Nye regler for udenlandsk arbejdskraft i Danmark stiller krav til rekrutteringsfirmaer

Regeringen har præsenteret et nyt udspil, der skal gøre det lettere for danske virksomheder at hente arbejdskraft fra en række udvalgte lande uden for EU. Udspillet er en del af regeringens plan for at afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft, især inden for brancher, hvor der er indgået overenskomst. Med de foreslåede ændringer bliver det muligt for danske virksomheder at rekruttere medarbejdere på nye og mere fleksible vilkår – dog under skærpede kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger. Det skriver Berlingske på basis af en nyheds fra Ritzau.

Ordningen bygger på en overenskomstbaseret model, hvor kun job, der er dækket af danske overenskomster indgået mellem Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), kan benyttes.

Der indføres også mekanismer til at sætte ordningen i bero, hvis arbejdsløsheden stiger, og krav om ID-kort på store byggeprojekter for at forebygge social dumping. Dermed balancerer regeringen ifølge beskæftigelsesministeren mellem behovet for arbejdskraft og hensynet til danske løn- og arbejdsvilkår.

Centrale punkter i regeringens forslag

• Der indføres en overenskomstbaseret erhvervsordning, der gør det muligt for virksomheder at ansætte arbejdskraft fra udvalgte ikke-EU-lande.
• Ordningen gælder alene job dækket af overenskomst indgået mellem DA og FH.
• Kun statsborgere fra 16 specifikke lande kan ansættes under ordningen:
  • USA, Storbritannien, Singapore, Kina, Japan, Australien, Canada, Indien, Brasilien, Malaysia, Montenegro, Serbien, Nordmakedonien, Albanien, Ukraine og Moldova.
• Beløbsgrænsen for ansættelse af arbejdskraft uden for EU sænkes fra 514.000 kr. til 300.000 kr. årligt for aftaler omfattet af ordningen.
• Ordningen er som udgangspunkt uden loft, men kan, rent politisk, suspenderes automatisk, hvis ledigheden i Danmark overstiger 3,75 % (sæsonkorrigeret) i tre sammenhængende måneder.
• Kandidater må ikke have begået visse former for kriminalitet i de seneste to år før ansøgningen.
• DA og FH har indgået en aftale om certificering af virksomheder, der skal ansætte udenlandsk arbejdskraft, og der skal gennemføres målrettede kontroller på arbejdspladserne.
• Der indføres et ID-kort på bygge- og anlægsprojekter med en kontraktsum over 100 mio. kr. som led i kampen mod social dumping.

Tabel: Krav og betingelser i erhvervsordningen

Krav/betingelse	Indhold/beskrivelse
Overenskomstdækning	Arbejdskraften skal ansættes i job dækket af overenskomst indgået mellem DA og FH.
Nationalitet	Kun statsborgere fra 16 udvalgte lande kan ansættes: USA, Storbritannien, Singapore, Kina, Japan, Australien, Canada, Indien, Brasilien, Malaysia, Montenegro, Serbien, Nordmakedonien, Albanien, Ukraine, Moldova.
Beløbsgrænse	Sænkes fra 514.000 kr. til 300.000 kr. for ansættelser under ordningen.
Loft for ordningen	Ingen fast loft, men ordningen kan suspenderes automatisk ved ledighed over 3,75 % i tre måneder i træk.
Krav til straffeattest	Ingen visse former for kriminalitet må være begået inden for de seneste to år før ansøgning.
Certificering og kontrol	DA og FH aftaler certificeringsordning og kontrolinitiativer på arbejdspladserne.
ID-kort ved store projekter	Obligatorisk ID-kort på bygge- og anlægsprojekter med kontraktsum over 100 mio. kr. for at forhindre social dumping.

Kritik fra fagbevægelsen

Fagforeninger har generelt udtrykt bekymring for, at lavere beløbsgrænser vil trykke lønniveauet ned i de brancher, hvor arbejdskraften skal indhentes. Flere peger på, at ordningen risikerer at skabe pres på danske løn- og arbejdsvilkår, hvis udenlandsk arbejdskraft kan ansættes til en lavere årsløn end hidtil.

