Hvad er en fremtidsfuldmagt?
Med en fremtidsfuldmagt kan en myndig person på forhånd udpege, hvem der skal repræsentere vedkommende i økonomiske og personlige forhold, hvis evnen til at handle fornuftsmæssigt senere bortfalder. Ordningen er lovreguleret og giver et privatretligt alternativ til værgemål med klare formkrav, tilsyn og klageadgang. Fremtidsfuldmagten kan afgrænses snævert eller bredt, men rummer også væsentlige begrænsninger, fx gaveforbud og habilitetsregler. Den ophører ved død og bør derfor sammentænkes med arv, testamente, generationsskifte og selskabs- eller fundatsforhold. Denne analyse gennemgår retsgrundlaget, praksis og centrale anvendelser, herunder ved emigration og i tværnationale situationer.
Hvad er en fremtidsfuldmagt
“§ 1. Den, der er fyldt 18 år, og som er i stand til at handle fornuftsmæssigt, kan oprette en fremtidsfuldmagt til at træde i kraft, hvis den pågældende på et senere tidspunkt som følge af sygdom, svækket mental funktion eller helbred el.lign. ikke længere har evne til at varetage sine forhold inden for de områder, som er omfattet af fuldmagten, jf. § 2, stk. 1.”
Kilde: Lov om fremtidsfuldmagter, LOV nr. 618 af 08/06/2016, § 1, Retsinformation.
Lovens formål er at give borgeren selvbestemmelse om fremtidig repræsentation og at skabe retssikkerhed for tredjemand via registrering og tinglysning ved ikraftsættelse.
Hvad er vedkendelser af testamente og nødtestamente hvis man ikke kan skrive?
Vi ser ofte at en blodprop f.eks. kan bevirke at højre hånd ikke kan anvendes hvorfor vi kan bestille en udkørende person fra retten, der efter særlig aftale og egen iagtagelse kan skrive at vedkommende har givet en tilkendegivelse eller ej. Altså accepteret f.eks. et testamente eller en begæring om opløsning af et tidligere testamante. I tvivlsager lægger skifteretten til grund alene seneste fremtidsfuldmagt eller testamante.
En testator kan således, selvom vedkommende ikke kan underskrive, bevidne et testamente og de beror på Notars personlige vurdering ved udkørende notarforretninger f.eks. hvis testator ikke selv kan møde op i den lokale skifteret eller hvis det er klogt at lade selve skrifteretten udføre opgaven, således der ikke er tvivl om det samtykke som testator giver til skifteretten.
Selvom testator i forbindelse med skifterettens møde ikke kan underskrive med ført hånd kan notaren bestemme, at testator fornuftsmæssigt er i stand til at underskrive. Ingen advokater og revisorer må føre hånden tvungent på testator, fordi der senere kan sås tvivl om hensigterne ved sådanne akter. Derfor er det er god idé at lade en offentlig notar ved skifteretten afgøre disse sager som ofte er aktuelle ved f.eks. nødtestamenter i forbindelse med indlæggelser på hospital m.v.
I sådanne sager kan vi bestille notar til testator, der vurderer sagen egenhændigt ved at spørge personale om identitet og ved at vurderer om der er en fornuftsmæssig sammenhæng i testators vilje i forbindelse med testamenter og/eller fremtidsfuldmagter i det hele taget.
Retsgrundlag, oprettelse og formkrav
“§ 3. En fremtidsfuldmagt skal for at være gyldig oprettes skriftligt i Fremtidsfuldmagtsregisteret ved anvendelse af den digitale løsning, som stilles til rådighed herfor, og vedkendes for en notar …”
Kilde: Lov om fremtidsfuldmagter § 3, Retsinformation.
Advokat og Revisor Samvirket laver testamenter og fremtidsfuldmagter som kan gælde for all, og for alle virksomheder, fonde, udenlandske selskaber og f.eks. for støtte til f.eks. sygdomsforeninger, andre foreninger og velgørende formål.
Ved undtagelsesvis papirbaseret oprettelse (fritaget for digital post) håndterer Familieretshuset underskrift og identitetskontrol.
Domstolene beskriver hvert trin og adgang til egen registrerede fuldmagt, inklusive at ikke‑aktiverede fremtidsfuldmagter kun kan ses af fuldmagtsgiver, domstole og Familieretshuset. Dette kan visse sig af stor værdi ved arvestridigheder, fortsat virksomhedsdrift, i foreninger, fonde og fondsselskab.
