Skattefrie Foreninger, Fonde og Fondsselskaber styrer i Danmark
Skattefrie Fonde og Fondsselskaber bruges ofte i Danmark og har en majoritet af hele Danmarks kapital. Var de personer var de Danmarks rigeste da de ejer flest penge i Danmark. I Danmark spiller fonde og fondsselskaber en central rolle i både erhvervslivet og det filantropiske landskab. Deres samlede formue er Danmarks største, og de største af disse enheder forvalter aktiver i milliardklassen. De er skattefrie og bidrager væsentligt til udvikling, forskning og til at forrente indskyderens formuer. Mange ligger i Danmark med det er helt normalt at fonde ligger i andre lande. Beskatningen er nul procent.
Danmark har en betydelig sektor af skattefrie fonde, Fondsselskaber, selvejende institutioner og foreninger, som samlet forvalter store formuer. Ifølge Danmarks Statistik var der i 2018 omkring 9.945 fonde og fondslignende foreninger i Danmark, eksklusive statslige, kommunale og investeringsfonde. Af disse var cirka 1.365 erhvervsdrivende fonde og omkring 8.530 almene fonde.
En undersøgelse fra Fondenes Videnscenter i 2019, baseret på data fra 31 fonde og fondslignende foreninger, viste, at disse organisationer forvaltede en samlet formue på 603,7 milliarder kroner. Af dette beløb var 262,1 milliarder kroner investeret i finansielle aktiver, mens de resterende 341,6 milliarder kroner bestod af bestemmende ejerandele i virksomheder.
Desværre har ingen undersøgt den samlede skattefrie fondskapital i Danmark. Derfor er det vanskeligt at fastslå den præcise samlede formue for alle skattefrie fonde, selvejende institutioner og foreninger samt statens, men den er blandt verdens højeste.
Ifølge Skattestyrelsen udgjorde fonde og foreninger i 2021 26% af alle selskaber i Danmark og indbetalte knap 20 mia. kr. i skatter og afgifter, svarende til 5% af det samlede skatte- og afgiftsprovenu fra selskaber det år.
Danmark har en betydelig andel af fonde og foreninger, hvoraf mange nyder skattefordele og dertil kommer at Danmark har sit eget skattely, nemlig de danske skattefrie holdingsselskaber. Så det er måske lidt svært for Danmark at pege fingre på andre når EU snydes for skatter i milliardklassen grundet at de Skattefrie Holdingselskaber undrager skat i andre EU lande og når vi taler om fonde og foreninger, der i endu højere grad er skattefrie kapitaldynamoer med ekstra høj gearing.
Er Danmark et Skattely eller yder konkurrenceforvridende statstøtte?
Nogle argumenterer for, at skattefrie fonde indirekte fungerer som statsstøtte, fordi de ikke bidrager til statskassen. Hvis deres økonomiske struktur bruges til at omgå konkurrence eller skabe uberettigede fordele for erhvervslivet, kan det potentielt rejse spørgsmål om fair konkurrence. På samme møde støtter Kina sin industri. Danmark er ikke så forskellige på det punkt.
Fondsselskaber i Danmark og i udlandet
Et fondsselskab (Foundation Company) er nok mest kendt på Cayman Islands har normalt en bestyrelse og en ledelse, der inkluderer en eller flere direktører, afhængigt af selskabets vedtægter og kravene i The Cayman Islands Foundation Companies Act, 2017. Fondsselskaber kan sammenlignes med selvejende selskaber fordi der ikke er en ejerkreds.
Når selskabet ingen ejere har det flere fordele og ansvarsmæssigt, hvor flere forretningstråde kan være individuelt selvstændig, også rent retsmæssigt og ansvarsmæssigt. Ofte laver man fondsselskaver i kombinationer med investeringsforeninger, fonde og regulære selskaber i andre lande som f.eks. Danmark, Malta, England, Holland, Singapore, samt i USA (Delaware, Wyoming, Florida og Nevada)
Danske Foreninger, Fonde og Fondsselskaber er 100% skattefrie og derfor de mest velhavende i EU
Den samlede formue for danske fonde og fondsselskaber er betydelig, men præcise tal kan variere afhængigt af kilder og opgørelsesmetoder. Ifølge en analyse fra Fondenes Videnscenter forvaltede 31 af de største danske fonde og fondslignende foreninger i 2019 en samlet formue på 603,7 milliarder kroner. Af dette beløb var 262,1 milliarder kroner investerede midler, mens de resterende 341,6 milliarder kroner bestod af bestemmende ejerandele i virksomheder.
