Arveret, DBO, Dødsfald i Danmark som udlandsdansker
Mange kender ikke skattepraksis for arv fra udlandsdanskeres, arverettigheder og omvendt danskeres tro på en skattefri arv fra udlandet, selvom alle skriver at det er Skattefrit. Her skriver vi noget andet fordi vi rent faktisk gennem 35 år har haft mange arvesager fra hele verden. Mange ved heller ikke at Successionsforordningen er gældende. I mange tilfælde kan man miste arveretten, og der kan være arvekrav på 15-42%.
Danmark har tillige et retsforbehold, der betyder, at EU’s arveretsforordning ikke automatisk gælder i Danmark. Dette forbehold blev bekræftet ved en folkeafstemning den 3. december 2015, hvor et flertal af danskerne stemte imod at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning.
Som følge heraf deltager Danmark ikke i EU’s fælles regler på arveretsområdet.
Dette indebærer, at danske myndigheder ikke vil følge EU’s arveretsforordning, og at arvesager med grænseoverskridende elementer kan være underlagt både danske regler og de relevante EU-regler i andre medlemslande. Det er derfor vigtigt for danske borgere med aktiver eller familieforhold i andre EU-lande at være opmærksomme på de forskellige arveregler, der kan finde anvendelse, og eventuelt søge juridisk rådgivning for at navigere i denne komplekse retsstilling.
Mange har henvendt sig til os, hvor end advokat har sagt der IKKE skal betales arveafgift, for så at ende i en skattesag hvor der rent faktisk betales 15-42% skat af arven. Vi kan dermed godt overtage arvesagen, men der er ikke meget vi kan gøre.
Dertil kommer at der er strenge dokumentationskrav overfor arvinger hvis man også arver virksomheder f.eks. at der ikke fra de arveberettigede har været udført ledelse i virksomhed der var ejet af afdøde.
Ligeledes kan et af dokumentationskravene bestå i, at der skal betales skat for anvendelse af industri ejendomme eller privat ejendomme, der er med andre ord en henvisning her til Statsskatteloven af 1922, der kræver skat betalt af en anvendelse og intet må stilles gratis til rådighed.
Generelt set er arvereglerne enkle, når man kender til EU forbeholdet. Når en person, der har været bosat uden for Danmark, afgår ved døden i Danmark, opstår spørgsmålet om, hvorvidt arven til de efterladte børn, bosat i Danmark, er underlagt dansk boafgift.
Ifølge dansk (og ikke EU) lovgivning er det afgørende kriterium for boafgiftspligt afdødes bopæl på dødstidspunktet.
Det samme gælder børn som er udlandsdanskere til danske forældre på dødtidspunktet. Skal der betales arveafgift og hvor meget?
Hvis afdøde havde fast bopæl i Danmark ved dødsfaldet, er arven som udgangspunkt underlagt dansk boafgift. Boafgiften er 15 % af den del af arven, der overstiger et bundfradrag på 333.100 kr. i 2024, for den nærmeste familie, herunder børn. For andre arvinger kan der pålægges en yderligere tillægsafgift på 25 %.
Hvis afdøde derimod havde fast bopæl i udlandet, herunder indenfor eller udenfor EU, herunder Storbritannien, på dødstidspunktet, er arven som hovedregel fritaget for dansk boafgift, medmindre afdøde ejede fast ejendom i Danmark eller havde formue tilknyttet et fast driftssted her i landet og i visse tilfælde havde Danmark som sine naturlige livsinteresser.
Mange organisationer syntes af være fokuseret på lov (som er difuseret) og ikke skattepraksis. Dem der skriver om lov hævder at al arv fra udlandet er skattefri. Dette er ikke helt rigtigt. De er ofte de mest uvidende, fordi de aldrig selv aktivt er involveret i skattesager.
