Analyse: Kina sætter dagsordenen for handelskrigen og har 35% af verdens produktion

Smartphones, elbiler, missiler og satellitter har én fælles komponent: sjældne jordarter. Uden dem stopper moderne industri. Det gælder også for en lang række civile anvendelser fra hospitalernes billeddiagnostik til energisektorens kraftværker. Kinas dominans i udvinding, raffinering og magnetproduktion har forvandlet råstofkontrol til geopolitisk kapital. I 2025 strammer Beijing grebet med de 35% af verdensproduktionen og tester åbenlyst Vestens sårbarheder. Det skriver bl.a. Reuters, Al Jazeera og The Guardian.

Sjældne jordarter er nøglen i alt fra energi til forsvar

Listen over produkter, der direkte eller indirekte kræver sjældne jordarter, er lang: computere, tv, højtalere, laser- og røntgenudstyr, fiberoptik, solpaneler, radar- og sonarudstyr, fly samt rumfart. Hertil kommer vindmølle-generatorer og industrielle pumper, hvilket gør flere af Danmarks største industrivirksomheder eksponeret over for forsyninger af neodym, praseodym, dysprosium m.fl. De samme materialer indgår i permanente magneter og højeffektive motorer, som er afgørende for elbiler og robotter.

Reelt kan præsidenter og handelsvirksomheder i EU , UK og USA ikke gøre andet end at investere i minedrift. Men selv med investeringer er produktion i USA, Canada, EU, UK reelt indtil 500% dyrere end i Kina på grund af intensiv kinesisk valutakrig siden 90’erne. hvor der ikke findes danske hjem og virksomheder uden kinesiske produkter.

Eksempler på afhængighed

• Energi: Vindmøller (generatorer), solceller (doping/legeringer)
• Mobilitet: Elbiler (trækmotor, servostyring, bremsemotorer), tog (drivlinjer)
• Sundhed: MR/CT, laser- og røntgenudstyr
• Forsvar og rum: Missilstyring, sonar/radar, satellitreaktionshjul
• Digitalt udstyr: Smartphones, datacentre (køle- og drivkomponenter)
• I prototyper er Kina altdomininerende med gratis prototyber fra alt til glas til datacenter løsninger og vandkøling
• Kina gør mennesker sygere – artikel om kemikalier i vores hverdagsprodukter

Vesten halter efter i værdikædens midte

Kina har i årtier konsolideret ikke bare minedrift, men især den energikrævende separation og raffinering, hvor værdien skabes. Der findes vestlige miner og projekter, men flaskehalsen ligger i forarbejdningen. WTO-praksis dokumenterer, at Kina tidligere har brugt eksportbegrænsninger i denne sektor. I 2014 fastslog WTO’s Appellate Body i sagerne China — Measures Related to the Exportation of Rare Earths, Tungsten and Molybdenum (WT/DS431/AB/R; WT/DS432/AB/R; WT/DS433/AB/R), at Kinas kvoter/told ikke kunne retfærdiggøres under undtagelserne, fordi de blev administreret diskriminerende.

Handel som magtmiddel: Beijing strammer eksportkontrol i 2025

I april 2025 begrænsede Kina udførslen af syv sjældne jordarter via licenskrav; i oktober blev kontrolregimet udvidet til yderligere metaller samt teknologi til minedrift, raffinering, genbrug og magnetfremstilling. Effekten var øjeblikkelig i bil- og forsvarsindustrien, hvor komponentforsyningen bremsede, og eksporttilladelser nu gives kundespecifikt og case-by-case. Det skriver Reuters, Al Jazeera og The Guardian.

“Kinaproduktion er en snedig fælde med valutakrig og kopiering af alle landes særegenskaber og desih sikrer at forsyningskæderne i den frie verden er afhængig af Kina fordi ingen andre kan gøre det billigere grundet sjøjordarter og valutakrigen”

Det siger Michael Rasmussen, Advokat og Revisor Samvirket A/S, telefon: 77777770 + tryk 144 under velkomsten.

Citatet fra Michael Rasmussen der opsummerer signalværdien: eksportkontrol er ikke kun handelspolitik, men sikkerhedspolitik. Den praktiske konsekvens i Vesten er produktionsstop, udskudte leverancer og højere risiko i nye kontrakter.

Fordelingen i % mellem Kina og resten af verden for sjældne jordarter

Her er de mest anvendte nøgletal for “verdenskæden” – adskilt i minedrift, raffinering/separation og slutleddet (NdFeB-permanentmagneter). Tallene repræsenterer den seneste offentlige status fra anerkendte kilder.