Bekendtgørelsen fastsætter nærmere regler om bl.a. blanketter, digital kommunikation og gebyrer. I praksis kan man oprette en fremtidsfulmagt ved et møde hos os, der fastsætter behov og ønsker, hvorefter dette udfærdiges som et memorandum of understandimg, der også kan underskrives af nære parter, både privat og erhvervsmæssigt. Dernæst registreres denne i Fremtidsfuldmagtsregisteret.
I flere forskellige sager, kan det være nødvendigt med en NOTAR påtegning fra skifteretten og ved internationale sammenhæng skal der tillige udarbejde en apostille.
Man kan også læse mere om arv, testamente og investeringer forud for f.eks. generationsskifte, afvikling af erhverv eller flytning til udlandet.
Ikraftsættelse og tinglysning i personbogen
“§ 4. En anmodning om at sætte en fremtidsfuldmagt i kraft indgives til Statsforvaltningen …”
“§ 7. Statsforvaltningen træffer afgørelse om at sætte fremtidsfuldmagten i kraft, hvis fuldmagtsgiveren må anses for at være i en tilstand som omhandlet i § 1 …”
Kilde: Lov om fremtidsfuldmagter §§ 4 og 7, Retsinformation
I praksis er kompetencen overgået til Familieretshuset, som sætter fuldmagten i kraft, når betingelserne er opfyldt, og anmelder til tinglysning. Man kan forvente en del familieproblemer, hvis testator ikke har meddelt sin vilje eller beslutninger forud for arv, testamenteoffentliggørelser eller indhold i en fremtidsfuldmagt. Dette kan man midekommer på flere forskellige måder og starter med et måde hos AORS.DK – på den måde bliver det nemmere at tage problemerne i opløbet.
“§ 27. Statsforvaltningens afgørelser om ikraftættelse, tilbagekaldelse, ændring eller ophør af en fremtidsfuldmagt har virkning fra det tidspunkt, hvor afgørelsen tinglyses i Personbogen.”
Kilde: Lov om fremtidsfuldmagter § 27, Retsinformation.
Tinglysningen synliggør fuldmagtsforholdet for tredjemand og giver retsvirkningstidspunktet. Mange ønsker erklæringer eller information om ikrafttrædelse, men her er det altså tydeligt, hvornår en fremtidsfuldmagt træder i kraft. Denne kan kun vanskeligt bestrides og i sin helhed har den retskraft fra tinglysningstidspunktet.
Da det kan betyde store forandringer på f.eks. fonde, fondsselskaber, godser, virksomheder og private, kan der afsættes et møde til information for disse.
Retsvirkninger over for myndigheder og tredjemænd
“§ 9. Den, som har givet en anden fremtidsfuldmagt i økonomiske forhold, bliver umiddelbart berettiget og forpligtet over for tredjemand ved fremtidsfuldmægtigens handlinger i fuldmagtsgiverens navn og inden for fuldmagtens område.”
“§ 10. Den, som har givet en anden fremtidsfuldmagt i personlige forhold, repræsenteres … af fremtidsfuldmægtigen i forhold til offentlige myndigheder …”
Kilde: Lov om fremtidsfuldmagter §§ 9-10, Retsinformation.
Sundhedsområdet anerkender fremtidsfuldmægtigens stilling i særlige situationer, fx beslutning om personlige alarm- og pejlesystemer på sygehus, når betingelserne i sundhedsloven § 27 d er opfyldt. Der kan være tale om personer som på den ene eller måde har behov for pleje efter sygdom eller akut sygdom som f.eks. blodpropper, hjernesygdom eller akutte hjertestop og organsvigt, der bevirker at vedkommende ikke kan tale.
Pligter, gaveforbud og habilitet vedr. fremtidsfuldmagter
“§ 12. Den, der har fremtidsfuldmagt, skal følge fremtidsfuldmagtens anvisninger og … varetage fuldmagtsgiverens interesser …”
“§ 13. Den, der har fremtidsfuldmagt, kan ikke på fuldmagtsgiverens vegne indgå retshandler med sig selv …”
“§ 15. Den, der har fremtidsfuldmagt i økonomiske forhold, kan ikke på fuldmagtsgiverens vegne yde gaver. Det gælder dog ikke sædvanlige gaver … eller gaver, der er bestemt i fremtidsfuldmagten.”