I udlandet er det dog korrekt i nogle tilfælde, at indbyggere ikke forpligtet til at betale arveafgift, dog kun såfremt at personskatteloven, i begge lande, angiver klart, at kapitalgevinster fra arv ikke beskattes. Det betyder at langtfra at alle arvesager ander med at Skattestyrelsen.
Som følge heraf kan arvinger ideelt modtage aktiver uden at pådrage sig nogen skattepligt. Ikke desto mindre, hvis aktiverne er beliggende uden for landet, kan de blive beskattet i den jurisdiktion, hvor de er placeret. Især skelner man til om det er en privat forening eller en privat person der driver forretning f.eks. ved forvaltning af ejendomme og desporter eller IP rettigheder der har indtægter.
Skattepligt overfor fonde, selskaber og foreninger ved arv.
Dertil kommer at der er ingen skattepligt over for udenlandske fonde, foreninger eller selskaber såfremt disse ligger i zoner hvor der ikke er er skattepligt herfor, det er f.eks. Cayman Island, USA, UK, Australien og Asien. Men det kan der være i Danmark.
Det betyder med andre ord at generationsskifter ofte afvikles i skattefrie lande og hvor man kan indtræder i et ejerskab ved at flytte udenlands skattefrit. Det giver jo fordele for både virksomheder, ejendomme og familiemedlemmer. Vel og bemærket uden at Skattestyrelsen i Danmark kan gøre noget herved fordi de hverken har lovhjemmel, ret eller jurisdiktion til at placere sit krav.
Dog skal man sikre at afdøde forældre eller børn, ikke har ejer danske ejendomme, virksomheder eller beboelser, hvilet senest også vedkommer hoteller, moteller, shelters, husbåde eller enhver given ret til overnatning i Danmark. I princeippet må man ikke eje en bænk, fordi den kan anvendes til overnatning
Afdødes bopæl på dødstidspunktet
Det er derfor afgørende at fastslå, om afdøde havde genetableret bopæl i Danmark ved dødsfaldet eller blot opholdt sig midlertidigt i landet.
Hvis afdøde kun var på et kortvarigt ophold i Danmark og fortsat havde fast bopæl i udlandet, vil arven sandsynligvis (men praksis er en anden) ikke være underlagt dansk boafgift.
Men i forhold hvor der er flere børn faktisk bor i Danmark og en evt. overtrådt 183 dages regel syntes overtrådt, er det ofte dette Skattestyrelsen lægger til grund for dansk arveskat uanset skiftet er sket, eller vil ske i udlandet. Bemærk at denne kan være fra 15-42%. I flere skattesager kan vi at begrebet skatteydernes livscentrum og interesser benyttes.
Dog kan der være arveafgifter i udlandet, som arvingerne skal være opmærksomme på. Det er vigtigt at bemærke, at alle lande kan pålægge arveafgift, hvilket betyder, at arvingerne muligvis skal betale afgift der. Her der så at Skattestyrelsen syntes at måtte give en lempelse, men dette er ofte ikke tilfældet.
Ordet KAN, kan give vurderinger der ligger til Danmarks’s fordel, ofte også selvom der rent faktisk er en Dobbeltbeskatningsaftale. En såkaldt DBO, der dog mere er en udveksningsaftale vedr. danske skatteborgere, end til at forhindre dobbeltbeskatning.
For at få en præcis vurdering af den konkrete situation anbefales det at konsultere en skatteekspert, dette er oftest revisorer eller advokat med speciale i international arveret. Vi eller de kan hjælpe med at navigere i de komplekse regler og sikre, at arveforholdene håndteres korrekt i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Selvom der i mange lande er indbyggere der ikke er forpligtet til at betale arveafgift og selvom Personskatteloven angiver klart, at kapitalgevinster fra arv ikke beskattes, er praksis ofte en anden.
Den der har mange sager herom ved selvfølge mere, hvorimod dem der ikke har haft sager, intet kan vide herom. Det er jo logik.
