Hvad er Stråmandsvirksomhed og Fakturafabrikker?
Stråmandsvirksomhed er ikke en særskilt lov i sig selv, men et begreb der dækker over ulovlige konstruktioner, hvor en person (stråmanden) påtager sig en formel rolle som ejer, direktør, eller registreret indehaver — mens en anden person reelt kontrollerer virksomheden. Det bruges ofte til at skjule identitet, undgå skat, omgå konkurskarantæne eller deltage i hvidvask. Derfor rammes stråmandsvirksomhed af flere love samtidig.
Her er en samlet juridisk oversigt ved stråmandsvirksomhed
1. Straffeloven
Straffelovens § 289 (skattesvig, momssvig, afgiftssvig)
Den, som med forsæt til at unddrage det offentlige skat eller afgift, yder falsk oplysninger, kan straffes med bøde eller fængsel indtil 8 år.
Link: retsinformation.dk/eli/lta/2023/289Brug for advokat, revisor eller international rådgivning?
Kontakt vores danske specialister direkte på et af vores kontorer:
Advokat og Revisor Samvirket – Professionel rådgivning siden 1991
Straffelovens § 279 (bedrageri)
Den, som for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved vildledende handlinger skader en anden, straffes for bedrageri.
Stråmandsforhold bruges typisk til at vildlede myndigheder eller långivere.
Straffelovens § 290 (underslæb og misbrug af betroet stilling)
Ved misbrug af en stråmandsregistrering til at hæve midler eller skjule økonomiske dispositioner.
2. Selskabsloven
Selskabslovens § 112 og § 113 – Krav om reelle ejere
Et selskab skal registrere sine reelle ejere i Erhvervsstyrelsens register.
Hvis man indsætter en stråmand for at skjule den reelle ejer, er det strafbart efter § 367, stk. 3.
Link: retsinformation.dk/eli/lta/2019/763
Selskabslovens § 119 – Konkurskarantæne og omgåelse
En person, der er idømt konkurskarantæne, må ikke deltage i ledelsen – og det er strafbart at indsætte en stråmand for at omgå karantænen.
Link: retsinformation.dk/eli/lta/2010/470#id9da33ccf-17f8-4e5a-85a0-6500fcb4e22d
3. Hvidvaskloven
Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme
Den, der etablerer en virksomhed eller konto i en andens navn (stråmand) med henblik på at skjule reelle ejerforhold, kan straffes efter hvidvasklovens § 78.
Link: retsinformation.dk/eli/lta/2024/220
Hvidvasksekretariatet og Finanstilsynet anser brug af stråmænd som et indikationspunkt for hvidvask, jf. bekendtgørelse nr. 1516 af 2023.
4. Skatteforvaltningsloven
SFL § 82 (sanktioner for urigtige oplysninger)
Den, der forsætligt eller groft uagtsomt giver urigtige oplysninger, som fører til for lav skatteansættelse, kan straffes.
Når et selskab oprettes i en stråmands navn for at skjule indkomst eller undgå moms, er det skattesvig.
SFL § 27, stk. 1, nr. 5 (ekstraordinær genoptagelse)
Hvis der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt (fx via stråmand), kan Skattestyrelsen genoptage sagen uden tidsbegrænsning.
5. Konkursloven og konkurskarantæne
Konkurslovens kapitel 24 a
En person kan idømmes konkurskarantæne i op til 3 år, hvis han har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse.
Hvis personen herefter driver virksomhed gennem en stråmand, kan både stråmanden og bagmanden straffes efter Selskabslovens § 367, stk. 3 og straffelovens § 110.
Se fx:
- U.2019.2413Ø – Konkurskarantæne og stråmandsledelse
- SKM2019.415.VLR – Stråmand brugt til selskabsstiftelse efter konkurs
6. Bogføringsloven og hvidvaskkontrol
Ved brug af stråmænd i fiktive selskaber foreligger ofte:
- Overtrædelse af bogføringsloven §§ 4–6 (manglende dokumentation, falske fakturaer)
- Overtrædelse af hvidvasklovens § 11 (manglende legitimationsoplysninger)
- Mulig ansvarspådragelse for rådgivere efter revisorloven § 16 og advokatlovens § 126
7. Typiske sanktioner
| Lovområde | Sanktionstype | Straframme |
|---|---|---|
| Straffeloven §§ 279–289 | Fængsel og bøde | Op til 8 år |
| Selskabsloven § 367 | Bøde/fængsel | Op til 6 måneder |
| Hvidvaskloven § 78 | Fængsel | Op til 1 år og 6 måneder |
| Konkurslov kap. 24 a | Konkurskarantæne | 1–3 år |
| Skatteforvaltningsloven § 82 | Skattetillæg, straf | Op til 1½ års fængsel |
8. Praktisk vurdering i sager
Ved efterforskning eller skattekontrol vurderes:
- Hvem træffer reelle beslutninger (faktisk ledelse)
- Hvem har adgang til konti, e-mail, ERP-systemer
- Hvem modtager økonomisk udbytte
- Om der foreligger “skinnesituation” – altså fiktivt ejerskab
Bevismidler omfatter selskabsdokumenter, IP-logs, overførsler, e-mail-korrespondance og indhentning af reelle ejerforhold fra Erhvervsstyrelsen. Skattestyrelsen anvender materiale indsamling fra hvidvask sekretaiatet, MITID, Palantir og der er et udbredt samarbejde mellem Politi, Banker, Gældsstyrelsen og Skattetyrelsen i sådanne sager. F.eks. kan fogeder komme med assistance af Politiet.
