Hvordan går det med USA og Kina?

Sjældne jordarters rolle i den globale højteknologiske økonomi og handelskrigen

Sjældne jordarter (på engelsk Rare Earth Elements, REE) er en gruppe af 17 kemiske grundstoffer i det periodiske system, der inkluderer de 15 lanthanider (lanthan til lutetium) samt scandium og yttrium. i 2024 producerede Kina 70% af verdens råmateriale (USGS 2024).

Trods navnet er de ikke særligt “sjældne” i jordskorpen – cerium er fx mere udbredt end kobber – men de forekommer sjældent i koncentrerede, økonomisk udvindbare forekomster. Det, der gør dem kritiske, er deres unikke fysiske og kemiske egenskaber, som gør dem uundværlige i moderne teknologi.

Hvad bruges sjældne jordarter til?

Sjældne jordarter er byggestenene i den grønne og digitale omstilling. Her er en oversigt over de vigtigste anvendelser:

Grundstof	Primær anvendelse	Eksempler på produkter
Neodym (Nd)	Stærke permanentmagneter (NdFeB)	Elbilmotorer, vindmølle-generatorer, harddiske, højttalere
Praseodym (Pr)	Magneter, keramik, glasfarvning	Elbiler, flymotorer
Dysprosium (Dy)	Forbedrer magneters varmebestandighed	Elbiler (især i varme klimaer), militære systemer
Terbium (Tb)	Magneter, fosfor i LED- og fluorescerende lys	Energibesparende belysning
Europium (Eu)	Røde og blå fosforer	TV-skærme, LED-lys
Lanthan (La)	Batterier, katalysatorer	NiMH-batterier (hybridbiler), biludstødning
Cerium (Ce)	Polering, katalysatorer	Glaspolering, dieseladditiver
Yttrium (Y)	Superledere, keramik	MRI-scannere, jetmotorer

Fakta: En enkelt elbil (fx Tesla Model 3) kræver ca. 2–3 kg neodym i motoren. En 3 MW vindmølle bruger op til 600 kg NdFeB-magneter – svarende til 200 kg sjældne jordarter.

Kinas dominans – fra minedrift til forarbejdning

Kina dominerer hele værdikæden:

• Minedrift: Kina producerer ~70% af verdens råmateriale (USGS 2024).
• Forarbejdning: Kina raffinerer 87% af verdens sjældne jordarter – inklusive næsten 100% af de tungeste og mest værdifulde (som dysprosium og terbium).
• Magnetproduktion: Over 90% af verdens NdFeB-magneter fremstilles i Kina.

Denne dominans er ikke tilfældig. Siden 1980’erne har Kina investeret massivt i infrastruktur, accepteret miljøskader og underbudt konkurrenter med statsstøtte. I 1990’erne lukkede USA sin største mine, Mountain Pass i Californien, fordi den ikke kunne konkurrere.

Hvorfor er Kinas eksportrestriktioner et “globalt økonomisk våben”?

Når Kina indfører eksportrestriktioner på sjældne jordarter, rammer det direkte:

1. Højteknologisk industri

• Uden neodym stopper produktionen af elbiler og vindmøller.
• Uden dysprosium svigter militære missiler og jetmotorer.

1. Forsyningskæder

• Der findes ingen kortsigtede alternativer. Genanvendelse dækker kun ~1–2% af behovet.
• Opbygning af ny forarbejdning tager 7–10 år.

1. Priser

• I 2010–2011 steg priserne på neodym med over 700% efter Kinas kvoter.

Eksempel: I 2023 indførte Kina krav om eksportlicenser på grafit (bruges i batterier) og i 2024 på gallium og germanium (halvledere). Nu er turen kommet til REE.

Vestens svar: Diversificering og genopbygning

USA, EU og Japan arbejder på at bryde Kinas monopol:

Initiativ	Land	Status
Mountain Pass	USA	Genåbnet 2018, producerer 15% af global minedrift
Lynas Rare Earths	Australien	Største ikke-kinesiske producent, udvider i Texas
Iluka Resources	Australien	Bygger forarbejdningsanlæg
EU Critical Raw Materials Act	EU	Mål: 10% egen minedrift, 40% forarbejdning inden 2030
Japan–Vietnam samarbejde	Japan	Investering i REE i Vietnam

Men udfordringerne er store:

• Miljøreguleringer gør udvinding dyr i Vesten.
• Kina sænker priser for at udkonkurrere nye aktører.
• Forarbejdning kræver specialiseret know-how, som Kina har monopoliseret i årtier.