Som følge heraf er det ikke givet at at arvinger kan modtage aktiver uden at pådrage sig nogen skattepligt. Ikke desto mindre, hvis aktiverne er beliggende i EU eller udenfor EU, kan de blive beskattet i den jurisdiktion, hvor de er placeret.
Tidspunktet for udflytning
Når en person har boet uden for Danmark i mere end 1 år, men dør i Danmark, opstår spørgsmålet om, hvorvidt arven bliver omfattet af dansk arvebeskatning.
Dette afhænger af flere faktorer, herunder afdødes skattemæssige tilhørsforhold ved dødstidspunktet og arvingernes bopæl.
Dertil kommer om der er tale om succesion, virksomheder, fonde, ejendomme, anvendelse af disse samt generel adfærd i forhold til udflytter landet og tilflytter landet.
Regler for boafgift i Danmark
- Bopæl på dødstidspunktet:
- Hvis afdøde havde bopæl i Danmark på dødstidspunktet, anses afdøde for at være skattemæssigt hjemmehørende i Danmark. Dermed vil arven normalt være omfattet af dansk boafgift, også selvom afdøde tidligere havde boet uden for Danmark i mange år.
- Hvis afdøde havde bopæl i Danmark på dødstidspunktet, anses afdøde for at være skattemæssigt hjemmehørende i Danmark. Dermed vil arven normalt være omfattet af dansk boafgift, også selvom afdøde tidligere havde boet uden for Danmark i mange år.
- Bopæl i udlandet og aktiver i Danmark:
- Hvis afdøde fortsat anses som skattemæssigt hjemmehørende i udlandet på dødstidspunktet, og blot opholdt sig midlertidigt i Danmark ved dødsfaldet, vil dansk boafgift typisk ikke finde anvendelse – med mindre afdøde havde fast ejendom eller andre aktiver i Danmark, som kunne udløse beskatning her.
- Hvis afdøde fortsat anses som skattemæssigt hjemmehørende i udlandet på dødstidspunktet, og blot opholdt sig midlertidigt i Danmark ved dødsfaldet, vil dansk boafgift typisk ikke finde anvendelse – med mindre afdøde havde fast ejendom eller andre aktiver i Danmark, som kunne udløse beskatning her.
- Arvingernes bopæl:
- Hvis arvingerne (fx børn) bor i Danmark, påvirker det ikke umiddelbart boafgiftens anvendelse, men de skal være opmærksomme på, at arv fra udlandet kan få skattemæssige konsekvenser i deres eget land.
Relevante overvejelser:
- Skattemæssigt tilhørsforhold: Dansk lovgivning ser på, om afdøde har haft tættere tilknytning til Danmark end udlandet. Hvis afdøde har opholdt sig i Danmark i længere tid før dødsfaldet, kan skattemyndighederne argumentere for, at Danmark er skattemæssigt hjemland.
- Dobbeltbeskatning: Danmark har ikke en dobbeltbeskatningsoverenskomst med udlandet, hvilket kan betyde, at der kan opstå dobbeltbeskatning af arven, hvis udlandet også pålægger arveafgift. Dette skal undersøges konkret i hvert enkelt tilfælde.
- Undtagelser og bundfradrag: Hvis arven bliver omfattet af dansk boafgift, vil bundfradraget stadig gælde. I 2024 er bundfradraget for boafgift 333.100 kr. pr. arving. Den nærmeste familie (børn) betaler 15 % i boafgift på det beløb, der overstiger bundfradraget.
Anbefaling:
I dette tilfælde, hvor afdøde døde i Danmark efter at have boet uden for Danmark i 10 år, er det afgørende at:
- Afklare afdødes skattemæssige tilhørsforhold ved dødsfaldet.
- Gennemgå afdødes aktiver og deres placering.
- Tage hensyn til mulige arveafgifter i udlandet og i Danmark
Det anbefales at kontakte en advokat med speciale i international arveret for at sikre, at arveforholdene håndteres korrekt, og at arvingerne undgår unødvendig beskatning. Det bør være en person som aktivt har haft sager fra mange forskellige lande i praksis.