Det er vigtigt at bemærke, at dette tal kun repræsenterer en delmængde af de danske fonde, da der ikke findes en samlet opgørelse over den totale fondskapital i Danmark. Derfor kan den samlede formue for alle danske fonde og fondsselskaber forventes at være væsentligt højere.
For mere detaljerede oplysninger om specifikke fonde og deres formuer kan man konsultere individuelle fondes årsrapporter eller relevante analyser fra brancheorganisationer. Ifølge en opgørelse fra 2023 er Novo Nordisk Fonden den største danske fond med en formue på 1.114 milliarder kroner jf. wikipedia. En anden betydelig aktør er A.P. Møller Fonden, som i 2023 havde en formue på 143 milliarder kroner.
| Navn | Type | Beskrivelse |
|---|---|---|
| Novo Nordisk Fonden | Erhvervsdrivende fond | Med en formue på 1.114 mia. kr. (2023) er det Danmarks største fond. Den støtter primært forskning inden for biomedicin og naturvidenskab. |
| A.P. Møller Fonden | Erhvervsdrivende fond | En af Danmarks største fonde med betydelige donationer til kulturelle, sociale og uddannelsesmæssige formål. |
| Villum Fonden | Erhvervsdrivende fond | Støtter teknisk og naturvidenskabelig forskning samt sociale og kulturelle projekter. |
| Lego Fonden | Erhvervsdrivende fond | Fokuserer på at fremme børns læring gennem leg og uddannelse globalt. |
| Realdania | Filantropisk forening | Arbejder for at forbedre livskvaliteten ved at udvikle det byggede miljø i Danmark. |
| TrygFonden | Erhvervsdrivende fond | Støtter projekter inden for sundhed, sikkerhed og trivsel i Danmark. |
| Augustinus Fonden | Erhvervsdrivende fond | Bidrager til kunst, kultur og uddannelse gennem forskellige støtteprojekter. |
| Lundbeckfonden | Erhvervsdrivende fond | Fokuserer på sundhedsvidenskabelig forskning, især inden for neurologi og psykiatri. |
| Carlsbergfondet | Erhvervsdrivende fond | Støtter grundforskning inden for naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora. |
| Den A.P. Møllerske Støttefond | Almennyttig fond | Finansierer projekter inden for kultur, uddannelse og sociale formål. |
Disse eksempler illustrerer den betydelige økonomiske indflydelse, som danske milliardrige fonde og fondsselskaber har, både nationalt og internationalt.
KILDE: AORS.DK
Fondsselskaber er på vejen frem fordi de er skattefrie lige mellem selskaber og fonde
De fleste danskere er ikke kendt med denne type af selskaber selvom mange danske virksomheder bruger netop denne type selskaber. Her er en sammenligning.
Her er en tabel, der sammenligner Exempted Company, Fondsselskab (Foundation Company) og Fond på Cayman Islands. Tabellen inkluderer nøglekendetegn og lovhenvisninger.
| Egenskab | Exempted Company | Fondsselskab (Foundation Company) | Fond |
|---|---|---|---|
| Juridisk grundlag | Companies Act (2023 Revision) | Foundation Companies Act, 2017 | Trusts Act (2021 Revision) |
| Formål | Kommercielle formål (f.eks. investering, handel) | Filantropiske, kommercielle eller private formål | Filantropiske eller specifikt definerede private formål |
| Ejerstruktur | Aktionærer | Ingen aktionærer, kontrolleret af ledelse eller supervisor | Ingen ejere, kontrolleret af trustee |
| Direktør(er) | Krævet (mindst én) | Krævet (mindst én) | Ikke relevant |
| Egne midler | Tilhører aktionærer | Tilhører selskabet som juridisk person | Forvaltes af trustee på vegne af begunstigede |
| Formuebeskyttelse | Begrænset formuebeskyttelse | Høj formuebeskyttelse | Maksimal formuebeskyttelse |
| Rapporteringskrav | Begrænset (registrerings- og årsgebyrer) | Begrænset (registrerings- og årsgebyrer) | Ingen specifikke krav til rapportering |
| Styrende dokumenter | Vedtægter (Articles of Association) | Vedtægter og stiftelsesdokument (Constitution) | Fundats og trustaftale |
| Skattemæssig status | Ingen lokal selskabsskat | Ingen lokal selskabsskat | Ingen lokal skat |
| Levetid | Ubegrænset (indtil opløsning) | Ubegrænset (medmindre andet er fastsat i vedtægter) | Afhænger af fundatsens bestemmelser |
| Tilsynsorgan | Ingen krav | Supervisor (valgfrit) | Trustee |
| Brug i praksis | Handels-, investerings- og holdingselskaber | Familieformuer, filantropi, ejerskabsstruktur | Velgørenhed, arv, familieplanlægning |
Kilder:
- Companies Act (2023 Revision)
- Foundation Companies Act, 2017
- Trusts Act (2021 Revision)
Denne tabel giver et hurtigt overblik over forskellene mellem disse juridiske strukturer, så du kan vurdere, hvad der passer bedst til specifikke behov.
