OBTON 4: Obton-investorer lokket med treretters middag og løfter om fordoblede formuer

Flere investorer fortæller, at den aarhusianske solenergikoncern Obton i sin tid tiltrak nye investorer med eksklusive middage og lovende prognoser om høje afkast. Til informationsaftener i f.eks. herskabelige rammer som Holmegaard Gods blev potentielle investorer budt på treretters gourmetmiddag, underholdning og præsentationer af Obtons investeringskoncept. Arrangementerne fremstod yderst professionelle, og investorerne følte sig godt behandlet. Samtidig solgte Obton investeringscasen som nærmest risikofri med fast indtjening, strukturerede exit-muligheder og udsigt til at fordoble sin formue inden for ca. ti år. Det skriver Børsen i dag søndag.

• Luksus-informationsmøder: Obton afholdt eksklusive middage og events for potentielle investorer, bl.a. med tapas- og vinaftener i Aalborg og resortbesøg i Sønderjylland, hvor ledelsen deltog.
• En investor beskriver det som “den dyreste gratis middag” han har fået, med henvisning til de store tab, der senere ramte investeringerne.
• Lokkende løfter om ekstraordinære store afkast: I markedsføringen fremhævede Obton de høje afkast og lave risici. I en mail fra 2021 blev et scenarie beskrevet, hvor en investering på 1 mio. kr. i fonden Solenergi Impact ville vokse til knap 2 mio. kr. på ti år – “uden at øge sin risiko“.
• Sælgere fremhævede også, at “den eneste tænkelige risiko var, hvis solen stoppede med at skinne“, hvilket understreger det billede af sikker investering, som blev tegnet for kunderne.
• Investorer overså faresignaler: Kombinationen af lækre middage og optimistiske udsigter virkede særdeles attraktiv. “Det var hele pakken, der virkede virkelig attraktiv,” siger investor Kasper Mikkelsen om sit indtryk i 2021. Han investerede selv ca. 800.000 kr. i en Obton-solcellefond efter at have solgt sin andelsbolig, men erkender nu, at han overså advarselstegnene.

Obton i krise: Politianmeldelser og manglende afkast

Den positive facade krakelerede, da Obton fra 2021 og frem blev ramt af en stribe problemer. Børsen har beskrevet, hvordan interne regnskaber viser en kritisk økonomisk situation med udsigt til milliardunderskud. Ét af Obtons fonde måtte endda indfri en gæld på 70 mio. kr. for at afværge en konkurs i moderselskabet.

Situationen kulminerede i foråret 2025, hvor Finanstilsynet politianmeldte to af Obton-koncernens selskaber for alvorlige lovbrud. I marts 2025 blev ejendomsinvesteringssøsterselskabet Koncenton A/S politianmeldt, og i maj fulgte en anmeldelse af Obton Forvaltning A/S.

Finanstilsynet konkluderede, at Obton groft havde forsømt sine forpligtelser som forvalter af alternative investeringsfonde og skabt en konstruktion med alvorlige interessekonflikter. Konkret pegede tilsynet på risikoen for, at Obton Forvaltning varetog moderselskabet Obton A/S’ interesser på bekostning af investorernes interesser.

I begge sager vurderes Obton at have handlet imod investorernes bedste, hvilket er ødelæggende for tilliden mellem selskabet og dets investorer. Finanstilsynet anklager desuden Obton for at have trukket store millionbeløb ud af sine fonde uden at oplyse det til investorerne – et forhold som nu efterforskes af National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). Obton har bestridt anklagerne.

Konsekvensen for investorerne er, at de lovede afkast langt fra er blevet indfriet. “De lovede faste udbytter på 5%… Disse udbytter bli… [blev aldrig realiseret],” skriver Kasper Mikkelsen i sin anmeldelse af Obton på Trustpilot, hvor flere frustrerede investorer i 2023-25 har givet selskabet bundkarakter.

Mange føler sig ført bag lyset, idet de oplever, at de blev solgt en solstrålehistorie iklædt fine middage og garantier om trygge investeringer – men nu står tilbage med frosne midler og usikkerhed. På Facebook-fora som “Obton-investorforum” deler investorer beretninger om alt fra løfter om udlandsrejser til Obtons solcelleparker til personlige café-møder med den øverste ledelse.