Arv fra udlandet jf. testamente uanset om det er udlandsdanskere eller ej
Når en person bosiddende i udlaner afgår ved døden, og efterlader arv til en eller flere arvinger i Danmark, opstår spørgsmålet om, hvorvidt denne arv er skattepligtig i Danmark. Ifølge danske regler er arveafgiftens pålæggelse primært afhængig af afdødes bopæl på dødstidspunktet.
Hvis afdøde havde bopæl i udlandet, er arven som udgangspunkt fritaget for dansk boafgift, men Danmark har jf. Justitsministeriet et særforbehold, hvorfor almindelige EU regler ikke gælder for Danmark. Der er dog undtagelser, eksempelvis hvis afdøde ejede fast ejendom i Danmark eller havde en formue tilknyttet et fast driftssted her i landet, eller centrum for sine livsinteresser.
Hvilken lovhjemmel angives i et testamente
Arvingens bopæl har generelt ikke betydning for afgiftspligten i Danmark. Det afgørende er afdødes bopæl og aktivers placering.
Derfor vil arv fra en person bosiddende i udlandet normalt ikke være underlagt dansk arveafgift, medmindre ovennævnte undtagelser gør sig gældende.
Det er vigtigt at bemærke, at Danmark ikke deltager i EU’s arveretsforordning på grund af retsforbeholdet. Dette betyder, at danske regler kan afvige fra andre EU-landes praksis vedrørende arvesager og gælder tillige for lande uden for EU. De fleste skriver bare ikke om Danmark’s forbehold fordi de ikke kender det, fordi de enten ikke har haft udenlandske skattesager om arv, eller ikke har kendskab hertil.
For at få en præcis vurdering af afgiftspligten i konkrete tilfælde anbefales det at søge juridisk rådgivning, da individuelle forhold kan påvirke afgiftsforholdene. Her er advokater og revisorer ligestillet og kan begge ofte opklare en given skattebyrde.
Her er en grundig fremstilling af arv og lovhjemmel relateret til udenlandske forældre eller danske forældre for udlandsdanskere, der arver deres børn.
Artiklen belyser reglerne, hvordan arv håndteres på tværs af landegrænser, og konkrete eksempler på lovgivning i Danmark og internationale aftaler.
Lovhjemmel
Arveregler for udenlandske forældre og udlandsdanskere er komplekse og afhænger af både dansk og international lovgivning. Særligt reglerne om domicil, nationalitet, og valg af lovgivning kan påvirke, hvordan en arv fordeles. Det danske arvelovgivningssystem har mange særregler, der gør det muligt at undgå konflikter mellem parter og sikre en smidig overgang af aktiver. Denne artikel gennemgår otte eksempler med lovhjemmel og praktiske overvejelser for udlandsdanskere og deres arvinger.
Eksempel 1: Dansk Arvelov (§79 og §80)
Danske udlandsdanskere kan vælge, at arvesager behandles efter dansk arvelov, selv hvis de har bosat sig i udlandet. Ifølge §79 i arveloven kan danskere, der bor i udlandet, oprette et testamente og vælge, at dansk ret skal gælde for deres arv:
“En person, der har tilknytning til Danmark, kan ved testamente træffe bestemmelse om, at dansk ret skal finde anvendelse.”
Eksempel 2: Lovvalg for udenlandske forældre (§87 i arveloven)
Udenlandske forældre, der har aktiver i Danmark, kan få deres arvesager behandlet efter deres hjemlands lovgivning, hvis dette fremgår af internationale aftaler eller traktater. Dette følger af §87:
“Hvis afdøde har haft fast bopæl i udlandet, anvendes lovgivningen i bopælslandet, medmindre andet er bestemt ved aftale.”
