Gældseftergivelse: Gældsstyrelsen misser at indkræve 775 millioner kroner
Staten vil i 2026 og 2027 afskrive mindre, fejlramte gældsposter for i alt 775 mio. kr.
Oprydningen omfatter cirka 6,3 mio. poster, hvoraf en stor del er renter og gebyrer på meget små beløb.
Tiltaget skal flytte Gældsstyrelsens ressourcer fra teknisk oprydning til gæld, som faktisk kan inddrives.
Samtidig viser de seneste år, at problemet på gældsområdet ikke kun handler om småbeløb, men også om retskraft, datafejl, forældelse og suspenderet gæld.
Det skriver pressemeddelelser fra Skatte- og Vækstministeriet og Gældsstyrelsen og aors.dk.
Ifølge meddelelsen bliver gæld for i alt 775 mio. kr. afskrevet i 2026 og 2027, og afskrivningen omfatter cirka 6,3 mio. mindre, fejlramte gældsposter. 4,2 mio. af posterne har en værdi på op til 100 kr., mens de resterende poster maksimalt kan have en værdi på 1.000 kr.
Oprydningen omfatter millioner af små poster
Afskrivningen er ikke udtryk for, at almindelige skattekrav, bøder eller offentlige restancer frit kan ignoreres. Der er tale om en afgrænset oprydning i mindre, fejlramte gældsposter, som efter myndighedernes vurdering ikke kan inddrives på nuværende tidspunkt, og hvor fortsat manuel eller teknisk behandling kan koste mere, end staten realistisk kan få ind.
Brug for advokat, revisor eller international rådgivning?
Kontakt vores danske specialister direkte på et af vores kontorer:
Advokat og Revisor Samvirket – Professionel rådgivning siden 1991
Når 6,3 mio. gældsposter afskrives for 775 mio. kr., svarer det beregningsmæssigt til cirka 123 kr. pr. post i gennemsnit. Det gennemsnit dækker dog over, at 4,2 mio. poster ligger på op til 100 kr., mens de øvrige poster kan være større, dog maksimalt 1.000 kr. pr. post. Størstedelen af gælden består ifølge DR af renter og gebyrer. Man har ikke evnet at få software til at fungerer, istedet for skatteyderne betale.
| Oplysning | Tal | Betydning |
|---|---|---|
| Samlet afskrivning i 2026 og 2027 | 775 mio. kr. | Nominel værdi af mindre, fejlramte gældsposter, som ikke vurderes reelt inddrivelige |
| Samlet antal gældsposter | 6,3 mio. | Meget stort antal poster med lav gennemsnitlig værdi |
| Gældsposter op til 100 kr. | 4,2 mio. | Hovedparten af de afskrevne poster er rene småbeløb |
| Øvrige poster | Op til 1.000 kr. | Resten er fortsat bagatelprægede krav |
| Beregnet gennemsnit pr. post | Ca. 123 kr. | Viser, at oprydningen især er administrativ og teknisk |
| Fejlramte poster tilbage efter oprydningen | Ca. 2,4 mio. | Der vil fortsat være ikke-inddrivelige eller uafklarede poster tilbage |
Efter afskrivningen vil der ifølge meddelelsen fortsat være omkring 2,4 mio. fejlramte gældsposter, som ikke kan inddrives på nuværende tidspunkt. Det viser, at 2026 og 2027-oprydningen ikke afslutter hele gældsproblemet, men fjerner en stor del af de mindste og mest uhensigtsmæssige poster.