Hvad er en fakturafabrik?
En fakturafabrik er en virksomhed (ofte tom på værdi) som udsteder fiktive fakturaer til andre virksomheder, der ønsker at fremføre udgifter, fradrag eller skjule sort arbejde eller hvidvaske midler. Fakturafabrikken er ofte ledet af en stråmand (formel direktør) uden reel kontrol over virksomheden, mens bagmændene står bag de økonomiske dispositioner.
Typiske anvendelsesmål
- Skjule sort arbejde og indirekte aflønning af arbejdskraft uden at betale skat eller sociale bidrag.
- Øge fradrag eller omkostninger i reelle virksomheder for at reducere skattepligtig indkomst.
- Flytte midler diskret via fiktive kreditorer/debitorer.
- Hvidvask af midler ved at inkorporere dem som tilsyneladende legitime omsætninger.
- Skjule reelle ejere ved brug af stråmænd i selskabsledelsen.
Hvorfor opdages det altid?
Myndighederne har flere effektive metoder til at afsløre sådanne konstruktioner:
| Afsløringsmetode | Beskrivelse |
|---|---|
| Tilsynsdata og krydsanalyser | Sammenkædning af CVR, regnskaber og transaktionsdata for urealistiske faktureringsmønstre |
| Risikoprofil og AI/datamodeller | Myndigheder bruger risikobaseret udvælgelse (fx Erhvervsstyrelsens stråmandskontroller) |
| Kontrol af likviditet og balance | En fakturafabrik har ofte meget lille aktivitet eller kapital, men stor kreditor-/debitoromsætning |
| Manglende substans | Ingen reelle ansatte, ingen produktionsfaciliteter, ingen lager eller aktivitet i reelle forretningslokaliteter |
| Analyse af transaktionsflow | Mange overførsler, ofte til og fra konti i udlandet eller via mellemliggende selskaber |
| Bogføringskontrol | Uoverensstemmelser mellem køb og salg, fakturaer uden leverandørkabinet, bilagskontrol |
| Samarbejde mellem myndigheder | Skattestyrelsen, ØKOKRIM, Politiet og NSK deler information og aktiverer efterforskning i samarbejde med banker, ejendomsmæglere, børser og f.eks. MITID samt alle udenlandske mulige samarbejdespartnere. |
Som illustration: i den 2024-sag blev to mænd sigtet for at have hvidvasket 167 millioner kr. gennem fakturafabrik, og der blev beslaglagt kryptovaluta mv. ved ransagning af adresser. Det er vanskeligt at opretholde en fakturafabrik ukontrolleret, fordi der næsten altid vil være en usammenhæng mellem omsætningen, virksomhedens fysiske form og dens regnskabsdata. Dertil kommer at Bogføringsloven sikrer ontime identifikation af dette og at SÆRLIG KONTROL i Tåstrup har mange overvågningsfaciliteter.
Eftersom fakturafabrikker er ulovlig, og der næsten altid ender med bøde/fængsel og skattesager, skal vi stærkt FRARÅDE denne form for kriminalitet. Det er ulovligt at deltage i fakturafabrikker og man hæfter også for løn, skatter og svig
Kilde: Advokat og Revisor Samvirket, AORS.DK
Fotokredit: stock.adobe.com
Personer/Firmaer/Emner/#: #stråmandsvirksomhed, #selskabsloven, #hvidvaskloven, #straffeloven, #konkurskarantæne, #skatteforvaltningsloven, #bogføringsloven, #Erhvervsstyrelsen, #Skattestyrelsen
Copyrights: Ⓒ 2025 Copyright by AORS.DK – kan deles ved aktivt link til denne artikel.
