EAA (European Accessibility Act) er trådt i kraft og stiller store krav ServiceDesign og Webtilgængelighed

Den 28. juni 2025 trådte EU’s tilgængelighedsdirektiv – den såkaldte European Accessibility Act (EAA) – i kraft. Det betyder, at virksomheder i både den private og offentlige sektor nu står over for nye lovpligtige krav om webtilgængelighed. Hidtil har lovgivningen primært fokuseret på offentlige hjemmesider (jf. Webtilgængelighedsdirektivet fra 2018), men EAA udvider nu kravene til en lang række digitale produkter og tjenester i erhvervslivet. Manglende efterlevelse kan udløse betydelige sanktioner – fra påbud om rettelse til bøder og endda salgsforbud. Det skriver Agil Udvikling A/S.

Se her de juridiske krav i EAA og den danske Tilgængelighedslov, kontrolordninger og håndhævelse, konkrete eksempler på sanktioner samt konsekvenser ved manglende overholdelse. Artiklen er målrettet alle typer webstedsejere i erhvervslivet – både små og store virksomheder samt leverandører til det offentlige – der skal navigere i de nye regler.

Lovgrundlag: EAA og dansk tilgængelighedslovgivning

European Accessibility Act (EAA) er EU-direktiv 2019/882, vedtaget i 2019, som harmoniserer tilgængelighedskrav for udvalgte produkter og tjenester på tværs af medlemslandene. Direktivet omfatter “mainstream” digitale løsninger, der anses for væsentlige for borgere med handicap – fx e-handel, transportbestilling, finansielle selvbetjeningsløsninger m.v. Alle virksomheder, der sælger produkter eller leverer tjenester til forbrugere i EU, er som udgangspunkt omfattet, uanset om virksomheden er hjemmehørende i eller uden for EU. Det nytter f.eks. ikke at flytte virksomheder til f.eks. Delaware. I praksis dækker EAA bl.a.:

• Online-salg af varer og tjenester (e-handel) – alle trin i købsprocessen (søgning, kurv, checkout, betaling mv.) skal være digitalt tilgængelige.
• Digital selvbetjening og kommunikation – fx netbank, mobilbank, offentlige selvbetjeningsplatforme, billetsystemer til transport, check-in automater, informationsstandere, mv.
• Medie- og informationsprodukter – fx e-bøger, e-readere, digitale aviser, streamingtjenester og andre digitale publikationer.
• IT-udstyr og operativsystemer med brugergrænseflader – fx smartphones, computere, betalingsterminaler, pengeautomater m.v., samt de tilhørende software/styresystemer.

Visse fysiske produkter med digital grænseflade er også omfattet (f.eks. betalingsautomater og billetstandere). Direktivet indeholder dog undtagelser for mikrovirksomheder og specifikke typer indhold (se nedenfor).

I Danmark er EAA implementeret ved Lov om tilgængelighedskrav for visse produkter og tjenester (ofte kaldet Tilgængelighedsloven), som blev vedtaget 7. juni 2022 (Lov nr. 801 af 07/06/2022). Tilgængelighedsloven omsætter direktivets krav til dansk ret og udpeger de nationale tilsynsmyndigheder. Loven finder anvendelse på “erhvervsdrivende” der udbyder de omfattede produkter og tjenester i Danmark, herunder private virksomheder rettet mod forbrugere. Den danske lov indeholder i store træk samme krav som direktivet og har således næsten 95% similaritet til de tekniske standarder EN 301 549 og WCAG 2.1/2.2 som målestok for digital tilgængelighed.

Bemærk: Mikrovirksomheder (under 10 ansatte og under €2 mio. årlig omsætning) er undtaget fra EAA-kravene. Selvom de formelt er fritaget (§ 12, stk. 2 i Tilgængelighedsloven), anbefales det af forretningsmæssige og etiske årsager, at også disse mindre aktører efterlever principperne, da tilgængelighed forbedrer brugeroplevelsen for alle kunder. Det forventes at være et valideringskrav i Google og andre søgemaskiner, der i forvejen har parametre som webstories, AMP og mobil kompatibilitet som krav.

