Bess batterier, solvarme, cirkulær økonomi og solenergi giver Rekordomdsætning i byggebranchen

De seneste års udfordringer inden for bygge- og anlægsbranchen i Danmark står nu til at blive vendt til en markant opadgående kurve. Efter en periode præget af forsinkelser, økonomiske nedjusteringer og usikkerhed omkring projekternes rentabilitet, tegner prognoserne for 2025 et helt andet billede. Energiprojekter og infrastrukturelle satsninger, der er fremskyndet af politiske tiltag, den grønne omstilling og lovfastsatte målsætninger, forventes at løfte den samlede aktivitet til et rekordhøjt niveau.

Investeringer i klimasikring, skybrudssikring og bæredygtige energiforsyningsløsninger er blevet en integreret del af planlægningen, og lovgrundlaget for disse projekter styrker byggeriets kvalitet og holdbarhed. Alt tyder på, at den danske byggebranche i 2025 vil opleve en hidtil uset vækstperiode, hvor alle aktører i værdikæden kan drage fordel af de omfattende tiltag, der nu igangsættes.

Et historisk vendepunkt for byggebranchen

Bygge- og anlægsbranchen i Danmark står over for et markant skifte i 2025. Ifølge det senest offentliggjorte Bygherrebarometer, der traditionelt fungerer som en indikator for fremtidige tendenser inden for branchen, forventes projekter for hele 155 mia. kr. Det er en betydelig stigning på 18 mia. kr. sammenlignet med det foregående år. Denne udvikling er ikke alene en reaktion på bedre konjunkturer, men også på politiske prioriteringer, øgede krav om miljømæssig ansvarlighed samt strategiske investeringer i klimabevidste infrastrukturprojekter.

Den stigende efterspørgsel på bygge- og anlægsprojekter kan delvist forklares ved, at markedsaktører nu i højere grad får tiltro til, at økonomien stabiliseres, og at offentlige, semioffentlige og private bygherrer har fået de nødvendige tilladelser til at sætte projekter i gang. Det skriver Bygherreforeningen i en pressemeddelelse. Et godt eksempel herpå er den grønne omstilling, hvor energiinfrastruktur og nye energiløsninger presser sig på.

Netop energisektoren bidrager til en stor del af den forventede fremgang, hvor fremskudte investeringer i vedvarende energikilder, energilagring, udbygning af el-nettet og tilpasning af gas- og fjernvarmenet spiller centrale roller.

Drivkræfter bag den grønne omstilling

Den grønne omstilling er ikke længere et fremtidsscenarie, men en reel og presserende opgave, som byggebranchen nu må indpasse i alle led af planlægning, projektering og gennemførelse. Nationale klimamålsætninger, dels forankret i lovgrundlag og dels i internationale aftaler, stiller skærpede krav til energiforbruget i nybyggeri og renoveringsprojekter. Derudover kræves der større fokus på materialevalg, energibesparelser, CO₂-reduktion og indarbejdelse af cirkulære principper.

Flere relevante love og bekendtgørelser understøtter denne udvikling. For eksempel er “Byggeloven” (LBK nr. 1178 af 23/09/2016) et centralt fundament for byggeriets regulering, herunder krav til forsvarligt byggeri, sikkerhed og sundhed. Byggelovens formål er bl.a. at sikre, at bygninger og anlæg opføres på en måde, der tager hensyn til miljø og holdbarhed:

Citat: “§1. Formålet med denne lov er at sikre, at byggearbejder udføres forsvarligt med hensyn til holdbarhed, brand, sundhed og miljø.”
Kilde: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2016/1178

Inden for energiområdet spiller de nationale klimamålsætninger, herunder “Klimaloven” (LBK nr. 1426 af 02/10/2020), en afgørende rolle. Denne lov er en politisk og juridisk ramme, der forpligter Danmark til at arbejde mod kulstofneutralitet og til at reducere landets drivhusgasudledning gennem sektorstrategier, energiplanlægning og lovgivning.

Citat: “Formålet med denne lov er at fastlægge en bindende national klimamålsætning og sikre en stabil og transparent ramme for Danmarks klimapolitik.”
Kilde: https://www.retsinformation.dk

Boligbyggeriet genvinder momentum

Ikke kun infrastruktur- og energiprojekter oplever en opblomstring. Også boligbyggeriet har udsigt til fremgang. Forventningerne peger på en vækst på omkring 8 pct. i forhold til indeværende år, hvilket svarer til projekter for cirka 62 mia. kr. Denne opblomstring i boligsektoren kan tilskrives en række faktorer, herunder stigende befolkningstilvækst i byområder, øget efterspørgsel på bæredygtige boliger med lavt energiforbrug samt behovet for øget fleksibilitet i byggeløsninger.