Obton selv udtrykker forståelse for investorernes skuffelse over de udeblevne resultater. Selskabet bekræfter, at man tidligere har afholdt investormøder med bespisning og præsentationer. Dog påpeger Obton i et skriftligt svar til Børsen, at det er svært at udtale sig om, hvad enkelte investorer kan have opfattet eller tolket under disse møder for flere år siden. Markedsvilkårene har ændret sig markant og uforudset siden da, anfører Obton, og det kan ifølge selskabet forklare, at forventninger og budskaber fra dengang i dag bliver opfattet anderledes end tiltænkt. Med andre ord fastholder Obton, at man altid har understreget de risici, der er forbundet med investering i vedvarende energi, og at ingen afkast kunne garanteres – til trods for, at markedsføringen dengang gav indtryk af noget andet.

Fremtidsplaner: Omstrukturering og børsnotering på tegnebrættet

Obton blev etableret i Aarhus og forvalter i dag solenergiprojekter for over 29 mia. kr. på vegne af cirka 4.500 investorer via fonde med sol- og batteriparker i Europa og Asien. Efter en årrække med eksplosiv vækst er branchen nu udfordret af stigende renter, forsyningsproblemer og generelt svære markedsvilkår, hvilket har ramt Obton hårdt. Selskabet forventer et underskud på op mod 1,6–1,7 mia. kr. for 2024 og er presset på likviditeten.

For at sikre overlevelsen har Obton sat gang i en større omlægning af forretningen. Planen er at sammenlægge alle de eksisterende fonde til ét integreret aktieselskab, som både skal eje, udvikle og drive solcelle- og batteriparker – i og uden for Europa – under én fælles struktur. Denne nye model skal skabe stordriftsfordele og bedre risikostyring.

Obton og Børsnotering

Interessant nok florerer der igen idéer om en børsnotering af Obton. For få år siden luftede ledelsen lignende planer, men de blev skrinlagt, da det viste sig urealistisk. Alligevel nævnes en potentiel børsnotering nu i en ny investormateriale-brochure, som Børsen har set. Det vækker undren hos investorer som Kasper Mikkelsen: “Nu taler de igen om børsnotering, og det er jo helt hen i vejret. […] Jeg undrer mig over, at man kan tale om at børsnotere noget, der er ét stort kaos – det virker vanvittigt.” Obton står således midt i et stormvejr, hvor tilliden er slidt, økonomien er presset, og fremtiden kræver grundlæggende forandringer, hvis solskinsfortællingen igen skal skinne for investorerne.

Faktatabel

Faktum	Detaljer
Selskab:	Obton A/S – aarhusiansk investeringsselskab (forvalter alternative investeringsfonde) med fokus på sol- og vedvarende energi. Majoritetsejer er den norske kapitalfond FSN Capital. De opringelige stiftere har berieget sig selv med millionstore honorarer på bekostning af investorer, og på tværs af selskaber og fonde.
Investeret kapital:	Ca. 29 mia. kr. forvaltet på vegne af ~4.500 investorer pr. 2023. Investorerne ejer gennem Obtons fonde over 1.500 solcelleparker (primært i Europa/Asien).
Lokkemidler:	Obton afholdt eksklusive investormøder med middag (f.eks. 3-retters gourmetmiddag på godser og resorter), vin, underholdning og personlige møder med ledelsen for at tiltrække nye investorer.
Markedsføring:	Høje afkast og lav risiko. Sælgerne lovede stabile årlige udbytter (5%+) og beskrev investeringerne som sikre. I et eksempel blev en investering fordoblet over 10 år “uden øget risiko” ifølge Obtons eget materiale.
Finanstilsynets kritik:	Politianmeldt 2025 for brud på lov om forvaltere af alternative investeringsfonde. Loven kaldes ofte “FAIF LOVEN”. Tilsynet fandt manglende overholdelse af centrale forpligtelser og alvorlige interessekonflikter, hvor Obton begunstigede sig selv frem for investorerne. Søsterselskabet Koncenton blev også anmeldt (marts 2025).
Økonomisk status:	Kritisk. Obton har varslet underskud på op mod 1,7 mia. kr. i 2024 og er reelt insolvenstruet. En Obton-fond måtte betale 70 mio. kr. til moderselskabet for at undgå dets konkurs. Samtidig anklages Obton for uretmæssigt at have trukket et trecifret millionbeløb ud af sine fonde.
Fremtidsplan:	Omstrukturering til ét integreret energiselskab, der skal eje og drive sol- og batteriparker. Selskabet overvejer igen en mulig børsnotering på sigt, selvom lignende planer tidligere er blevet droppet.