FH har samtidig advaret mod, at selvom ordningen er overenskomstbaseret, kan virksomheder i praksis forsøge at omgå reglerne eller presse vilkårene, så udenlandske ansatte reelt arbejder til lavere standarder end danskere. FH har derfor krævet massiv kontrol og håndhævelse af overenskomsterne for at forhindre social dumping.

Kritik fra erhvervslivet

Omvendt har nogle erhvervsorganisationer kritiseret udspillet for stadig at være for restriktivt, fordi det kun gælder arbejdskraft fra 16 udvalgte lande, og fordi den overenskomstbaserede ordning gør det bureaukratisk at ansætte hurtigt. De frygter, at danske virksomheder kan miste konkurrenceevne, hvis de ikke får lettere adgang til arbejdskraft fra et bredere udsnit af verdens lande.

Dansk Industri (DI) har fx udtrykt ønske om, at man i stedet skulle lempe generelt for arbejdskraft fra hele verden og uden krav om tilknytning til overenskomster, for at imødekomme det akutte behov for medarbejdere i flere sektorer, især IT og teknologi.

Kritik fra politiske partier

Nogle partier på venstrefløjen, herunder Enhedslisten og SF, har kritiseret, at beløbsgrænsen sænkes og frygter, at det vil åbne for løndumping og svække danske arbejderes løn- og arbejdsvilkår. De har samtidig udtrykt skepsis over for, om ledighedsbremse på 3,75 % er nok til at beskytte danske job.

Omvendt har partier til højre, fx Liberal Alliance, kritiseret forslaget for at være alt for snævert, bureaukratisk og begrænset i antallet af lande. Det står også uklart hvorfor disse lande er udvalgt.

Kritik om kontrol og administration

Både fagbevægelsen og visse eksperter har rejst bekymring om, hvorvidt det offentlige har ressourcer nok til at kontrollere ansættelserne tilstrækkeligt. Hvis myndighederne ikke kan føre effektiv kontrol, kan ordningen ifølge kritikerne blive et smuthul for misbrug, hvor firmaer potentielt kan importere billig arbejdskraft uden at overholde danske standarder.

Eksempel på kritik i medierne

Ifølge DR og Berlingske har flere aktører kaldt ID-kort-kravet på store byggeprojekter for et “nødvendigt skridt”, men påpeget, at det kun løser en lille del af problemerne med social dumping, som også findes på mindre projekter eller i brancher uden store kontrakter. Man kunne derfor godt udvide ID-kravet til alle arbejdspladser. ID kort er alene indført for at kunne kontrollere social dumping hurtigere og bedre.

Godt spørgsmål – for i regeringens udspil indgår der faktisk en række krav og forpligtelser specifikt for de rekrutteringsvirksomheder, der formidler udenlandsk arbejdskraft til danske virksomheder under den nye overenskomstbaserede ordning. Formålet med kravene er at sikre, at rekrutteringen sker ordentligt, og at både arbejdstagere og arbejdspladser følger de danske regler.

Her er de væsentligste krav til rekrutteringsvirksomheder, som fremgår af udspillet og udtalelser fra Beskæftigelsesministeriet:

Certificering af rekrutteringsfirmaer for at kunne formidle jobs til danske arbejdsgivere

Rekrutteringsbureauer, der ønsker at formidle arbejdskraft til danske virksomheder under ordningen, skal opnå certificering, som aftales og administreres i samarbejde mellem Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH). Certificeringen skal dokumentere, at bureauet:

• Har ordentlige rekrutteringsprocedurer.
• Overholder reglerne om overenskomstdækning.
• Informerer korrekt om løn, arbejdsforhold og rettigheder i Danmark.

Ansvar for information

Rekrutteringsvirksomheden har et selvstændigt ansvar for at informere den udenlandske arbejdstager klart om danske forhold, fx:

• Løn- og ansættelsesvilkår.
• Overenskomstdækning og regler om arbejdstid og ferie.
• Rettigheder i forhold til sundhed, sikkerhed og boligforhold.