Eksempel 3: EU’s Arveretsforordning (650/2012)
Kan være gældende hvis du f.eks. flytter til Tyskland. EU’s arveretsforordning gør det muligt for udlandsdanskere og udenlandske borgere i Danmark at få klarhed over, hvilken lovgivning der gælder. Forordningen fastlægger, at bopælslandet som udgangspunkt er bestemmende for arvesager, men der er mulighed for at vælge national lovgivning:
Arv behandles som hovedregel efter lovgivningen i den stat, hvor afdøde havde sin sædvanlige bopæl på dødstidspunktet.”
Kilde: EU-forordning 650/2012
Eksempel 4: Tvister vedrørende arveskat mellem lande
Hvis udenlandske forældre eller udlandsdanskere arver, kan arveskatten skabe konflikter mellem landene. Danmark har dobbeltbeskatningsaftaler med flere lande for at undgå, at arvingerne beskattes to gange. Det er særlig relevant i lande som USA og Tyskland, hvor skatteforholdene varierer. Se eksempel på Danmark-Tyskland-aftalen:
“Danmark og Tyskland har indgået aftale om dobbeltbeskatning, der sikrer, at arvingerne kun beskattes ét sted.”
Eksempel 5: Ophør af tvangsarv ved udlandsbopæl
Dansk arvelov §5 fastsætter reglerne for tvangsarv. Hvis en udlandsdansker vælger, at udenlandsk lov skal gælde for arven, kan dansk tvangsarv i nogle tilfælde ophøre. For eksempel, hvis personen har bopæl i et land uden tvangsarvslovgivning:
“Regler om tvangsarv kan fraviges ved anvendelse af udenlandsk lovgivning, når afdøde har bosat sig permanent uden for Danmark.”
Eksempel 6: Ejendom og fast ejendom i Danmark (§1 stk. 2 i ejendomsskatteloven)
Hvis en udlandsdansker ejer fast ejendom i Danmark, gælder dansk arvelovgivning for ejendommen, selvom afdøde har valgt udenlandsk lov for den øvrige arv. Dette sikrer, at arven fordeles efter danske regler:
“Arveregler for fast ejendom beliggende i Danmark følger dansk lovgivning.”
Eksempel 7: Forhold til lande uden for EU
For danskere med arv i lande uden for EU, som fx USA eller Asien, gælder internationale aftaler og traktater, som kan variere. Det kan give udfordringer i forbindelse med aktiver som pensionsmidler eller ejendom, hvor forskellige retssystemer kolliderer.
Et praktisk eksempel er arvesager mellem Danmark og USA, hvor retten følger lokale regler for aktiver:
“Danmark har ikke en generel traktat om arveret med USA. Hver enkelt sag skal behandles individuelt.” Dette gælder også i andre lande hvor en ligelydende retsstilling er til stede.
Eksempel 8: Dansk testamente for aktiver i udlandet
Danske forældre kan oprette et testamente for aktiver i både Danmark og udlandet for at undgå retstvister. Ifølge arvelovens §66 bør testamentet klart angive, hvilket lands lovgivning der ønskes anvendt. Dette kan være nødvendigt for at beskytte arvingernes rettigheder i lande med andre regler:
“En person med aktiver i flere lande kan ved testamente sikre, at arven fordeles korrekt på tværs af jurisdiktioner.”
EU-lovgivningen vedrørende arv er primært reguleret af EU’s Arveretsforordning (Forordning 650/2012), også kendt som “Successionsforordningen.” Det er alene hvis du forud for arv påtænker at flytte til et land hvor denne gælder i EU.
Denne forordning trådte i kraft den 17. august 2015 og har til formål at forenkle arvesager med grænseoverskridende elementer inden for EU (med undtagelse af Danmark, Irland og Storbritannien, som ikke deltager i forordningen).