Karakteristika for ledelsen i et Fondsselskab:
- Direktører: Et fondsselskab skal have mindst én direktør. Direktørerne er ansvarlige for at administrere selskabets anliggender i overensstemmelse med stiftelsesdokumentet og vedtægterne samt testators vilje, hvis fondsselskabet er oprettet med bestemte filantropiske eller private formål.
- “Supervisor” eller tilsynsorgan: Fondsselskabet kan også have en “Supervisor,” som fungerer som en tilsynsperson eller et organ for at sikre, at selskabet opfylder sine vedtægtsmæssige formål.
- Ingen ejere, men kontrollanter: Fondsselskaber har ikke aktionærer eller ejere. I stedet kontrolleres de ofte af en bestyrelse og/eller en supervisor. Dette gør strukturen ideel til formueforvaltning, hvor ejerskab er en følsom faktor.
- Direktørens rolle: Direktørens primære ansvar er at sikre, at selskabets midler og aktiver administreres og bruges i overensstemmelse med selskabets formål. De skal også følge bestemmelserne i loven og eventuelle specifikke instruktioner fastsat i vedtægterne.
Så selvom et fondsselskab ikke har ejere som almindelige selskaber, er det stadig nødvendigt med en direktør eller et tilsvarende styrende organ for at sikre korrekt drift og overholdelse af juridiske krav.
Hvor ellers kan man finde Fondsselskaber (Foundation Company)
Nedenfor er en tabel over lande, udover Danmark, hvor man kan finde en selskabsstruktur svarende til Foundation Company, samt nøgleoplysninger om den relevante lovgivning.
| Land | Struktur | Juridisk grundlag | Anvendelse |
|---|---|---|---|
| Cayman Islands | Foundation Company | Foundation Companies Act, 2017 | Filantropiske, kommercielle og private formål |
| Liechtenstein | Stiftung (Foundation) | Persons and Companies Act (PGR) | Velgørenhed, familieformuer, ejerskabsstrukturer |
| Panama | Private Interest Foundation | Law No. 25 of 1995 | Formuebeskyttelse, succession og velgørenhed men er på flere skattely lister. |
| Mauritius | Foundation | Foundations Act, 2012 | Formuebeskyttelse, ejerskab, succession |
| Jersey | Foundation | Foundations (Jersey) Law, 2009 | Filantropiske, kommercielle og private formål |
| Guernsey | Foundation | Foundations (Guernsey) Law, 2012 | Ejerskabsstruktur, succession og velgørenhed |
| Seychellerne | Foundation | Foundations Act, 2009 | Ejerskab, arv, og velgørenhed |
| Bahamas | Foundation | Foundations Act, 2004 | Succession, velgørenhed og formuebeskyttelse |
| Malta | Private Foundation | Second Schedule of the Civil Code | Velgørenhed, succession og ejerskab |
| Nederlandene (Aruba) | Stichting (Foundation) | Civil Code of Aruba | Velgørenhed og filantropiske formål |
Bemærkninger:
- Strukturens navn og juridiske rammer varierer fra land til land, men de deler ofte grundlæggende karakteristika som fraværet af aktionærer og fokus på ejerskabsforvaltning.
- Disse strukturer anvendes typisk til filantropi, familiearv og beskyttelse af aktiver.
- Regler og krav for oprettelse, ledelse og rapportering afhænger af den nationale lovgivning.
Hvad med Danmarks skattefrie fonde, foreninger og selvejende institutioner?