Derudover lægger nationale og kommunale planer vægt på at udvikle blandede boligområder, der kombinerer almene boliger, ejerboliger og private udlejningsboliger, alt sammen med fokus på grønne områder, nærhed til kollektiv trafik og lokale servicefunktioner. Lovgrundlag for kommunernes planlægning findes i “Planloven” (LBK nr. 1157 af 01/07/2020), som sætter rammerne for kommunernes planlægning og sikrer, at byudvikling sker i overensstemmelse med nationale interesser, bæredygtig udvikling samt beskyttelse af natur og miljø.

Citat: “Formålet med denne lov er at fremme en sammenhængende planlægning, der sikrer en hensigtsmæssig udvikling i hele landet, og at planlægningen sker ud fra en bæredygtig udvikling.”
Kilde: https://www.retsinformation.dk

Klima, tilpasning og skybrudssikring

I de senere år har skybrud, oversvømmelser og ekstreme vejrforhold sat deres præg på både byer og landområder. Dette har tvunget bygherrer og myndigheder til at genoverveje de eksisterende standarder og krav. Fokus er ikke længere alene på energibesparelser og effektivitet, men også på resiliens og klimatilpasning. Både offentlige og private bygherrer integrerer nu klimaløsninger i projekter på en måde, der imødekommer krav fra borgere, forsikringsselskaber og politiske instanser. Det skriver flere fagmedier, herunder brancheorganisationer, der arbejder med klimatilpasning.

For at sikre holdbarheden af disse tiltag arbejder både kommuner og private udviklere tæt sammen med tekniske specialister og advokater med speciale i miljøret, planlovgivning og byggetilladelser. Dette gælder særligt i projekter, hvor det er nødvendigt at få dispensationer fra gældende regulativer eller at navigere i komplekse miljøvurderinger, jf. miljøvurderingsloven (LBK nr. 1225 af 25/10/2018).
Citat: “Formålet med denne lov er at sikre, at der gennemføres en vurdering af planer og programmer samt konkrete projekter for at fremme en bæredygtig udvikling og sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau.”
Kilde: https://www.retsinformation.dk

Tabeller og oversigter over igangsatte tiltag

Nedenfor ses en oversigtstabel over nogle af de centrale områder, hvor investeringerne forventes at stige i 2025:

Område	Forventet Investering (mia. kr.)	Fremgang i %
Energi & Infrastruktur	60	15%
Boligbyggeri	62	8%
Klimatilpasning	20	10%
Øvrige Projekter	13	5%

Som det fremgår af ovenstående tabel, er der betydelige midler i spil inden for både energi og infrastruktur, mens boligbyggeriet fortsat styrkes. Klimatilpasning spiller også en markant rolle, og det forventes, at den langsigtede effekt af disse investeringer vil give Danmark et mere modstandsdygtigt og fleksibelt bygget miljø.

Ordnet liste over faktorer bag væksten

Nedenfor er en ordnet liste over centrale faktorer, der driver væksten i bygge- og anlægsbranchen:

1. Politiske initiativer og lovgivning, der understøtter bæredygtig udvikling og grøn omstilling.
2. Fremskyndede investeringer i energiinfrastruktur og vedvarende energiprojekter.
3. Øget fokus på klimatilpasning og skybrudssikring i byrum og landområder.
4. Stabiliserede økonomiske forhold og større troværdighed i projektfinansiering.
5. Styrket samarbejde mellem bygherrer, rådgivere, entreprenører og advokater med speciale i bygge- og miljøret.

Internationale perspektiver og offshore selskaber

I takt med globaliseringen og den stigende internationale samhandel inden for byggeri og anlæg, vælger flere virksomheder at etablere offshore selskaber for at optimere skatteforhold, ejerstrukturer og internationale samarbejder. Disse selskabsdannelser er ofte komplekse og kræver grundig juridisk og økonomisk rådgivning. Det er her, at et stærkt fagligt netværk af advokater, revisorer og skatterådgivere kommer ind i billedet. Offshore-strukturer kan medføre en række skattemæssige fordele, men er samtidig underlagt internationale retningslinjer og kontrolmekanismer, herunder OECD’s standarder og EU-direktiver.

Når man arbejder på tværs af landegrænser, er det afgørende at sikre fuld compliance med både nationale og internationale regler. Specialister inden for dette felt henviser ofte til retsinformation.dk for at sikre korrekt anvendelse af danske love, samt til internationale databaser og europæiske retskilder for at overholde relevante direktiver, f.eks. direktiver relateret til grænseoverskridende samarbejde eller miljøbeskyttelse.