Geopolitiske implikationer

Sjældne jordarter er blevet en strategisk brik i stormagtsrivaliteten:

• USA: Har klassificeret REE som “kritiske mineraler” og investerer via Defense Production Act.
• Kina: Bruger REE som gengældelsesværktøj mod sanktioner på Huawei, TikTok og chips.
• EU: Forsøger at balancere mellem USA og Kina, men indfører egne toldsatser på kinesiske elbiler.

Analytiker Alexis von Sydow rammer plet:

Kinas REE-restriktioner er ikke bare handelspolitik – det er en global økonomisk sanktion, der kan lamme hele industrier uden for Kinas kontrol.

Konklusion: Et spil om fremtiden

Sjældne jordarter er blodet i den fjerde industrielle revolution. Den, der kontrollerer dem, kontrollerer:

• Den grønne omstilling
• AI og robotteknologi
• Militær overlegenhed

Kinas våben er effektivt, men også risikabelt. Hvis Vesten lykkes med diversificering, mister Kina sit største forhandlingskort. Indtil da er verden i et højt spil, hvor en enkelt eksportkvote kan ændre magtbalancen i årevis.

På den ene side vil USA gerne købe det der gør dem kukurrencedygtige og på den anden side har Kina allerede først mineral- og valutakrig mod vesten. F.eks. indeholder vores hjem utallige produkter fra Kina:

Her er en omfattende oversigt over produkter fra Kina, som i dag findes i mange danske hjem – fra byggematerialer til køkkenudstyr og elektronik:

Kinesiske produkter i danske hjem – kategorier og eksempler

Byggematerialer og boligindretning

• VW brædder (laminat og MDF-plader)
• Linoleum og vinylgulve
• Keramiske fliser og mosaikker
• Badeværelsesudstyr: toiletter, håndvaske, armaturer
• Køkkenskabe og bordplader
• Lamper og LED-belysning
• Døre, vinduer og låse
• Maling og tapet
• Brandsikring og isolering
• Elektriske kabler og værktøj

Køkkenudstyr og husholdning

• Gryder og pander – inkl. PFAS-belagte non-stick pander
• Wok, dampkogere og riskogere
• Spisepinde og bambusredskaber
• Knive og skærebrætter
• Kniv, gaffel og skeer m.v. der indeholder nikkel og krom
• Porcelæn og service
• Matcha-sæt og teudstyr
• Madkasser og opbevaringsbokse
• Køkkenmaskiner og blendere
• PFAS Silikone- og nylonredskaber

Elektronik og apparater

• Køkkenapparater (riskogere, airfryers, elkedler) Kaffemaskiner med PFAS, thermokander og og alt elektrisk herunder kogesystemer, mikrobølgeovne og Airfryers m.v. alle med PFAS der er ulovligt i dansk nutur
• Smartphones og tablets (Huawei, Xiaomi, Lenovo)
• TV og skærme
• Powerbanks og ladekabler
• Smart home-enheder (Aqara, ZTE)
• Elektriske værktøjer og næsten alle typer af husholdningsapparater
• LED-pærer og lamper og brelsyning som har emisioner ved brig

Andre husholdningsprodukter

• Legetøj og spil (actionfigurer, puslespil, plys)
• PFAS Tæpper, Makeup, Skønhedsprodukter, Sko, Tøj, Møbler, Tasker, Smykker, Støvler, Regntøj, Hatte, rengøringsmidler, luftbehandlere, parfume med mange forskellige stoffer herunder PFAS, men ikke begrænset hertil.
• Fitnessudstyr og hjemmegymnastik
• Rengøringsartikler og børsteudstyr
• Kæledyrsartikler
• Børnelejetøj
• Bemalede overflader er ofte med PFAS herunder trælegetøj,
• Miljø og sundhed – PFAS og kemikalier
• Non-stick pander fra Kina indeholder PFAS-stoffer, som er under stigende regulering i EU.
• Madlavningsredskaber,
• Plastprodukter og emballage kan indeholde BPA eller andre kemiske stoffer – dog ofte mærket som “BPA-fri”.
• Kilder til ovenstående er Rengøringshjælper.dk, diverse giftdatabaser i EU og Sundshedsstyrelsen.

Forfatter: Jan Pedersen, Advokat og Revisor Samvirket. (C) 2025 by AORS.DK