I Danmark kender vi selskabstyperne for en selvejende institution. Disse kan også have momsfri udleje af f.eks. boliger.
I Danmark findes der flere selskabs- og institutionstyper, som kan sammenlignes med selvejende institutioner som Foundation Companies fra internationale jurisdiktioner. Disse danske strukturer bruges til forskellige formål, herunder erhvervsmæssige, filantropiske eller private interesser. Her er en oversigt over relevante typer:
| Dansk struktur | Lovgivning | Karakteristika |
|---|---|---|
| Selvejende institution | Lov om erhvervsdrivende fonde og civilretlige regler | Har ikke ejere. Midlerne tilhører institutionen selv og bruges til at opfylde et specifikt formål. |
| Erhvervsdrivende fond | Lov om erhvervsdrivende fonde | Drives erhvervsmæssigt med en selvstændig bestyrelse. Overskud går til at opfylde fondens formål. |
| Forening | Civillovgivningen | Kan være almennyttig eller erhvervsdrivende. Har medlemmer, som kan have indflydelse via generalforsamling. |
| Andelsselskab (AMBA) | Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder | Medlemmerne er både ejere og brugere af virksomheden. Ofte anvendt til kooperative formål. |
| Kommanditselskab (K/S) | Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder | Har komplementarer med ubegrænset ansvar og kommanditister med begrænset kollektivt ansvar. Fokus er kommercielt. |
| Fond under testamentarisk vilje | Arveloven | En fond, der oprettes via testamente, hvor formue bruges til et specificeret formål efter arveladers død. |
| Almennyttig fond | Lov om fonde og visse foreninger | Skal tjene almennyttige formål og kan have skattefordele, hvis kravene overholdes. |
| Boligforening | Boligreguleringsloven | En andels- eller lejeforening, som driver ejendomme uden profitmotiv. |
Sammenligning med udenlandske typer:
- Selvejende institutioner og erhvervsdrivende fonde minder om Foundation Companies på Cayman Islands, da de ikke har ejere, men en selvstændig ledelse.
- Andelsselskaber (AMBA) og foreninger kan minde om kooperative fonde i visse jurisdiktioner, men de har medlemmer og ikke nødvendigvis samme grad af selvstændighed.
- Kommanditselskaber (K/S) og erhvervsdrivende fonde har klare erhvervsmæssige formål, men K/S adskiller sig ved at have ejere med delvis eller fuld hæftelse.
Retlige rammer og praktiske anvendelser:
- For mere information om regler for danske fonde og institutioner se lov om erhvervsdrivende fonde og civillovgivning.
Disse danske typer tilbyder fleksible løsninger til både erhvervsdrivende og almennyttige formål, afhængigt af den konkrete situation og behovet for kontrol og formuebeskyttelse.
Internationale Fondsselskaber og Fonde kan anvendes der hvor der er f.eks. handel med patenter, ip rettigheder, virksomheder, ejendomme, aktier, kryptovaluta, commodities, obligationer eller andre investeringsobjekter.
Arv gennem fondsselskaber og fonde som generationsskifte
Arveplanlægning og generationsskifte er komplekse juridiske områder, hvor etablering af fondsselskaber og fonde kan være en strategisk løsning. Disse strukturer tilbyder ikke blot fleksibilitet og kontrol over arvens fordeling, men kan også give skattemæssige fordele og sikre virksomheders fortsatte drift i familien. Mulighederne for at anvende fondsselskaber og fonde i arveplanlægning er mange både i Danmark og udlandet.
Fordele ved at anvende fondsselskaber eller fonde
- Bevarelse af værdier: Fondsselskaber sikrer, at arven forbliver intakt og anvendes efter stifterens ønsker, da midlerne bindes i en struktureret ramme.
- Skattefordele: Mange fonde nyder godt af gunstige skatteordninger, hvilket kan reducere arveafgiftens omfang og sikre mere til arvingerne.
- Generationsskifte uden ophør af drift: I virksomheder kan en fond sikre, at ejerskabet overgår til en ny generation, mens driften fortsætter uforstyrret.
- Langsigtet planlægning: Fonde kan have bestemmelser, der sikrer kontinuitet over flere generationer.
Hvordan etableres en fond eller et fondsselskab?
- Udarbejdelse af fundats: En fundats er fondens regelsæt, som beskriver formål, ejerskab og ledelse. Fundatsen fastlægger, hvordan aktiver skal forvaltes og fordeles.