Krav til webtilgængelighed efter EAA

De nye regler medfører, at en lang række konkrete krav til webtilgængelighed nu er obligatoriske for omfattet indhold. Mange af kravene bygger på den internationalt anerkendte standard WCAG (Web Content Accessibility Guidelines) og kan sammenfattes under WCAG’s fire grundprincipper: Opfattelighed, Anvendelighed, Forståelighed og Robusthed. Helt konkret skal bl.a. følgende være opfyldt på hjemmesider og i apps:

• Tastaturnavigation: Brugere skal kunne navigere og betjene alle væsentlige funktioner uden brug af mus, kun ved hjælp af tastatur eller assistive teknologier (skærmlæser, stemmestyring m.v.).
• Alternativ tekst (ALT) til billeder: Alle billeder og grafik, der formidler information, skal have beskrivende alternativ tekstoplysninger, så blinde og svagsynede får indholdet med via skærmlæsere.
• Tydelige labels og instruktioner: Formularfelter, knapper og andre interaktive elementer skal have klare navne/etiketter og brugervenlige instruktioner, så de kan forstås af hjælpemidler og brugere med kognitive udfordringer.
• Tilstrækkelig kontrast: Tekst og grafiske elementer skal have høj kontrast mod baggrunden. Dette sikrer læsbarhed for brugere med nedsat syn eller i omgivelser med stærkt lys. Myndighederne henholder sig typisk til WCAG’s kontrastkrav (min. 4.5:1 for brødtekst).
• Farve ikke eneste indikator: Vigtige informationer må ikke kun formidles via farver. Der skal bruges tekst eller symboler supplerende, så farveblinde og andre ikke går glip af indhold (f.eks. fejlmarkering i formularer skal ikke udelukkende angives med rød farve, men også med ikon/tekst).
• Tilgængelighedserklæring: Virksomheden skal offentliggøre en tilgængelighedserklæring på sit website. Denne erklæring skal beskrive, hvorvidt og hvordan tjenesten lever op til lovens krav, eventuelle undtagelser samt kontaktinfo for feedback. Erklæringen skal være tilgængelig for alle (fx i både skrift og som lydfil).

Disse krav – og flere til – fremgår af lovens bilag og de tilhørende standarder. Kort sagt skal digitale tjenester designes, så flest mulige mennesker kan finde, tilgå og bruge dem uden væsentlige hindringer. Som loven udtrykker det:

”Medlemsstaterne sikrer, at tjenester, der er omfattet af direktivet, opfylder tilgængelighedskravene i henhold til artikel 4 og artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/882 (European Accessibility Act).”

Kilder: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

Ved udvikling eller opdatering af websites og apps bør virksomheder derfor følge best practice for universelt design. Det omfatter bl.a. at koden validerer mod gældende standarder, at indhold kan forstørres 200% uden tab af funktion (zoom), at alt interaktivt kan betjenes via tastatur, at medier har undertekster eller transskriptioner, m.v. Hvis visse krav er umulige at opfylde uden “uforholdsmæssig stor byrde” for virksomheden, kan der i særlige tilfælde søges undtagelse herfor (jf. Tilgængelighedslovens § 5, stk. 3). Loven indeholder kriterier for denne vurdering i bilag 5, men tærsklen for undtagelser er høj.

Implementeringsfrister og undtagelser

Reglerne trådte formelt i kraft den 28. juni 2025, men lovgiver har fastsat overgangsperioder for eksisterende løsninger. Hovedreglen er: Alle nye digitale tjenester lanceret fra og med 28. juni 2025 skal straks opfylde kravene, mens ældre tjenester får en frist for opgradering. Tabellen nedenfor giver et overblik:

Omfattet løsning	Tidsfrist for tilgængelighed
Nye websites, apps og tjenester (lanceret efter 28/6/2025)	Skal opfylde kravene fra 28. juni 2025 (ingen dispensation).
Eksisterende websites/apps (taget i brug før 28/6/2025)	Skal opfylde krav senest 28. juni 2030. NB: Hvis tjenesten undergår en væsentlig ændring/opdatering inden da, skal kravene efterleves fra det tidspunkt*.
Mikrovirksomheder (<10 ansatte, <€2 mio oms.)	Undtaget af loven. (Dog anbefales frivillig efterlevelse for bedre brugeroplevelse).