Det skal sikre, at udenlandske ansatte ikke rekrutteres på falske eller misvisende forudsætninger.

Dokumentationspligt

Rekrutteringsvirksomhederne skal kunne dokumentere over for myndighederne:

• Hvilken kandidat de har formidlet.
• Hvilken virksomhed kandidaten er ansat i.
• At job og løn er i overensstemmelse med dansk overenskomst.
• At de som bureau har overholdt informationsforpligtelserne.

Myndighederne kan kræve denne dokumentation som led i stikprøvekontrol eller ved konkret mistanke.

Samarbejde med myndigheder

Rekrutteringsbureauer, der vil arbejde med udenlandsk arbejdskraft under ordningen, forpligtes til at samarbejde med de danske kontrolmyndigheder, herunder at:

• Oplyse sager, hvor de har mistanke om snyd, social dumping eller ulovlig arbejdskraft.
• Bidrage til opklaring, hvis der er uoverensstemmelser mellem arbejdsgiver og arbejdstager om løn eller ansættelsesvilkår.

ID-kort og kontrol

På bygge- og anlægsprojekter over 100 mio. kr., hvor der bruges udenlandsk arbejdskraft, skal rekrutteringsvirksomhederne medvirke til, at alle ansatte udstyres med ID-kort, der dokumenterer ansættelse og overenskomstdækning. Rekrutteringsbureauerne kan blive gjort medansvarlige, hvis de formidler personer uden gyldig ID eller med urigtige oplysninger.

Tabel: Oversigt over krav til rekrutteringsvirksomheder

Krav	Indhold/beskrivelse
Certificering	Skal opnås efter aftale mellem DA og FH, som dokumentation for ordentlig rekruttering.
Informationspligt	Skal give arbejdstager fyldestgørende oplysninger om løn, rettigheder og arbejdsforhold i Danmark.
Dokumentation	Skal kunne fremvise detaljer om ansættelsesforhold og overenskomstdækning på anmodning fra myndighederne.
Samarbejde med myndigheder	Skal indrapportere mistanker om ulovligheder og bistå myndigheder i kontrolsager.
ID-kort medvirken	Skal sikre, at udenlandske ansatte på store byggeprojekter har korrekt udstedt ID-kort.

Disse krav skal sammen med virksomhedernes egne forpligtelser og de generelle kontrolinitiativer sikre, at udenlandske arbejdstagere ikke ansættes på urimelige vilkår eller til dumpingløn.

Rekrutteringsfirma for udenlandsk arbejdskraft

Et af de firmaer som htilbyder udenlandsk arbejdekraft til danske virksomheder er TalentFinder A/S (rekrutteringsfirmaet.dk) og de bemærkeer, at udenlandsk arbejdekraft er en styrke at have fuld dækning af palletten indenfor mange områder. Desuden bemærker de at udenlands arbejdskraft er med til at sikrer den vækst i Danmark, og det kan man ikke uden at sikrer arbejdeskraft til alle jobopslag. I dag er det sådan at det kan tage flere måneder at finde velegnet arbejdskraft.

De har taget til efterretning af man alene ønsker arbejdskraft fra USA, Storbritannien, Singapore, Kina, Japan, Australien, Canada, Indien, Brasilien, Malaysia, Montenegro, Serbien, Nordmakedonien, Albanien, Ukraine og Moldova. Det er de lande som anbefales, og her er det et fravalg af f.eks. Afrika, store dele af Asien og de fleste VISAFRI lande i Sydamerika.

Kilde: Berlingske via Ritzau og Advokat og Revisor Samvirket A/S, AORS.DK
Fotokredit: stock.adobe.com
Personer/Firmaer/Emner/#: #Visa, #udenlandskarbejdskraft, #rekrutteringsbureau, #rekrutteringsfirma, #overenskomst, #beløbsgrænse, #arbejdsmarked
Copyrights: Ⓒ 2025 Copyright by AORS.DK – kan deles ved aktivt link til denne artikel.