- Kapitaloverførsel: Midler eller aktiver (f.eks. ejendomme, værdipapirer eller virksomhedsejerskab) overføres til fonden.
- Godkendelse og registrering: Fonden skal godkendes og registreres hos relevante myndigheder. I Danmark er Erhvervsstyrelsen og Civilstyrelsen ofte involveret.
Skatteregler for fonde i generationsskifte
Skattelovgivningen giver særlige regler for fonde og fondsselskaber. I forbindelse med generationsskifte er det vigtigt at være opmærksom på:
- Bo- og gaveafgift: Overførsel af aktiver til en fond kan udløse boafgift, men visse skattebegunstigelser kan anvendes afhængigt af fondens formål og struktur.
- Virksomhedsarv: Hvis virksomheden overgår til en erhvervsdrivende fond, kan der opnås skatteudskydelse, da fonden ikke er underlagt de samme afskrivningsregler som en privatperson.
Case: Generationsskifte via fond
En virksomhedsejer i Danmark ønskede at sikre, at hans virksomhed fortsatte som en familieejet virksomhed i flere generationer. Han oprettede en erhvervsdrivende fond og overførte aktierne i virksomheden til fonden. Fondens fundats sikrede, at familiemedlemmer havde sæde i bestyrelsen, men at virksomhedens drift skulle ledes af professionelle direktører. Samtidig blev virksomheden fritaget for store dele af arveafgiften, da aktiverne blev overført til fonden i levende live. Dertil kommer at fonde er skattefrie hvorfor man bedre kan akkumulere kapital i en fond eller et fondsselskab og tilmed slippe billigere både i skat og i årlige omkostninger.
Handel med aktier, valutahandel, commodities ved at det er for dyrt i Danmark og kan være underlagt lagerbeskatning
Alle dem som handler med aktier, valutahandel eller finansielle værktøjer kan selv på obligationer være pålagt lagerbeskatning. Det gør, at mange flytter sine investeringer til udlandet. På den måde kan du både tjene flere penge og have f.eks. skattefrihed og slippe for lagerbeskatning.
Lagerbeskatning indebærer, at man årligt beskattes af urealiserede gevinster og får fradrag for urealiserede tab på visse aktiver. Ud over aktier, optioner, kryptovaluta, ejendomme og valutahandel gælder lagerbeskatning også for følgende aktiver:
- Finansielle kontrakter: Ifølge kursgevinstloven beskattes finansielle kontrakter, såsom futures og swaps, efter lagerprincippet. Dette betyder, at både gevinster og tab opgøres årligt, uanset om kontrakten er realiseret.
- Visse investeringsforeninger og ETF’er: Investeringer i akkumulerende investeringsforeninger og Exchange Traded Funds (ETF’er), der ikke er på Skattestyrelsens positivliste, beskattes efter lagerprincippet. Dette indebærer, at værdistigninger og -fald beskattes årligt.
- Obligationer: Visse obligationer, herunder strukturerede obligationer, kan være underlagt lagerbeskatning, afhængigt af deres specifikke karakteristika og de gældende skatteregler.
Det er vigtigt at bemærke, at skattereglerne kan variere afhængigt af den konkrete investering og den skattemæssige kvalifikation af aktivet. Derfor anbefales det at konsultere en skatterådgiver for at få præcis information om beskatningen af specifikke aktiver.
Ja, fondsselskaber (Foundation Companies) og fonde (Trusts) er to separate juridiske enheder med forskellige karakteristika, formål og juridiske rammer. Her er de vigtigste forskelle:
1. Juridisk status
- Fondsselskaber: Er juridiske personer (legal entities), hvilket betyder, at de har deres egen separate juridiske eksistens. De kan eje aktiver, indgå aftaler og sagsøge eller blive sagsøgt i deres eget navn.
- Fonde: Er ikke juridiske personer. En fond er en juridisk ordning, hvor en trustee (forvalter) administrerer aktiverne for en beneficiaries (modtager), baseret på de regler, der er fastsat i trust-deklarationen.
2. Formål
- Fondsselskaber: Kan oprettes til både kommercielle og ikke-kommercielle formål, herunder velgørende formål. De kan have en fleksibel struktur, der minder om både aktieselskaber og fonde.