Perspektiver for fremtiden

2025 tegner til at blive et vendepunkt, hvor den danske bygge- og anlægsbranche kan bevæge sig fra en udfordrende periode mod mere stabile og langsigtede vækstperspektiver. Med investeringer i energi, infrastruktur og boliger, kombineret med et skarpt fokus på grøn omstilling og klimatilpasning, skabes der forudsætninger for en mere robust og fremtidssikret bygningsmasse.

Denne udvikling sker ikke i et retligt tomrum. Tværtimod fungerer lovgivningen som en styrende ramme, der sikrer kvalitet, holdbarhed, miljømæssig hensyntagen og ansvarlighed. Byggebranchen må således betragtes som en integreret del af en større samfundsmæssig bevægelse, hvor økonomi, miljø og retssikkerhed smelter sammen.

Med disse nye tendenser følger også et voksende behov for specialister, der kan bistå med juridisk rådgivning, skatteoptimering, international selskabsstiftelse og revision. Det er netop i dette krydsfelt af fagligheder, at branchen kan konsolidere og sikre sin position i en tid, hvor forandringernes vind blæser kraftigt, og hvor 2025 tegner til at blive et af de mest bemærkelsesværdige år i dansk byggeris historie.

Novo Nordisks store investeringer i produktionsanlæg og kontorfaciliteter i Kalundborg har haft en mærkbar effekt på det sjællandske byggeboom. Udviklingen har stimuleret boligbyggeriet i omkringliggende byer som Holbæk og skabt en markant vækst inden for både infrastrukturprojekter og klimatilpasningsløsninger. 2025 tegner til at blive et år præget af rekordstore bygge- og anlægsinvesteringer, hvor især klimasikring og infrastruktur får en fremtrædende rolle. Selvom byggeaktiviteten på Sjælland og i hovedstadsområdet accelererer, går det langsommere i Jylland, hvor større byggeprojekter endnu ikke har fundet fodfæste.

Novo Nordisks rolle i det sjællandske byggeboom

Novo Nordisks milliardinvesteringer i Kalundborg har skabt betydelige afledte effekter i regionen. Virksomhedens satsning på både kontorfaciliteter og produktionsanlæg har ikke blot stimuleret lokal økonomisk vækst, men også øget interessen for boligudvikling i nærliggende byer som Holbæk. Boligbyggeriet i området afspejler en større trend, hvor erhvervslivets vækst og urbanisering driver efterspørgslen på bæredygtige og moderne boligløsninger.

Denne udvikling er et eksempel på, hvordan erhvervsinvesteringer kan fungere som katalysatorer for regionale byggebooms. Novo Nordisk har været med til at styrke Sjællands position som et attraktivt vækstområde, hvilket også afspejles i de mange infrastrukturelle og boligrelaterede projekter, der skyder op i regionen.

Infrastruktur og energi som centrale drivkræfter

Infrastrukturprojekter og energiløsninger udgør en betydelig del af byggeaktiviteten i 2025 og forventes at bidrage med omtrent en tredjedel af den samlede projektpipeline. Dette inkluderer jernbaneopgraderinger, brobyggerier og vejudvidelser, som er essentielle for at understøtte de stigende transportbehov og reducere miljøpåvirkningen fra eksisterende infrastrukturer.
Jernbaneprojekter fokuserer på at forbedre transporttider og kapacitet, samtidig med at de tilpasses nationale klimamål, herunder reduktion af CO₂-udledninger. Investeringer i kollektiv trafik og energiinfrastruktur som fjernvarmenet og vindmølleparker styrker ikke blot økonomien, men sikrer også en bæredygtig udvikling.
Citat: “Infrastrukturprojekter og energiinvesteringer udgør en central del af byggebranchens fremtidige vækst, med betydelige bidrag til den grønne omstilling og transportsektorens effektivitet.” Kilde: Bygherreforeningen i pressemeddelelse

Klimatilpasning og skybrudssikring i fokus

Den stigende hyppighed af ekstreme vejrhændelser har gjort klimatilpasning til en topprioritet for mange bygherrer. Ifølge Bygherrebarometeret forventer 61 pct. af landets bygherrer at øge deres indsats inden for klimasikring i 2025, hvilket er en markant stigning fra 45 pct. året før.