Som det ses, har etablerede hjemmesider og apps en overgangsperiode på op til 5 år (frem til 2030) til at blive bragt i overensstemmelse, medmindre de relanceres eller redesignes væsentligt tidligere. Denne lange frist skal give virksomheder tid til at planlægge og implementere tilgængelighedsforbedringer, især hvis deres digitale platform kræver større tekniske opgraderinger.

”Når vores kunder får forklaret dette perspektiv, må jeg sige at alle har en klar forståelse og interesse for at arbejde problemløsende med webtilgængelighed.”

“Det er jo ikke alene lovpligtigt, men også en god investering for brugeroplevelsen. Før eller senere ender disse compliances i WEB validatorer der rater dit domæne. Taberne er dem er ikke forstår sig på webtilgængelighedseksperter ;-)”

Det siger Mia Schneider, leder af Service Design & Webtilgængelighed, Agil Udvikling A/S.

VIGTIGT FOR SERVICE DESIGN OG WEBTILGÆNGELIGHEDSEKSPERTER

Eksisterende kontrakter om digitale tjenester indgået før 28. juni 2025 må fortsætte uændret indtil udløb, dog max 5 år herefter (jf. EAA art. 32, stk. 1). Det betyder, at løbende serviceaftaler senest skal opfylde kravene i 2030.

”Eksisterende tjenester skal opfylde tilgængelighedskravene senest den 28. juni 2030.”

Undtagelser: Som nævnt omfattes mikrovirksomheder ikke af kravene. Desuden er visse typer indhold specifikt undtaget i direktivet, bl.a. forudindspillede medier (video/lyd) produceret før 28. juni 2025, ældre PDF-dokumenter offentliggjort før 2025, online-korttjenester (medmindre de bruges til navigation), integreret tredjepartsindhold som virksomheden ikke selv kontrollerer (f.eks. indlejrede YouTube-videoer, hvis de ikke er egenproducerede), samt arkiveret webindhold (hjemmesidemateriale, der ikke længere opdateres efter 2025). Disse undtagelser betyder, at man ikke nødvendigvis skal efterredigere alt historisk materiale – fokus er på aktuelle tjenester og fremadrettede ændringer. Det skal dog understreges, at kernen af en virksomheds hjemmeside, webshop eller app ikke falder under sådanne undtagelser; de centrale funktioner skal opfylde kravene.

Kontrolordning og håndhævelse i Danmark

I Danmark er det Sikkerhedsstyrelsen (under Erhvervsministeriet) der er udpeget som tilsynsmyndighed og “tovholder” for tilgængelighedsloven. Sikkerhedsstyrelsen fører markedsmæssigt tilsyn med, at de omfattede produkter og tjenester opfylder kravene. Det indebærer bl.a. kompetence til at kræve dokumentation og foretage stikprøvekontroller. Ifølge loven kan tilsynsmyndigheden udtage ethvert produkt eller enhver tjeneste til kontrol for at vurdere overholdelse. Virksomhederne har pligt til at samarbejde med tilsynet og udlevere nødvendige oplysninger. Desuden skal virksomhederne have interne procedurer for løbende at sikre fortsat overensstemmelse og kunne fremvise en offentlig tilgængelighedserklæring på forlangende.

