Mange tusinde boligejere med lån, der har lån med en kort rentebinding kommer fra nytår til at opleve en højere rente. For de fleste vil stigningen være i omegnen af 2,4 procentpoint. Dette skete i dag den 27/12 at selve beregningen til omlægningen er sket.

“Det er noget, der kommer oven i den meget markante stigning i inflationen, som har gjort det 3300 kroner dyrere om måneden at være en gennemsnitlig børnefamilie,”

siger cheføkonom Jeppe Juul Borre.

Banken anslår, at der er omkring 1,2 millioner boligejere med realkreditlån. Der er altså en stor andel, som nu får ny rente.

Hos realkreditinstituttet Totalkredit er det cirka 15 procent af boligejerne, som skal have ny rente på deres F-kort-lån, hvor renten reguleres hvert halve år.

– Den kommer nok til at stige til i omegnen af tre procent. Det er den største stigning, vi har set for de her F-kort-lån,

siger chefanalytiker Sune Malthe-Thagaard.

Renteløftet skyldes, at centralbankerne har hævet renten for at få inflationen ned. Løftet skal få efterspørgslen til at falde – og på sigt prisstigningerne.

– Det her er et tegn på, at når vi ser pengepolitiske stramninger, er det noget, der påvirker virksomheder og husholdninger meget direkte.

– Det bør afspejle sig i efterspørgslen og være med til at lægge en dæmper på den samlede inflation. Det er sådan, mekanismerne fungerer, forklarer Jeppe Juul Borre fra Arbejdernes Landsbank.

Sune Malthe-Thagaard fra Totalkredit forventer, at rentestigningerne vil få en ende i starten af 2023. Der er dog mange usikkerheder.

– Det er klart den rigtige medicin at sætte renten op. Problemet er, at det er svært at vurdere, hvor meget medicin patienten skal have, siger han.

Det oplyser Realkredit Danmark og Arbejdernes Landsbank, efter at der er blevet fastsat ny rente for omkring 200.000 boligejeres lån.

Det er lån, hvor renten justeres hvert halve år efter det, der kaldes Cita-renten. De nye renter træder i kraft 1. januar.

Det kan være FlexKort-lån hos Realkredit Danmark eller F-Kort hos Totalkredit.

Lånene bygger på en obligation, hvor investoren indvilger i at lade renten bestemme Cita-renten hver sjette måned og derudover få et fastsat rentetillæg.

Fordi rentillægget kan være forskelligt alt efter institut og lånetype, vil den endelige rente også være forskellig fra boligejer til boligejer.

Ifølge Arbejdernes Landsbank vil de nye renter fra nytår i gennemsnit være 2,9 procent. Før nytår var det 0,5 procent.

Kilde: Ritzau og Berlingske samt DR.

Fotokredit: Realkredit Danmark, RD med tilladelse

Similar Posts