Det juridiske grundlag for afskrivning
Gældsstyrelsen kan ikke blot slette offentlig gæld efter et frit administrativt skøn. Afskrivning skal ske med hjemmel i gældsinddrivelsesloven og de tilhørende regler. Efter gældsinddrivelseslovens § 16 kan restanceinddrivelsesmyndigheden endeligt afskrive eller undlade at afbryde forældelsen af offentlige fordringer, inklusive renter, gebyrer og andre omkostninger, hvis fortsat inddrivelse må anses for åbenbart formålsløs eller forbundet med uforholdsmæssige omkostninger bl.a. i henhold til Retsinformation
Samme bestemmelse indeholder også bagatelregler. Efter § 16, stk. 2 kan restanceinddrivelsesmyndigheden én gang årligt i hvert inddrivelsessystem endeligt afskrive fordringer, hvis skyldnerens samlede gæld i systemet er under 200 kr. Efter § 16, stk. 3 kan ikkeinddrivelsesparate fordringer afskrives én gang årligt, hvis skyldnerens samlede ikkeinddrivelsesparate gæld i det pågældende system er op til 2.000 kr. (Retsinformation)
Den juridiske vejledning beskriver tilsvarende, at en fordring kan afskrives før forældelse, når fortsat inddrivelse er åbenbart formålsløs eller forbundet med uforholdsmæssige omkostninger. Ved endelig afskrivning ophører fordringen og slettes i systemerne, så den ikke længere kan gøres gældende over for skyldner. (Skat)
Afskrivning er ikke det samme som almindelig gældseftergivelse
Det er vigtigt at skelne mellem afskrivning, eftergivelse og forældelse. Afskrivning er en myndighedsbeslutning om at fjerne en fordring, typisk fordi den ikke kan inddrives lovligt eller hensigtsmæssigt. Eftergivelse bygger derimod ofte på en konkret vurdering af skyldnerens økonomiske og sociale forhold. Forældelse betyder, at kravet bortfalder efter forældelsesreglerne.
Gældsstyrelsen beskriver selv løbende afskrivning som en lovbestemt del af det almindelige inddrivelsesarbejde. Styrelsen foretager blandt andet afskrivninger ved konkurser, tvangsopløsninger, rekonstruktioner, dødsboer, gældssanering, eftergivelse og forældelse. Derudover kan Gældsstyrelsen afskrive gæld, hvis det vurderes at være åbenbart formålsløst eller uforholdsmæssigt omkostningstungt at fortsætte inddrivelsen. (Gældsstyrelsen | gaeldst.dk)
| Begreb | Hvad betyder det | Typisk grundlag |
|---|---|---|
| Afskrivning | Kravet slettes eller bringes ud af aktiv inddrivelse | Udsigtsløs inddrivelse, småbeløb, datafejl, uforholdsmæssige omkostninger |
| Eftergivelse | Skyldner får helt eller delvist slettet gæld efter vurdering | Sociale, økonomiske eller særlige personlige forhold |
| Forældelse | Kravet bortfalder efter forældelsesregler | Manglende rettidig afbrydelse af forældelse |
| Suspension | Gælden må ikke inddrives, før oplysninger eller retskraft er afklaret | Tvivl om lovlig inddrivelse, manglende data eller forældelsesdato |
Hvorfor Gældsstyrelsen ikke bare kan inddrive alt
Den offentlige gældsinddrivelse bygger på et grundlæggende krav om, at fordringen skal kunne identificeres, dokumenteres og inddrives lovligt. Hvis der mangler oplysninger om skyldner, beløb, forældelsesdato eller andre centrale data, kan en gældspost ikke nødvendigvis inddrives. Rigsrevisionen har i sin beretning for 2024 fremhævet, at gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 3, stk. 2 kræver, at krav, der sendes til inddrivelse, indeholder de nødvendige oplysninger for inddrivelsen. Det skriver bl.a. rigsrevisionen.dk
Det er netop denne type problem, der gennem en årrække har skabt store tekniske og juridiske udfordringer i gældsinddrivelsen. Gældsstyrelsens årsrapport for 2024 oplyser, at en større andel af gælden til det offentlige er ikke inddrivelsesparat på grund af tvivl om fordringernes retskraft eller utilstrækkelig datakvalitet. I 2024 gjorde styrelsen cirka 4,2 mio. fordringer inddrivelsesparate, men der var fortsat cirka 9,6 mio. ikkeinddrivelsesparate fordringer ved udgangen af 2024. Det fremgår af: Gældsstyrelsen
Senere års tab og risikobeløb i gældsinddrivelsen
Når man omtaler “tab” i Gældsstyrelsen, bør der sondres skarpt mellem endelige afskrivninger og beløb, der midlertidigt er suspenderet eller stoppet for inddrivelse. Et suspenderet beløb er ikke nødvendigvis tabt, men det kan udvikle sig til et tab, hvis kravet forældes, virksomheden går konkurs, eller de nødvendige oplysninger aldrig kan afklares.