Kilde: Lov om fremtidsfuldmagter §§ 12-15, Retsinformation.
Reglerne om dokumentation, midlernes adskillelse og forbud mod kaution sikrer bevis og risikobegrænsning.
Ophør og forholdet til dødsfald, værgemål og andre fuldmagter
“§ 24. En fremtidsfuldmagt ophører ved fuldmagtsgiverens død.”
“§ 20. Den, der har fremtidsfuldmagt i økonomiske forhold, kan tilbagekalde andre fuldmagter inden for fremtidsfuldmagtens område …”
Kilde: Lov om fremtidsfuldmagter §§ 24 og 20, Retsinformation.
Ved ophør overgår kompetencer efter arverettens regler, herunder testamente og eventuel bobestyrerordning. Arveloven regulerer fordelingen og kan suppleres med testamente.
Klage og offentliggjort praksis
Klage over Familieretshusets afgørelser indgives til Civilstyrelsen. Klagefristen for afgørelser omfattet af § 27 er 4 uger fra tinglysning, øvrige 4 uger fra meddelelse.
Civilstyrelsen har offentliggjort udvalgt praksis om ikraftsættelse, delvis ikraftsættelse og afslag, hvilket giver vejledning om krav til lægefaglig dokumentation og betænkelighed efter § 7, stk. 3.
Samspil med testamente, arv og gaver
Fremtidsfuldmagten ophører ved dødsfald og kan derfor ikke disponere i dødsboet. Testationsspørgsmål reguleres af arveloven og testamente. I levende live er fremtidsfuldmægtigen begrænset af lovens gaveforbud, men kan bemyndiges til bestemte gaver i selve fuldmagten, hvis det er klart formuleret.
Praktisk tilrettelægges arve- og fuldmagtsstrategien sådan, at testamente udpeger bobestyrer, regulerer tvangsarv, særeje, successionsrækkefølger og eventuel fondsarv, mens fremtidsfuldmagten håndterer løbende dispositioner i sygdomsfasen.
Emigration, udlandsophold og anerkendelse i andre lande
Danmark er ikke kontraherende stat til Haagerkonventionen af 13. januar 2000 om international beskyttelse af voksne. Flere EU-lande er parter, men der er ingen automatisk EU‑harmonisering i dag. Det betyder, at en dansk fremtidsfuldmagt ikke nødvendigvis anerkendes i udlandet uden yderligere skridt, fx lokal fuldmagt, legalisering eller apostille.
Ved varig udrejse bør der udarbejdes parallelle dokumenter efter værtslandets regler, og der bør indhentes lokal rådgivning. Den praktiske erfaring i EU er, at privatretlige mandater anerkendes ujævnt på tværs af grænser.
Generationsskifte og selskabsretlig brug
Som kapitalejer kan man lade fremtidsfuldmægtigen disponere inden for fuldmagtens område, fx at indgå aftaler om salg af aktiver, pantsætning, ændringer i finansiering eller udøvelse af stemmeret via generalforsamlingsfuldmagt. Selskabsloven giver kapitalejere ret til at møde ved fuldmægtig på generalforsamlingen mod skriftlig og dateret fuldmagt.
“§ 80 Kapitalejere har ret til at møde på generalforsamlingen ved fuldmægtig. Fuldmægtigen skal fremlægge skriftlig og dateret fuldmagt.”
Kilde: Selskabsloven § 80
Ledelsesbeføjelser i selskabet tilkommer de valgte organer. En fremtidsfuldmagt gør ikke fuldmægtigen til direktør eller bestyrelsesmedlem. Midlertidig intern substitution i bestyrelsen følger lovens og vedtægternes regler, ikke fremtidsfuldmagten.
Fonde, Stiftelser og foreninger
I erhvervsdrivende fonde kan et bestyrelsesmedlem i enkeltstående tilfælde give fuldmagt til et andet medlem i stedet for at indkalde suppleant, hvis betryggende. Det er en intern fuldmagt mellem bestyrelsesmedlemmer og kan ikke overdrages til en udenforstående fremtidsfuldmægtig.
“Medmindre andet er besluttet af bestyrelsen eller fastsat i vedtægten, kan et medlem af bestyrelsen i enkeltstående tilfælde give fuldmagt til et andet medlem af bestyrelsen …”
Kilde: Bekendtgørelse af lov om erhvervsdrivende fonde, Retsinformation.