Hovedpunkterne i EU’s Arveretsforordning:
- Lovvalg
Afdøde kan vælge, at arven behandles efter lovgivningen i det land, hvor de er statsborgere, i stedet for bopælslandet. Dette valg skal fremgå af et gyldigt testamente. - Bopælsprincip
Som udgangspunkt anvendes lovgivningen i det land, hvor afdøde havde sin sædvanlige bopæl på dødstidspunktet. Dette sikrer, at arvesagen administreres efter ét lands lovgivning for at undgå konflikter mellem forskellige retssystemer. - Europæisk arvebevis
Forordningen indfører et europæisk arvebevis, som gør det lettere at dokumentere en persons ret til arv eller til at administrere en boet i andre EU-lande. - Ingen harmonisering af arveskat
Forordningen fastsætter ikke regler for arveskat. Hvert land opretholder sine egne skatteordninger i forbindelse med arv. - Omkostnings- og tidsbesparelse
Formålet med forordningen er at gøre det nemmere og billigere at håndtere grænseoverskridende arvesager ved at samle lovvalg og domstolsmyndighed under én retsorden.
Arv: Undtagelser for Danmark:
Danmark deltager ikke i EU’s Arveretsforordning på grund af det danske retsforbehold. Derfor er danske arvesager med grænseoverskridende aspekter underlagt nationale regler og eventuelle bilaterale aftaler. Danske myndigheder er ikke bundet af EU’s regler, hvilket kan skabe komplikationer i sager, hvor danske borgere har aktiver i andre EU-lande eller uden for EU.
Eksempel på arvepraksis i Danmark
Hvis forældre bor i et land uden arveafgift, som eksempelvis Australien, og deres børn bor i Danmark, vil arven blive beskattet i henhold til de danske arveafgiftsregler.
I Danmark betales arveafgift (også kaldet boafgift) som følger:
- Fribeløb: De første 334.300 kr. (2024) er fritaget for afgift. Dette gælder for nære arvinger som børn og ægtefæller.
- Afgiftssatser: For børn (og andre nærmeste arvinger) betales 15 % af boet, der overstiger fribeløbet.
- Tillægsafgift: Hvis arven går til personer uden for den nærmeste familie, pålægges en tillægsafgift på 25 % ud over de 15 %, hvilket samlet set giver en effektiv afgift på 36,25 %.
- Hvis arvegiver har haft virksomhed, ejer flere ejendomme og har grænseoverskridende aktiviteter, og dele eller hele denne virksomhed dræver nærring i forhold til kryptovaluta, kan andre lovgivninger være gældende.
- Fonde, familiefonde, institutioner, foreninger m.v. kan have andre lovgivninger især hvis disse ikke udelukkende er almennyttige.
Det betyder, at selvom der ikke betales arveafgift i det land, hvor forældrene bor, beskattes arven stadig i Danmark, hvis modtagerne (børnene) er skattepligtige her. Det skyldes, at Danmark beskatningsmæssigt betragter global indkomst og arv som skattepligtigt, så længe arvingerne har bopæl i Danmark.
Praktiske råd:
- Overvej juridisk rådgivning for at sikre en skatteoptimeret løsning.
- Det kan være fordelagtigt at oprette en fond eller anden struktur, afhængigt af de relevante lovgivninger i både forældrenes og arvingernes bopælslande.
Bopælslande som er uden arvebeskatning (udsnit)
- Australien
- Canada
- Estland
- Israel
- Italien
- Kenya
- Kirgisistan
- Kosovo
- Kroatien
- Letland
- Liechtenstein
- Litauen
- Malta
- Mexico
- Mongoliet
- Namibia
- New Zealand
- Norge
- Portugal
- Rumænien
- Rusland
- Serbien
- Slovakiet
- Slovenien
- Sverige
- Sydafrika
- Thailand
- Østrig
Arveregler og generationsskifte varierer betydeligt mellem jurisdiktioner som Caymanøerne, Delaware (USA) og Thailand.