Et af de største enkeltstående projekter på området er Hofors Svanemøllen Skybrudstunnel, der skal gennemføres i 2025.
Citat: “Den (Svanemøllen Skybrudstunnel, red.) skal afhjælpe problemer med oversvømmelser i det nordlige hovedstadsområde.”
Kilde: Bygherreforeningen i pressemeddelelse

Skybrudssikring er blevet en integreret del af både nye og eksisterende byggeprojekter. Det indebærer løsninger som grønne tage, permeable belægninger, regnvandsbassiner og forsinkelsesanlæg, der kan håndtere store mængder regnvand og reducere risikoen for oversvømmelser. Disse tiltag bidrager ikke kun til at beskytte byer og ejendomme, men også til at skabe mere attraktive og funktionelle bymiljøer.

Regionale forskelle i byggeaktiviteten

Mens Sjælland og hovedstadsområdet oplever en massiv vækst inden for både erhvervs- og boligbyggeri, går udviklingen langsommere i Jylland. De helt store byggeprojekter i Aarhus og Midtjylland er fraværende i både 2024 og 2025, hvilket kan tilskrives en kombination af lokale markedsforhold, demografiske forskelle og en lavere investeringsvillighed blandt bygherrer.

I stedet er der fokus på mindre projekter, der retter sig mod renovering, transformation og lokal infrastrukturoptimering. Det betyder dog ikke, at Jylland står stille. Bygherrer i regionen arbejder fortsat med at udvikle bæredygtige løsninger og klimatilpassede projekter, om end i mindre skala end på Sjælland.
Byggebranchen står over for et spændende år i 2025, hvor rekordstore investeringer i energi, infrastruktur og klimasikring præger billedet. Novo Nordisks investeringer i Kalundborg har været med til at fremme væksten på Sjælland, mens Jylland fortsat er præget af en mere moderat udvikling. Med stigende krav om bæredygtighed og klimatilpasning ser byggebranchen frem mod et år med store udfordringer og muligheder.

Hvad er Bess og ESS?

BESS og ESS er begreber, der bruges i forbindelse med energilagring, især i systemer til vedvarende energi. Her er forskellen mellem de to:

ESS (Energy Storage System)

• Definition: ESS står for Energy Storage System. Det er en bred betegnelse for alle typer energilagringssystemer, uanset teknologi.
• Anvendelse: Omfatter mange typer lagring, såsom batterier, pumped hydro, termiske lagringssystemer, brændselsceller osv.
• Eksempler:
  • Batteribaseret ESS (som BESS)
  • Termisk ESS (lagring af varme eller kulde)
  • Hydro ESS (vandkraft-lagring ved hjælp af pumpning)
• Teknologi: Kan være hvilken som helst teknologi, der bruges til at lagre energi, både elektrisk og mekanisk.

BESS (Battery Energy Storage System)

• Definition: BESS står for Battery Energy Storage System. Det er en specifik type ESS, der udelukkende anvender batterier til energilagring.
• Anvendelse: Fokus er på lagring og frigivelse af elektricitet via batteriteknologi.
• Eksempler:
  • Lithium-ion batterisystemer (mest almindeligt)
  • Blybatterier
  • Flowbatterier
• Teknologi: Begrænset til batterier og deres tilhørende elektronik, såsom invertere, der styrer energiudveksling mellem batteriet og nettet eller forbrugeren.

Nøgleforskel

• Omfang: ESS er en bred kategori, der dækker alle former for energilagringssystemer, mens BESS er en underkategori af ESS, der specifikt bruger batterier.
• Teknologi: ESS kan være baseret på forskellige teknologier (mekanisk, termisk, elektrisk), mens BESS udelukkende er batteribaseret.
• Anvendelse: BESS er ideelt til kortvarig lagring og hurtig levering af elektricitet, mens ESS generelt kan tilpasses til forskellige varigheder og formål, afhængigt af teknologien.

Hvornår bruges de?

• BESS bruges ofte i solcelle- og vindprojekter for at lagre overskudsstrøm til senere brug eller stabilisere elnettet.
• ESS bruges i større systemer, hvor forskellige typer energilagring kan kombineres for at opnå optimal effektivitet.

Hvis du arbejder inden for energiprojekter, afhænger valget mellem BESS og ESS af projektets krav, omkostninger og teknologiske muligheder.

Kilde: Advokat og Revisor Samvirket, Woodsupply.dk
Fotokredit: Greenfoss
Personer/Firmaer/Emner/#: #Bess, #Battericontainer, #ESS, Bess Batteri, #Infrastruktur, #Energi, #GrønOmstilling
Ⓒ 2024 Copyright by https://AORS.DK – kan deles ved aktivt link til denne artikel.