Kilder: Tabel af AORS.DK med kilder fra Børsen, Finanstilsynet, Estate Media, Obton.com og Metropolinternational.com

• Læs mere om OBTON

---

Hvad er Bess batterier?

BESS (Battery Energy Storage Systems) er avancerede energilagringssystemer, der gør det muligt at lagre elektrisk energi i større skala. De bruges primært til at balancere elnettet, sikre forsyningssikkerhed og optimere udnyttelsen af vedvarende energikilder som sol og vind. Det skriver Greenfos A/S – Hvad er Bess batterier?

Funktion og teknologi

• BESS-systemer oplader batterier, når der er overskydende strøm (fx fra sol eller vind), og afgiver strøm, når efterspørgslen er højere end produktionen.
• Systemerne består typisk af lithium-ion-batterier, men kan også være baseret på f.eks. natrium-ion eller flowbatterier afhængig af krav til kapacitet og levetid.
• Et moderne BESS-system styres af avanceret software, der overvåger netfrekvens, spænding og kapacitet, og som kan reagere på millisekunder ved udsving i nettet.

Formål med BESS

• Balancering af elnettet: Hurtig op- og afladning sikrer stabil netfrekvens og spænding.
• Udjævning af produktion: Lagrer energi, når produktionen overstiger forbruget, og leverer energi, når produktionen er lavere end behovet.
• Backup-strøm: Kan erstatte eller supplere dieselgeneratorer som nødstrømsforsyning.
• Udsættelse af netinvesteringer: Ved at håndtere spidsbelastninger lokalt kan investeringer i større netkapacitet udskydes.

Fordele ved BESS

• Hurtig respons: Reagerer væsentligt hurtigere end traditionelle kraftværker.
• Fleksibilitet: Kan kombineres med både centraliseret og decentral energiproduktion.
• Miljø: Reducerer behovet for fossil backup og fremmer integrationen af vedvarende energi.
• Skalerbarhed: Kan tilpasses behov fra enkelte husstande til store industrielle anlæg eller kommunale net.

Udfordringer ved BESS

• Høje investeringer: Især store BESS-løsninger kræver millioninvesteringer.
• Levetid: Batterier slides ved hyppig op- og afladning, og der er typisk 10-15 års levetid.
• Råstofproblemer: Produktion af batterier kræver bl.a. litium, nikkel og kobolt, som har miljø- og forsyningsmæssige udfordringer.

Juridiske og reguleringsmæssige forhold

• I Danmark skal BESS-anlæg over 0,25 MW anmeldes til Energistyrelsen og følge bekendtgørelse nr. 1620 af 18/12/2018 om nettilslutning af batterilagringsanlæg:
  Bekendtgørelse om nettilslutning af batterilagringsanlæg
• Sikkerhedskravene følger bl.a. EU-standard EN 62619, der omhandler sikkerhed for sekundære lithium-ion-batterier til industrielle anvendelser.

Typiske anvendelser

• Vindmølle- og solcelleparker: Lagrer overskudsproduktion til senere brug eller til salg, når elprisen er høj.
• Industri og datacentre: Bruges som UPS-løsning (Uninterruptible Power Supply) til at sikre uafbrudt drift.
• Energiselskaber: Bygger store BESS som grid services til netoperatører (TSO/DSO), hvor de kan hjælpe med frekvensregulering og black start-kapacitet.

Eksempel på BESS-installation

• I 2024 blev et af Danmarks største BESS-anlæg idriftsat i Ringkøbing-Skjern Kommune med en kapacitet på 50 MW / 100 MWh, svarende til at kunne levere strøm til ca. 30.000 husstande i en time. Anlægget drives som en del af balancemarkedet hos Energinet.

Kilde: Emnefirma, Advokat og Revisor Samvirket, AORS.DK, Greenfoss.dk
Fotokredit: stock.adobe.com eller Emnefirma nævnt herover
Personer/Firmaer/Emner/#: #BESS, #batterilagring, #energilagring, #grønenergi, #Energistyrelsen
Copyrights: Ⓒ 2025 Copyright by AORS.DK – kan deles ved aktivt link til denne artikel.