Caymanøerne:
Caymanøerne har ingen arveafgift, og lovgivningen tillader fuld frihed til at disponere over ens aktiver ved dødsfald. Det betyder, at man kan fordele sine aktiver efter eget ønske, dog underlagt lovgivningen i ens hjemland. Efter dødsfald kræves det, at der opnås en skifteretsbevilling fra Grand Court of the Cayman Islands for at kunne administrere afdødes aktiver.
Delaware, USA:
Delaware er kendt for gunstige forhold for virksomheder, men arvereglerne følger generelt føderal amerikansk lovgivning. USA har en føderal ejendomsskat, og nogle stater pålægger yderligere arveafgifter. Delaware har dog afskaffet sin statslige ejendomsskat. Det er vigtigt at konsultere lokale love og eventuelt søge juridisk rådgivning for at forstå de specifikke regler og skatteimplikationer ved generationsskifte i Delaware.
Caribien:
Arvereglerne i de caribiske lande varierer afhængigt af deres juridiske systemer og koloniale arv. Nogle lande følger britisk common law, mens andre har civilretlige systemer. Det er derfor afgørende at undersøge de specifikke arveregler i det pågældende land og søge lokal juridisk rådgivning ved planlægning af generationsskifte.
Monaco:
Monaco har sine egne arveregler, som adskiller sig fra både danske og andre landes love. Det er derfor vigtigt at konsultere en lokal advokat med speciale i arveret for at sikre, at et generationsskifte planlægges i overensstemmelse med både Monacos love og eventuelle internationale aftaler.
Ved planlægning af generationsskifte i udlandet er det vigtigt at tage højde for både lokale arveregler og internationale aftaler. Desuden bør man overveje skatteimplikationer i både det pågældende land og Danmark. Det anbefales at konsultere juridiske eksperter med specialviden inden for international arveret for at sikre en smidig overgang og overholdelse af alle relevante love og regler.
Advokat og Revisor Samvirket har gennem 35 år kompetencer fra skattesager i mere end 70 lande og kan ofte bidrage med en klarmelding på arvesagen og tillige kan vi indgive til Skatterådet, en anmodning om et bindende svar.
Om Succession
Når en person arver fast ejendom i Danmark fra en afdød, der havde bopæl i et land uden arveafgift, får dette skattemæssige konsekvenser i Danmark. Ifølge dansk lovgivning er arv af fast ejendom i Danmark underlagt danske skatteregler, uanset afdødes bopælsland.
Dette betyder, at selvom der ikke er betalt arveafgift i det land, hvor afdøde boede, kan der stadig være en forpligtelse til at betale boafgift i Danmark af den faste ejendom, der er beliggende her.
Derudover kan erhvervelsesmåden af ejendommen påvirke den skattemæssige behandling ved et senere salg. Hvis ejendommen er erhvervet ved arv, kan arvingen succedere i afdødes skattemæssige position, herunder anskaffelsestidspunkt og -pris.
Dette har betydning for beregningen af en eventuel avance ved senere salg af ejendommen. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på både danske arveafgiftsregler og de skattemæssige konsekvenser ved overtagelse af fast ejendom gennem arv, selv når afdøde kom fra et land uden arveafgift.
Succession i forbindelse med arv betyder, at en arving overtager den afdødes skattemæssige position for visse aktiver. Dette kan være relevant i forhold til beskatning, når arvingen senere sælger eller videreoverdrager det arvede aktiv. I dansk ret findes der klare regler for succession, der gør det muligt at videreføre den afdødes anskaffelsestidspunkt og -pris, hvilket kan påvirke eventuelle skattepligtige avancer eller fradrag ved senere dispositioner.
Succession i fast ejendom
Når en arving overtager fast ejendom gennem arv, succederer arvingen som udgangspunkt i afdødes skattemæssige position. Dette betyder, at arvingen overtager den oprindelige anskaffelsessum og anskaffelsestidspunkt, som afdøde havde for ejendommen. Ved et senere salg af ejendommen vil en eventuel avance blive beregnet ud fra disse oplysninger. Dette kan enten reducere eller øge den skattemæssige belastning afhængigt af, hvor meget ejendommens værdi er steget siden afdødes anskaffelse.
