Danske aktier ejes i stigende grad af udlandet mens børsintroduktioner sker andre steder

Udenlandske investorers voksende ejerskab i danske C25-aktier

Siden begyndelsen af 2020 har der været en markant stigning i andelen af danske C25-aktier, der ejes af udenlandske investorer. Fra januar 2020 til nu er deres samlede ejerandel vokset fra 58% til 68%. Dette fænomen kan primært tilskrives de udenlandske investorers værdistigninger på deres C25-beholdninger, som har overgået de danske investorers.

• Specifikt er der observeret et højt udenlandsk ejerskab i virksomheder som Genmab, Novo Nordisk B, Vestas og DSV, hvor mere end tre fjerdedele af de børsnoterede aktier er på udenlandske hænder.
• Modsat er de udenlandske investorers ejerandel i virksomheder som A.P. Møller – Mærsk A, Bavarian Nordic og Demant betydeligt lavere, hvor de ejer mindre end en fjerdedel af aktierne.
• De Danske forsikrings- og pensionsselskaber står kun for en ejerandel på 3% af indeksværdien, svarende til 14% af deres samlede portefølje af børsnoterede aktier, mens danske privatinvestorer ejer 8%.
• Den største gruppe af danske investorer udgøres af selskaber, der har koncerntilknytning til de noterede virksomheder i C25-indekset.

Betydningen af udenlandsk ejerskab i danske virksomheder

Det voksende udenlandske ejerskab i danske virksomheder er et fænomen af stor økonomisk og strategisk betydning. For det første indikerer det en international tillid til det danske aktiemarked og de virksomheder, der udgør dette. Denne tillid kan være med til at øge likviditeten på det danske aktiemarked, da udenlandske investeringer tilfører ny kapital og handelsaktivitet.

For det andet kan udenlandske investorers opkøb af aktier føre til en stigning i aktiekurserne, da efterspørgslen efter aktierne stiger. Dette kan have en positiv effekt på virksomhedernes værdiansættelse og deres evne til at rejse kapital.

Hvem køber de danske aktier?

Udenlandske investorer, der køber danske aktier, spænder bredt fra institutionelle investorer som pensionsfonde og forsikringsselskaber til private investorer og hedgefonde. Disse investorer søger ofte diversificering af deres investeringsporteføljer og ser danske aktier som en attraktiv mulighed på grund af Danmarks stabile økonomi, stærke reguleringsmiljø og innovative virksomheder.

At identificere specifikke udenlandske købere af danske aktier kan være udfordrende uden adgang til realtidsdata og detaljerede markedsanalyser, da disse oplysninger kan variere betydeligt over tid afhængigt af markedsforholdene og investeringsstrømmene. Generelt består udenlandske investorer, der køber danske aktier, af en bred vifte af aktører, herunder:

1. Institutionelle investorer: Såsom pensionskasser, forsikringsselskaber og investeringsfonde, der søger diversificering af deres porteføljer ved at inkludere stabile og velregulerede markeder som Danmark.
2. Investeringsbanker og finansielle tjenesteydelser: Store banker og finansielle institutioner investerer ofte i udenlandske aktier, herunder danske, som en del af deres globale investeringsstrategi.
3. Sovereign Wealth Funds: Statsejede investeringsfonde fra lande med store finansielle reserver, såsom Norge (via Statens Pensjonsfond Utland) eller lande i Mellemøsten, investerer ofte i udenlandske aktier for at opnå afkast og diversificering.
4. Mutual Funds og ETF’er: Globale gensidige fonde og exchange-traded funds (ETF’er), der specialiserer sig i europæiske eller nordiske aktier, kan inkludere danske aktier i deres porteføljer.
5. Private Equity og Venture Capital: Disse investorer kan købe aktier i danske virksomheder, især inden for teknologi, biotek, og grøn energi, som søger vækstkapital.
6. Retail Investors: Individuelle investorer fra udlandet, som investerer i danske aktier gennem online mæglere eller investeringsplatforme, tiltrukket af specifikke virksomheder eller sektorer.
7. Hedge Funds: Hedgefonde kan investere i danske aktier som en del af en bredere strategi, der kan omfatte arbitrage, makrostrategier eller specifikke sektorindsatser.
8. Udenlandske virksomheder: Virksomheder baseret i udlandet kan investere i danske virksomheder som en del af strategiske investeringer eller opkøb.
9. Uddannelses- og forskningsinstitutioner: Nogle akademiske institutioner har betydelige endowments, der investerer i globale aktiemarkeder, herunder Danmark, for at finansiere deres langsigtede mål.
10. Filantropiske organisationer og fonde: Nogle non-profit organisationer og fonde med investeringskapital kan vælge at investere i danske aktier som en del af deres porteføljeforvaltning.

