flytter mange til Tyskland eller andre lande hvor der er mere retfærdige skatteregler.

Man har ovenikøbet ret til at flytte sit APS eller A/S til andre EU lande.

JurisdictionTax RateSkat over periodeFradag
TysklandSkattefri ved ejerskab over 1 år, ellers op til 45%Skattefri ved ejerskab > 1 årOp til 45% som anden indkomst
PortugalIngen skat på private gevinster (ændringer for erhvervsmæssig handel)Ingen skat på privat ejerskabIkke gældende (kun for erhvervsmæssig handel)
Malta35% (muligheder for skatteplanlægning) ned til 5%Beskatning på 35% eller 5%35% fradrag muligt afhængigt af skattemæssig status
Sverige30%Ingen særregler for ejerskabsperiode30% fradrag af kapitalindkomst
DanmarkOp til 52% som personlig indkomstIngen særregler for ejerskabsperiode25% fradrag ved kapitaltab
Norge22% som kapitalindkomstIngen særregler for ejerskabsperiode22% fradrag som kapitalindkomst
Storbritannien (UK)10-20% afhængigt af samlet indkomstLong-term (1+ år) 10-20%Samme sats som kapitalgevinst, afhængig af samlet indkomst
USA0-20% for ejerskab > 1 år, op til 37% for ejerskab < 1 årLong-term (1+ år) 0-20%Samme sats som kapitalgevinst, afhængig af holdingperiode
Caymanøerne0%0%0%
Kanariske Øer4% som del af spanske reglerIngen særreglerSamme som spanske regler, 4%
JerseyIngen kapitalgevinstskatIkke gældendeIkke gældende
GuernseyIngen kapitalgevinstskatIkke gældendeIkke gældende
Isle of ManIngen kapitalgevinstskatIkke gældendeIkke gældende
Andorra10% kapitalgevinstskat10% kapitalgevinstskat10% kapitalindkomstfradrag
MonacoIngen kapitalgevinstskatIngen skatIkke gældende
Delaware0%NejFøderale regler, afhængigt af holdingperiode
Wyoming0%NejFøderale regler, afhængigt af holdingperiode
Nevada0%NejFøderale regler, afhængigt af holdingperiode
Kryptoskat
Rasmus Stoklund om Kryptoskat

Lagerbeskatning som lempelse

Skatteminister Rasmus Stoklund afviser dog kritikken og ser forslaget som en forbedring. I et skriftligt svar til Berlingske forklarer Stoklund, at målet med lagerbeskatningen er at skabe en mere retfærdig og ensartet beskatning for danskere, der investerer i kryptovaluta. Ifølge ministeren vil de nye regler føre til mere tidssvarende lovgivning, der i højere grad matcher den moderne brug af digitale aktiver og dermed forbedrer vilkårene for investorerne.

Stoklund understreger, at forslaget er ment som en lempelse i forhold til de eksisterende regler, der beskatte gevinster højt uden tilsvarende fradrag for tab. De nuværende regler tager afsæt i en ca. 53% beskatning som spekulation og derfor kun 27% fradrag for tab, altså en asymetrisk beskatning.

Ved at indføre lagerbeskatning håber regeringen at gøre skattesystemet mere gennemsigtigt og ensartet, så investorer lettere kan forstå og forudse deres skattemæssige forpligtelser i forbindelse med kryptovaluta.

Regeringens forslag om at lagerbeskatte kryptovaluta har mødt hård kritik fra både eksperter og oppositionspolitikere.

Selvom forslaget introducerer en mere ensartet beskatning for alle, advarer mange om særdeles alvorlige konsekvenser for danske investorer og dette stiller et stort spørgsmål om retssikkerheden, fordi den gælder for de 300.000 der allerede har investeret, altså med tilbagevirkende kraft.

Lagerbeskatning indebærer, at ejere af kryptovaluta skal betale skat på urealiserede gevinster – altså på værdiændringer, der ikke nødvendigvis er omsat til gevinster eller indsættelse på ens bankkonto.

Vi forudser dog at forslaget i stedet gør at folk flytter væk fra Danmark og vælger forvaltninger i form af foreninger, fonde eller selskaber og banker uden for Danmark.

Fremover er krypto-indkomst en kapitalindkomst med lavere skattesats

Kapitalindkomst beskattes mildere end personlig indkomst og der er derfor i forslaget en mildere beskatning i sigte. Men der er mange risikoer.

I mange tilfælde vil det reducere skattebyrden på gevinster og skabe mere retfærdige forhold for dem, der opnår afkast på deres investeringer.

For mange investorer kan lagerbeskatning blive en belastning, der skaber økonomiske udfordringer i takt med kryptovaluta markedets ustabile prisudsving.

Lagerbeskatning i den nye beskatningsmodel

Under de nuværende regler skal investorer kun beskattes, når de realiserer en gevinst ved salg.

Med det nye forslag pålægges der derimod en årlig beskatning af værdiændringerne, hvilket betyder, at man kan blive skattepligtig, selvom værdistigningerne er på papiret og endnu ikke er konverteret til kontanter.

Dette betyder nu, at alle danskere og med kryptovaluta i Danmark skal betale skat på baggrund af teoretiske og urealiserede gevinster og det kan resultere i tab ved markedsfald.

Så selvom beskatningen nu bliver som kapitalindkomst så kan man alene fratrække 27% ved tab.

Det er tillige en kæmpe usikkerhedsfaktor som ikke nødvendigvis kan indhentes ved fremtidige tab ved at have betalt en enorm fiktiv skat. Dette kan og vil hvilket kan og vil føre til uheldige økonomiske konsekvenser for mange flere gange i træk. Pludselige fald i markedsværdi vil tillige gøre det svært at få fuldt fradrag for eventuelle tab,

Her tager man reelt alle der har købt kryptovaluta som gidsler.

En opdatering af ældgamle skatteregler i Statsskatteloven af 1922

Baggrunden for den nye lovgivning er et forsøg på at modernisere de skatteregler, der i dag gælder for kryptovaluta og er baseret på lovgivning fra 1922.

Skatteministeren Rasmus Stoklund har i en rapport fra Skattelovrådet udtalt, at hans mål med de nye regler er at fjerne den asymmetri, hvor gevinster beskattes med op til 52 procent, mens tab kun udløser fradrag på 25 procent.

I det nye forslag foreslås en beskatning på mellem 37 og 42 procent for gevinster og mellem 27 og 32 procent for tab, hvilket ifølge Stoklund vil skabe en mere balanceret beskatningsmodel.

Tags: #kryptovaluta, #beskatning, #lagerbeskatning, #Skatteministeriet, #kapitalindkomst, #investering, #lovforslag, #asymmetri, #skatteregler

Kilde: Advokat og Revisor Samvirket, AORS.DK
Fotokredit: stock.adobe.com og Maria Hald, fotograf for Skatteministereiet
Copyrights: Ⓒ 2024 Copyright by https://AORS.DK – kan deles ved aktivt link til denne artikel.

ADVOKAT & REVISOR POSTER