I foreningsretten afhænger fuldmagtsstemmers gyldighed af vedtægterne. Vestre Landsret har godkendt fuldmagtsafstemning i andelsselskab, jf. UfR 1983.609 V, som praksisindikation om legitimitet af fuldmagter i kollektive organer. (forumadvokater.dk)
Forholdet til myndigheder, banker og sundhed
Myndigheder og banker efterspørger ofte dokumentation for ikraftsættelse og tinglysning i Personbogen. Tinglysningsretten beskriver adgangen og begrænsningen i indsigt før ikraftsættelse. På sundhedsområdet kræver særlige tvangsnære indgreb dokumentation og journalføring med angivelse af, om pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtig har samtykket.
Praksisnedslag fra Civilstyrelsen
Civilstyrelsen har stadfæstet afslag på ikraftsættelse ved utilstrækkelig lægefaglig dokumentation og har anerkendt delvis ikraftsættelse, når betænkelighed kun knytter sig til visse dele af fuldmagten. Offentliggjorte afgørelser giver brugbar vejledning, fx AFG nr. 9323 af 25.03.2022 om fortolkningen af en bred fuldmagtstekst.
Alle væsentlige brugsformer i praksis
Nedenfor er en ufuldstændig men brede dækkende oversigt, organiseret efter område. Brugskategorien afhænger altid af fuldmagtens ordlyd og eventuel betænkelighed, jf. § 7, stk. 3, samt gaveforbuddet i § 15.
| Kategori | Eksempel på brug | Nøgleret (lov, praksis) | Proceskrav ved brug | Typiske faldgruber |
|---|---|---|---|---|
| Økonomi privat | Betaling af regninger, bankdispositioner, omlægning af lån | Lov om fremtidsfuldmagter §§ 9, 12, 14, 15 | Dokumentation for ikraftsættelse og legitimation overfor bank | Sammenblanding af midler og gaveforbud overses |
| Fast ejendom | Salg, pantsætning, tinglysningsfuldmagt | Vejledningens standardkoncepter åbner for salg og pantsætning ved klar bemyndigelse | Notarpåtegning ved oprettelse, skriftlig fuldmagtstekst skal være klar | Manglende særskilt hjemmel til salg i fuldmagten |
| Myndighedskontakt | Skat, sociale ydelser, folkeregister | § 10 (personlige forhold), vejledningen | Kopi af tinglysningsattest, evt. samtykker | Offentlig myndighed kræver præcis afgrænsning |
| Sundhed | Samtykke til visse foranstaltninger, kontakt med hospital/kommune | Sundhedsloven § 27 d | Journalføring, lægelig beslutningskompetence | Grænsen til tvang og værgemyndighed |
| Erhverv, ejer | Udøve stemmeret som kapitalejer via generalforsamlingsfuldmagt | Selskabsloven § 80 | Skriftlig og dateret fuldmagt til GF | Forveksling af ejerfuldmagt med ledelsesbeføjelser |
| Erhverv, ledelse | Midlertidig deltagelse i bestyrelsesarbejde | Selskabsloven § 124, stk. 2 (intern fuldmagt mellem medlemmer) | Vedtægter og referat | Ekstern fremtidsfuldmægtig kan ikke indtræde som medlem |
| Fonde | Bestyrelsesarbejde og underskriftsforhold | Erhvervsfondsloven (intern fuldmagt mellem medlemmer) | Bestyrelsesbeslutning, vedtægt | Udenforstående fremtidsfuldmægtig kan ikke møde i stedet for medlem |
| Foreninger | Deltagelse ved fuldmagt på generalforsamling | Vedtægter, UfR 1983.609 V | Skriftlig fuldmagt efter vedtægt | Vedtægtsstridige fuldmagter ugyldige |
| Donations- og gaver | Almindelige lejlighedsgaver | § 15 undtagelse for sædvanlige gaver | Proportionalitet ift. kår | Udvidede gaver kræver klar hjemmel i fuldmagt |
| Bo- og arvetrin | Ingen kompetence efter død | § 24, Arveloven | Testamente styrer post mortem | Misforståelse af fuldmagtens rækkevidde efter død |
| Emigration | Brug i udlandet | HCCH 2000, DK ikke part | Lokal POA, evt. apostille | Anerkendelse varierer, udarbejd lokal parallel fuldmagt |
Samspil med generalfuldmagt
Ældre Sagen peger på, at nogle aktører foretrækker fremtidsfuldmagt frem for almindelig fuldmagt, selv om generalfuldmagter fortsat anerkendes. En praktisk løsning er at have begge, hvor generalfuldmagten dækker nu‑og‑her og fremtidsfuldmagten dækker ved inhabilitet.