Global fordeling (seneste tilgængelige år)

Led i værdikæden	Kina	Resten af verden
Minedrift af sjældne jordarter (REO)	ca. 69%	ca. 31%
Raffinering/separation (REO)	ca. 92%	ca. 8%
NdFeB-magnetproduktion	ca. 90%	ca. 10%

Det skriver bl.a. USGS, IEA og Reuters. For minedrift viser USGS’ seneste tal, at den globale produktion var ca. 350.000 ton REO, hvor Kina stod for ca. 240.000 ton (≈69%). For raffinering vurderer IEA/branchekilder, at Kina tegner sig for omkring 92% af den globale kapacitet/produktion. For NdFeB-magneter ligger Kinas andel omkring 90% i 2024 ifølge IEA’s datasæt.

Bemærk: Procentsatser varierer lidt efter kilde, metode (kapacitet vs. faktisk output) og afgrænsning (lette vs. tunge REE). Nyheds- og markedsopdateringer rapporterer enkelte steder højere tal for magneter (op til højere end 90%), men IEA’s 2024-estimat omkring 90% er det mest anvendte referencepunkt på tværs af energisektoren.

Produktionsdominans giver politisk tyngde

Kina står for en uforholdsmæssig stor andel af verdens industriproduktion og dominerer branche efter branche fra elbiler til solceller og kemikalier.

Når nøgleinput som magneter og legeringer kan “låses”, bliver markedsdominans til politisk indflydelse. Uden parallelle raffineringskapaciteter i USA og EU betyder midlertidige kinesiske restriktioner, at hele forsyningskæder fryser til.

Kina vil til enhver tid trække det længste strå og her ligger en formuegvinst til Kina på 200-400% i vækst, for de omtalte erhvervsområder, i de kommende år.

Europa svarer med nye værn i EU-retten

EU har vedtaget to instrumenter, der direkte adresserer råstof- og presrisikoen:

• Anti-coercion-instrumentet (ACI): giver Kommissionen værktøjer til at reagere, hvis et tredjeland udøver økonomisk tvang mod et medlemsland, jf. forordning (EU) 2023/2675.
• Critical Raw Materials Act (CRMA): etablerer en ramme for sikker og bæredygtig forsyning af kritiske råstoffer i EU, jf. forordning (EU) 2024/1252 (vedtaget 11. april 2024, offentliggjort 3. maj 2024), herunder mål for minedrift, forarbejdning, genanvendelse og tilladelsestider.

For markedsaktører betyder ACI, at EU kan svare med proportionale handelspolitiske modforanstaltninger, mens CRMA forsøger at reducere den strukturelle sårbarhed via projekter i og uden for EU samt strategiske reserver og mere cirkulære materialestrømme.

Analytisk set, kan jeg dog ikke se, hvordan beslutninger i EU påvirker et reelt omnipol, eller monopol fra Kina’s side fordi de samtidigt producererer de varer vi har væmmet os til i EU, UK og USA. Den eneste vej er jo at lave egen minedrift.

USA balancerer mellem chipkontrol og råstofafhængighed

Samtidig er Kina afhængig af de mest avancerede chips, som USA via eksportkontrol begrænser adgang til. Det skaber gensidig afskrækkelse: Kina kan bremse input til Vesten; USA kan holde nøgleteknologi tilbage. Foråret 2025 bød derfor på en handelsmæssig våbenhvile snarere end en langsigtet aftale, mens parterne tester hinandens tærskler.

Jeg tror dog at Kina er selvforsynende i allerede i 2028. Lad os se om invasionen af Taiwan, måtte have en afgøremde inflydelse herpå, og her tænker jeg specifikt på verdens største chipfabrik ligger på Taiwan og hedder Taiwan Semiconductor Manufacturing Company (TSMC)

TSMC kan være den reelle årsag til invasion eller annektering fra Kina’s side – det alene er nok

