Fire virksomheder indenfor undervisning får bøder for kartelsamarbejde der klart overtrådte konkurrenceloven

| |

I alt fire konkurrerende virksomheder har indgået aftaler om priser og kundedeling i regi af forretningskonceptet Nye Visioner. Konkurrencerådet har derfor udstedt bøder til virksomhederne for overtrædelserne af konkurrenceloven.

Kend konkurrenceloven

Konkurrenceloven er relevant for alle virksomheder. Her på siden finder du generel vejledning om konkurrencereglerne. Hvis du søger svar på, om en konkret adfærd eller aftale er i strid med konkurrencereglerne, anbefaler vi, at du søger juridisk rådgivning. Du kan fx gå til din brancheforening, din virksomheds juridiske afdeling eller en advokat. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udgør sammen med Konkurrencerådet en uafhængig konkurrencemyndighed, som blandt andet vejleder om og håndhæver konkurrenceloven.

Brug siden her til at lære reglerne at kende og blive klogere på at overholde dem i praksis. Det er især vigtigt, at du kender konkurrencereglerne, hvis du som virksomhed har kontakt til konkurrenter.

Overtrædelser af konkurrenceloven er meget skadelige

Gevinsterne af en effektiv konkurrence er betydelige. På et marked med effektiv konkurrence konkurrerer virksomheder om at tilbyde de skarpeste priser og den bedste kvalitet. Konkurrence er til gavn for den enkelte virksomhed og forbruger og for samfundet som helhed.

Det er til skade for konkurrenterne, forbrugerne og samfundet, når konkurrencen sættes ud af spil. Det ses fx, når virksomheder aftaler priser eller aftaler at boykotte en konkurrent. Den manglende konkurrence rammer forbrugerne, som ikke kan købe produkterne så billigt eller vælge mellem så mange produkter, som virksomhederne ville have tilbudt, hvis der havde været konkurrence.

Brud på konkurrencereglerne kan have alvorlige konsekvenser for din virksomhed. Udover bøde eller – i grovere tilfælde – fængselsstraf, kan du risikere negativ omtale, erstatningskrav og udelukkelse fra udbud.

Sådan sikrer du, at virksomheden efterlever loven

Man kan komme langt med sund fornuft. Men der er regler, som virksomheder og medarbejdere er nødt til at kende for at undgå overtrædelser.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udarbejdet følgende miniguide og vejledning, der giver overblik og redskaber til, hvordan du kan få tænkt konkurrencereglerne ind i din virksomheds dagligdag.

Du kan se relevante oplysninger og hele konkurrenceloven her:

Der er tale om en klar overtrædelse af konkurrenceloven, hvor uafhængige virksomheder har aftalt priser med hinanden og aftalt, at de ikke må sælge til kunder, som andre partnervirksomheder havde ”reserveret” til sig selv.

Det er positivt at virksomhederne har medvirket til sagens opklaring. Sagen understreger, at Konkurrenceloven gælder for alle virksomheder – også enkeltmandsvirksomheder.

siger Formand for Konkurrencerådet, Christian Schultz,:

De fire virksomheder har erkendt at have overtrådt konkurrencelovens forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler. Det er sket i regi af forretningskonceptet Nye Visioner. Virksomhederne er:

  • Make Life Less Complicated & SpeakUp v/David Munk Møller (tidligere Nye Visioner & SpeakUp v/David Munk Møller)
  • Work Efficiently (tidligere NYE Visioner)
  • Work Simple (tidligere NYE Visioner v/Anette Obenhausen)
  • COSMO v/Jette Lunddal Larsen (tidligere NYE Visioner v/Jette Lunddal Larsen)

Konceptet Nye Visioner består blandt andet af kurser inden for personlig planlægning og effektivitet, mødeledelse, stressforløb og cheftræningsforløb. Udvikleren af Nye Visioner stiller – mod provision – konceptet til rådighed for en række virksomheder, som herefter bliver partnervirksomheder i Nye Visioner.

De fire partnervirksomheder har indgået aftaler om priser og fordeling af kunder i regi af Nye Visioner. Overtrædelserne har fundet sted i perioder, som strækker sig fra fire år og fire måneder og op til syv år og ti måneder.

Virksomhederne har accepteret bøder på 10.000-90.000 kroner for overtrædelserne. Bødernes størrelse afspejler overtrædelsernes grovhed, varighed og virksomhedernes omsætning, men begrænses af, at de højst kan udgøre 10 procent af årsomsætningen. Det har været en formildende omstændighed, at virksomhederne selv har medvirket til sagernes opklaring.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen undersøger for øjeblikket, om flere end de fire nævnte partnervirksomheder er omfattet af ulovlige aftaler i regi af Nye Visioner. Hvis undersøgelserne fører til, at Konkurrencerådet træffer afgørelse og/eller udsteder flere bøder, vil det blive offentliggjort.

For yderligere information Hanne Arentoft, på telefon 41 71 50 98.

De fire bødevedtagelser

Make Life Less Complicated & SpeakUp v/David Munk Møller (tidligere Nye Visioner & SpeakUp v/David Munk Møller)

  • Har accepteret en bøde på 55.000 kroner.
  • Overtrædelsen har fundet sted i perioden fra januar 2015 til april 2021.

Work Efficiently (tidligere Nye Visioner)

  • Har accepteret en bøde på 90.000 kroner.
  • Overtrædelsen har fundet sted i perioden fra juni 2013 til april 2021.

Work Simple (tidligere Nye Visioner v/Anette Obenhausen)

  • Har accepteret en bøde på 28.000 kroner.
  • Overtrædelsen har fundet sted i perioden fra september 2016 til april 2021.

Cosmo v/Jette Lunddal Larsen (tidligere Nye Visioner v/Jette Lunddal Larsen) 

  • Har accepteret en bøde på 10.000 kroner.
  • Overtrædelsen har fundet sted i perioden fra september 2016 til januar 2021.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Fotokredit: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen med tilladelse.

ADVOKAT & REVISOR POSTER