Håndhævelsen i praksis vil ske via en kombination af vejledning og sanktioner. Sikkerhedsstyrelsen har allerede udgivet introducerende materiale og vejledninger (f.eks. målrettet bogbranchen og detailhandlen) for at hjælpe virksomheder med at forstå kravene. Forbrugerombudsmanden kan ligeledes blive involveret, idet manglende tilgængelighed i forbrugerrettede tjenester kan anses som vildledende eller i strid med markedsføringslovens krav om god skik, hvis det stiller forbrugere med handicap ringere. På EU-plan kræver direktivet, at hvert medlemsland etablerer “effektive, proportionale og afskrækkende sanktioner” for overtrædelser. Fra juni 2025 får forbrugerne desuden udtrykkelige klage- og søgsmålsrettigheder ift. tilgængelighed. Det vil sige, at en bruger, der oplever en utilgængelig digital tjeneste, kan indgive klage til myndighederne og i sidste ende anlægge sag, hvis virksomheden ikke lever op til lovkravene. Virksomheder bør derfor være opmærksomme på, at kontrol ikke kun kommer “ovenfra” (myndigheder), men også “nedenfra” (brugere/kunder, der kræver deres rettigheder).

Sanktioner ved manglende overholdelse

Tilgængelighedslovgivningen for private virksomheder har markant skrappere konsekvenser end de tidligere regler for offentlige hjemmesider. Hvis en virksomhed ikke efterlever kravene, giver loven mulighed for følgende sanktioner:

1. Påbud og salgsforbud: Myndigheden kan udstede påbud om at bringe forhold i orden. I grove tilfælde kan virksomheden påbydes midlertidigt at suspendere salg eller levering af den pågældende digitale tjeneste, indtil tilgængeligheden er bragt i orden. Loven er meget klar: “Produkter og tjenester må kun bringes i omsætning eller leveres, hvis de opfylder de relevante tilgængelighedskrav…”. Et ekstremt eksempel kunne være en større webshop, der risikerer at skulle lukke for ordreafgivelse, hvis dens checkout-proces slet ikke er tilgængelig for personer med handicap.
2. Bødestraf: Overtrædelse af tilgængelighedsloven kan straffes med bøde (Tilgængelighedsloven § 57). Bøder kan idømmes, hvis en virksomhed undlader at følge et påbud eller i øvrigt groft tilsidesætter lovens krav. Størrelsen på bøderne fastsættes ud fra overtrædelsens omfang og virksomhedens forhold. Pr. oktober 2024 har myndighederne indikeret, at der sigtes mod bødeniveau omkring 50.000 kr. pr. overtrædelse i Danmark. Til sammenligning har f.eks. Tyskland og Irland allerede meldt maksimumbøder ud på op til ca. €100.000 (ca. 750.000 kr.) for brud på EAA-reglerne, og Irland har endda indført mulighed for fængselsstraf i gentagelsestilfælde. Dette understreger, at lovgiverne mener det alvorligt.
3. Politianmeldelse og erstatningsansvar: I helt skærpede tilfælde kan sagen overgå til politiet – f.eks. hvis en virksomhed gentagne gange ignorerer påbud. Endvidere kan manglende digital tilgængelighed potentielt udløse erstatningskrav under anden lovgivning (fx Ligebehandlingsloven), hvis en person med handicap kan dokumentere at være diskrimineret eller have lidt et tab pga. udelukkelse fra en digital ydelse.

Sikkerhedsstyrelsen og andre relevante myndigheder (f.eks. Trafikstyrelsen for transportmidler, Finanstilsynet for visse finansielle tjenester m.v.) vil koordinere tilsynet. Der forventes løbende branchevis kontrol efter 2025. For eksempel kan tilsynet fokusere først på store e-handelssites, banker eller IT-leverandører til det offentlige, hvor påvirkningen er størst. Virksomhederne vil typisk få en frist til at rette op ved førstegangs-tilsyn, men som nævnt kan ulovlige produkter/tjenester i værste fald fjernes fra markedet med øjeblikkelig virkning, hvis de grundlæggende krav ikke er opfyldt.