- Fonde: Er normalt oprettet til at holde og administrere aktiver for specifikke formål eller modtagere, ofte med velgørende eller familieformål. Fonde er typisk designet til at beskytte aktiver.
3. Ledelse
- Fondsselskaber: Har en bestyrelse, der styrer selskabets aktiviteter. Derudover kan de have en “supervisor” eller “guardian”, der overvåger bestyrelsens beslutninger i overensstemmelse med vedtægterne.
- Fonde: Ledes af en trustee (forvalter), der har en fiduciary duty (tillidsforpligtelse) til at handle i beneficiaries’ bedste interesse. Der er ingen krav om en formel bestyrelse.
4. Oprettelse og dokumentation
- Fondsselskaber: Oprettes ved registrering hos en myndighed (f.eks. i Caymanøerne under Foundation Companies Law, 2017). De har vedtægter og kan også have et charter, der fastlægger selskabets formål og drift.
- Fonde: Oprettes gennem en trust-deklaration eller et tilsvarende dokument, som ikke nødvendigvis kræver registrering afhængigt af jurisdiktionen.
5. Ejerstruktur
- Fondsselskaber: Har ingen ejere (ingen aktionærer), hvilket adskiller dem fra almindelige selskaber. I stedet opererer de som selvstændige enheder med aktiver, der forvaltes i overensstemmelse med deres formål.
- Fonde: Har heller ingen ejere. Aktiverne i en fond ejes juridisk af trustee på vegne af beneficiaries, men ikke af trustee personligt.
6. Kontrol og tilsyn
- Fondsselskaber: Kan have strukturer, der gør dem mere fleksible end traditionelle fonde. De kan have en supervisor til at sikre, at selskabet opfylder dets formål.
- Fonde: Er afhængige af trustee’s loyalitet og juridiske forpligtelser. Der er normalt mindre fleksibilitet, fordi trustee skal følge de fastlagte regler strengt.
7. Regulering
- Fondsselskaber: Er underlagt selskabslovgivningen i den jurisdiktion, hvor de er registreret (f.eks. Caymanøerne).
- Fonde: Er underlagt trust-lovgivningen, der varierer fra land til land.
Kort opsummering
- Fondsselskaber kombinerer nogle af fordelene ved selskabsstrukturer og fonde, især når det gælder fleksibilitet og juridisk personstatus.
- Fonde er primært tillidsbaserede og er ofte mere restriktive i deres struktur og drift, da de er designet til at beskytte aktiver og tjene beneficiaries’ interesse.
Begge strukturer har deres specifikke anvendelser, afhængigt af den juridiske og kommercielle kontekst. Hvis du har behov for mere detaljeret rådgivning om deres anvendelse eller oprettelse, kan jeg uddybe!
Ulemper ved fondsselskaber og fonde
Selvom fondsselskaber og fonde har mange fordele, er der også visse ulemper:
- Mindre fleksibilitet: Når en fond først er etableret, er det svært at ændre fundatsen. Både fondsselskaber og fonde kan konstrueres så de man ikke kan ændre på vedtægter eller bestyrelsens mandat. Dette er en fordel, for det kan beskytte formuer med fokus på formuepleje.
- Omkostninger til etablering og drift: Der er administrative og juridiske omkostninger forbundet med etablering og drift. Priserne starter fra 50.000,-
- Begrænset arveadgang: Arvingerne har ikke direkte adgang til midlerne i fonden, hvilket kan skabe konflikter. Bestyrelsen kan bestå af familie medlemmer gennem tiderne og sikrer industriformuer og familieformuer og giver en bedre ensartet formuepleje med de bedste vilkår uden skat.
Muligheder ved arv og generationsskifte
Hvis du overvejer at anvende fondsselskaber eller fonde som en del af din arveplanlægning, bør du konsultere en erfaren advokat eller revisor med speciale i fondslovgivning. Dette sikrer, at strukturen opfylder både familiens behov og de juridiske krav.
- Kilde: Michael Rasmussen, Advokat og Revisor Samvirket, AORS.DK
- Fotokredit: stock.adobe.com og aors.dk
- Personer/Firmaer/Emner/#: #Fonde, #Fondsselskaber, #Trust, #CaymanIsland, #Skattefrihed, #fastejendom, #skifte, #boafgiftsloven, #danskboafgift, #arveregler
- Ⓒ 2024 Copyright by https://AORS.DK – kan deles ved aktivt link til denne artikel.