Listen ovenfor er mere en generel kategorisering af typer af udenlandske investorer, der kunne være interesseret i danske aktier, snarere end en specifik rangliste af de største købere. Den faktiske sammensætning af udenlandske investorer i danske aktier ændrer sig løbende baseret på globale økonomiske tendenser, valutakursudsving, og ændringer i de enkelte virksomheders performance og udsigter.

Indvirkningen på aktiekurser

Når udenlandske investorer køber op i danske aktier, kan det medføre en direkte indvirkning på aktiekurserne gennem den øgede efterspørgsel. Dette kan især ses i tilfælde af virksomheder med høj international eksponering eller dem, der opererer inden for sektorer med stor vækst. Det er dog værd at bemærke, at mens udenlandske investorers aktivitet generelt kan ses som positiv for markedet, kan det også føre til øget volatilitet, især hvis disse investorer hurtigt trækker sig ud igen i tider med økonomisk usikkerhed eller markedsturbulens.

Sammenfattende spiller udenlandske investorers voksende ejerskab i danske virksomheder en afgørende rolle for dynamikken på det danske aktiemarked, fra at øge likviditeten og aktiekurserne til at introducere en højere grad af volatilitet. Deres tilstedeværelse understreger vigtigheden af internationalt samarbejde og tillid i den globale økonomi.

Nye virksomheder vælger ofte at børsnotere sig på forskellige børser afhængigt af en række faktorer, herunder virksomhedens størrelse, den ønskede investorbase, reguleringsmæssige krav, og geografisk tilknytning. I Danmark er det primært Københavns Fondsbørs, også kendt som Nasdaq Copenhagen, der tiltrækker børsnoteringer af nye virksomheder. Dette skyldes flere årsager:

Københavns Fondsbørs som centrum for børsnoteringer

Geografisk og økonomisk centrum: København er Danmarks hovedstad og økonomiske centrum, hvilket gør byen til det naturlige valg for mange virksomheder, der ønsker at børsnotere sig. Byen huser en bred vifte af finansielle institutioner, investorer, og rådgivere, som kan støtte virksomhederne igennem børsnoteringsprocessen.

International eksponering: Nasdaq Copenhagen er en del af Nasdaq Nordic, som forbinder de nordiske og baltiske markeder. Det giver virksomheder, der børsnoteres i København, adgang til et bredere internationalt marked og investorbase. Dette er attraktivt for virksomheder, der søger at udvide deres virksomhed og tiltrække udenlandske investeringer.

Regulatorisk miljø: Danmark er kendt for sit stabile, transparente og forudsigelige reguleringsmiljø. Det giver virksomheder og investorer en høj grad af sikkerhed, hvilket er en vigtig faktor, når virksomheder beslutter sig for, hvor de vil børsnoteres.

Alternative børser

Nogle nye virksomheder kan også overveje alternative børser, såsom First North, der er en alternativ markedsplads for mindre virksomheder i vækst.

First North tilbyder et mere fleksibelt reguleringsmiljø end det traditionelle marked, hvilket kan være attraktivt for nystartede virksomheder eller dem, der endnu ikke opfylder kravene til en fuld børsnotering.

Regionale og internationale overvejelser

Selvom København er det primære valg for mange danske virksomheder, kan nogle virksomheder vælge at børsnotere sig i udlandet, for eksempel på New York Stock Exchange eller Nasdaq i USA, hvis de søger specifik markedsadgang, teknologifokus eller en bredere international investorbase. Dette valg afhænger ofte af virksomhedens specifikke strategi, branche og vækstmål.

Konklusion

Valget af børsnoteringssted er en strategisk beslutning for nye virksomheder, der påvirkes af en række faktorer såsom virksomhedens størrelse, branche, vækstambitioner, og ønsket investorbase.

København tilbyder en attraktiv platform for børsnotering takket være sit robuste økonomiske miljø, tilgængeligheden af kapital, og et stærkt regulatorisk fundament, hvilket gør det til et foretrukket valg for mange danske virksomheder.

Men der skal i højere grad fokuseres på at opstartsvirksomheder i Danmark gives bedre mulighed for international ekspansion. Derfor er en investortilgang også nemmere, hvis virksomheden sigter globalt, i stedet for lokalt. Det mest attraktive marked i Europa er Tyskland fremfor de nordiske lande hvis man vil akkumulerer investeringer hurtigere.

Ellers er det lande som USA, ledt an med staterne Delaware, Nevada der har over 50% af alle børsnoterede selskaber i USA og mere end 90% af alle amerikanske IPO virksomheder. Her er salgsskatter internt i staten på nul procent, og desuden er der nul procent skatter i almindelige selskaber end platform der gør at danske virksomheder kan agerer som amerikanske, hvilket giver mere forbrugertillid f.eks. end Kina, Bahamas, Bermuda og Maldiverne m.v. som allerede ved navnene genkendes som skattely stater.

Kilde: Nationalbanken, Michael Rasmussen, AORS.DK
Fotokredit: stock.adobe.com