Udformning: eksempler, tilsyn og privat tilsyn
Justitsministeriets borgervejledning indeholder standardkoncepter til brede og snævre fuldmagter samt mulighed for privat tilsyn.
“Fristen for klager over afgørelser om ikraftsættelse, tilbagekaldelse, ændring eller ophør af en fremtidsfuldmagt er på 4 uger fra, at afgørelsen er tinglyst i Personbogen.”
Kilde: Justitsministeriets “Vejledning om fremtidsfuldmagter”, side 20.
Praktiske skridt trin for trin
- Afdæk behov og afgræns fuldmagtens område. Brug vejledningskoncepter som udgangspunkt og tilpas. Huask at sager i Familieretshuset kan være langvarige og er sværre at fremme.
- Opret fuldmagten digitalt på tinglysning.dk og book notar inden seks måneder.
- Overvej privat tilsyn og klare gavebestemmelser inden for lovens rammer.
- Ved behov for udlandsanvendelse, få udarbejdet parallel lokal fuldmagt og få legaliseret efter værtslandets krav.
- Ved ikraftsættelse: indsend anmodning til Familieretshuset med lægeerklæring eller anden dokumentation. Afgørelsen tinglyses i Personbogen.
Hyppige fejl i sager og hvordan de undgås
- Uklare bemyndigelser til større dispositioner som salg af fast ejendom og pantsætning, disposition forud for bobestyrer, IP rettigheder og kontrakter (Rettigheder).
- Manglende hensyntagen til gaveforbuddet og habilitet
- Lovhjemmel f.eks. er der i Sverige og Norge ikke arve/gaveafgift
- Forventning om, at fremtidsfuldmægtig kan indtræde i selskabsorganer eller fondsbestyrelser
- Manglende udlandsdækning ved emigration
- Utilstrækkelig lægelig dokumentation ved ikraftsættelse, hvilket ofte udløser afslag i praksis
Nødtestamente
Dertil kommer at vi kan udvirke testamenter indenfor nødtestamenter (af nogle kaldt dødsleje testamenter), disse har aktiv værdi, men vi tilråder at få dem stemplet i de forskellige retskredse.
Kilder til fordybelse:
Primær lov: Lov om fremtidsfuldmagter, LOV nr. 618 af 08/06/2016:, Bekendtgørelse om fremtidsfuldmagter, Justitsministeriets vejledning: vejledning_til_borgerne_om_fremtidsfuldmagter_d2400912.pdf, Familieretshuset, “værd at vide” samt
Domstolene om fremtidsfuldmagter: https://www.domstol.dk/alle-emner/notar/fremtidsfuldmagt/
Tinglysningsretten, personbogen: https://www.domstol.dk/tinglysningsretten/tingboegerne/personbogen
Sundhedsloven § 27 d: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/210/pdf
Selskabsloven § 80: https://www.elov.dk/selskabsloven/paragraf/80/
Erhvervsfondsloven (bestyrelsesfuldmagt): https://www.retsinformation.dk/api/pdf/209694
HCCH Adults Convention status: https://www.hcch.net/en/instruments/conventions/status-table/?cid=71
Civilstyrelsen, offentliggjort praksis: https://www.civilstyrelsen.dk/nyheder/2022/mar/praksis-i-fremtidsfuldmagtssager-offentliggjort
Kilde: Advokat og Revisor Samvirket, AORS.DK, Retsinformation, Danmarks Domstole, Familieretshuset, Justitsministeriet, Civilstyrelsen, HCCH og EU‑Kommissionen.
Fotokredit: stock.adobe.com
Personer/Firmaer/Emner/#: #fremtidsfuldmagt, #værgemål, #Familieretshuset, #Civilstyrelsen, #Domstolene, #Sundhedsloven, #Selskabsloven, #Erhvervsfondsloven, #foreningsret, #generationsskifte, #arveloven, #HCCH, #emigration, #Personbogen
Copyrights: Ⓒ 2025 Copyright by https://AORS.DK – kan deles ved aktivt link til denne artikel.