Rigsrevisionen har i 2023 og 2024 beskrevet flere store risikobeløb på gældsområdet. I 2023 stoppede Skatteministeriet inddrivelsen af gældsposter for 4,3 mia. kr., fordi ministeriet vurderede, at risikoen for forældelse var for høj. Samtidig fortsatte ministeriet inddrivelsen af gældsposter for 8,5 mia. kr., selv om der var risiko for, at posterne var forældede.
I 2024 sendte Skattestyrelsen nystiftet virksomhedsgæld for 17,7 mia. kr. til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Heraf blev gældsposter for 5,8 mia. kr. automatisk suspenderet ved modtagelsen, fordi der var tvivl om, hvorvidt gælden lovligt kunne inddrives. Ved udgangen af 2024 var 1,2 mia. kr. af denne nye virksomhedsgæld fortsat ikke klar til inddrivelse. Det fremgår af rapporten.
| År eller periode | Beløb | Type | Bør beskrives som |
|---|---|---|---|
| 2023 | 4,3 mia. kr. | Stoppet inddrivelse på grund af høj forældelsesrisiko | Risikobeløb og muligt tab |
| 2023 | 8,5 mia. kr. | Fortsat inddrivelse trods risiko for forældelse | Juridisk risikobeløb |
| 2024 | 5,8 mia. kr. | Nystiftet virksomhedsgæld suspenderet ved modtagelsen | Suspenderet risikobeløb |
| Ultimo 2024 | 1,2 mia. kr. | Ny virksomhedsgæld fortsat ikke klar til inddrivelse | Uafklaret risikobeløb |
| 2026 og 2027 | 0,775 mia. kr. | Planlagt afskrivning af små fejlramte poster | Endelig afskrivning |
Grafgrundlag for artikel om afskrivninger og risikobeløb
Denne tabel kan bruges som grundlag for en søjlegraf, hvor grafen tydeligt bør hedde “Risikobeløb og afskrivninger på gældsområdet”. Det bør ikke kaldes “endelige tab” for alle beløb, da nogle beløb er suspenderede eller uafklarede og derfor juridisk set ikke er endeligt tabt.
| Grafpunkt | Beløb i mia. kr. | Kategori |
|---|---|---|
| Stoppet inddrivelse i 2023 | 4,3 | Forældelsesrisiko |
| Suspenderet ny virksomhedsgæld i 2024 | 5,8 | Data og retskraft |
| Fortsat ikke klar ultimo 2024 | 1,2 | Uafklaret ny virksomhedsgæld |
| Planlagt afskrivning i 2026 og 2027 | 0,775 | Små fejlramte gældsposter |
Der kan også laves en særskilt graf over den samlede suspenderede gæld. Rigsrevisionen oplyser, at den samlede gæld suspenderet for inddrivelse var 38,8 mia. kr. ved udgangen af 2023 og 23,1 mia. kr. ved udgangen af 2024. Faldet viser fremdrift i oprydningen, men niveauet viser samtidig, at der fortsat er betydelige beløb, som ikke må inddrives, før tvivl om oplysninger eller retskraft er afklaret. Det fremgår tillige af rigsrevisionen.dk
| År | Suspenderet gæld ultimo året | Udvikling |
|---|---|---|
| 2023 | 38,8 mia. kr. | Højt niveau af gæld, der ikke kunne inddrives |
| 2024 | 23,1 mia. kr. | Betydeligt fald, men fortsat stor restgruppe |
Gældsstyrelsen inddriver samtidig mere gæld end tidligere
Oprydningen i små og fejlramte poster står ikke alene. Gældsstyrelsen har samtidig øget inddrivelsesprovenuet. I 2024 inddrev Gældsstyrelsen cirka 15,3 mia. kr. fra borgere og virksomheder med gæld til det offentlige, hvilket ifølge styrelsens publikation var det højeste beløb i styrelsens levetid.