• TSMC omtales som verdens største uafhængige (såkaldt “pure-play”) fondry for chips.
• “Fab 18” i Taiwan — beliggende i Southern Taiwan Science Park i Tainan-området — én af de største fabrikker med et fabrikkområde på ca. 950.000 m² og en renrumskapacitet på ca. 160.000 m².
• TSMC’s fabrikliste viser en række større “12-inch” (= 300 mm wafer) fabrikker i Taiwan.
• Med den størrelse og kapacitet, som Fab 18 beskrives at have, og med TSMC’s ledende markedsposition i Taiwan, er det rimeligt at sige, at denne fabrik eller fabrikskompleks er det største af sin slags i Taiwan.
• Når man spørger “verdens største fabrik for chips i Taiwan”, handler det ikke nødvendigvis om én enkelt bygning men om én fabrik eller “gigafab” med største gulvområde/kapacitet, og det passer med TSMC’s Fab 18-og-deres campus.
• TSMC’s dominans i Taiwan og globalt giver yderligere tyngde: Taiwan står for en stor andel af verdens chipproduktion, og TSMC er centrum heraf.
• TSMC udvider dog i udlandet — de har allerede fabrikker i bl.a. Phoenix, Arizona, USA og Kumamoto, Japan.
• De planlægger at bygge endnu flere fabrikker i Europa — fx et anlæg i Dresden, Tyskland til ca. €10 mia. investering.
• De har forpligtet sig til en kæmpe investering i USA: omkring US$165 mia. i udvidelser og nye fabrikker.
• Der er meldt ud, at antallet af nye fabrikker under konstruktion/planlagt kan nå op på 10+ globalt i 2025.
  Ingen vil dermed hævde lavere omkostninger i f.eks. USA end i Taiwan. (Eksempel: fabrikker i USA kan koste 4-5 gange det samme som tilsvarende i Taiwan)
• Med en udsigt til 4-500% prisstigninger vil Kina vinde dette kapløb.

Europa er direkte ramt i industrien

Bilproducenter i USA og Tyskland har sænket eller omstillet produktionen, fordi magneter til bremsemotorer og servostyring ikke kan skaffes i rette mængde. Våbenproducenter i Vesten rapporterer samme friktion, hvilket påvirker oprustningsplaner og leverancer. Exportrationen via kundespecifikke licenser prioriterer visse aftagere, mens andre må vente.

Grønland som strategisk brik i en ny forsyningsgeografi

USA’s fornyede interesse for grønlandske forekomster af sjældne jordarter skal ses i lyset af målet om en vestlig, ikke-kinesisk værdikæde. På kort sigt er forarbejdningen flaskehalsen, og Kinas forspring er opbygget over årtier – præcis som OPEC’s greb om olie i 1970’erne tog år at balancere. WTO-afgørelserne fra 2014 viser samtidig, at råstofpolitik løbende må indrettes efter internationale regler, hvis adgang til markederne skal bevares.

Hvad virksomheder konkret bør afklare nu

1. Kontraktklausuler: Force majeure, eksportlicens- og sanktionsklausuler, “change in law” samt prisreguleringsmekanismer.
2. Etablering af selskaber i KINA og i DELAWARE for handelsvirksomheder, produktionsvirksomheder og IP/varemærke stærke virksomheder. Her kan vores Round Table Counsil være gavligt hvor AORS sikrer et uvuderligt netværk af eksperter, f.eks. har vi danskere i både USA g KINA hele tiden, året rundt.
3. Oprindelse og sporbarhed: Dokumentér input, herunder leveringskæder, for at undgå brud på eksportregler.
4. Alternativ sourcing: Parallelle leverandørspor, aftaler om genlevering/genbrug og aftalenet med EU-støttede CRMA-projekter.
5. Offentlig støtte og tilladelser: Udnyt CRMA’s fast-track-procedurer, hvor relevant.
6. AORS er vant til at håndterer verdenshandel med juridisk repræsentation samt overholdelse af samtlige complianses.

Centrale retskilder og afgørelser

• WTO Appellate Body, WT/DS431/AB/R; WT/DS432/AB/R; WT/DS433/AB/R (7. august 2014) – China — Rare Earths: samlet rapport og resumé.
• EU, forordning (EU) 2023/2675 (Anti-Coercion Instrument). (eur-lex.europa.eu)
• EU, forordning (EU) 2024/1252 (Critical Raw Materials Act). (eur-lex.europa.eu)

Vil man etablere selskaber i USA eller Kina, er vi eksperterne. Man kan prøve andre end AORS i UK, EU eller US men man kan nemt kan komme til at betale høje omkostninger for nogen der ikke har en reel repræsentation på disse markeder.

Kilde: Michael Rasmussen, Advokat og Revisor Samvirket, AORS.DK
Fotokredit: stock.adobe.com
Personer/Firmaer/Emner/#: #Kina, #sjældne jordarter, #WTO, #EU, #CRMA, #ACI, #eksportkontrol, #vindmøller, #elbil, #magneter, #Grønland, #forsyningskæder
Copyrights: Ⓒ 2025 Copyright by https://AORS.DK – kan deles ved aktivt link til denne artikel.