Eksempler på sager og bøder

Da reglerne for private først lige er trådt i kraft i 2025, foreligger der endnu ingen danske afgørelser med bødestraf. Dog kan vi kigge til lignende tilfælde og udtalelser for at forstå den kommende praksis:

• Analyse af danske webshops (2024): En undersøgelse foretaget af bureauet Vertica i 2024 viste, at næsten 2 ud af 3 af Danmarks største webshops ikke lever op til de kommende tilgængelighedskrav. F.eks. kunne man på 65 af de 100 største webshops ikke gennemføre et køb udelukkende med tastatur – hvilket netop bliver ulovligt i henhold til EAA. Resultaterne indikerer en stor mangel på fx korrekt tastaturnavigation i checkout. Ifølge Vertica har mange store webshops arbejdet med tilgængelighed, men stoler for meget på automatiske tests og overser brugerrejser for keyboard-brugere. Dette peger på et væsentligt efterslæb, som myndighederne potentielt vil have fokus på.
• Norge – bøder til utilgængelige tjenester: Selvom Norge ikke er EU-medlem, har de tilsvarende regler gennem EØS-aftalen. Erfaringer derfra antyder, at håndhævelsen tages seriøst. Allerede før 2025 har norske tilsyn givet bøder på flere hundredetusinde kroner til virksomheder og organisationer for manglende webtilgængelighed. Eksempelvis blev samtlige norske kommuner i 2023 pålagt at indsende tilgængelighedserklæringer for deres websites – forsinkelse udløste trusler om daglige tvangsbøder på 5.000 NOK indtil forholdet var bragt i orden. Denne konsekvente praksis i Norge indikerer, at tilsvarende bøderegn kan ramme danske virksomheder, når først de danske tilsyn for alvor går i gang efter 2025.
• Internationalt søgsmålseksempel: I udlandet har flere private virksomheder lidt image-tab og retlige nederlag pga. utilgængelige websites. Et kendt (omend ikke EU-basret) eksempel er Domino’s Pizza i USA, som blev sagsøgt af en blind kunde for en utilgængelig bestillingshjemmeside og app. Sagen nåede hele vejen til den amerikanske højesteret, der afviste at frifinde Domino’s – således måtte virksomheden efterfølgende bruge betydelige ressourcer på at tilgængeliggøre deres platforme. Denne sag fremhæves ofte som et wake-up call til erhvervslivet: digitale løsninger ses som omfattet af almindelige diskriminationslove, og man risikerer retssager og negativ omtale, hvis man ignorerer tilgængelighed. I EU forventes lignende sager at kunne opstå under EAA i takt med at bevidstheden øges.

Det bemærkes, at bødens størrelse i Danmark vil afhænge af konkrete omstændigheder og endnu ikke er testet. Men danske myndigheder har antydet, at de vil skæve til udlandet for at sikre et afskrækkende niveau. Tyskland har udmeldt op til 100.000 € i bøde pr. overtrædelse, og Irland har – opsigtsvækkende – åbnet op for fængselsstraf ved grov eller gentagen manglende efterlevelse. Det vil derfor ikke overraske, om danske bøder ved alvorlige overtrædelser kan løbe op i hundredtusind-kroners klassen, især for større virksomheder, hvor manglende tilgængelighed påvirker mange brugere.

Konsekvenser ved manglende efterlevelse

Ud over de rent juridiske sanktioner som bøder og påbud, har manglende webtilgængelighed en række økonomiske og omdømmemæssige konsekvenser:

