Vi gør opmærksom på at ingen hos os er syge af Corona smitte eller bærer symptomer herpå. Er du selv smittet eller har haft symptomer herpå, opfordrer vi dig til at give besked til den/dem som du har været sammen med inkl. vort personale.

På grund af regeringens retningslinjer for Corona Pandemien arbejder alle herefter hjemmefra, har fri, afholder ferie, eller afspadsere og vi er midlertidigt gået over til videomøder og videokurser fra og med fredag den 13.03.2020 og foreløbig indtil 01.06.2020. Det kan måske være nødvendigt på dette tidspunkt at forlænge perioden.

Vi afholder alene møder på vore kontorer med 1 person ad gangen og der er 3 meters afstand imellem vort personale og besøgende.

Dette sker for at sikre vore ældre medarbejdere og for at vi ikke selv er raske smittebærere overfor vore kunder og for at imødekomme regeringens opfordring der i dag lyder således:

“Alle private arbejdsgivere opfordres til at sikre, at flest muligt arbejder hjemmefra, afspadserer eller afholder ferie. Der opfordres til kun at afholde fysiske møder, hvis det er absolut nødvendigt.”

Alle kurser og møder er pr. samme dato derfor genbekræftet pr. e-mail med de video platforme vi kan anvende herunder: Skype, Microsoft Teams, Zoom, GoToMeeting, Whatsapp, Line, Signal, Facetime, Google Hangout, Cisco Webex og Bluejeans. På forhånd tak for forståelsen.

Al sagsbehandling og revision m.v. fortsætter på vanlig vis. Dog vil der i perioden søgt afholdelse af ferie og afspadsering m.v. Det er alene formen på møder der fremover sker via video eller telefon.

Forsinkelser af behandlingstid og desinfektion af bilag af sager og regnskabsmaterialer der kommer til og fra os

Som en yderligere sikkerhedsforanstaltning vil vi ligeledes fremover foretage en desinfektion af samtlige bilag der bringes til eller sendes fra vore kontorer. Dette sker på eget initiativ, men mange af de dokumenter vi arbejder med til dagligt har været i kontakt med mange personer. Vi har derfor indført dette fra og med i dag. Det samme er gældende når vi afsender dokumenter pr. bud eller post. Der kan i denne forbindelse opstå en forsinkelse på 1 dag.

Et lignende beredskab bør du overveje i forhold til at Corona virus kan overleve på overflader f.eks. plast, stål og dørhåndtag m.v. i op til 3 dage. Man viser først symptomer på smitte op til 12 dage efter at man rent faktisk er smittet.

Returret for indbetalte midler til afholdelse af kurser og møder

Alle som har forudbetalt et beløb for et møde eller et kursus kan vælge at få refunderet sine penge ved at sende sin aflysning af kurset eller mødet til bogholderi@metropolinternational.com hvorefter pengene tilbageføres indenfor 2 hverdage. Alle kurser er suspenderet. Alle møder afholdes via video. Du kan se mere information som en hjælpepakke fra os:

De danske myndigheder har samlet alle informationer om coronavirus (covid-19) på denne side coronasmitte.dk


Similar Posts