Succession i aktier og værdipapirer
Ligesom for fast ejendom kan arvingen succedere i afdødes skattemæssige position for aktier og andre værdipapirer. Arvingen overtager her den oprindelige anskaffelseskurs og -tidspunkt. Dette betyder, at hvis aktierne sælges senere, beregnes en eventuel avance eller tab på baggrund af den oprindelige købspris og ikke ud fra værdien på tidspunktet for arv.
Fordele ved succession
- Udsættelse af skat: Succession kan betyde, at beskatning udskydes, da der ikke sker avancebeskatning i forbindelse med selve arveoverdragelsen.
- Fleksibilitet: Ved at overtage afdødes skattemæssige position kan arvingen i mange tilfælde optimere sin skatteposition ved senere dispositioner.
Ulemper ved succession
- Højere avancebeskatning senere: Hvis værdien af det arvede aktiv er steget væsentligt siden afdødes anskaffelse, kan arvingen risikere en højere avancebeskatning ved salg, da den oprindelige købspris anvendes.
- Kompleksitet: Succession kræver ofte en præcis opgørelse af afdødes skattemæssige forhold, hvilket kan være administrativt tungt.
Successionens betydning i praksis
Eksempelvis hvis en arving overtager en fast ejendom, som afdøde købte for 1 mio. kr. og som har en værdi på 3 mio. kr. på arvetidspunktet, vil arvingen succedere i afdødes skattemæssige anskaffelsessum på 1 mio. kr. Ved senere salg for eksempelvis 4 mio. kr. beregnes avancen på 3 mio. kr. i stedet for kun 1 mio. kr., hvilket øger den skattepligtige gevinst.
Regler og lovhjemmel
Succession er reguleret i den danske skattelovgivning, primært i henhold til reglerne om skattemæssig behandling af arvede aktiver. Arvinger bør derfor nøje overveje konsekvenserne ved at succedere og i nogle tilfælde overveje at fravælge succession, hvis dette giver en skattemæssig fordel.
Her er en tabel med yderligere lovhenvisninger vedrørende succession i forbindelse med arv:
Lov | Paragraf | Emne |
Kildeskatteloven | § 33 C | Regler for skattemæssig succession ved overdragelse af aktiver til nærtstående i levende live. |
Aktieavancebeskatningsloven | § 34 | Betingelser for succession ved overdragelse af aktier inden for familien. |
Dødsboskatteloven | § 36 | Betingelser for arvingers succession i afdødes skattemæssige position ved udlodning af aktiver fra dødsbo. |
Ejendomsavancebeskatningsloven | § 5, stk. 4 | Nedsættelse af anskaffelsessummen for fast ejendom ved succession. |
Kildeskatteloven | § 26 B | Succession mellem ægtefæller ved overdragelse af aktiver ved separation eller skilsmisse. |
Boafgiftsloven | § 13 a | Nedsættelse af boafgift ved overdragelse af visse erhvervsaktiver til nærtstående med succession. |
Arveloven | § 66 | Mulighed for arvelader at bestemme, at en arving skal succedere i afdødes skattemæssige stilling ved overtagelse af aktiver. |
Disse bestemmelser er centrale for forståelsen af de skattemæssige konsekvenser ved succession i forbindelse med arv og overdragelse af aktiver inden for familien.
Her ses Boafgiftloven i sin helhed (Gældende: opdateres automatisk)
boafgiftsloven |
Arveloven (gældende)
- Kilde: Advokat og Revisor Samvirket, AORS.DK
- Fotokredit: stock.adobe.com
- Personer/Firmaer/Emner: #arveafgift, #internationalarv, #arveregler, #boafgift, #skat, #arv, #arveekspert
- Copyrights: Ⓒ 2024 Copyright by AORS.DK – kan deles ved aktivt link til denne artikel.