• Tab af kunder og omsætning: Cirka 20-25% af befolkningen i EU (over 100 millioner mennesker) lever med en form for handicap eller funktionsnedsættelse. Hvis disse brugere ikke kan navigere eller handle på en hjemmeside, går virksomheden glip af en betydelig kundebase. Undersøgelser viser, at mange brugere ganske enkelt opgiver køb, hvis de møder tilgængelighedsbarrierer. Fx fandt en tysk undersøgelse, at 75% af de mest besøgte online shops ikke var fuldt tilgængelige, hvilket resulterer i frustration og forladte kurve. Den tabte indtægt fra disse kunder kan løbe op, da denne gruppe i Europa repræsenterer en købekraft på adskillige milliarder euro.
• Forringet SEO og rækkevidde: Hjemmesider, der følger tilgængelighedsstandarder (WCAG), har ofte bedre struktureret indhold – hvilket ikke kun gavner brugere med handicap, men også søgemaskineoptimering (SEO). Ifølge Verticas analyse oplevede tilgængelige sites en gennemsnitlig stigning på 12% i organisk trafik. Omvendt vil utilgængelige sites potentielt rangere dårligere på Google pga. mangelfuld semantik og usability. Manglende tilgængelighed er således også lig med tab af synlighed online.
• Negativ omtale og skade på brandet: I en tid med fokus på CSR, ESG og inklusion kan en virksomhed der ignorerer handicaptilgængelighed let få et blakket ry. Medierne såvel som SoMe-kunder kan hurtigt hænge en virksomhed ud, der ekskluderer en befolkningsgruppe fra sine tjenester. Et konkret eksempel er den kritik, som offentlige myndigheder modtog i Rigsrevisionens rapport 2022 for ikke at have sikret webtilgængelighed – det gav betydelig negativ presse. For private virksomheder kan dårlig PR oversættes til mistet goodwill hos både kunder og forretningspartnere. Særligt leverandører til det offentlige bør notere sig dette: offentlig sektor har selv skrappe krav på området, og manglende tilgængelighed hos en leverandør kan påvirke muligheden for at vinde offentlige kontrakter.
• Interne omkostninger ved forsinket compliance: Jo længere en virksomhed venter med at adressere tilgængelighed, desto dyrere og mere akut kan det ende med at blive. Hvis først en bøde eller et påbud rammer, skal rettelser gennemføres under tidspres og med mulig brug af dyre konsulenter. Det er langt mere omkostningseffektivt at indarbejde tilgængelighed proaktivt i design- og udviklingsfasen end at skulle lappe huller reaktivt. Virksomheder, der tidligt investerer i tilgængelighed, melder om forbedret UX generelt – til glæde for alle brugere – samt færre supporthenvendelser. Der er med andre ord også en forretningsmæssig gevinst ved at være på forkant, ud over blot at undgå sanktioner.

Samlet set er budskabet klart: Webtilgængelighed er ikke længere “nice-to-have”, men et lovkrav på linje med fx GDPR inden for databeskyttelse. Virksomheder, store som små, bør betragte tilgængelighed som en integreret del af deres digitale strategi. Udover at undgå juridiske risici, vil fokus på tilgængelighed udvide jeres kundegrundlag, forbedre jeres brandimage og fremtidssikre jeres digitale løsninger i et mere inkluderende marked. Som en ekspert udtalte: “Det er ikke alene lovpligtigt, men også en god investering for brugeroplevelsen.” Virksomheder, der allerede nu indarbejder EAA-kravene, står stærkere – både konkurrencemæssigt og i forhold til at imødekomme fremtidige compliance-standarder.

Kilder:

1. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/882 af 17. april 2019 om tilgængelighedskrav til produkter og tjenester.
2. Lov om tilgængelighedskrav for visse produkter og tjenester (Tilgængelighedsloven), Lov nr. 801 af 07/06/2022 (Erhvervsministeriet).
3. Bird & Bird, “A guide to navigating the European Accessibility Act for online retailers, service providers and platforms”, 8. januar 2025.
4. Jyske Bank, “Tilgængelighed – Jyske Banks digitale løsninger” (tilgængelighedserklæring), 27. maj 2025.
5. Sikkerhedsstyrelsen, Vejledning om tilgængelighedsloven (vejledninger og nyheder på sik.dk).
6. Eurostat – Statistics Explained, “Disability statistics – prevalence and demographics” (2021).

Kilde: Jesper Christiansen, Agiludvikling A/S, Advokat og Revisor Samvirket, AORS.DK,
Fotokredit: stock.adobe.com, Thomas Weber
Personer/Firmaer/Emner/#: #webtilgængelighed, #EuropeanAccessibilityAct, #EAA, #tilgængelighedsloven, #WCAG, #sikkerhedsstyrelsen, #bøder, #erhvervsliv, #compliance, #aors.dk
Copyrights: Ⓒ 2025 Copyright by https://AORS.DK – kan deles ved aktivt link til denne artikel.