| År | Inddrivelsesprovenu i mia. kr. | Bemærkning |
|---|---|---|
| 2019 | 11,0 | Lavere niveau før de seneste styrkede indsatser |
| 2020 | 13,0 | Stigning i provenu |
| 2021 | 13,0 | Stabilt niveau |
| 2022 | 12,9 | Mindre fald |
| 2023 | 14,6 | Markant stigning |
| 2024 | 15,3 | Højeste niveau i perioden |
Tallene bør læses sammen med oplysningerne om afskrivninger. En effektiv gældsinddrivelse handler ikke kun om at presse småkrav igennem systemet. Den handler også om at rydde op i poster, der ikke kan inddrives lovligt, og at prioritere de krav, hvor staten faktisk kan få penge ind.
Hvad borgerne og virksomhederne bør være opmærksomme på
Borgere og virksomheder bør ikke selv konkludere, at deres gæld er slettet, blot fordi der er annonceret en større afskrivning. Afskrivningen vedrører bestemte fejlramte poster, og Gældsstyrelsen underretter skyldnere, der får afskrevet gæld, via Digital Post eller brev. Fordringshavere bliver også underrettet og skal herefter ajourføre deres egne registreringer. (Gældsstyrelsen | gaeldst.dk)
| Situation | Praktisk betydning |
|---|---|
| Skyldner modtager besked om afskrivning | Gælden er afskrevet efter myndighedens beslutning |
| Skyldner har små poster i gældsoverblik | Det betyder ikke automatisk, at posten bliver slettet |
| Posten er ikkeinddrivelsesparat | Gælden kan være sat i bero, indtil retskraft eller data er afklaret |
| Posten er inddrivelsesparat | Gældsstyrelsen kan fortsat anvende almindelige inddrivelsesværktøjer |
| Skyldner er uenig i gældens eksistens eller størrelse | Der kan være grundlag for indsigelse eller klage efter de almindelige regler |
Myndighedernes dilemma
Gældsstyrelsen står med et klassisk forvaltningsretligt dilemma. På den ene side skal alle betale den gæld, de lovligt skylder til det offentlige. På den anden side må staten ikke inddrive krav, hvis der er reel tvivl om retskraft, forældelse eller datagrundlag. Samtidig er der et proportionalitetshensyn, når staten skal bruge medarbejdere, it-systemer og juridiske ressourcer på poster, der i mange tilfælde ligger under 100 kr.
Det juridiske hovedspørgsmål er derfor ikke, om staten “giver op”. Spørgsmålet er, om det er lovligt, sagligt og økonomisk forsvarligt at fortsætte inddrivelsen af hver enkelt post. Gældsinddrivelseslovens § 16 er netop udformet til situationer, hvor fortsat inddrivelse er åbenbart formålsløs eller uforholdsmæssigt omkostningstung.
Oprydningen for 775 mio. kr. bør derfor ses som en administrativ sanering af gældssystemet. Den er politisk følsom, fordi den kan opleves urimelig for borgere og virksomheder, der har betalt deres krav rettidigt. Men juridisk og driftsmæssigt kan afskrivning være nødvendig, hvis alternativet er at fastholde millioner af poster, som blokerer ressourcer uden realistisk udsigt til inddrivelse.
Kilde: Skatte- og Vækstministeriet, Gældsstyrelsen, Rigsrevisionen, DR, Den juridiske vejledning, Morten Jensen, Advokat og Revisor Samvirket, AORS.DK
Fotokredit: Skattestyrelsen
Personer/Firmaer/Emner/#: #Gældsstyrelsen, #Skatteforvaltningen, #SkatteOgVækstministeriet, #JakobEngelSchmidt, #Rigsrevisionen, #Gældsinddrivelse, #Afskrivning, #OffentligGæld, #Forældelse, #Datafejl, #AORS
Copyrights: Ⓒ 2026 Copyright by https://AORS.DK – kan deles ved aktivt link til denne artikel.
